Notater


Match 1 til 500 fra 802

      1 2 Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
1 "Var på Flemming Efterskole vinteren 1924-25 og på Rødding Højskole 1929-30,tillige på Ladelund Landbrugsskole 1934-35. Han blev meget stærkt optaget af de sønderjyske forhold, og det kom til at stå for ham næsten som en pligt at sætte bo i Sønderjylland, helst i den sydlige del. I henhold hertil købte han i 1936 en gård i Arrild på 58 ha. Der har han og hans hustru nu haft deres virke siden, optaget af deres bedrift og i særdeleshed af sønderjyske forhold."

Således skrev Svend Birks far Okkels Birk i 1953 og Svend Birk fortsætter selv i januar 1994 således:

"På den gård har Henny og jeg så haft vort virke i 35 år. Der er vore børn født, og der lærte vi Sønderjylland og Sønderjyderne at kende. Der oplevede vi den Anden Verdenskrig. Det gav modgang og det gav medgang. Mest af det sidste er vi enige om. I 1971 solgte vi gården til Henrik og byggede hus i den nederste del af vores køkkenhave. Henny gav huset navnet "Krogen". Det har været en god krog nu i 12 år. Vi har ikke følt os sat hen i en krog, men glæder os over at kunne følge med i, hvad der sker, og ikke mindst, hvad der sker i vore børns familier. Der var en god skole i Arrild, hvor vi trygt kunne sende vore børn hen. Derimod var kirken stærkt præget af Indre Mission. Af den grund sluttede vi os ret hurtigt til Frimenigheden i Skærbæk, hvor sognepræsten i Døstrup, Hans Ebbesen var præst. Frimenigheden blev nedlagt i 1978 på grund af for ringe tilslutning, men nu har vi en grundvigiansk præst i Arrild. Tiderne skifter." 
Birk, Svend Okkels (I72)
 
2 (Annas bror var far til Herdis Nielsen gift med Vilhelm Mikkelsen)




 
Nielsen, Anna (I781)
 
3 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Pedersen, Benthe (I795)
 
4 1621 bor Christen Jespersen på Store Langelund. Det fremgår af en retsag mod Josva Jensen og hustru, som er anklaget for, at de i fællesskab har begået et uhyggeligt giftmord.

På den tid bor der adskillige familier på Store Langelund; Josva Jensen og hustru Maren Christensdatter, Josvas svoger Gjøde Jensen og hustru Maren Andersdatter, Jens Ollufsen og hustru Kirsten Jensdatter, Maren og Kirsten Gjødesdatter - formentlig Gjøde Jensens døtre - samt Birgithe Christensdatter, som muligvis er Christen Jespersens hustru.

Josva Jensen og svogeren, Gjøde Jensen, får 1621 besøg af deres nære slægtning oppe fra Fjends herred, nemlig herredsfoged Knud Christoffersen, også kaldet Knud Smollerup. Under besøget bliver han pludselig syg om natten og dør straks efter. Allerede næste morgen breder der sig det rygte ud i sognet, at Josva Jensen og hans hustru har forgivet herredsfogden for at komme i besiddelse af hans mange penge. De mistænkte indstævnes naturligvis for retten, hvor mange vidner imod dem; men selv hævder de, at de er uskyldige. Alligevel dømmes Josva fredløs af sandemændene. Han griber derfor til den sidste fortvivlede udvej at lade sagen gå til landstinget, hvortil han indstævner alle, som på tinge har vidnet imod ham.

Christen Jespersen i Langelund bliver indstævnet, fordi han to gange har vidnet, at Josva Jensen og hustru er skyld i Knud Christoffersens død, idet de har forgivet ham.

Maren Andersdatter og Gjøde Jensen i Langelund indkaldes, fordi de har vidnet ligesom Christen Jespersen, og "at de havde gjort det af Had og Avind [misundelse] og var tilskyndet dertil af Øvrigheden".

Niels Christensen i Lille Langelund bliver indkaldt, fordi han har vidnet angående nogle ord, som Josva Jensen skulle have sagt ham, hvilket denne kraftigt benægter nogen sinde at skulle have udtalt.

Jens Ollufsen i Lille Langelund og hustru Kirsten Jensdatter samt Frands Jensen (Josvas bror) i Bjødstrup bliver indkaldt, fordi de har vidnet, at de har nogle penge i forvaring for salig Knud Christoffersen, som Josva Jensen mener i stedet burde være i hænderne på de rette arvinger.

Birgithe Christensdatter i Store Langelund indkaldes, fordi hun har vidnet angående den stank, som hun påstår var hos Knud Christoffersens lig, men som hun ikke mener plejer at være hos syge eller døde folk. Josva mener ikke, at hun havde haft lejlighed til at vide besked om dette. I stedet mener han, at samme vidnesbyrd er usandfærdigt og vidnet af had og avind.

Desuden bliver yderligere en mængde sognefolk indstævnet, fordi de også har vidnet imod Josva og hans hustru, som forøvrigt hævder, at mange af vidnesbyrdene er vildige og fremkommet næsten 3 år efter, at Knud Christoffersen lå på sin seng og led strådøden.

Til den samme dag indstævner hr. Ulrich Sandbjerg, som er overbevist om ægteparrets skyldighed i giftmordet, Marine Andersdatter i Langelund, Maren Gjødesdatter, Frands Jensen i Bjødstrup og Gjøde Jensen i Langelund til landstinget, fordi de på Vrads herredsting og på Hammerum herredsting har vidnet:

"at en kort Tid førend Gud kaldte salig Knud Christoffersen, blev han syg, som han sad paa en Stol i Josva Jensens Hus, og der blev han siddende som død og blev derefter lagt paa sin Seng i den Tro, at han var død, og blev dog noget til Pas igen".

Hr. Ulrich Sandbjerg mener, at dette vidnesbyrd er usandfærdigt, da Jens Nielsen, Niels Jensen og Frands Jensen har vidnet for deres søns og broders behjælpning og befrielse, ligesom at forskrevne Gjøde Jensen, Maren Andersdatter og Maren Gjødesdatter med dem er besvogret og derfor ikke er uvildige vidner. Derefter fremlægger hr. Ulrich Sandbjerg et tingsvidne af Hammerum herredsting den 15. november år 1623. Ifølge dette tingsvidne siger Christen Jespersen i store Langelund:

"at han nærværende hos var i Store Langelund den næste Fredag efter St. Povelsdag 1621, som var den næste Dag, før Knud Christoffersen Smollerup døde om natten. Da saa han ham gangendes udi sine Klæder i Gaarden i Langelund, og ikke ham da fornam nogen Sygdom til ham eller anderledes at være med ham, end som det plejede at være, og noget ud paa Natten, som samme Christen Jespersen laa paa sin Seng udi en Stue i samme Gaard, da kom forskrevne Josva Jensen i Langelund hans hustru Maren Christensdatter til døren, kaldte ham op og sagde, at Knud Smollerup var bleven syg, at han skulde komme ind til deres, det snarest han kunde opstaa, og der han kom ind til Knud Smollerup, laa han død i Sengen med sine Hænder sammenlagt paa sit Bryst, og da blev først optændt et Lys, og Josva Jensen dog ligevel laa stille i Sengen i samme stue, som Knud Smollerup laa død, og var der en slem Stank udi Huset, anderledes end som sædvanligt er hos syge Folk, og straks derefter gik der stærke Rygter og Tidender, at forskrevne Knud Smollerup ved Forgift skulde være omkommen og aflivet af samme Josva Jensen og hans Hustru, Maren Christensdatter, i Langelund".

Christen Jespersen fortsætter sit vidnesbyrd med:

"at Knud Christoffersen samme Dag var udi hans Hus hos ham og begærede hans Vogn med noget af hans Qvæg om anden Dagen og sagde sig at ville drage bort fra Langelund fordi han ikke kunne omgaas med forskrevne Josva Jensens hustru, og fordi han ikke længere vilde blive der".

Derefter vidner Maren Andersdatter i Store Langekund:

"at imellem Midnat og Dag samme Nat, Knud Christoffersen Smollerup døde, da kom Josva Jensen i Langelund hans Hustru, Maren Christensdatter, til deres Vinduer og bad hendes Husbond, Gjøde Jensen, og hende, at de vilde straks komme ind til deres og sagde, at Knud Smollerup laa og vilde dø; da gik de baade [begge] derind, og der de kom derind, da laa Knud Smollerup død i Sengen, og da stod Josva Jensen og drog i sine Klæder og var nyligen opstanden, og næste Aften, før Knud Smollerup døde om Natten, da kom deres Hund snublendes ind ad deres Dør og lagde sig paa deres Stuegulv, laa og vendte Benene op i Vejret. Da bad hendes Husbond Gjøde, at de skulde give samme Hund noget at labe, saa stod den op og raflet bort igen ud ad Døren, og kunde hun ikke benægte, at hun jo dernæst hørte Rygter og Tidender, at Knud Smollerup af Josva Jensen og hans Hustru ved Forgift skulde være omkommen".

Derpå vidner Josvas svoger Gjøde Jensen i Langelund:

"at imellem Midnat og Dag samme Nat, Knud Smollerup døde, da kom Maren Christensdatter, Josva Jensens hustru, til deres Vinduer og bad, at han og hans Hustru skulde komme med snarest ind til deres og sagde, at Knud Smollerup laa og vilde dø; da som han og hans Hustru kom derind, da stod Christen Jespersen ibm. derinde ved Knud Smollerups Sengefødder, og da laa Knud Smollerup død i Sengen, og da stod Josva Jensen paa Gulvet i Stuen og drog i sine Klæder og var endeligen opstanden, og Lyset stod paa Bordet og brændte. Saa tog han og Josva Jensen forskrevne Knud Smollerups Lig af Sengen og lagde det paa Langhalm paa Gulvet. Saa drog de ham af en Skjorte og førte ham i en anden ren Skjorte, saa kom der en ond Lugt og Stank fra ham, og nogen Urenlighed gik bag fra ham samme Tid. Hvad den Hund belangendes, som kom snublendes ind ad hans Dør om Aftenen tilforn, vandt [vidner] og bekender han ligesom hans hustru, Maren Andersdatter, vundet [vidnet] haver, og ikke han hørte eller fornam tilforn nogen Sygdom, hos Knud Smollerup eller anderledes at være, end som det plejer at være, før om Natten, han døde, og straks efter hørte han Rygte og Tidende, at Knud Christoffersen af Josva Jensen og hans Hustru ved Forgift skulde være ved Livet omkommet".

Niels Christensen i Lille Langelund giver følgende vidneudsagn:

"at den Nat, Knud Smollerup døde i Langelund, da kom Kirsten Gjødesdatter i Langelund til ham før Dag og efter Befaling begærte af ham, at han skulde komme og gøre en Ligkiste til Knud Smolllerup; saa gik han straks med hende til Langelund, og der han kom ind i Josva Jensens Hus, da gik Jens Nielsen i Nørum derinde med et Lys i sin Haand og nogle Nøgler; da saa han, at Jens Nielsen oplod Knud Smollerups Skrin og hans "Loestønder", og han gik med nogle Penge i sin Haand, som han sagde var ledige og tomme, som han ogsaa selv syntes, de i Sandhed var. Da saa og kiendte han den samme Pung, som Jens Ollufsens Hustru havde de 49 Rixdl. udi at gemme og forvare for Knud Smollerup, som den Dag tilforn er omvunden; samme Tid saa han et Par Læder Underbuxer, der vedfandtes hængendes 4 eller 5 ledige og tomme Penge. En Tid lang, 1½ Aar eller ved det Pas, førend forskrevne Knud Christoffersen døde, da saa han i dennes havende Værge Rusenobeler [guldmønter], Guldkæde, Sølv og Penning udi forskrevne Pung. Han bekendte ogsaa, at han var der for at hjælpe og fly Knud Christoffersens Lig fra et Sted og til et andet i Huset paa Langhalm for Rums Skyld, og saa han, at de førte ham af en Skjorte udi en anden ren Skjorte, og der de rejste ham op, kom der en ond Stank af hans Mund. Desligeste saa han samme Tid, at der var kommen noget Urenlighed bag fra ham. Straks samme Dag hørte han Rygter og Tidender, at Knud Smollerup skulde være af Josva Jensen og hans hustru Maren Christensdatter ved Forgift omkommen og af Dage tagen". Fremdeles vidnede Niels Christensen og bekendte, "at Josva Jensen havde sagt til ham tilforn, at han fik vel Betaling for hvad Omkostning og Besværing han kunde have med Knud Smollerup, og sagde, at hans Aar var kommet, det Aar hans Tid kunde være og blive; thi han kom neppelig levende af Langelund".

Josva Jensen vandt næppe noget ved at lade sagen gå til landstinget. Dette stadfæster 1623 Sandemændenes dom, der lød på fredløshed; og for at redde sit liv, har han måttet flygte fra hus og hjem og til fremmede egne, hvor han var ukendt; for den fredløse måtte enhver dræbe.

Christen Jespersen dør engang efter 1621. 
Jespersen, Christen (I1653)
 
5 1702 køber han sin gård til selveje af Jens Madsen i Bjødstrup. Madsen, Peder (Kølbeck) (I1775)
 
6 1750 er han fadder til Niels Themsens datter Kirsten i Tyrsting. I Tyrsting kirkebog står: Niels Pedersen, tjenende faderen Peder Jørgensen i Nedergaard. Pedersen, Niels (I2496)
 
7 1764 gårdmand i Øster Høgild, Rind sogn. 1 søn: Christen Christensen. Christensen, Christen (I2566)
 
8 1829 er han købmand i Fredericia. Dynesen, Niels (I1556)
 
9 1829 er hun gift med gaardmand Christian Poulsen i Orneborg. Dynesdatter, Ane Johanne (I1557)
 
10 Aage Okkels tog Realeksamen i Nyborg 1911 og Lærereksamen i Jelling 1918. Han giver selv følgende Levnedsbeskrivelse:

"Jeg var derefter Lærer ved Aabybro Mellem- og Realskole fra 1. august 1918 til 28. februar 1919. - Efter et kort Ophold som Vikar i Vangede, Gentofte, blev jeg ansat ved Rødding private Realskole, som imidlertid først kunde begynde 1. Oktober 1919. I Mellemtiden var jeg blevet gift i Hellerup den 9. Marts 1919, og min Kone, Clara Kirstine, født Jørgensen, Nyborg, og jeg fik altsaa vort første Hjem i Rødding, Sønderjylland, og oplevede Genforeningen den 10. Februar 1920, et uforglemmeligt Minde, ikke mindst Afstemningsfesten om Aftenen var gribende skøn. Naar de voksne Sønderjyder med Taarer i Øjnene mindede deres Sønner, som var faldet, lyste deres Øjne af inderlig Lykke, hver Gang de bekræftede deres Kærlighed til deres gamle Fædreland Danmark.

Vi blev i Rødding i 8 Aar, og det blev en aandelig rig Tid, hvor vi lærte mange af de gamle sønderjydske Ledere at kende, idet Hjemmene aabnede sig for os, ligesom det ogsaa fik stor Betydning for os, at vi i Rødding Frimenighed og paa Rødding Højskole mødte det grundtvigske Menighedsliv og Livssyn.

Fra 1. April 1927 flyttede vi paa Opfordring af min Broder, Frede, til Løkken Realskole, som var en Filial af Aabybro Realskole. Her levede vi 7 lykkelige Aar. Arbejdet i Skolen formede sig i harmonisk Samarbejde med Hjemmene. Interessant var Mødet med Vendelboerne og især med Fiskerbefolkningen, det store Hav og den ejendommelige Natur. Lykkeligst var vi i den store grundtvigske Venneskare, der samledes rundt om i Hjemmene.

Da Landbrugskrisen satte ind, dalede Elevantallet saa stærkt, at jeg fandt det rigtigst at bryde op, og jeg søgte og fik Andenlærerembedet i Bov, som jeg tiltraadte 1. Marts 1934. Det var netop i de bevægede Dage, da Nazisterne og Hjemmetyskerne rejste Kravet om en Grænseflytning. Selv om vi ogsaa der fandt mange gode Mennesker, følte jeg mig ikke glad for Arbejdet i Skolen og fik Førstelærerembedet i Vilsbæk, Holbøl sogn, som jeg tiltraadte 1. August 1937.

Elevantallet i Vilsbæk Skole var kun 40-45, fordelt på 2 Klasser. Til Skolen var knyttet en Lærerinde, og Skolearbejdet var derfor let. - Jeg var første danske Lærer efter 1864. Det nationale Kulturarbejde, jeg påbegyndte med Møder i Skolen, vandt stor Tilslutning, og selv om der var en del Nazister blandt Forældrene, gik Arbejdet udmærket indtil Julen 1943, selv om der indtraf et Omslag efter 9. April 1940, der gjorde Arbejdet Vanskeligere. - Men da et overvejende Flertal blandt Forældrene med 3 af Skolenævnets 5 Medlemmer i Spidsen i Julen 1943 sendte deres Børn til den tyske Privatskoles Julefest, var et Brud mellem Befolkningen og mig uundgaaelig. - Nogen Tid før havde jeg paa Opfordring af Dr. med. Lorentzen, Bov, organiseret en Modstandsgruppe. Og den 6. Januar 1944 maatte vi hjælpe 2 Sabotører, der var forfulgt af Gestapo efter den mislykkede Sabotage i Aabenraa Natten mellem 5. og 6. Januar. Vi levede fra da af i et spændt Forhold til Befolkningen, stadig truet af at blive angivet til Gestapo og arresteret. Den 15. April 1945 maatte jeg gaa "under Jorden", og den 16. April tog tysk Militær Skolen i Besiddelse og internerede min Kone som Gidsel. - Befolkningen viste sit fjendtlige Sindelag mod os, og der organiseredes en privat Aktion mod mig, der resulterede i, at jeg Natten mellem den 23. og 24. April 1945 blev taget paa Sengen af 4 pistolbevæbnede Tyskere paa Gaarden "Buskmose", hvortil jeg var taget. Det lykkedes mig imidlertid at overbevise Tyskerne om, at jeg ikke var den eftersøgte Lærer, men Regnskabskonsulent Niels Nielsen, saaledes som mine Papirer lød paa. - Jeg flygtede derefter nord på og fandt i Egtved et Skjul til Kapitulationen. Den 9. Maj vendte jeg hjem, og efter et kort Besøg ved min Gruppe i Krusaa vendte jeg tilbage til Skolen for at genoptage min Skolegerning.

I Begyndelsen gik det godt, men da jeg af en tidligere Faarhusfange blev beskyldt for at have anmeldt en dansk Mand som Værnemager, lykkedes det - skønt Beskyldningen var fuldkommen usandfærdig - mine Fjender at samle den største Del af Befolkningen mod mig. Man tog Børnene ud af Skolen og klagede til Direktionen, og da jeg ikke fandt den forventede Støtte hos Skoledirektionen, mente jeg det nødvendigt at flytte og kom på den Maade til Nakskov private Realskole i November 1945, hvor jeg har virket siden." 
Okkels, Aage (I320)
 
11 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nielsen, Marie (I708)
 
12 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Willemsen, Morten (I1967)
 
13 Af Krøjgård i Gjellerup By. Sørensdatter, Anne Sivebæk (I1922)
 
14 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jensen, Vagn Aage (I1469)
 
15 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Steen Birk (I246)
 
16 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Camilla (I878)
 
17 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Tuft, Anna Kyndi (I1061)
 
18 Aksel var plejebarn, og TH husker, at han som barn var en fræk type.

Han blev gift, skilt og gift igen med Jørgine, der var invalid i mange år.

Han blev gift anden gang med en charmerende kone ved navn Emma. Aksel og Emma, der boede i Horsens, havde ingen børn. De kom en del sammen med Katrine og Folmer Larsen. 
Hansen, Aksel (I824)
 
19 Anders Knudsen stammer formentlig fra Rind sogn, Hammerum herred. Han bliver også kaldt Anders Mørup samt Anders Vestergaard. Måske stammer han fra Mørup i Rind sogn.

Han bliver gårdfæster i Fædderholt (Fjederholt ) Vestergård i Rind sogn, matr. nr. 4, som er ret mager.

Den 1. august 1733 er han en af de 19 sognemænd fra Rind sogn, der står frem på tinge og vidner, at det var dem bekendt og vitterligt, at gårdmarkerne til Vovlund og Nr. Søby bestående af "fædrift, lyngslet samt tørvegrøft", var helt afbrændt og ødelagt i forbindelse med den opståede brand ved Nr. Nørlund i Ejstrup sogn.

Kirkebogen afslører, at Anders Knudsen i sommeren 1742 har et forhold til en Berthe Pedersdatter. Palmesøndag 1743 bliver frugten af dette forhold døbt Peder (Andersen) i Rind kirke og Anders Knudsen er udlagt som barnefader. 14. juli 1743 må Anders stå offentlig skrifte med Bergitte (Berthe) Pedersdatter i kirken for at få syndforladelse.

Episoden gør dog næppe noget stort indtryk på Anders, for allerede samme år gør han et nyt sidespring. Denne gang er det med Anne Jensdatter fra Sunds. Også dette forhold får følger og 5. juli 1744 må Anders igen stå offentlig skrifte i kirken foran hele menigheden for at få syndsforladelse af præsten for sit begangne horeri med Anne Jensdatter.

28. september 1760 er Anders Vestergaard fadder, da hans datter Mettes førstefødte bliver døbt i Rind kirke. 
Knudsen, Anders (I923)
 
20 Ane blev gift første gang med Jens Mathias Jakob Sørensen, der ejede Trebjerre Hun fik 1 barn med Jens Mathias, der døde som 2-3 årig. Ved Jens Mathias's død stod hun alene med de 2 børn (Katrine og Søren) af Jens Mathias's tidligere ægteskaber og overtog Trebjerre(gård).

På et tidspunkt ansætter hun Henrik Hansen som bestyrer og gifter sig med ham i 1908. Fra at have en mand, der var noget ældre end hende, fik hun nu en mand, der var 10 år yngre. 
Petersen, Ane (I238)
 
21 Ane Jensdatter er født 1824 i Birk som datter af gårdmand Jens Christensen og hustru Ellen Margrethe Pedersdatters eneste barn. Hun bliver hjemmedøbt den 5. august, og dåben konfirmeres i Rind kirke den 29. august 1824. Fadderne er kone Ane Olesdatter og pige Ane Marie Christensdatter af Lundgård, gårdmand Knud Uglbro og Jens Vestergård, Margrethe Christensdatter, Nørgård og Ane Kirstine Pedersdatter (barnets moster) alle fra Birk. Ifølge kirkebogen er hun navngivet Anna !

I Slægtsbogen fra 1953 har Okkels Birk skrevet følgende om sin bedstemoder:

I forbindelse med Giftermaalet overtog Ane Jensdatter og Jens Jensen Okkels Gaarden efter hendes Forældre. Det skulde der baade Mod og Kræfter til, og begge Dele havde de tilfulde. De havde i Huset hos sig Jens Christensen og husTru Margrethe samt hendes sindsyge Broder, og tillige maatte de svare Aftægt til Peder Rasmussen og Hustru Karen i Vester Birk; 2 Lispund Flæsk af Midterside og 31/2 Tdr. Rug. Om der var mere kendes ikke, mon nogen nu til Dags kunde ønske at gaa ind til saadanne Vilkaar.
Anes Forældre, Jens Christensen og Margrethe var to meget uensartede Naturer, og det kan vist med Sandhed siges, at Datteren Ane tog Arv efter dem begge. Samtidig med at hun havde gode Kræfter og havde et godt praktisk Haandelag, var hun i Grunden en meget religiøs Natur, ialtfald kom dette sidste meget frem på hendes ældre Dage. Hvis det kan siges om nogen Kvinde, at i hende forenedes det materielle og aandelige sig i skøn Harmoni, tror jeg nok at turde sige det om hende. Hun traadte fast og og sikkert paa Jorden, og hun havde stor Respekt for hver den, der virkede trofast i sit Kald. Og saa havde hun Ordensans og Plan over sit Arbejde. Det var hende meget om at gøre, at intet gik til Spilde. I den Henseende kunde hun ligefrem være nøjeregnende. Ud over dette travle og virksomme Liv, hun førte, og som optog hende stærkt til Hverdag, var Sindet altid optaget af det aandelige Livs Betydning for ret at leve
Det vil vist ikke være rigtig at henføre Jens Okkels og Ane til den grundvigianske Retning, jeg er tilbøjelig til at tro, at de knap var klar over, hvad det betød. Men de tilhørte heller ikke Indre Mission, selv om de maaske bedre forstod deres Maade at tale paa. Hun var ret og slet en troende kristen, for hvem det var meget om at gøre, at Vandringen her maatte slutte hos Gud i de evige Boliger. Hun vidste, hvad Synd og Naade var, og hvad det betød.
Jeg har lige nævnt, at Bedsteforældrene efter mit Kendskab, og den er da ikke helt ringe, især mit Kendskabt til Bedstemoder, ikke i bogstavelig forstand kunde betragtes som Grundtvigianere, men jeg vil gerne til Forstaaelse af hele deres aandelige Indstilling tilføje, at de dog havde saa meget forstaaelse af det grundtvigske kristelige og folkelige Livs Betydning, at de lod deres Børn komme paa Hammerum Højskole og derved kom under Paavirkning af Mænd som Thomas Nielsen og Rasmus Nielsen. Om jeg husker Ret, gjorde de i sin Tid deres til, at Thomas Nielsen blev Lærer i Birk Skole. Den mand, der fik afgørende Betydning for deres Søn, Jens Birks hele Livsførelse.
Lad mig i denne Forbindelse nævne et Træk til Forstaaelse af hele deres aandelige Indstilling og deres Væremaade over for den opvoksende Ungdom.
Som Repræsentant for Sparekassen i Herning besøgte jeg for en Del Aar sigden Gaardejer Chr. Vestergaard og Hustru i Døvling. To prægtige og meget gæstfrie Folk, som nu begge er døde. I Samtalens Løb fortalte Chr. Vestergaard, der kendte Jens Birk meget godt, at han i sine unge Dage havde været på Hammerum Højskole, men da Skolen ikke kunde afgive Plads til dem alle, var de fire unge Karle, der fik Ophold hos Ane og Jens Okkels, der dengang havde Fødegaarden i Birk. Saavidt jeg husker gjaldt Opholdet baade Kost og Logi.
"Nu bagefter forstaar jeg knap nok", fortalte Chr. Vestergaard, "hvordan de kunde overkomme at have os til Hverdag. Vi kunde til Tider være baade kaade og urolige, og sammen med Sønnerne i Gaarden kunde der nok blive Halløj, undertiden mere end godt var". "Men", føjede han til, "hvor havde din Bedstemoder en udmærket Maade at omgaas os paa, baade mild og myndig var hun i Stand til at at sætte os paa Plads allesammen". Til min stor Glæde havde Chr. Vestergaard ikke Lovord nok om det Hjem, han i sine unge Dage havde opholdt sig i. Han havde faaet et Indblik i et Hjems Hverdag, en Agtelse for en Kvindes Omgang og Omsorg for unge Karle, hvilket fulgte ham Livet igennem og paa hans Livs sidste Dage vedblivende havde stor Betydning for ham. Ja, Hverdagen har meget at betyde for os selv og for dem, vi daglig færdes imellem

Fra 1845 og til 1875, da de afstod Gaarden til deres ældste Søn Jens Birk, havde Ane og Jens Okkels deres Virke i den arvede Fødegaard. Men som Skik og Brug var, og under Hensyn til det ønskelige i, at Gaarden vedblivende kunde være i Slægtens Eje, afstod de den, for derefter at bygge en ny Gaard paa en Udmark i Vester Birk, og her havde de saa deres Hjem og Virke, indtil denne Gaard i 1883 blev overdraget til deres yngste Søn Karl Okkels. Ved siden af denne Gaard byggede de et lille Aftægtshus, hvor de henlevede deres sidste Dage, stadig følgende med i Sønnernes Arbejde og Virksomhed.

Det maa have været et stort Offer, de bragte, da de flyttede fra Slægtsgaarden i en forholdsvis ung Alder, for at give Plads for den unge Mand, der skulde føre Slægtsgaarden videre i Slægtens Arv og Eje. Man kan ikke andet faa Respekt for en saadan Handling, der tilmed bliver større derved, at de ikke agtede at lægge op, men flyttede til en Udmark for at berede Vejen for en yngre Søn. Det er muligt, at de dengang betragtede det som en Selvfølge, at de Ældre nærmest var forpligtede til at sørge for Børnene, naar de kommer til Skelsaar og Alder og ønskede at gifte sig, og det er tillige muligt, at de rent økonomisk fandt, at det var den bedste Vej frem. Det at laane Penge var ikke rigtig paa Mode dengang. Men trods alt dette har Grundsynspunktet sikkert været Slægtens fortsatte Forbliven ved den Gaard, som saa langt tilbage som nogen kunde huske var gaaet i Arv fra Slægt til Slægt.

Det var vist kun godt, om der var noget mere Pietet for den slags Anskuelser end Tilfældet er i vore Dage. Den Enkelte havde mere Forstaaelse af at maatte bringe Ofre for Helhedens Vel.

Som før nævnt havde de deres Virke i den nye Gaard indtil 1883, da deres yngste Søn Karl Okkels blev gift med Ane Kirstine Nielsen. Atter maatte de vige for de Unge, og der blev bygget et Aftægtshus øst for Gaarden med Facade ud til Landevejen. Den er forlængst nedrevet, men jeg ser den for mig endnu. Det var et lille hvidkalket Hus med smaa Stuer, men hyggeligt var der, og med den Ordensans, som Bedstmoder havde, var det set med Barneøjne et dejligt, omend lille Kongerige.

Deres samvær i aftægtshuset blev ikke af lang Varighed, idet Jens Okkels afgik ved Døden i 1886 ved et Ulykkestilfælde. Saa sad Bedstemoder alene tilbage i det lille Hus, hun, som havde arvet Fødegaarden i Birk og som havde været stærkt optaget af Dagens Gerning og Omsorg for de Gamle, der fulgte med Gaarden, og for de Børn, som hun efterhaanden fik. Egentlig passede hun ikke til at sidde hen i passiv Tilstand, og paa en Maade vedblev hun ogsaa at være aktiv, selv under de mindre Forhold, hun kom til at arbejde under. Hun passede sit Hus og sin lille Have, og for Blomster havde hun en medfødt Sans. For mig, som hun i fem Aar havde været Moder for, vedblev hun at være omsorgsfuld, og hun vilde gerne som en Moder følge mig paa mine Ungdoms Veje baade i Medgang og Modgang. Inderligt ønskede hun at se den, der skulde være min Ledsager Livet igennem. Det naaede hun ikke, men hun vilde sikkert have glædet sig med mig, om det havde formet sig saadan.

Det var ikke let at komme forbi det lille Hus uden at blive kaldt indenfor, hvis man ikke kunde tage det af sig selv. Og rigtig mange Lejlighedsbesøg er aflagt paa den Maade. Hun havde meget at spørge om i den Ensomhedstilværelse, hun førte, og der var mange Smaating, hun gerne vilde lægge en Gut på Sinde. Er det ikke altid Tilfældet, at de Ældre ligesom gerne vil bane Vejen for den opvoksende Slægt, saaledes at de Faldgruber, de selv har været udsat for, ikke skal være aabne for den kommende Slægt. Det er jo egentlig det, der ligger i de til Dels overhørige Formaningstaler, enhver Ungdom er udsat for at høre paa, og som maaske sjældent har den ønskede øjeblikkelige Virkning, men som saa ret ofte, naar en del Aar er rundet, alligevel kommer frem fra Underbevidstheden. Ja, god og omsorgsfuld blev hun ved at være, den gamle Bedstemoder, og det baade i Ord og Gerning. Var jeg til Herning i et eller andet Ærinde, saa kunde hun ikke godt tænke sig, at jeg gik hendes Hus forbi, og altid havde hun noget at give, et Stykke Brød, et Glas Øl eller hvad hun nu havde for Haanden, og det var noget, der rigtig passede til en ung Knøs. Naar jeg saa til Tider kunde fortælle hende om, hvordan jeg havde moret mig ved Festlige Lejligheder, hvor der dansedes, kunde hun med Ængstelse i Stemmen, men uden Bebrejdelse spørge, om jeg mente at kunde danse uden at synde. Naar jeg dertil uden Betænkning svarede Ja, kunde hun sige, det syntes hun ikke rigtig, hun kunde. Dansen maa sikkert for hende have formet sig paa en noget anden Maade, og maaske var det nærmest Markedsdans, hun tænkte paa, og som jeg ingen Kendskab havde til, og der var da ogsaa gaaet en Del Aar, fra hun var ung, og til jeg blev det.

Hun lagde gerne mærke til, paa hvilken Tid af Dagen de Mænd, hun kendte, kom hjem fra Marked, og de tidligst hjemkomne stod hos hende højt i Kurs.

Den 10. November 1896 - da jeg var 20 Aar gammel - døde hun stille og rolig i Troen paa, at han som har hjulpet hidindtil, han hjælper nok herefter. Et rigt og arbejdsomt Liv var afsluttet.
Inden jeg slutter Omtalen af disse mine Bedsteforældre, maa jeg have Lov at fremføre, at jeg er dem begge stor Tak skyldig, baade for Pleje og Opdragelse i fem Barneaar. Om de evnede at være det samme for mig, som Far og Mor vilde have været, ja, det ved jeg ikke, men at de gjorde det bedste for mig i saa Henseende, har jeg aldrig været i Tvivl om og er det heller ikke den Dag i Dag. Jeg har kun gode Barndomsminder fra dette Hjem, og mine tanker har ofte ført mig tilbage dertil.

De var begge jævne og hæderlige Bønderfolk. Han var meget økonomisk anlagt og nærmest stille og bramfri, men dog ikke uden Mening. Hun var mere fremtrædende hvad angik baade de materielle og aandelige Spørgsmaal. Men de udfyldte hinanden godt og levede i skøn Harmoni.

Det er vist ikke rigtigt at kalde Bedstemoder klog Kone i den Forstand, som det almindeligvis giver sig Udtryk, men alligevel var det noget hen i den Retning. Hun havde den, kunde det synes, overnaturlige Egenskab, at hun var i stand til at kurere Angreb af Ringorme selv i de allersværeste Tilfælde, hvilken den Tids Læger ikke var i Stand til. Jeg husker ikke saa faa Tilfælde, hvor hun kurerede Folk, der i længere Tid havde søgt Læge uden at blive hjulpet. Især mindes jeg en Dame fra Herning, der var saa medtaget af Ringorme paa det ene Haandled, at Armen var helt ubrugelig. Hun havde længe søgt Læge, men det var kun blevet værre. Nu søgte hun Hjælp hos Bedstemoder og blev ret hurtig rask.

Hvordan gik det saa til. Ganske simpelt og nemt. I Tørvekassen fandt Bedstemoder en Tørvebilling1, og med denne strøg hun paa det syge Sted (Ringormen) rundt og stadig rundt i Ringene. Hvor ofte kendes ikke, og samtidig mumlede hun en uhørlig Formular. Ved at gentage det nogle Gange, alt i forhold til Tilfældets Sværhedsgrad, blev paTienten altid rask. Var der flere smaa Ringorme, skulde hver enkel have sin Kur. Om det var Formularen eller Tørven, der betød mest, kendes ikke. Vi maa vist regne med, at det var begge Dele i Forening. En Kvinde kunde kun lære fra sig til en Mand og omvendt.

I et brev den 30. marts 1873 beretter Ane om sin sygdom til sin søn Lars Martinus Okkels Jensen (i uddrag):

Nu vil jeg lade dig se at jeg er bleven bedre da jeg kan skrive til dig. De sidste to dage er jeg blevet meget bedre. Nu håber jeg jo at komme fra det denne gang, og jeg er næsten vis på at påsken vil blive så skøn for os som den aldrig har været før; for efter sorg kan man jo bedst skønne på glæde; men lad os ikke glemme at takke ham som sårer og læger, ham som er død og opstanden for os.

Kære søn, jeg ved ikke om jeg skal fortælle dig om min sygdom - jo, lad mig så gøre det. Måske Jens har skrevet det, men det er jo også det samme. Så vil jeg begynde på det første: jeg fik en feber den 11. marts, og jeg havde da feber dagen til den 16. Vi var jo gået til alters denne dag - jeg længtes efter at få syndsforladelse. Jeg ved nok vi skal have det hver dag. Det er jo dog også værd hvis man kan tro at han selv siger det til os gennem sin tjener. Men og vi nyder så hans sande legeme og blod. Det var jo ikke hans vilje at jeg skulle nyde det den dag - men du kan tro at der har været mange spørgsmål hvorfor jeg ikke skulle nyde dette måltid.

Nu, så begynder jeg med min fortælling igen. Vi var kommen et stykke lidt nord for bækken, så blev jeg så dårlig, og så drejede vi om og ville hjem. Men den gang vi var kommet nord for bækken igen, så besvimede jeg første gang. Men jeg kom jo på benene igen, men der var en tid - den kan jeg ikke sige dig for jeg tro at min forløser ville tage min synd til sig, og jeg klamrede mig fast til hans tro. Det var det sidste jeg ved inden jeg næsten kom hjem. Så bar de mig på seng, og det første jeg bad om var at din fader ville læse denne salme: "Jesus, dine dybe vunder". Den stod i Kingos.

Jeg sagde at jeg havde fået det ret godt både søndag og mandag, men om tirsdagen da var jeg i sygelig (?) angst. Du kan tro at jeg savnede dig da de fem var hos mig, og du var borte fra mig. Men jeg bad for dig at Herren ville velsigne dig, og jeg håber at det er Herrens vilje at det sådan skal være at det er din gerning.

Nu vil jeg sige farvel og ønske Guds fred fra Din Moder.

Hendes søn Jens Christian Jensen Okkels giver følgende beretning om sygdomstilfældet (Brev til hans bror Lars Martinus Okkels jensen den 24. marts 1873):

Moder har været meget syg. I søndags for otte dage siden ville de til alters, og da det var så koldt, ville de gå. Da de kom til Niels Kristensens agre, blev mor dårlig, og de vendte om. Da de nåede Lars Dinesens agre, besvimede mor og kunne hverken gå eller tale. Heldigvis kom der folk til, der fik Lars Dinesen til at køre hende hjem. Hun vidste ikke af sig, førend hun kom hjem. Nu har mor det bedre, og vi må jo håbe, at hun bliver rask igen, men det er nok tvivlsomt, om hun bliver, som hun var.

I 1874 er Ane igen blevet syg: gigt- og gastensfeber2, og den 3. januar 1876 fortæller hendes søn Lars Martinus Okkels Jensen i et brev, at hans mor lå meget syg af gigtfeber, da han kom hjem fra juleferie i Højen. Alt tyder på, at hun mere eller mindre er plaget af disse sygdomme resten af sit liv.

På et tidspunkt fik fire unge karle, der gik på Hammerum højskole, ophold hos Ane og Jens på Meldgaard. En af disse var Chr.Vestergaard, som mener opholdet gjaldt både kost og logi. Nu bagefter forstår jeg knap nok, hvordan de kunne overkomme at have os til hverdag. Vi kunne til tider være både kåde og urolige, og sammen med sønnerne i gården kunne der nok blive halløj, undertiden mere end godt var. Men, føjede han til, hvor havde Ane Okkels en udmærket måde at omgås os på, både mild og myndig var hun istand til at sætte os på plads allesammen.

Efter at være flyttet ud i aftægtshuset, Birkelund sender Ane følgende breve - det første i ca. 1883 - til sin svigerdatter, Marie:

Kjerre Marie nu vilde jeg nok lade dig vide, hvorledes vi har det vi har det saa skjønd at det er for os som nygifte Folk i den lille Hus vi kan tale om os selv og alle vore Børren og ingen forstyrrer os og det er snar en Lykke for os for den Gang vi var ungje givte da var der meget at dreje os efter saa kommer man til at springe over noget som man ikke burde og derfor skal vor kjær Fader i Himmellen have saa mangen tak for at han har ladet os leve sammen for om jeg maa sige det saa kan vi nok sige at juleglæde er kommen i den hele hus men vi forestiller os ei andet en at Langfredag og vil komme naar vi engang skal skeles fra hverandre men måske der ikke bliver saa langt imellem os og jeg hober vi samles hos Gudfader med dem som man har kjer men det skal jo være afnaade alsammen, men kjere Marie jeg er meget ked af at du er saa lit rask men jeg tror nok at du skal komme dig for det var en nat at jeg saa at du kom fra Badehus [eller Brudehus] og du var saa rask og glad. Nu kan jeg ikke skrive mere dengang for min haand ryster.

Helsener fra Moder Ane Jens
-------------------
Kjere datter [svigerdatter] du og dine smaa drenger skal have saa mangen Tak for den lykkeønske til min fødselsdag for det gør saa got naar man ved det kommer fra en ærlig Hjerte, men du kan ikke tro saadan Skuffelse jeg fig jeg gik og bilte mig in at Lars Martinus kom hjem til min Fødselsdag for jeg mente ikke at du turde reise, men det gjorde mig saa meget at jeg gig ikke til fremme en uge for du kjender nok den sygdom den er slem jeg bliver toet med kol van paa min ryg hver morgen og det et got for mig for før jeg blev det var det som jeg lo i emmer3 og nu kan det nok gaa men om jeg kommer mig det siger Dogter at han ved ikke for jeg er for gammel at fo rask men kan det ikke hjælpe som han bruger (?) saa er det ingenting (?) det tror han ikke, nu kan jeg ikke skrive mer for nu blivver mine tanker saa vilde at jeg kan ikke samle noget i min hoved og i kan vel ikke læse det, ja kjere Søn du skal og have saa mangen tak for din ønske, men din fader har jo takke dig, lev vel det ønsker eders Moder, skriv snart.

Ane Jensdatter dør 72 år gammel den 10. november 1896 i aftægtshuset, Birkelund, Vester Birk, Gjellerup sogn.
1 tørvebilling = lille stykke tørv.
2 gastrisk feber = mavekatar.
3 lo i emmer = lå i gløder. 
Jensdatter, Ane (I50)
 
22 Anetavle for Okkels Birk udarbejdet 1943 ved Personalhistorisk Institut Kilde (S1)
 
23 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Ørsted, Anette Stamer (I3174)
 
24 Anna dør den 7/2 1948 på Lægdsgård i Ikast. Før i tiden fandtes der en hellig kilde på Lægdsgård, som indtil 1547 hørte under Tvis Kloster. Kristoffersen, Anna (I190)
 
25 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Anna Okkels (I2977)
 
26 Anna Margrethe Okkels - tlf. 1.10.2000 Kilde (S35)
 
27 Anne er muligvis datter af Oluf Hansen, som fæstede gården Toustrup fra før 1610 til 1636. (Toustrup), Anne (I1669)
 
28 Anne Lasdatter bærer barnet til dåb. Fadderne er Christen Jensen og Jens Pedersen i Hasselholtgaard, Christen Jacobsen, Jens Pedersens hustru og Maren Thomasdatter begge i Hasselholtgaard. 1763 bor han i Hede, Flynder sogn, Skodborg herred. Busch, Niels Nielsen (I2624)
 
29 Anne Madsdatter (Kølbeck) er datter af gårdfæster Madtz Pedersen (Kølbeck) på gård nr. 4 i Lund, Gjellerup sogn, Hammerum herred.

Udover børnene, Margrethe, Kirsten og Karen får hun muligvis endnu en datter, Maren Olufsdatter.

I 1713 dør hendes mand. Ved skiftet er hendes lod 58 Rdl. 2 Mk. og 8 Skl. Udenfor vurderingen beholder hun en seng med sengeklæder, dyner og lagen samt 20 Rdl., som hun ved Eed forklarer, at hendes afdøde mand gav hende i fæstegave. Stort set hele boet forbliver i første omgang hos Anne, der dog er forpligtet til at svare alle børnene deres lod under laugværgernes kontrol. Hendes bror Peder Madsen (Kølbeck) er hendes og hendes yngste datters værge ved skiftet. 
Madsdatter, Anne (Kølbeck) (I1656)
 
30 Anne Merete Okkels Birk, e-mail 7/9 2000 Kilde (S8)
 
31 Anne og Anders's ægteskab har ikke været den rene idyl. Ikke kun bedrager Anders sin hustru, men ægteparret bliver også tiltalt for at have ligget et barn ihjel.

Af ægteparrets 10 børn opnår kun 3 at blive 20 år.

Den 1. november 1725 begraves Anders Knudsens barn. Ifølge kirkebogen bliver forældrene tiltalt for at have ligget det ihjel. Skete det 2 gange, skulle der betales bøde. 28. januar 1725 må Anders Knudsen og hustru stå offenlig skrifte i Rind kirke for at få præstens syndsforladelse for at have ligget deres barn ihjel.

Den 21. februar 1740 begraves Anders Knudsens lille datter. 3 år senere - den 21. juli 1743 - får han atter begravet et barn, og året efter den 5. februar 1744 begraves hans mindste datter. Den 12. juli 1745 begraves "den dumme dreng" hos Anders Knudsen, og fire år senere den 25. november 1748 begraves datteren Anne. Endelig bliver hans 19-årige datter Anne Marie begravet den 30. januar 1760. 
Christensdatter, Anne (I924)
 
32 Anne Pallesdatter var en søster til Peder Nielsens første hustru Sidsel. Forlovere ved brylluppet var gårdmand Niels Chr. Nielsen, Kirkeby, og Mads Sørensen, Agerskov.

Anne Pallesdatter havde med sin første mand, Niels Larsen (1811-1853) 8 børn, som alle i deres pure ungdom rejste til København og drev det til noget ved industri og handel. Af disse 8 børn fremhæves de 2 ældste:

Lars Nielsen Birch (født 1836), som blev far til den kendte professor og politiker Laurits Vilhelm Birch - en meget begavet mand.

Palle Fløe Nielsen (født 1839), der indtjente en betydelig formue. Han begyndte ligesom flere af brødrene med uldjakken og gik så videre. En del af hans formue kom Gellerup sogn til gode, således i 1903 65.000 kr. til værdig trængende, 180.000 kr. til en Hanbrugsskole (nuværende Landbrugsskole) og 25.000 kr. til børnehjemmet "Gamle Minder". I taknemmelighed herfor afsløredes den 4. november 1909 en mindesten over ham i Gjellerup Lystanlæg. 
Pallesdatter, Anne (I646)
 
33 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Okkels, Jesper Kjellerup (I1675)
 
34 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Okkels, Nik (I1278)
 
35 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Petersen, Anton Berno (I1171)
 
36 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jensen, Poul (I2852)
 
37 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Gunnar (I784)
 
38 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Sørensen, Christine (I1812)
 
39 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jacobsen, Anders (I1413)
 
40 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Mogensen, Lars Viby (I762)
 
41 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Mogensen, Line Viby (I1202)
 
42 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Sørensen, Bjarne (I1222)
 
43 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jørgensen, Torben (I1064)
 
44 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Berthelsen, Morten (I907)
 
45 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Bernin, Arne (I773)
 
46 Arne Okkels er uddannet ved landbruget og har været landmand indtil 1948, kun afbrudt af et højskoleophold på Frederiksborg Højskole 1944/45, og han aftjente sin værnepligt i Livgarden 1946/47. Fra juni 1947 til juni 1948 var han medindehaver af gården St. Hjøllund, som hans broder Johannes Okkels nu driver. 1948/49 elev på Struer Handelshøjskole. Har siden været forskellige steder, bl.a. været repræsentant i Landbrugsmaskiner. Er nu ekspedient på C.W.S. Herning Svineslagteri. Okkels, Arne (I535)
 
47 Åndsvag. Pedersen, Otto (I2140)
 
48 åØåElizabeth var nordjyde og uddannet fra Sygeplejeskolen i Aalborg 1981, og det var i det nordjyske, hendes sygeplejekarriere tog form inden for den psykiatriske sygepleje. Okkels, Elizabeth (I553)
 
49 Barnløs. Kristensen, Kristine Marie (I2339)
 
50 Både fødsels- og dødsdato er usikre.

Han nævnes i et skøde med jordebog over Herningsholm gods 1704 som fæster af gården Skinderholm i Sunds Sogn af hartkorn 3 tdr. 2 skp. 3 fjdk. Det er nærliggende at antage, at Christen også ernærede sig som smed. Iflg. et kort fra 1872 lå der en smedje ved Skinderholm.

Christen Christensen (Smed) lever endnu den 27. december 1709, hvor han står fadder ved et af hans søn Knud (Kølbæk) Christensen børns dåb. 
Christensen, Christen (Smed) (I1578)
 
51 Båret til dåb af Karen Nielsdatter Busch. Fadderne er Peder Heedegaard i Sahl, Niels Heededaard samme sted, Niels Pedersen Smed samme sted, Jens Pedersens kone i Hasselholtgård og Christen Jacobsen i Sahl. Gift med Poul Christensen bonde i Schovshoved i Nørlem sogn. 1763 er hendes mand død, og Anne Marie bor i Lemvig. Busch, Ane Marie Nielsdatter (I2625)
 
52 Bæres ved dåben af Anna Ochels i Zuunds. Fadderne er Maren Ochels (barnets moster) i Sunds by, Peder Pedersen og hustru i Sunds by og Peder Ochels. Jens Ochels's datter Anne bliver konfirmeret i Rind sogn 1766. Hun dør i 1766, hvor hendes alder opgives til 26 år. Hun bliver begravet den 26. juni fra Rind kirke. Jensdatter, Anne (I2594)
 
53 Bæres ved dåben af Christen Nielsens datter, og fadderne er Clemend Pedesen i Gielderup, Mats Pedersen i Hammerum, Anders Christensen i Lund, Jep Jepsen i Nørum og Maren Christensdatter. Christensen, Christen (I1774)
 
54 Bæres ved dåben af Jørgen Dynnissøns hustru. Fadderne er Anders Grauerssøn, Jørgen Dynissøn, Knud Dynissøn, Jens Nielsens hustru og Anders Grauersøns datter, alle i Birck. Graversen, Volle (I1749)
 
55 Bæres ved dåben af Niels Nørgaard's hustru. Fadderne var Niels Christensen i Frølund, Jens Troelsen i Lund, Knud Vraa, Jens Troelsens hustru og Anders Grauersens datter i Birck.

Han blev senere kaldt Troels Vaade. Han blev gift 1754 med Mette Pedersdatter fra Gullestrup (død 1776). Parret fik en ejendom i Vaade i Ikast og 1760 en søn, Graves Troelsen, som byggede Vesterholm. Troels var gift 2 gange. 
Graversen, Troels (Vaade) (I1750)
 
56 Bæres ved dåben af Søren Slumstrups kone. Fadderne er Søren Slumstrup, Peder Ochels og Peder Ochels tvende søstre. Dør som spæd. Erichsen, Søren (I33)
 
57 Bæres ved dåben af Søren Slumstrups kone. Fadderne er Søren Slumstrup, Peder Ochels og søster Maren samt Erich Voglund. Konfirmeret 1759 i Rind. Nævnt i 1765. Erichsen, Søren (I34)
 
58 Bent Jørgensen, Greve Kilde (S29)
 
59 Bertel bæres til dåben af Johanne Siig. Fadderne er: Niels Kier, Anders Moesgaard, Søren Hvirgel, Karen Hvirgel og Else Kier.

Den 29. september 1704 bliver Bertel (Junge) Nielsen og Anne Margrethe Pedersdatter fra Siig gift i Vinding kirke. Parret får 7 børn, hvoraf 3 dør som unge.

Samme år fæster han gården Junge i landsbyen Strade i Vinding sogn, Ulfborg herred. Gården hørte da under Tviis Kloster Gods. Ifølge matriklen 1688 var Junge et boel. Det samlede areal er 14,7 tdl., deraf var 1/3 skarp, 1/3 var ond og den sidste 1/3 var allerværst, hvilket gav hartkornansættelsen 1 td. 4 skp. og 2 fdkr.

Bertel (Junge) Nielsen dør den 20. oktober 1750, og han bliver begravet den 24. oktober 1750 fra Vinding kirke. I kirkebogen er indført: Gl. Bertel Junge, som hensov den 20. oktober 1750 i en alder af 65 år, 5 mdr. og 3 uger. Hans søn, Poul Bertelsen, overtager herefter fæstet af Junge. 
Nielsen, Bertel (Junge) (I1664)
 
60 Bertel overtager 1636 fæstet af gården Toustrup, Vinding sogn efter Oluf Hansen. Gården tilhører Bøvling slot, hvortil han betaler 20. Rdl. i indfæstning.

Bertel Nielsen Toustrup er den 10. november 1649 nævnt som tingsvidne i en sag om Vognstrup Mølle i Vinding sogn.

Af matrikel og fuldkommen jordebog over Bøvlig amt 1663 fremgår, at Bertel Nielsen i Toustrup skal betale følgende i landgilde: 10 mk. 2 alb. vognpenge, ½ ørtrug rug, ½ pund smør, 1 stob honning, 1 svin, 2 heste . Hartkornet er ansat til: 2 td. 3 fdkr. ½ album.

I en kvæg- og koptællingsliste fra 1678 står der følgende om familien i Toustrup: Bertel Nielsen i Toustrup, hans hustru, 2 børn, 1 hoppe, 2 køer, 1 ungnød, 1 kalv og 6 får.

Bertel overlader fæstet af gården til sin søn, Niels Bertelsen (Toustrup), inden optegnelserne (ca. 1686) til matriklen af 1688. Overtagelsen sker sandsynligvis i forbindelse med sønnens giftermål ca. 1684. 
Nielsen, Bertel (Toustrup) (I1668)
 
61 Blandt fadderne er barnets morbror Peder Knudsen (Siig) og hustru. Død 1728 og begravet den 2. juli 1728 fra Vinding kirke i sit 17. år. Bertelsen, Laurids (Junge) (I2713)
 
62 Blev båret til dåben af Mette Johanne, og faddere ved dåben var Erik Overgaard, Peder Jørgen Andersen, Okkels, Kirsten Nielsdatter og Karen Nielsdatter fra Kirkehuse.

Niels Iversen var gårdmand i Sprinkelberg, Kirkeby, Gjellerup sogn, Hammerum Herred. Han havde oprindeligt en mindre ejendom Sprinkelberg eller Bækgård, som den også kaldtes, beliggende ved Gjellerup Kirke, men ved forskellige køb gennem årene fik han efterhånden ejendommen udvidet så meget, at der var over 1 td. hartkorn. Han købte bl.a. en parcel af svogeren Jens Fonnesbech.

Flere af Niels Iversens søskende kom også til at bo i Gjellerup Sogn, idet broderen Peder Iversen blev gift med enken i Lundgård, og søsteren Apelone opholdt sig nogle år i Lundgård. Hun fødte her en datter Inger i 1812.

Niels Iversen afstod Sprinkelberg i 1844 til sønnen Peder Nielsen, og forældrene gik så på aftægt i gården.

Iflg. PI43 blev han døbt 5-06-1774 og ifølge samme kilde var han husmand i Kirkeby i Gjellerup Sogn. 
Iversen, Niels (I624)
 
63 Blev gift med Christen Povelsen af Fjederholt Østergaard og fik 12 børn: Karen (1799), Poul (1800), Sophie (1802), Peder (1803), Karen (1804), Maren (1807), Ane (1808), Christen (1810), Ane (1811), Jens (1813), Kirsten (1820) og Anna (1825). Pedersdatter, Zidsel (I40)
 
64 Blev gift med en købmand i Kalhave, Hornborg. Katrine og hendes mand var næsten 20 ældre end børnene af Anes sidste ægteskab, og hendes halvsøskende opfattede hende derfor mere som en tante.

TH husker, at familien af og til besøgte købmanden i Kalhave, og at han og hans søskende betragtede dette som en oplevelse lidt ud over det sædvanlige.

Jens Mathias og Katrine fik en datter, som Folmer og Katrine Larsen har haft forbindelse med. 
Sørensen, Katrine (I749)
 
65 Blev gift med en mand, der havde en større gård i Jordrup. (Katrine), Tinne? (I829)
 
66 Blev gift med enken i Lundgård. Iversen, Peder (I622)
 
67 Blev gift med Larsine Louise Gjerløv. Ét af deres børn var den kendte professor og politiker Laurits Vilhelm Birch, København. En meget begavet mand. Birch, Lars Nielsen (I655)
 
68 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Poulsen, Gitte (I1139)
 
69 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Meng, Limej (I1540)
 
70 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Berthelsen, Lene (I1178)
 
71 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jensen, Per Ørskov (I16)
 
72 Blev opdraget hos sin mormor, Marie Eriksen, der var blevet enke i 1900. Hun døde i 1949, 98 år gammel. Eriksen, Jens (I2993)
 
73 Blev som sin bror Jens Christian Dynesen gift med en datter fra Nørgaard i Kollund. Købte den østre af Skjærbækgårdene; den, der nu er overtaget og tilplantet af A/S Rind Plantage. Dinesen, Niels (I1599)
 
74 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Ellen Okkels (I253)
 
75 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Mogensen, Keld (I910)
 
76 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Kristian Okkels (I254)
 
77 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Brøndum-Nielsen, Bolette (I1189)
 
78 Blev student. Forblev ugift. Nielsen, Christen Fløe (I1732)
 
79 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nielsen, Anette Volder Birk (I1055)
 
80 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nielsen, Bodil Birk (I225)
 
81 Blev uddannet ved landbruget. Var på Ringe Efterskole 1921-22, på Vallekilde Højskole 1927-28, på Tune Landbrugsskole 1931-32. Sommeren 1932 var han i Tyskland for at se sig om, men arbejdede ved landbruget. Den 20/9 1933 overtog han Markjærholt, Ilskov Sogn. Ejendommen er på ca. 100 tdl. Den var meget forsømt og helt ude af stil. Nu er den i god drift og delvis ombygget, idet der i 1951 er bygget ny kostald. [JOB 1953]

Flyttede i 1977 til Herning, hvor han boede til sin død. 
Birk, Johannes Okkels (I70)
 
82 Blev udlagt som barnefader til Jens Eriksen, søn af ugift Bothilde Eriksen. Kristensen, Lars Okkels (I2341)
 
83 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jensen, Inge Lise Ørskov (I18)
 
84 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Iversen, Finn Linnebjerg (I1140)
 
85 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Poulsen, Hans Torben (I1257)
 
86 Blev ved dåben båret af Christen Frølundsdatter (barnets moster?) Fadderne var Peder Andersen (barnets farfar?) i Skovby, Jep Haf? i Gielderup, Volle Madsen, Hans Jensens hustru i Skovby og Peder Andersens datter i Lund. Andersen, Peder (I1618)
 
87 Blev ved dåben båret af Jørgen ?'s hustru. Fadderne var Niels Laustsen i Shouhuuster?, Anders Grauersen i Birch, Jens Schol?'s hustru, Anders Michelsens hustru i Birck og Anders Grafuersens tienstepige i Birck. Graversdatter, Anne (I1756)
 
88 Blev ved dåben båret af pigen Mette Nielsen af Volsgaard. Faddere var gårdmand Jens Nielsen og hustru i Snejbjerg og ungkarl Niels Nielsen af Volsgaard.

Niels Nielsen, der boede i Grenå og senere i Århus, bar ikke navnet Okkels. Når han gav sit enebarn navnet Okkels, kan det iflg. hans barnebarn Jørgen Okkels Nielsen henføres til hans bror eller dennes hustru.

Niels Nielsens bror havde 3 børn, en datter, hvis navn er ukendt og 2 sønner. Den ældste hed Niels Nielsen (men sandsynligvis ikke Okkels), og den anden bror blev altid kaldt Okkels.

Den ældste bror Niels Nielsen flyttede i 60'erne til USA og boede i nærheden af Los Angeles. Han var ugift og ernærede sig ved at reparere symaskiner.

Det vides ikke om den yngre bror hed Okkels til fornavn eller mellemnavn, men han blev som nævnt altid kaldt Okkels. Han var ugift og boede til sin død omkring 1980 i Kibæk. Iflg. hans nevø Jørgen Okkels Nielsen stod han for strømpefabrikken og var rimelig kendt i Kibæk. 
Nielsen, Niels (I2895)
 
89 Blev ved dåben båret af sin faster, husmand Lars Pedersens hustru, Inger Marie Nielsen af Hammerum.

Fadder var bemeldte Lars Pedersen, ungkarl Jens Sivebæk Lavridsesn af Nørre-Sivebæk og pigen Maren Kristensen af Næstholdt i Snejbjerg Sogn. 
Nielsen, Mette (I3163)
 
90 Bliver døbt samme dag som sin tvillingesøster. Karen Jensdatter i Kideris Mølle bærer Johanne. Det er formentlig Johanne, der dør den 21. juli 1743. Andersdatter, Johanne (I1636)
 
91 Bliver døbt samme dag som sin tvillingesøster. Maren ?datter i Fæderholt bærer Anne. Det er formentlig Anne, der dør den 5. februar 1744. Andersdatter, Anne (I1637)
 
92 Bliver ved dåben båret af Ane Christensdatter. Karen Lasdatter er fadder. Det er formentlig Anne, der dør den 25. november 1748. Andersdatter, Anne (I1638)
 
93 Bliver ved dåben båret af Maren Pedersdatter. Fadderne er Søren Slumstrup, Peder Ochels og Joh. Østergaard i Fæderholt. Er opkaldt efter sin far, som dør knap 2 måneder inden drengen bliver født. Erichsen, Erich (I35)
 
94 Bliver ved dåben båret af Mette Andersdatter. Konfirmeret 1785 i Rind Kirke. Olufsdatter, Johanne Marie (I1624)
 
95 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Jens (I813)
 
96 Boede i Trollekrogen i Egense. Flyttede til Ollerup på sine gamle dage. Nielsen, Hans Marius (I1266)
 
97 Boede på en lille halvdårlig ejendom i Nim. Denne ejendom overdrog han til datteren Katrine, hvorefter han købte sig en endnu mindre gård, som hans yngste søn Jakob senere overtog. Hansen, Peter (I810)
 
98 Bor først i hustruens arvegård Nørre-Søby, men mageskifter omkring 1833 med hendes halvbror, Niels Christensen, og får i stedet Lundgård i Gellerup sogn.

Peder Jensen dør 4 år efter sit bryllup af tæring (tuberkulose). 
Jensen, Peder (Okkels) (I42)
 
99 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Okkels, Elisabeth Kristin (I1719)
 
100 Bor i Lille Hjøllund, Arnborg Sogn. Jørgensen, Lauritz (I2552)
 
101 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Larsen, Bjarne (I794)
 
102 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Mikkelsen, Niels Jørgen (I979)
 
103 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Mikkelsen, Hans W. (I972)
 
104 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Pedersen, Søren Smedegaard (I172)
 
105 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Bailey, Lilian (I182)
 
106 Bosat i Birk Vestergård pr. Herning. Ugift. Okkels, Gunnar (I533)
 
107 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Sørensen, Tony (I844)
 
108 Bosat i Kansas City 8, Ma., USA. Koch, Christian Frederik Rudolf (I178)
 
109 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Vestergaard, Johan (I968)
 
110 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Lasdatter, ? (I2412)
 
111 Bosat i Lund, Gjellerup Sogn. Peder Andersen og hustru i Lund nævnes i Gjellerup Kirkebog som faddere fra 1708 til 1732. Fra 1717 nævnes en søn (Anders), og fra 1717 til 1732 nævnes der ofte en datter som fadder. I 1724 nævnes der 2 døtre som faddere til samme barn. De kan have flere døtre, men navnene kendes ikke. Den sidste kan være blevet gift ca. 1732. Andersen, Peder (I2237)
 
112 Bosat i Lund, Gjellerup Sogn. Ved hendes død står der: Peder Andersens hustru i Lund. navn, Ukendt (I2236)
 
113 Bosat i Søndergade 20, Herning. Koch, Fanny Eleonora Emilie (I180)
 
114 Bosat i Vester Voldgade 17, Nyborg. Okkels, Signe Marie (I316)
 
115 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Warmdahl, Ruth (I991)
 
116 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Mikkelsen, Karen Margrethe (I980)
 
117 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jensen, Juul (I723)
 
118 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jensen, Jørgen Juul (I717)
 
119 Bothilde fik sønnen Jens uden for ægteskab i 1900. Hun emigrerede i 19055 til New Zealand, hvor hun blev gift og fik børn. Eriksen, Bothilde (I2990)
 
120 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Eriksen, Gunhild Marie (I2999)
 
121 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Christiansen, Mai Smedegaard (I3074)
 
122 BTM00 Kilde (S14)
 
123 BTM97 Kilde (S5)
 
124 BTM98A Kilde (S26)
 
125 BTM99 Kilde (S27)
 
126 Byggede Vesterholm. Troelsen, Gravers (I1752)
 
127 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Jens Okkels (I292)
 
128 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Okkels, Torben (I1504)
 
129 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Okkels, Thomas (I1529)
 
130 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Okkels, Per Vestergaard (I1442)
 
131 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Okkels, Finn Thyge (I1530)
 
132 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Olofsson, Lise (I1389)
 
133 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Poulsen, Charlotte Buur (I12)
 
134 Chresten (Orneborg) Nielsen er formentlig født i Rind sogn.

Hans far er muligvis Niels Orneborg, som dør 1741 og begraves den 12. juli.

Han bliver gårdfæster i Rind sogn og får 5 børn sammen med Karen Andersdatter.

Den 1.02.1742 dør Christen Orneborgs mor i Rind Sogn. 
Nielsen, Christen (Orneborg) (I918)
 
135 Christen blev gift første gang omkring 1725, og får 5 børn i dette ægteskab.

Før 1732 bliver Chresten fæster af gården Karlsmose i Sinding sogn. Han er tillige smed, hvorfor han bliver kaldt både Christen Smed og Christen Karlsmose. Karlsmose hørte under Sindinggård Gods, og dens hartkorn var ansat til 1 td. og 7 skæpper.

Hans hustru overlever ikke den sidste fødsel, og barnet dør også inden året er omme. I 1735 gifter Christen Karlsmose sig 2. gang med Cecil Bertelsdatter i Vildbjerg kirke. De får 7 børn.

1763 arver han 2 Rdl. og 2 Mk. efter en søstersøn, Niels Thomsen, der døde ugift som ladefoged på hovedgården Taarupgaard i Fjends herred, Viborg amt. Skiftet er insført i skifteprotokollen for Taarupgaard Gods, G200-3, fol. 11a-17b.

Christen Nielsen Busk dør ca. 17 juli 1772 i Karlsmose, og han bliver begravet den 23. juli fra Sinding kirke. Hans søn Jens Christensen Busk fra 2. ægteskab overtager herefter Karlsmose gård og smedie.

Skiftet efter Christen er indført i skifteprotekollen for Sindinggård Gods G430-1 fol. 174b, 175a+b. Det fremgår heraf, at der intet blev til arv og deling. Skiftet lyder som følger:

Skifte efter afgangne Christen Smed i Karlsmose. Anno 1772 den 17. aug. som er rette 30te dagen efter afgangne Christen Nielsen i Karlsmose og udi hans efterladte stervbo. Boet som førhen er registreret, for at vurdere samt skifte og dele imellem enken Zidsel Bertelsdatter, hendes børn og kreditorer, mødte skifteforvalteren Mads Lillelund til Sindinggård med 2de registrerings og vurderingsmænd, navnlig Mikkel Mikkelsen og Christen Christensen Kragsnap af Nybye i overværelse af enken med Laugværge Morten Pedersen af Sinding Mølle, samt af den afdødes myndige arvinger Henrich Christensen af Ørrevad paa egne og de umyndiges vegne, som født værge efter loven, for døtrene Anne Margrethe og Anne Christensdatter, den første 31 år og den sidste 21 år gammel, så og Niels Christensen fra Schodborg ved Ulfborg kirke, Christen Christensen af Lind by i Rind sogn, Jens Christensen i Karlsmose i Sinding sogn, Povel Bertelsen i Vinding sogn på sin hustru Karen Christensdatters vegne. Og blev i førbemeldtes overværelse vurderet og passeret som følger:


Rdl.
Mk.
Skl.
I salshuset i stuen



1 gl. fyrrebord 3 Mk., 1 liden fyrreskammel 4 Skl., to bænke ved bordet 6 Skl. er

3
10
1 gl. ege skrin med lås og nøgle 2 Mk. 8 Skl., 1 dito jernbunden med dito 2 Mk. er

4
8
1 viser1 med halv fouteral 1 Rdl., 1 gl. træstol 8 Skl. er
1

8
2 lyster? som er nagelfaste 4 Skl., 1 ? 4 Skl., 1 saltkar 2 Skl. er


10
en halv sengested fæsted til væggen 1 Mk. 8 Skl., derpå 1 gl. stribet olmerdugsdyne 3 Mk. 8 Skl. er

5

1 gl. blåstribet pude 8 Skl., 1 gråstribet dito 8 Skl. er

1

2 hølsklæder2 1 Mk. 4 Skl., 1 gråstribet dynevår 2 Mk. er

3
4




Den salige mands gangklæder



1 blå kjortel af 4-siel tøj 2 Rdl. 4 Skl., 1 brun klædesvest med metalknapper 20 Skl. er
2
1
8
1 brun vest af 4-siel tøj 1 Rdl., 1 læddervest 1 Mk., 1 gl. røstribet nattrøje 4 Mk. er
1
5

1 lædder dito 1 Mk. 8 Skl., 1 par gl. lædderbukser 2 Mk., 1 par forslidte dito 8 Skl. er

4

1 par gl. sko med spænder 1 Mk., 1 gl. hat 4 Skl., 1 hatteslag 1 Mk., 1 par blå strømper 12 Skl. er

3

1 par dito 10 Skl., 1 par gl. vanter 2 Skl., 1 gl. hørgarns og 1 blårgarns skjorte 24 Skl. er

2
4
1 par træsko 4 Skl., 1 øltønde 3 Mk., 1 fjerding 1 Mk. er

4
4
1 gl. egekar med 3 jernbånd 2 Mk. 8 skl., 1 halmselde 8 Skl., 1 standtønde 4 Skl. er

3
4
1 gl. stenkrukke 12 Skl., 1 trense 8 Skl., 1 kværn 12 Skl., 1 bære ? 2 Skl. er

2
2
1 gl. lygte og 1 gl. tragt 2 Skl., 1 rivejern 4 Skl., 1 fyrfad 12 Skl., 1 flødebøtte 4 Skl. er

1
6




I køkkenet



1 gl. egekar med jernbånd 8 Skl., 1 draugtønde 8 Skl. er

1

1 ballie 1 Mk., 1 strippe 6 Skl., 1 korn måde 1 Mk., 1 sold og 1 gl. drifttrug 10 Skl.

3

1 liden korn måde 8 Skl., 3 halmløb 10 Skl., 3 gl. stripper 12 Skl., 1 jernrist 8 Skl.

2
6
1 haandkværn 1 Rdl., 1 gl. kedel i grue 1 Rdl. 4 Mk. 12 Skl. er
2
4
12
1 gl. messingkedel 10 Skl., 1 ildklemme og 1 ildfork 14 Skl. er

1
8
3 røde fade 6 Skl., sorte gryder, sætter og potter 2 Mk. 8 Skl. er

2
14
1 gl. hampesæk til 1 tønde, 1 dito til 1/2 tønde

4

1 madkurv 4 Skl., 1 naur og sange? 12 Skl. er

1





Havendes kvæg



1 sortbroget ko, har fået 7 kalve
8


1 sort dito, uløbet, har fået 4 kalve
6
4

1 sortbroget kælveko
6
4

1 grå dito i 3 år, kælvende til kyndelmisse
6
4

5 får med lam á 5 Mk., 4 årings væddere á 4 Mk. er
6
5

2 ronvæddere 1 Rdl. 2 Mk., 5 får uden lam á 3 Mk. 8 Skl.
4
1
8
1 so svin 3 Rdl., 1 høkurv 2 Mk., 2 gl. river 8 Skl.
3
2
8
1 plejl 2 Skl., 1 jerngreb 12 Skl., 1 spade 1 Mk. 8 Skl.

2
6
1 trægreb og 1 fåre hække 8 Skl., 1 gl. hakkelseskiste uden kniv 12 Skl.

1
4
1 fjæl ved tørvestakken 12 Skl., 2 gl. bitræer og 2 bisværme, deraf halvdelen som tilhører boet
2


summa vurderingen
62
2
6

Derefter tilspurgte skifteforvalteren enken med laugværge, samt de tilstedeværende arvinger på egne og de umyndiges vegne, om de vidste videre inden- og udendøre, der kunne komme stervboet til nytte, hvortil de svarede "nej", undtagen smede redskaberne, hvilke de begærede måtte blive uvurderet imod at Jens Christensen forsyner enken med fornøden og fornøjelig ophold så længe hun lever.
Det samme tilstod Christen Christensen i Lind på hans broder Bertel Christensen i København hans vegne, de øvrige arvinger som er Jens Jensen i Sinckbeck i Flynder sogn, paa hans afdødes kones efterladte børns vegne, som ej havde noget derimod, som ses af hans egenhændige svar på indkaldelse til skiftet, saaledes lydende:

Dette er mig og forelagt og læst, af mig underskrevet, men som stervboet står vel udi stor besværinger, saa agter jeg ikke at søge nogen arvepart eller at møde til fastsatte tid og sted, tilstår
Jens Jensen Sinckbeck

og som intet mere befindes boet til indtægt, bliver dens besværing at tilføre som er først stedets besætning og brystfældighed.

Rdl.
Mk.
Skl.
Besætningen efter hans kongelige Majestæts allernådigste forordning á 1 td. hartkorn 1 bæst til 10 Rdl.
17


Brystfældighed paa salshuste, som er 8 fag ansat ialt for
4


Laden sønden i gården, som er 12 fag, dertil ansat til tag, tømmer og arbejdsløn
8


Fæehuset og hølade med videre østen i gården 19 fag, som er helt brystfældig, til sammes istandsættelse med tag, tømmer og arbejdsløn á fag 1 Rdl. er
19


Derefter fordrede enken hendes begravelses bekostning imod den
13
2

Og som intet mere befindes boet til udgift, bliver alene skiftets bekostning at tilføre, som er skifteforvalteren til skriverløn og salær er
4


vurderingsmændene hver 2 Mk. er

4

stemplet papir til skiftebrevet

3

Bliver så boets udgift den summa
66
3





Når boets indtægt mod dens udgift likvideres, befindes udgiften at overløbe indtægten

4
10

Siden ingen arv blev og de 2 umyndige børn navnlig Anne Margrethe og Anne Christensdatter ingen arv kunne nyde og de i nogle år havde været hjemme hos forældrene for liden eller ingen løn, saa lovede Jens Christesen at give hver af dem rede penge 6 Rdl. 4 Mk. med samme ret som om de var dem arveligen tilfalden, hvilke han til skifteforvalteren som overformynder næstkommende Snapsting 1773 udbetaler, at de deraf kan nyde rente. Så giver han dem og deres trolovelses og bryllups kost, når og om de samme forlanger, og desuden den yngste Anne Christensdatter en forsvarlig seng til 12 Rdl.
Og er saaledes denne skifte sluttet og tilendebragt, til bekræftelse under vores hænder. Actum stervboet ut supra.

Enken
Zidsel Bertilsdatter
Mikkel Mikkelsen
Laugværge
Morten Pedersen

Hendrich Smed
Povel Bertelsen
Jens Christensen

1 viser=ur
2 hølsklæde=sengetæppe. 
Busk, Christen Nielsen (I1660)
 
136 Christen bliver hjemmedøbt. Dåben konfirmeres den 14. april 1771 i Grædstrup Kirke.

I skiftet efter faderens død i 1813 opgives han at have overtaget gården i Fuglriis efter faderen ca. 1809 ifølge aftægtskontrakt.

Ved hans død står der i Grædstrup Kirkebog: Christen Rasmussen, aftægtsmand i Fuglriis, 81 år gl., født 28. marts 1771. 
Rasmussen, Christen (I1643)
 
137 Christen Olufsen er fæster i Laulund, der lå ca. 1,5 km syd for Herningsholm. Han er nævnt i en restanceliste fra Herningsholm gods den 25. august 1663. Det oplyses ikke, hvor stor hans gæld er, blot at der er tale om en voldsbøde.

Lavlund var 1579 et øde byggested under Vig (Herningsholm), men blev 1795 (7½ tdr. hartkorn) som en parcel af Herningsholm skødet af M. Westrup til P. Iversen for 3.500 rdl. Han fik samme år tilladelse til at udstykke den i 4 parceller, og en af disse (2 tdr. hartkorn) blev 1798 solgt for 1790 rdl. af Poul Huus til kammerherre H. Schested (tidligere til Herningsholm), som igen samlede gården og døde her 1812. Herning by ligger nu på gårdens jorder. 
Olufsen, Christen (I1657)
 
138 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Bruun, Bitten Ratza (I778)
 
139 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Haahr, Birgitte (I2976)
 
140 Den 1. september 1749 er Jens Ochels fadder, da Peder Ochels's datter bliver døbt og navngivet Anne Kiersten i Rind.

Den 27. maj 1765 er Jens Ochels's Kirsten fadder, da Anders Lausens datter i Stochildhoved bliver døbt og navngivet Elsemari i Rind Kirke. Der er sandsynligvis tale om hans steddatter.

1765 får Jens Nielsen en arvepart af Erich Erichsen, Marens søn fra 1. ægteskab (sandsynligvis den yngste søn).

Den 2. marts 1766 er Jens Ochels og søn Bendict i Stochildhoved faddere, da Peder Ochels's datter bliver døbt og navngivet Maren i Rind kirke.

Den 15. maj 1769 er Jens Ochels og hustru faddere, da Peder Ochels's søn bliver døbt og navngivet Erich i Rind kirke.

Dom 13 1772 er Jens Ochels fadder, da Peder Ochels's søn bliver døbt og navngivet Jens Christian i Rind kirke.

Dom 15 1776 er Jens Ochels, Bendicte, Ellen og Anne Vindig faddere, da Christen Slumstrups datter bliver døbt og navngivet Kiersten Marie i Rind kirke.

Bendict/Bendicte er formentlig Jens Nielsens søn eller datter af et tidligere ægteskab. 
Nielsen, Jens (I2593)
 
141 Den 11. marts 1706 troloves hun med Knud, og den 25. maj s.å. gifter de sig. De får 4 børn. Den ældste datter var ikke død, da næste datter blev døbt samme navn. Det betyder, at begge forældres mødre formentlig også hedder Kjersten. Jensdatter, Birgitte (I1574)
 
142 Den 12. oktober 1749 bliver Anne Pedersdatter i Ochels gift med Niels Lauritsen af Rojen i Rind kirke. Rojen ligger i Sunds sogn. Hun er formentlig den Anne Ochels, som 1. september 1749 bærer barnet ved Peder Ochels datter Anne Kierstins barnedåb i Rind kirke. Pedersdatter, Anne (Ochels) (I2579)
 
143 Den 19. November 1749 bliver Maren Pedersdatter af Ochels gift med Peder Pedersen af Sunds by i Rind Kirke. Ved folketællingen 1784 bor hun i Sunds by sammen med boelsfæster Peder Pedersen (født ca. 1721). Det fremgår desuden, at hun er gift 1. Gang og er 70 år gammel. Ved folketællingen i 1801 må Peder Pedersen være død, for nu bor hun på aftægt hos sin søsters søn Peder Erichsen på Ochels. Den 15. April 1804 bliver Maren Pedersdatter i Ochels begravet fra Rind Kirke. Hendes alder opgives da til 86 år. Pedersdatter, Maren (I2578)
 
144 Det er formentlig Christen (eller hans bror Niels), der omtales som "den dumme dreng", der bliver begravet den 12. juli 1744 fra Rind Kirke. Andersen, Christen (Vestergaard) (I1632)
 
145 Det er formentlig dette barn, som dør den 21/2 1740. Andersdatter, Anne (I1631)
 
146 Det er formentlig dette barn, som forældrene ligger ihjel. Andersen, Knud (I1630)
 
147 Det er formentlig hende, der bliver konfirmeret i Snejbjerg Kirke den 6. april 1766 (i kirkebogen står der Maren Jensdatter). Jensdatter, Kirstine (I1559)
 
148 Det er muligvis denne Søren Themsen, der står fadder i Tyrsting Kirke 1753 og 1756. Themsen, Søren (I2484)
 
149 Det er usikkert, om han døde i 1853 (SL53 side 51) eller i 1854 (SL53 side 260). Larsen, Niels Birk (I649)
 
150 Det vides at han har mindst to søskende, for 1742 er Peder Ochels og hans tvende søstre nemlig faddere ved Erich Ochels søns dåb. 1743 er han fadder sammen med sin søster Maren.

Peder Ochels dør 1754 i Rind sogn. Der opgives ingen alder. 
Pedersen, Peder (Ochels) (I2577)
 
151 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Bjerregaard, Finn (I1163)
 
152 Dine jyske rødder af Nik Okkels. Udkast dec. 1997 Kilde (S2)
 
153 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Gentsch, Lise Maria (I353)
 
154 Dorthea gik i skole i Åle, var 1906 elev på Frederiksborg Højskole, besøgte 1911 sammen med sin senere mand England og Skotland, havde 1912 et ophold på Ågård Højskole og ledede i 3 år et pigegymnastikhold i Åle. Thulesen, Dorthea (I1047)
 
155 Døbt 13. marts 1754. Båret til dåb af Kirsten Bøgild fra Ikast. Faddere er Søren Knudsen og hustru, Niels Poulsen og Jens Smedgaards søn begge fra Gullestrup. Gift 1. oktober 1793 i Snejbjerg med Maren Larsdatter (født 1774 i Bassumgaard, død 20. september 1846 i Holing og begravet 28. september). Fik 8 børn. Efterslægtstavle findes i slægtsbog, Otto Knudsen, Dansk slægtsforskning, 1969 (68802). Jensen, Knud (Kølbech) (I1567)
 
156 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Okkels, Ingrid Kristine Dalum (I1320)
 
157 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Okkels, Ester Marie Dalum (I2941)
 
158 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Mønnike, Bengt Tue (I360)
 
159 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Okkels, Joakim (I1321)
 
160 Døbt hjemme af jordemoderen på grund af livsfare. Themsen, Niels (I2487)
 
161 Død 1752 15. marts: Dynes Mølle hans hustru i Snejbjerg, 66 år gammel. navn, Ukendt (I2647)
 
162 Død 21. november 1735 og begravet i Sinding. Busk, Jens Christensen (I2609)
 
163 Død 4 mdr. gammel. Nielsdatter, Karen (I2551)
 
164 Død af alderdom. Uglsøe, Knud Nielsen (I1912)
 
165 Død få uger gammel og før fremstilling i kirken. Christensen, Ole (I2297)
 
166 Død som lille. Jensen, Sidsel Marie (I2306)
 
167 Død udi sit 2. år. Jensen, Them (I2494)
 
168 Død ugift i Karlsmose før 1772. Busk, Lars Christensen (I2636)
 
169 Død ½ år gammel. Knudsen, Lars (I2444)
 
170 Døde af den spanske syge. Okkels, Elisabeth (I559)
 
171 Døde af den spanske syge. Okkels, Signe (I560)
 
172 Døde af difteritis. Jensen, Ane Okkels (I62)
 
173 Døde af som 21-årig af sprinkler (plettyfus). Jensen, Niels (Okkels) (I46)
 
174 Døde af spansk syge, medens han var indkaldt til Kongens Livgarde. Hansen, Jens (I826)
 
175 Døde af tyfus og krampe. Nielsen, Niels Chr. (I79)
 
176 Døde før barnet blev fremstillet i kirken. Jensen, Nielsine (I3010)
 
177 Døde i 1917 som sygeplejerske i England. Jensen, Kristine (I2846)
 
178 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. navn, Ukendt (I748)
 
179 Døde i en alder af 24 1/2 år. Blev begravet samme dag som sin svigermor. Jacobsen, Christen (I867)
 
180 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jensen, Ane Cathrine Petersen (I853)
 
181 Døde som 19-årig af tuberkulose. Okkels, Peder Christian Jensen (I55)
 
182 Døde som 20-årig af en smitsom sygdom (plettyfus). Jensdatter, Maren (I47)
 
183 Døde som 24-årig af mavebetændelse. Jensen, Jens Christian Okkels (I53)
 
184 Døde som aftægtsmand i Tosmose, Ørre Sogn. Jensen, Henrik (I1742)
 
185 Døde som ganske spæd p.g.a. fødselskomplikationer. Larsen, Kasper (I1223)
 
186 Døde som spæd. Birk, Karen Okkels (I74)
 
187 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Poulsen, Christina Buur (I1135)
 
188 Døde som student i Århus af blindtarmsbetændelse. Jensen, Martin Dahl (I704)
 
189 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Vestergaard, Knud (I966)
 
190 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Sørensen, Kristen (I2701)
 
191 Døde ved en færdselsulykke. Okkels, Karl Hauge (I595)
 
192 Døde ved en trafikulykke. Okkels, Nils Ian (I1286)
 
193 Døde ved en trafikulykke. Olesen, Jacob Smedegaard (I3042)
 
194 Døde ved et trafikuheld, da hun kørte hjem fra broderen Alfreds begravelse. Poulsen, Valborg (I1149)
 
195 Dødfødt ifølge kirkebogen. Themsen, Mads (I2486)
 
196 Dødsannonce Kilde (S13)
 
197 Dør formentlig tidligt. Jensdatter, Berte (I2463)
 
198 Dræbt ved færdselsulykke. Strebel, Morten (I2210)
 
199 Drev Abildballe i Hornborg, der er på 120 tdr. land, købte endvidere ejendommen Mariesminde, nu Brejnbjerre, i Åle, solgte senere denne til søsteren og svogeren, Cecilie og Karl Kristian Jensen Warmdahl, og afstod 1956 Abildballe til sønnen Bertel. Jensen, Jens Jørgen (I699)
 
200 Drev i mange år guldsmedeforretning i Skjern. Jensen, Karen (I2844)
 
201 Drev landbrug i Troelstrup og Åle. Overtog efter svogeren, Jens Jørgen Jensen, ejendommen Mariesminde, nu Brejnbjerre i Åle og opholdt sig til sidst på De gamles hjem i Åle. Warmdahl, Karl Kristian Jensen (I707)
 
202 Dynes Jensen er formentlig den Dines Jensen, der henvises til i bogen "Søren Hampens Saga" af Benny Boysen udgivet i 1973. Af side 27 i denne bog fremgår det, at gårdmand Dines Jensen fra Fjederholt var forlover for enkekone Maren Nielsdatter, der giftede sig med den navnkundige Søren Hampen den 20.04.1849. Dynes Jensen har tilsyneladende også været parret behjælpelig derefter, jfr. side 28:

"Da brylluppet var overstået, skulle parret have et sted at bo, og det var måske Dines Jensen i Fjederholt, der hjalp dem til det, for kort tid efter findes parret boende i Slumstrup, som lå nord for åen, hvor Fjederholt lå syd for åen. Her lå på det tidspunkt 2 gårde og 3 huse, og de nygiftede lejede sig ind i det ene af husene; når der var gårde omkring, kunne Søren jo gå ud som daglejer, hvilket han også benyttede sig af i de kommende år."

Efter 7 års ægteskab, hvor Søren Hampen havde fået trang til brændevin og behandlet sin hustru alt andet end godt, døde Maren. Trods sit blakkede ry var Søren Hampen i stand til at finde sig en ny kone allerede 1/2 år derefter, og ved brylluppet med Mette Kirstine Christensdatter den 28.11.1856 optræder Dynes Jensen igen som forlover, denne gang for Søren Hampen. Brylluppet fandt sted under dramatiske omstændigheder, og også dette ægteskab blev af kort varighed, da Søren Hampen tilsyneladende var en sand mester i hustrumishandling.

At Okkels-familien har været knyttet til Søren Hampen støttes endvidere af bogens side 18, hvoraf det fremgår, at Laurs Jensen i Okkels havde 2 rbd. tilgode i boet efter Søren Hampens far, da han døde i 1836. Laurs Jensen er sandsynligvis bror til Dines Jensen, selv om SL53 staver navnet Lars Jensen.

At brødrene til Okkels Birks bedstefar, Jens Jens Okkels, således har omgivet sig med en af datidens store kjæltringe, er naturligvis ikke særligt flatterende. 
Jensen, Dynes (Fjederholt) (I44)
 
203 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Møller, Preben (I1100)
 
204 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Condrup, Kurt (I2932)
 
205 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Seierstad, Erik (I901)
 
206 EGEN Kilde (S25)
 
207 Ejer 1855 eng nr. 16 matr. nr. Koustrup 24. Erichsen, Frans (I2123)
 
208 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Petersen, Ejner (Harry) (I1197)
 
209 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Poulsen, Ella Ingeborg (I774)
 
210 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jensen, Elna Folkjær (I2385)
 
211 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Okkels, Else (I479)
 
212 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Petersen, Julius (I756)
 
213 Enke efter Clemen Christensen af Lundgaard. Jensdatter, Anne (I2734)
 
214 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. ?, Mette (I2698)
 
215 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hvilum, Kristian (I2703)
 
216 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Klein, Henrik Christian (I898)
 
217 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Berthelsen, Lars (I906)
 
218 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Christensen, Søren (I1220)
 
219 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Mogens Birk (I240)
 
220 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Henriksen, Ib (I1120)
 
221 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Fonnesbæk, Alice Birgit (I239)
 
222 Er formentlig opkaldt efter sin fars halvsøster Ane Larsdatter's første mand, Peder (Okkels) Jensen (1805-34).

Konfirmeret 15. april 1860 i Rind Kirke. Ungkarl Peder Okkels Nielsen i Volsgård, Snejbjerg Sogn var 1866 fadder til brodersønnen Niels Nielsen Søby. Ungkarl Peder Okkels Nielsen af Rørbæk, Snejbjerg Sogn var 1868 fadder til brodersønnen Lars Okkels Nielsen.

Forlovere ved hans bryllup i 1873 er gårdmand Peder Erichsen af Lundgaard og Lars Kristian Nielsen af Snejbjerg.

Parret boede først i Øster Hundkjær i Snejberg Sogn, hvor de fik en søn, hvorefter de flyttede til Vester Sivebæk i Tjørring Sogn, hvor de fik endnu 2 børn. 
Nielsen, Peder Okkels (I2263)
 
223 Er født 1739 på Orneborg i Rind sogn. I 1766 bliver han gift i Gjellerup med enke Margrethe Graversdatter. Hun er 9 år ældre end ham og føder ham 3 børn. I 1769 overtager han fæstet af Meldgaard i Birk efter sin kone.

I jordebogen for Herningsholm 1769 nævnes Niels Christensens gård af hartkorn 5 tdr. 3 skp. 1 fjdk 1 alb. og den svarer i landgilde 8 rdlr, 1 snes æg og 4 kyllinger. Alle fæsterne i Birk havde desuden skovjord i fæste for 16 rdlr. årlig samt 1 agedag.

1790 og årene derefter er en skelsættende tid for Birk by's gård- og husmænd, idet byen den 24. september 1790 bliver udskiftet. Det betyder, at det gamle fællesskab med jorddyrkning og kvæghold ophører. Den gamle kollektive driftsform er uøkonomisk og uhensigtsmæssig og er en hindring for personligt initiativ, hvorfor gårdmændene hver for sig frikøber deres fæstegård fra herremanden på Herningsholm. Dette sker samme år, og hermed sættes en udvikling igang, som kun moderne tid kan sidestilles med.

Den 15. juni 1790 køber Niels sin fæstegård til selveje. Skødet er indført i Hammerum herreds skøde- og pantebog nr. 1 fol. 56 og lyder som følger:


Jeg Holger Sehested til Herningsholm kender og herved tilstaar at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skøder og aldeles overdrager fra mig og Arvinger til velagte og velfornemme Niels Christensen af Birk, det mig tilhørende Sted i bem. Birk by, beliggende i Gjellerup Sogn, Hammerum Herred, Lundenæs Amt og Ribe Stift, som bem. Niels Christensen selv beboer og i Fæste haver, staaende for Hartkorn ny Landmaalings Matrikul 5 Tdr. 3 Skp. 1 Fjdk. 1 Alb. samt den sjette Part af de saa kaldede Birk Skovjorder med dertil hørende Hartkorn 1 Skp. 1 Fjdk., hvilket Sted med nævnte Skovjorder, Bygninger og Ejendomme af Ager og Eng, Hede, Mose, Fort og Fællig, vaadt og tørt inden og uden Markskel, Herlighed og Rettighed, alt i den Stand, som det nu er og befindes, intet i nogen Maade undtagen af hvad Navn nævnes kan, som nævnte Sted og dets Hartkorn med Rette tilligger og al deres Tid med Rette tillagt haver og nu med Rette tilligger bør, nævnte Niels Christensen og Arvinger maa eje og paa alle lovlige Maader bruge og beholde til evindelig Arv og Ejendom, saa jeg og Arvinger ingen ydermere Lod, Del, Ret eller Rettighed haver til bem. Sted eller dets Hartkorn i nogen Henseende, saasom jeg derfor haver erholdet den ved Kontrakt af 16. April 1789 aftalte og belovede Betaling med 650 Rdlr., desaarsag jeg for mig og Arvinger en for alle og alle eller nogen for een, fri, frelst og fuldkommeligen skøder og hjemler Niels Christensen og Arvinger forestaaende Kjøb for hver Mands Krav og Tiltale, som derpaa med Rette kunde tale eller gøre i nogen lovlig Henseende.

Køberen forbindes til at holde og opfylde de Krav som Forordningerne kræver angaaende Selvejere, og at han naar Rentekammeret finder for godt, besørger sine Jorder udskiftede af Fællesskabet, og derved i alle Henseender retter sig efter de kongelige Anordninger Udskiftningen betræffende.

Foranstaaende af mig udstedte Skøde maa læses til Tinge uden mig at varsle.

Herningsholm den 15. Juni 1790

H. Sehested.

C. Hedegaard

Læst udi Retten paa Hammerum Herreds Ting den 19. Juni 1790.

Til betaling af købesummen låner Niels Christensen 500 rdlr. af hr. Christensen i Kideris mølle mod første prioritet i gården i Birk med besætning af bæster og stude, køer, får og svin samt avlsredskaber og al indbo. Dateret den 16. juni 1790, men igen udslettet af protokollen den 10. april 1795.

Da gårdmændene i Birk har fået fod under eget bord, spekulerer de på, hvordan de på letteste måde kan forrente og afdrage den påtagne gæld. Da der er mange husmænd, der ligeledes ønsker jord, er en udparcellering af hede og overdrev til husmænd måske måden, hvorpå man tjener penge! Allerede året efter den 4. juni 1791 får selvejer Niels Christensen i Birk rentekammerets tilladelse til at afhænde 1,5 td. Htk., altså jordtilliggende til en mindre gård. Det er den første "gårdslagtning" eller udparcellering i Ringkøbing amt. Med denne udparcellering går det slag i slag med øvrige gårde i Birk. I løbet af 1790'erne får hele 5 af Birks 6 gårde udstykningstilladelse, hvorved der skabes arbejdspladser for lige så mange familier. Birk by får således vokseværk, og befolkningstallet stiger stærkt i byen, I 1787 bor der i Birk 7 familier, ialt 60 personer, men allerede i 1801 er der 81 personer i 16 familier. Heri afspejles klart det i 1787 eksisterende storfamilie-mønster til forskel fra et nyere kernefamilie-mønster.
I 1795 afstår Niels gården til sin svigersøn Peder Rasmussen, der dog først får skøde på gården 1798. I 1795 bliver der imidlertid oprettet en aftægtskontrakt, som indføres i Hammerum herreds skøde- og pantebog nr. 1 fol. 684:

Oprettet mellem mig Niels Christensen og min kære Svigersøn Peder Rasmussen, som nu har købt af mig min paaboende og tilhørende Gaard i Birk.

Jeg, Niels Christensen, afstaar til bem. min Svigersøn Peder Rasmussen min tilhørende Gaard i Birk, som han nu tiltræder og modtager med al dens Besætning af levende og dødt, som jeg ham nu foreviser og leverer, da jeg Niels Christensen forbeholder mig ved Fratrædelsen at tage noget Indbo af alle Slags baade Sengeklæder og Sengesteder m.v., som jeg og Hustru nødvendig behøver, ligesom fra Køkken og Bryggers. Derimod forskaffer Peder Rasmussen mig og Hustru fri og fornøden Stuehus i Gaarden samt giver os aarlig 4 Tdr. Rug 2 Tdr. Byg samt føder og græsser for os 1 Ko og 4 Faar forsvarlig. Jeg udtager selv Dyrerne af den i Gaarden værende Besætning.

Køberen leverer os fornøden Ildebrændsel og aarlig 1 Lispund Flæsk, som leveres os saalænge jeg Niels Christensen og hustru lever, af Køberen eller senere Ejere af Gaarden og naar en af os dør, nyder den længstlevende kun det halve af Kornet, men det øvrige fuldt ud.

Efter vores Død besørger Køberen eller senere Ejere vor Jordefærd uden Betaling efter Egnens Skik, og hvad vi efterlader os tilfalder Køberen.

At vi saaledes herom er enige bekræftes med vor Underskrift.

Birk den 1. Juni 1795

Peder Rasmussen.

1799 dør hans kone. Ifølge folketællingen 1801 bor han da på aftægt hos sin ældste datter, Kirsten, og svigersøn, Peder Rasmussen. 
Christensen, Niels (I863)
 
224 er født ca. 1638 som søn af gårdfæster Bertel Nielsen og hustru Anne (Toustrup) i Toustrup, Vinding sogn.

Cirka 1684 gifter han sig med Sidsel Pedersdatter, som han får 4 børn med.

Mellem 1678 og 1688 - formentlig i forbindelse med giftermålet med Sidsel - overtager Niels fæstet af fødegården Toustrup i Vinding sogn efter sin far, for i 1688-matriklen står han opført som fæster: Toustrups boel, nr. 30. Ejet af Baron Juul til Bøvling slot. Beboet af Niels Bertelsen. Hartkorn i gl. matr.: 2 tdr. 2 skp. 3 fdkr. 2 album, og hartkorn i nye matrikel: 2 tdr. 6 skp. 1 fdkr. 1 album. Haver ingen skov, gjerdsel, fiskeri eller tørvemose, mens flagtørv og lyngslet haves for boel udi dets egen hede, til fornøden ildebrændsel. I den tilhørende markbog til 1688-matriklen står følgende anført under Vinding sogn: Toustrup, 25,2 tdl., ½ ond og ½ skarp, har til græsning til 2 høveder og kan bjærge sig 3 læs middelhø om året.

Niels bliver enkemand 1693. Den 7. Januar året efter trolover han sig til Kirsten Nielsdatter fra Tjørring.

Niels (Toustrup) Bertelsen dør 1721, som aftægtsmand hos sin søn, Bertel Nielsen på gården Junge i Vinding sogn. Hans alder opgives til 83 år. Få måneder efter dør hans 2. kone. Ifølge kirkebogen blev hun 79 år. 
Bertelsen, Niels (Toustrup) (I1666)
 
225 Er født ca. 1707 - muligvis på Hovedschov i Grædstrup sogn, Tyrsting herred.

Troloves med Maren Pedersdatter den 19/2 1736.

Han får en datter, Ellen Rasmusdatter, ca. 1740.

Rasmus Jensen er antagelig gårdmand på Hovedschov i 1761.

1787 er han gift 3. gang med Anna Knudsdatter, der er 69 år, og som selv er gift 2. gang. Ægteparret er da på aftægt hos Rasmus's svigersøn, Rasmus Pedersen, på Fuglris, Grædstrup sogn.

Ifølge kirkebogen var han 86 år gammel ved sin død. 
Jensen, Rasmus (I919)
 
226 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Meilandt, Randi (I1473)
 
227 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Meilandt, Margit (I1478)
 
228 Er opkaldt efter Jens's 1. hustru, Anes søster. Jensdatter, Cidsel (Kølbech) (I1566)
 
229 Er opkaldt efter moderens første mand, men blev kun kaldt Jakob. Købte en mindre landejendom ved Tyrsting, som videreføres af sønnen Niels Jørgen. Jakob led af sukkersyge og døde i en alder af 62 år. Hansen, (Jens Mathias) Jakob (I744)
 
230 Er opkaldt efter sin farfar. Erichsen, Erich (I31)
 
231 Er opkaldt efter sin mormor.

Ved folketællingen 1787 bor Anne og hendes søster, Johanne, hos deres ældste bror Anders, som da har overtaget Fjederholt.

1788 bliver hun konfirmeret i Rind Kirke. 
Olufsdatter, Anne (I927)
 
232 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Poulsen, Svend Erik (I1256)
 
233 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Poulsen, Christian Buur (I13)
 
234 Er tilsyneladende først bosat i Frølund, hvor deres første barn - en søn - bliver født, men i 1721 bor de i Skovby, Gjellerup sogn, hvor deres 2. søn, Peder er født.

De er nævnt i Gjellerup Kirkebog som bosat i Skovby fra 1721 til 1727, men fra 1734 nævnes de i kirkebogen som bosat i Lundgård. 
Pedersen, Anders (I929)
 
235 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Seierstad, Dag Tore (I902)
 
236 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jacobsen, Erik Johan (I1103)
 
237 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Frank, William (I1196)
 
238 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Olesen, Jytte (I243)
 
239 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Mølgård, Connie (I1089)
 
240 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jensen, Lisbeth Ørskov (I19)
 
241 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Berthelsen, Erik Holt (I905)
 
242 Erich er født før 1670 - muligvis i Gjellerup sogn. En anetavle udarbejdet af Ansgar Okkels angiver, at han er søn af fæstegårdmand Christen Erichsen i Slumstrup. Det er imidlertid næppe tilfældet.

Erich får 6 børn og hans hustru får herudover 2 børn.

Alle sikre oplysninger om Erich og hans hustru samt deres børn er hentet i et skifte efter et af deres børnebørn, nemlig smedelærling Jørgen Lauritzen, som dør i 1764. Skiftet begynder 29. juni 1764 og slutter 4 december 1765 og er indført i Sindinggård Gods skifteprotokol G430-1 fol. 157b-160b, og lyder i uddrag:

Skifte effter Jørgen Lauritzen i Nyebye Anno 1764 d. 29 junnu som er 30de dage effter afgangne Jørgen Lauritzen som døde i Nyebye i Sinding sogn hos Hendrick Smed, indfandt sig Skifteforvalteren Mads Lillelund til Sindinggaard med 2de Wurderingsmænd nafnlig Mickel Mickelsen i Nyebye og Christen Christensen samme sted at vurdere den afdødes effterladenskab samt skifte og deele mellem den afdødes Arfvinger og Creditorer. I overværelse af Peder Erichsen udi Nørum i Gjellerup sogn, hvorda blev foretagne Wurderet og ? som følger:

Den afdødes klæder og kiste

...

Summa Wurdering 11 Rdr. 2 Mk. 8 Skl.

? ? ? denne ? Boen til indtægt, hvor ? skiftet blev opsadt til i dag 3 uger som er den 20de jully, da ventelig Arfvingerne effter indkaldelse møder actum Stervboen ut supra

som overværende
Peder Erichsen


Dend 20de jully mødte i Stervboen skifteforvalteren Mads Lillelund til Sindinggaard og af den afdødes arfvinger Jacob Madsen fra Eistrup sogn og bye, hvis hustrue Mette Pedersdatter er den afdødes sødskende barn paa egne og 2de indarfvingers vegne nemlig Peder Pedersen i Eistrup og Niels Mortensen i Scharild bye, hvis hustrue nafnlig Inger Pedersdatter og er en Arfving og sødskende barn til den afdøde, Giøde Pedersen fra Nørre Søebye i Rind sogn paa sine 4de børn nafnlig Peder Giødesen, Erich Giødesen, Mette Giødesdatter og Anne Giødesdatter deres vegne, hvis afgangne moder angives Inger Erichsdatter angives at have værit den afdødes moster. Peder Erichsen fra Ochilds i Rind sogn paa sin egne og sine 2de Brødre deres vegne, nafnlig Erich Erichsen og Søren Erichsen deris vegne som var Sødskende Børn til den afdøde. Og som der beretter at være fleere Arfvinger, som ey viides hvor opholder sig, og ey heller om de er i liive, blev skiftet opsadt et ? indtil d. 20de jullu 1765, og imidlertiid kand faaes at viide om fleere Arfvinger findes actum stervboen ut supra.

Giøde Pedersen



Dødsfaldets bekendtgiørelse i Aviserne samt arfvingernes indkaldelse saa lydende. Paa Sindinggaards gods i ? stift, Londenis Amt Hammerum herred Sinding sogn, er d. 31 may sidst, hos Hendrich Christensen Smed død een i lære staaende Dreng nafnlig Jørgen Lauritzen hvis forældre effter Beretning har boet i Lild Hiøllund i Ahenborg sogn, da der ingen arfvinger paa bemeldte afdødes faders side haver meldt sig, og ey viides om nogen er til end dog der menes at bemeldte afdødes fader Lauritz Jørgensen har haft en Broder, opholdende sig i Bølling herret i Bor? omliggende sogner, bliver dette dødsfald effter en brugelig maade 3de gange i de Danske Avisher bekiendtgiordt om nogen Arfvinger effter bemeldte afdøde paa fædrene siide maatte være i liive de da ville Legitimere deres arfve berettighed, og anmelde dem der med hos Skifteforvalteren Mads Lillelund paa Sindinggaard inden den i loven anbefalede tiid. Sindinggaard d. 20de jully 1764


Anno 1765 d. 20de jullu mødte i Nyebye i stervboen hos Hendrich Christensen Smed effter afgangne Jørgen Lauritzen skifteforvalteren Mads Lillelund til Sindinggaard med ? og Wurderingsmændene Michel Michelsen og Christen Christensen af Nyebye, men som endnu icke var erholdet fuldkomen Notice om den afdødes Arfvinger, saa blev skiftet endnu opsadt til den 4de December h.a. til nærmere kundskaber erlanelse om alle Arfvinger actum stervboen ut supra.

Wurderingsmænd
Michel Michelsen


Anno 1765 d. 4de December mødte i stervboen i Nyebye i Sinding sogn hos Hendrich Christensen Smed effter afgangne Jørgen Lauritzen skiftet at slutte og til ende bringe, skifteforvalteren Mads Lillelund til Sindinggaard med ? og Wurderingsmændene Michel Michelsen og Christen Christensen af Nyebye i overværelse af endeel af Arfvingerne nemlig ?eder Erichsen fra Nørum i Giellerup sogn, Peder Erichsen fra Giellerup Bye paa egne og hans afgangne søster Maren Erichsdatter hendes en næste Arfving, en Daatter Maren Chrestensdaatter. Afgangne Erich Erichsen i Ochilds i Rind sogn, som og var morbroder til den afdøde og efterladt sig 3 sønner nafnlig Peder Erichsen boende i Ochilds gaargen og sine 2de Brødre deres vegne nafnlig Søren Erichsen og Erich Erichsen. Inger Erichsdatter som og var moster til den afdøde, og efterladt sig 4 børn, 2 sønner og 2 Døttre. Peder Giødesen Erick Giødesen, Mette Giødesdatter og Anne Giødesdatter mødte Velagte Jannus Pallisen Hosekræmmer de 2de sønner Peder og Erick Giødessønner som opholder sig i Kiøbenhafn Christen Andersen boende i Økiær i Baarup i Brand sogn som har Anne Giødesdaatter til ægte. Paa Christen Christensen som er i Kiøbenhavn hvis afgangne fader Christen Christensen var halv morbroder til den afdøde boende i Øster Høgild i Rind sogn, mødte fornefnte Janus Pallisen Hosekræmmer. Endnu skal være en halv afgangen moster nafnlig Anne Pedersdaatter forhen boende i Eistrup sogn og Bye som saa vidt endnu viides og forhen har meldt sig effterladt sig 1 søn nafnlig Peder Pedersen og 1 daatter i ægteskab med Niels Mortensen i Scharild Bye. Fleere arfvinger forvissede tilstædeværende ey at være. Og blev der skiftet viidere ? som følger:





Rdl.
Mk.
Skl.
Boens Indtægt



Den afdødes efterladenskab som fandtes i Boen og ved auctionen beløb
12

9
Af velagte Jannus Pallisen hosekræmmer som den afdøde hos ham hafde staaende
52
1
4
hvoraf hand hafde indgivet effter indleverede ? til H. Smed for den afdødes halve
5
2

og for hans Begravelses besøstning samt opvartning i hans sygdom
9
4
10



Er:
15
0
10
Bliver igien tilbage
37
0
10
Summa Bonus indtægt
49
1
3







Fragaar dens wurdere udgift og Besvaring til Velædle



Hr. Raadmand og herredsfoged Luster for Auctionens holdelste
2
3

for at Publicere Dødsfaldet i Avisherne om nogen Arfvinger paa den afdødes fæderne siide fandtes betalt med ? Penge

1

2

8
Dend afdøde var skyldig til Anne Pedersdaatter iFiederholdt som skifteforvalteren betalte
1


Skifteforvalteren for Sallaris og skriver løn
4


Wurdering mendene 4 dage hver dag 8 skl.

4

Stemplet fragaar til Skiftebrevet

3




Er:
10

8
Naar samme fradrages boens Indtægt bliver da beholdick midler
39

11







Hvilke i følge Lovens 5de Bogs. 2 Cap. 42 Art. deeles Og be?des Arfvingerne at være 3 heele Morbrødre 2 hele Morsøstre, 1 halv Morbroder og 1 half Morsøster.



Hvoraf Peder Erichsen som er en heel Morbroder til den afdøde bekommer
8
1
6 10/19
Christen Erichsen som og er heel Morbroder
8
1
6 10/19
Afgangne Erich Erichsen af Ochilds som haver effterladt sig 3 sønner Peder, Søren og Erich Erichsønner hvilke arver dend lod Deres Fader skulle tilfalde
8
1
6 10/19
hvoraf Peder Erichsen bekommer
2 Rdl.
4 Mk.
7 Skl.



Søren Erichsen
2 Rdl.
4 Mk.
7 Skl.



Erich Erichsen
2 Rdl.
4 Mk.
7 Skl.



Afgangne Inger Erichsdatter som var heel moster til den afdøde effterladt sig 4 Børn 2 sønner og 2 Døttere hvilke i deres moders stæd arfver
4

11 5/19
hvor af sønnen Peder Giødesen bekommer
1 Rdl.
2 Mk.
5 Skl.



Erich Giødesen
1 Rdl.
2 Mk.
3 Skl.



Mette Giødesdaatter

4 Mk.
1 Skl.



Anne Giødesdaatter

4 Mk.
1 Skl.



Afgangne Anne Erichsdaatter som og var heel moster til den afdøde, effterladt sig 1 daatter nafnlig Maren Christensdaatter som arfver den lod hendes moder kunde tilfalde
4

11 5/19
Afgangne Christen Christensen af Øster Høgild som var halv morbroder til den afdøde effterladt sig en søn nafnlig Christen Christensen der arfver den lod hans fader kunde tilfalde
4

11 5/19
Afgangne Anne Pedersdaatter som var half moster til den afdøde affterladt sig saa vidt endnu viides 1 søn og 2 døttre hvilke arver den lod deres moder kunde tilfalde
2

5 12/19
Sønnen Peder Pedersen
1 Rdl.

2 Skl.



Daatteren Inger Pedersdaatter

3 Mk.
1 Skl.



Mette Pedersdaatter

3 Mk.
1 Skl.






Er:
39
0
11







Af fornefnte Arfve lodder udbetalte Skifteforvalteren de værende myndige arfvinger deres arfvelodder nemlig
Peder Erichsen sine tilfaldne



8
1
6 10/19
Christen Erichsen sine tilfaldne



8
1
6 10/19
Afgangne Erich Erichsen af Ochilds hans søn Peder Erichsen blev og betalt sin Arfve part
2
4
7
Iligemaade modtog hand sin Broder Søren Christensen [Søren Erichsen!] hans lod effter fuldmagt fra bemeldte sin broder
2
4
7
Inger Erichsdaatter hendes 2de sønner Peder og Erich Giødessønner overlod deres Arfve lodder til deres sødskende Barn Maren Christensdaatter og formynder Christen Erigsen forblev hos Skifteforvalteren.
Christen Andersen fra Økiær i Brand sogn som har Mette Giødesdaatter til ægte blev og betalt hans hustrues lod

4
1
Pallie Pedersen af Baarup i Brand sogn som har Anne Giødesdaatter til ægte blev og betalt hans hustrues lod

4
1
Afgangne Christen Christensen af Øster Høgilt hans søn Christen Christensen overlod sin tilfaldne arfvelod 4 Rdl. 11 5/19 Skl. til Maren Christensdaatter i Giellerup Bye. liigesom Peder og Erich Giødessønner i følge deres Mi? af 23de juny 1764.



De ovenstaaende som i dag fick deres Arfvelodder lovede at give Skifteforvalteren derfor Qvittering og Afkald naar forlanges.



Da Jacob Madsen af Eistrup sogn og bye hvis afgangne hustrue Mette Pedersdaatter var Arfving effter dend afdøde Jørgen Lauritzen i Nyebye, og var levende da bemeldte Jørgen Lauritzen ved døden afgick haver i dag bekommet bemeldte hans afgangne hustrues tilfaldne arfve part som er

3
1
Da hand fremviiser beviis og fuldmagt fra hans afgangne hustrues broder Peder Pedersen i Woflund at modtage hvad hand er tilfalden effter bemeldte Jørgen Lauritzen som er 1 Rdl. 2 Skl. saa er samme og til hannem betalt med
1

2
Da Jacob Madsen og fremviste fuldmagt fra Niels Mortensen i Scharild, at imodtage hans paa hans hustrue Inger Pedersdaatter veigne tilfaldne arfve part effter Jørgen Lauritzen i Nyebye 3 Mk. 1 Skl. er dem hannem og leveret.



Erich Erichsen af Ochilds hans Stiffader Jens Nielsen boende i Ochilds er af Erich Erichsen givet sin Arfve part 2 Rdl. 4 Mk. 7 Skl. som af Skifteforvalteren er udbetalt, hvilket da med Deres underskrift forsickrer og tilstaar.




Actum Stervboen ut Supra:

Wurderingmændene
Mickel Mickelsen Christen Christensen

Christen Erichsen P.E.S

P.E.S. P.P.S

At dette er Peder Ericksen, Christen Ericksen, Peder Ericksen og Palle Andersen egenhændige nafne bevidner


 
?, Erich (I944)
 
243 Erik Eriksen bliver fæstegårdmand i gården "Okkels", Rind Sogn, Hammerum Herred, under hovedgården "Lundenæs". Det sker sandsynligvis i forbindelse med ægteskabet, idet hans kone er datter af den forrige fæster. Han bliver herefter kaldt ved gårdens navn, Erich Ochels.

Den 8. november 1744 er Erich Ochels fadder, da Peder Ochels' søn, Christian bliver døbt.

I Lundenæs Amts Matrikel 1688 nævnes gården "Slumstrup" i Rind Sogn med gammelt hartkorn 7 tdr. 1 skp. 1 fjdk. 1 alb., nyt hartkorn 7 tdr. 0 skp. 3 fjdk. 2 alb., og den hørte under hovedgården "Herningsholm" eller "Vig" i Herning Sogn., og fæsteren hed da Christen Christensen. I 1704 hed fæsteren i "Slumstrup" Poul Gjødesen. I 1735 hed fæsteren Chresten Poulsen, sandsynligvis en søn af Poul Gjødesen.

Den 30. september 1731 blev Erik Nielsen gift med Zidsel Slumstrup, og han kaldtes fra den tid Erik Slumstrup, og han døde 1774 og blev begravet d. 23. januar og opgives at være 71 år gammel. Zidsel Slumstrup døde 1777, blev begravet d. 1. november og opgives at være 71 år gammel. Hun stammer antageligt fra gården "Slumstrup".

Gården "Okkels" nævnes ligeledes i Lundenæs Amts Matrikel 1688 som liggende i Rind Sogn, Hammerum Herred, med gammelt hartkorn 4 tdr. 4 skp., nyt hartkorn 3 tdr. 5 skp. 3 fjdk. 2 alb. og den hørte under hovedgården "Lundenæs" i Skjern Sogn. Fæsteren i 1688 hed Peder Jepsen. Hvornår den senere slægt, som kom til at bære navnet Okkels, er kommet til gårde, vides ikke.

Begge omtalte gårde "Slumstrup" og "Okkels" lå ved Fjederholt Å, og gården "Okkels" lå midtvejs mellem de 2 stationer, Kollund og Kølkær, østligst i Rind Sogn, men hvilken forbindelse der har været mellem de 2 nærliggende gårde er vanskeligt at udrede, da kirkebogen for Rind Sogn, Hammerum Herred, først begynder år 1723.

Gården "Okkels" hørte som omtalt under hovedgården "Lundenæs", indtil gården antagelig i 1770'erne blev købt til selveje af daværende fæster Peder Eriksen Okkels, søn af Erik Eriksen.

"Lundenæs" var oprindelig et kongeligt slot, der af kong Frederik d. III i 1661 blev solgt til Uffelin og arvinger med 1835 tdr. hartkorn bøndergods. Senere kom "Lundenæs" til slægten von Bülow og fik 1710 stamhusrettighed. Da det kneb slægten at klare de økonomiske vanskeligheder, blev stamhuset ophævet 1771, og gård og gods blev solgt til friherre Lucas von Klippe fra Holsten. Han kunde heller ikke klare økonomien og gik konkurs 1779, og "Lundenæs" med daværende gods, hvoraf Lucan von Klippe havde solgt en del, blev solgt til ejeren af "Lønborggård", N. Hansen, og tildels underlagt denne gård.

Grundet på den lange afstand fra Rind Sogn, hvor "Lundenæs" havde en del bøndergods, har der vel ikke været egentlig hoveri for gården "Okkels" udover, at de måske har kørt nogle læs træ fra skovene ved Silkeborg til "Lundenæs".

Uddrag af stadsarkivar Svend Aakjær's udledning af navnet Okkels:

"Stednavnet Okkels, der er navn på en gård i Rind Sogn, Hammerum Herred, hører ikke til de navne, der er overleveret i særlig gammel tid, og det er derfor vanskeligt at tolke det med fuld sikkerhed.

I matrikelen af 1688 er Okulsgaard navn på en gård på 22,1 td. land med 3,58 td. hartkorn. I en jordebog 1660 og i et skøde af 17. april 1661 skrives det Ochols, i to breve fra kancelliets brevbøger skrives det 4. februar 1579 Aakal, 10. april 1617 Aakals. Udtalen er Aa'kels med stød på kort, åben vokal. Det manglende s i 1579 må vel skyldes en fejl.

Der findes i nordiske stednavne et navneled ok "aag", der bruges om "Højdedrage, Aas" eller lignende.

Når ordet Hals oftere forekommer i forbindelse med ok og aas, skyldes det vel, at en af dets betydninger er "lavere Højde mellem to højere, smal Højde, forbindende Højde mellem to højere, eller mellem to Dale". I Okkels kunde der foreligge et ældre Okhals, så at stednavnet Okkels får ovennævnte betydning, men man kan også udlede en anden betydning af navnet Okkels.

Gården ligger lige ved, tidligere endda nærmere ved Fjederholt Å, og det kunne vel derfor tænkes, at første led var ordet Å. Professor Peter Skautrup har tænkt sig, at et mosedrag eller kær, der strækker sig tungeformet øst om gården nord på, kunne have været kaldt Kølsø eller Kølsig, og at sidste led af navnet Okkels kunne have været udledt heraf." 
Erichsen, Erich (Ochels) (I28)
 
244 Erik Okkels Nielsen blev cand.med. i 1982 og var ansat på sygehuse i Viborg og Århus Amt. Blev i 1991 praktiserende læge i Hadsten i kompagniskab med 3 kolleger. Døde af en pludselig opstået sygdom i en alder af 45 år.
 
Nielsen, Erik Okkels (I2890)
 
245 Erik Overgaard, Fjederholt - en landsby og dens udmarker, 1992 Kilde (S3)
 
246 Erik Pedersen er formentlig den Erik Overgaard, der henvises til i Erik Overgaards bog "Fjederholt - en landsby og dens udmarker". Ved det bryllup, der stod mellem hans brorsøn Dynes Jensen og Christiane Christiansdatter i 1831 angives han at have flere voksne sønner, hvoraf de 4 ældste var forriddere for vogntoget til brylluppet, der fandt sted i brudens hjem i Nørre Søbygaard, Søby.

Iflg. Nik Okkels blev han gårdmand på Overgaard i Øster Høgild og fik 4 sønner. 
Pedersen, Erich (Okkels) (I38)
 
247 Ernærede sig gårdmand, slagter og handelsmand. Vestergaard, Rasmus Knudsen (I963)
 
248 Esper bliver fæstegårdmand og selvejergårdmand. Han nævnes først i Gjellerup by og derefter i Lund, Gjellerup sogn, Hammerum herred.

Den 19. december 1631 optræder han i egenskab af lægdsmand i Gjellerup sogn, hvor han sammen med de øvrige lægdsmænd afgiver en udtalelse om tre gårde i sognet, som var indskrevet i den kongelige skattebog som helgårde, skønt der kun var tale om halvgårde.

Derefter bor han en tid på Lille Agerskov, Gjellerup sogn, som han ejer. Senere bor han i Kjærgaard, Gjellerup sogn.

I 1642 nævnes det i et skøde fra Viborg landsting, at han da har pant i gården Store Langelund i Gjellerup sogn.

Ca. 1660 - ca. 1665 ejer han desuden gård nr. 2 i Gjelleruplund, kaldet Lundegaard (senere Krogården).

Den 15. august 1664 er han vurderingsmand i boet efter afdøde Frands Nielsen i Lundgaard, og det oplyses da, at Esper Christensen er bosat i Lundegaard. Samme år ses det, at hans søn Christen skylder 10 rdlr. i indfæstning, hvorfor man må formode, at denne har overtaget fæstet på den gård, som Esper Christensen indtil da havde været fæster af. 
Christensen, Esper (I1652)
 
249 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Eliasen, Eva (I770)
 
250 Faddere var Anders Boulund i Lund og søn Niels, Niels Juulgårds datter i Gjellerup, Jens Fonnesbechs hustru i Gjellerup. Anders Boulunds datter i Lund Kierstin bar barnet. Dynesdatter, Maren (I1738)
 
251 Faddere var Christen Nielsen og Ole Andersen, Thomas Hans kone og Michel Knudsens datter af Lund. Christine Meldgård bar barnet. Dynesen, Anders (I1740)
 
252 Faddere var Thomas Christensen og hustru af Lund, Ole Andersen, Dynes Jensens pige og Jens Hansens datter af Lundgård. Anders Boulunds datter af Lund bar barnet. Dynesdatter, Else (I1739)
 
253 Faddere var Thomas Christensen og Ole Poulsen af Lund, Anders Brøndlunds søn, Thomas Christensens hustru og Jens Søndergårds datter af Lund. Anders Brøndlunds datter Kirsten bar barnet. Dynnesen, Jens (I1737)
 
254 Faddere ved dåben var Kirstine Pedersdatter, Kollund, pige Kirstine Marie Andersdatter, husmand Anders Dynesen, gårdmand Chresten Pallesen, Kollund, og ungkarl Chresten Pallesen.
Forlovere ved brylluppet med Jens Birk Jensen var gårdmand Jens Okkels Jensen i Birk og Mads Sørensen i Agerskov.

Okkels Birk skriver følgende om sin mor:

Margrethe var på Aale Pigehøjskole Vinteren 1871/72, hvor Anders Dahl var Forstander. Der er ingen Tvivl om, den nære Berøring med Forholdene i Aale og Egnen der omkring har haft stor Betydning for hendes Udvikling. Dahls Hustru Marie var jo en Søster til den saa bekendte Jens Jørgensen, Bjerregaard (Kirsten Birks farfar), og denne og Margrethes Far, P. Nielsen, var paa samme Tid Rigsdagsmænd. Dertil kom tillige, at Margrethes Søster Johanne (Kirsten Birks mor) blev gift med Jens Jørgensens yngste Søn Christian. Af dette vil man forstaa Betydningen af hele Forholdet til Aale og Bjerregaard.

I en efterladt Skrivebog fra Opholdet paa Skolen, har hun paa Omslaget skrevet følgende:

Sluk ikke for andres Lys, for at dit eget kan brænde klarere.
og
Det er bedre at blive nappet af sin Ven end klappet af sin Fjende.

Det staar for mig, at Jens Birk i sin Tid har fortalt, at Begyndelsen til Margrethes Sygdom kom som Følge af en meget stærk Forkølelse ved et aflagt Besøg hos Søsteren Hanne (Johanne) paa Bjerregaard. Det er slet ikke utænkeligt. Forbindelsen mellem Hammerum og Bjerregaard var tidligere foregaaet med Hest og Vogn. Om det var Tilfældet denne Gang, vides ikke. Men der var da ialtfald ikke Bane længere end til Horsens, saa alene en Køretur derfra kunde nok være tilstrækkelig til en meget alvorlig Forkølelse.

Om Margrethe, min gode Mor, har jeg kun i øvrigt gode Minder, men desværre alt for faa. Og det har sin naturlige Forklaring. Begyndelsen til Mors Sygdom indtraadte ved Bror Peders Fødsel, og for at lette hende blev jeg sendt bort fra Hjemmet til Bedsteforældrene og kom først hjem 5 Aar efter i 1883 som Fremmed i mit eget Hjem. Da var Mor meget svag, og hun døde allerede den 29. Oktober 1885. Saa meget ved jeg og kan erindre, at hun var en meget god Kvinde. Var der noget stridbart i Jens Birks Natur, saa havde Margrethe det ganske modsat. Nu saa længe efter hendes Død har jeg en Følelse af, at hun var for god for denne Verden. Hun havde ikke Mandens iboende Kraft, og heller ikke hans Mod, men hun var i Besiddelse af Taalmod. Hun var et nøjsomt og taknemmeligt Menneske, og hendes stille Færd virkede stærkt paa hendes Omgivelser. Det er mig fortalt, at Provst Blom, Præsten i Gellerup, som ret ofte besøgte hende, har udtalt, at Margrethe gav ham mere, end han var i Stand til at give hende. Den snigende Sygdom (Tuberkulose), hun var angrebet af, gjorde hende træt og stille. Hun var sin Mand en god Hustru, og noget af det bedste, vi Børn har arvet, er sikkert fra hende. Da Døden kom, var hendes sidste Ord: "Jeg dør, jeg dør, men Gud annam min Sjæl". Det var en Blodstyrtning, der gjorde Ende på hendes Liv. Stor Sorg kom til Huse ved hendes alt for tidlige Død. Og det gjaldt da især Mand og Børn. Blandt de sidste lever hendes Minde stadig, som en fredsommelig, kærlig og trofast Mor." 
Pedersen, Margrethe (I57)
 
255 Faddere ved dåben var pigen Zidsel Marie Jensdatter, aftægtsmand Jens Dinesen af Elmholdt, karlen Lars Jensen fra Okkels og konen Maren Klemmensdatter af Ll. Langelund. Dinesen, Jens Christian (I3152)
 
256 Faddere ved hendes dåb: Jens Pedersen i Hovedskov, Peder Andersen i Grædstrup, Jørgen Hansen i Fuglriis, Elle Pedersdatter i Boest i Nr. Snede Sogn og Anne Jensdatter i Hovedskov.

Af ægteparrets 8 børn dør de 2 tidligt.

Ved folketællingen 1. juli 1787 bor Rasmus (56 år og husbonde) og hans hustru Ellen Rasmusdatter (46 år) på Fuglris i Grædstrup sogn sammen med børnene Peder Rasmussen (22 år), Christen Rasmussen (13 år) , Maren Rasmusdatter (11 år) , Ellen [Elle Marie] Rasmusdatter (9 år), Johanne Rasmusdatter (6 år) og Niels Rasmussen (2 år). Desuden bor der tre tjenestefolk, Christian Pedersen (36 år), Sidsel Christensdatter (30 år) og Anne ? samt 2 gamle aftægtfolk, nemlig Ellens far, Rasmus Jensen (80 år) og dennes 3. hustru Anna Knudsdatter (69 år og gift 2.gang).

Ved folketællingen 1801 er Rasmus (72 år) fortsat opført som husbonde, og Ellens alder er opgivet til 62 år. Der bor nu kun 3 ugifte børn hjemme, nemlig Chresten Rasmussen (32 år) , Ellen Marie Rasmusdatter (24 år) og Johanne Rasmusdatter (21 år). Desuden bor der to tjenestefolk, Chresten Laursen (31 år) og Henrich Holgersen (19 år). De gamle aftægtsfolk nævnes ikke og er sandsynligvis døde siden folketællingen i 1787. 
Rasmusdatter, Ellen (I921)
 
257 Faddere ved Johannes dåb var Thomas Christensen i Lund, Anders Boulunds Søn, Thomas Christensens Pige, Jens Sønderagers Datter og Dynes Jensens Pige. Anders Boulunds datter bar barnet. Dynesdatter, Johanne (I629)
 
258 Faddere ved Kirstens dåb var Chr. Jensen, Vrå, Mads Andersen, Lundgård, Jens Hansens Datter, Mads Andersens Datter og Chr. Jensens Dattter. Der var ingen børn i dette ægteskab. Troelsdatter, Kirsten (I628)
 
259 Faddere ved Sofies dåb er Chr. Poulsens hustru Zidsel Pedersdatter (barnets faster) af Fjederholt, Peder Erichsen fra Okkels, Erich Pedersen (barnets farbror) fra Øster Høgild og Jens Dinesen (barnets morbror) fra Elmholt.

Hun gifter sig med sin fætter, Dynes Jensen (Elmholt) i Lille Langelund, Gjellerup sogn og kommer til at bo i Meld-Søby. Herefter bliver hendes mand kaldt Dynes Søby. 
Jensdatter, Sofie (I43)
 
260 Faddere ved Zidsel's dåb er Jens Kølbech (barnets morfar) og søn Niels, Else Sørensdatter, Else Christensdatter og Jens Dynesens hustru (barnets farmor). Det fremgår ikke, hvem der bærer barnet.

Ved brylluppet med Jens Christian Pedersen er forloverne hendes far Dynes Jensen fra Snejbjerg og brudgommens bror, Erich Pedersen fra Høgild.

Zidsel Dynesdatter dør som 53-årig i Okkels. 
Dynesdatter, Zidsel (I41)
 
261 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Niels Okkels (I2368)
 
262 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Munk, Viggo (I2939)
 
263 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nørbygaard, Finn (I3236)
 
264 Flytter ca. 1773 til Bjødstrup. Christensen, Peder (I2328)
 
265 Forfatter til "Slægtoptegnelser & Minder", trykt i Hardsyssel Årbog 1925. I 1971 har Dansk Slægtforskning udgivet en slægtbog over Jens Chr. Dinesen. Dinesen, Jens Christian (I1597)
 
266 Forlovere ved Brylluppet med Jens Jørgensen var Jesper Jørgensen, Brudgommens Farbroder, og Jørgen Thomsen i Vitlev.
Karens tunge Sind og hendes Opdragelse i det fromme Hjem i Uldum Kro, som hendes Forældre ejede, førte hende ind i den religiøse Vækkelse, der kom til udtryk i de gudelige Forsamlinger. - De stærke Jyders Samfund er en Udløber af denne Vækkelse. Hendes Indstilling gav sig naturligvis ogsaa til Kende i Hjemmet, og de fem Børn blev opdraget til Arbejdsomhed og Gudsfrygt.
Et Træk, der giver Billedet af Karen et Solstrej, er hendes store Gavmildhed. Den var en saa fremtrædende Egenskab hos hende, at man engang bebrejdede hende det. Det blev sagt til hende, at hun burde tænke på sine Børns Fremtid. Hun svarede: "Ved at hjælpe andre sætter jeg på Rente til mine Børn!". En usædvanlig Livsvisdom indeholdes i dette stilfærdige Svar. 
Mortensdatter, Karen (I672)
 
267 Forlovere ved Sidsels bryllup med Peder Nielsen var hørbereder Søren Pallesen Flø og gårdmand Peder Pallesen af Kollund. Sidsel døde af barselsfeber som 41-årig. Pallesdatter, Sidsel (I187)
 
268 Forlovet 16.06.1747. Ifølge kirkebogen var han 55 år og 2 mdr. gammel ved sin død. Han nævnes som fadder i Tyrsting Kirkebog 1747, 1753 og 1757. Themsen, Mads (I2478)
 
269 Forlovet 17.10.1730. Ifølge kirkebogen var han 39 år gammel ved sin død. Themsen, Jens (I2474)
 
270 Forlovet 18.07.1723. Ifølge kirkebogen var hun 45 år gammel ved sin død. Sidsel Nielsen, Them Nielsens hustru i Tyrsting døde i barselseng efter et dødfødt pigebarn, der blev begravet med moderen. Sørensdatter, Sidsel (I2480)
 
271 Forlovet 5.08.1743. Ved hendes død opgives hendes alder til 62 år. Hansdatter, Juliane (I2504)
 
272 Forlovet med Sidsel den 18. juli 1723. Ifølge kirkebogen er han 78 år gammel ved sin død. Nielsen, Them (I2472)
 
273 Formentlig datter af Morten Holling i Lund. Mortensdatter, Ane (I2304)
 
274 Formentlig død som lille. Jensen, Maren (I2312)
 
275 Formentlig døde han tidligt. Themsen, Hans (I2482)
 
276 Født 1776 i Hundkjær. Døbt 28. februar 1776. Båret til dåb af Jens Dynesens datter i Tjørring. Faddere var Jens Kølbech (barnets morfar), Jacob Skrædder, Jens Dynesens søn (barnets farbror), Jens Kølbechs datter (barnets moster) og Christian Jørgensens kone. 1787 er han (11 år gammel) tjenestedreng hos sin morfar, Jens Kølbech. Gift 26. februar 1802 i Rind med enke Maren Pedersdatter (født 1766 i Ochels, død 1850 i Elmholt). Samtidig overtager han gården Elmholt. Den 10. september 1830 meddeler Jens Dinesen skifteretten at hans halvsøster, Zidsel Dynesdatter, er død. Han dør selv 1863 i Elmholt og bliver begravet den 29. maj på Rind kirkegård. Efterslægt kan findes i Slægtsbog, Jens Christian Dinesen, Dansk slægtsforskning, 1971. Dynesen, Jens (I1805)
 
277 Født i Busia i Kenya, nær Kitale på grænsen til Uganda. Døde ved en bilulykke nær Paovo i Italien. Magina, Zerubabel M. O. (I2988)
 
278 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Navarro, Verónica Gómez (I1452)
 
279 Født ved Kejsersnit. Svarrer, Ivana Kendi (I269)
 
280 Fra de mindeord, Ellens svoger skoleinspektør Viggo Vandkær Thomsen, Sydals, lod indrykke i Herning Folkeblad den 11/12 1996, gengives følgende uddrag:

"Ellen fik sit liv i Vestjylland, på Fyn og i Sønderjylland. I grænselandet tjente hun i Roest ved Rødding. Hun var elev på Rødding Højskole og senere også på Snoghøj Højskole. Men ægte vestjyde - det var hun, og det blev hun ved med at være livet igennem. Tro mod egnens sprog og egnens besindige holdninger - også selv om hendes fleste år blev på Fyn.

I 1942-43 tjente hun i Søllinge på Midtfyn, hvor hun mødte Hans Thomsen fra Skovgården på samme egn. De to fulgtes så ad livet igennem, fra de i 1947 overtog Skovgården og i 1998 flyttede ind i villaen på Esketoften 2 i Ringe. De sidste år kæmpede hun stædigt mod kræften, og 9. december sov hun stille ind, omgivet af sine 4 børn og Hans.

Skovgården blev i bedste forstand Ellens hjemsted. Altid stille og rolig deltog hun i arbejdet ude og inde, og hun passede det, hun skulle. Og hun nød at passe det, hun skulle, enten kornet skulle køres ind, grisene have foder, bordet dækkes til gårdens mange gæster eller madpakker være i orden til børnene, når de skulle i friskolen.

En stille glæde følte hun, når det gik godt for mand og børn, og stor sorg tyngede hende, da deres ældste datter, Anna, døde af kræft kort tid efter Annas overtagelse af Skovgården.

Ellen holdt af at komme ud og se kønne egne. En god film, en god teaterforestilling, et godt foredrag - det kunne hun godt lide. Hun satte pris på kvalitet, den menneskelige kvalitet. Hun havde de fine menneskes beskedne holdning, mødte ikke verden med krav, men med sin stille livsmåde blev hun den den, der kunne skabe sammenhold i familien, hvor hun fra os alle blev mødt med tillid. 
Birk, Ellen Marie Okkels (I75)
 
281 Fra Herning Folkeblads nekrolog den 8/12 1988 gengives følgende uddrag:
Anna Hansen var den tredieyngste af Kirsten og Okkels Birks seks børn. Barndomshjemmet var Helstrupgård i Snejbjerg. Her lærte børnene arbejdssomhed og respekt for livet.
Hjemmet hørte til de helt bevidst grundtvigske, og forældrene var med til at forme såvel menighedslivet i Herning Valgmenighed som det folkelige liv, der udgik fra Herning Højskolehjem. Herning Friskole var endnu ikke oprettet, da Kirsten og Okkels Birks børn skulle i skole. Derfor oprettede Okkels Birk selv en skole i grundtvigsk-koldsk ånd for sine egne
børn på stuehusets loft og ansatte en huslærer. Enkelte nabobørn fik også lejlighed til at være med i denne forløber for Herning Friskole, hvor Anna Hansen fik sine syv års skolegang.
Efter konfirmationen kom Anna ud at tjene for at lære husholdning på større gårde. Men der blev også lejlighed til et ophold på Ollerup Gymnastikhøjskole.
I 1933 fik Anna Hansen plads på Bjerregård i Åle, og her traf hun Therkel Hansen, der var karl på samme gård. Parret blev gift i 1935 og købte Højgård i Snejbjerg, som de
drev indtil for seks år siden, da de solgte og flyttede i hus på Rosenvænget i Herning.
For seks år siden var ægteparret udsat for en bilulykke, og her kom Anna Hansen så slemt tilskade, at hun aldrig forvandt det. Men på trods af stærke smerter hver eneste dag, kæmpede hun tappert for stadig at være så meget med som muligt. Og hun havde til det sidste overskud til at tænke på andre, som havde det svært, og som havde brug for et besøg og et opmuntrende ord. 
Birk, Anna Okkels (I7)
 
282 fra Holling. Chrestensdatter, Kiersten (I2652)
 
283 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Sørensdatter, Karen (I2699)
 
284 Fra SL53 gengives et kort uddrag af den levnedsbeskrivelse, hans søn sognepræst Ansgar Okkels gav sin far:

"Lars Martinus blev dimitteret fra Jellinge Seminarium 1874 med Karakteren: meget duelig. 1874-75 havde han en privat skole i Herning. Var derefter Lærer ved Skaltrup Friskole, Nees Sogn (1875-78), ved Emborg Skole i Ry Sogn (1878-81), ved Øster Bording Skole i Balle Sogn (1881-83), ved Skrillinge Skole i Kauslunde Sogn (1883-93) og ved Nyborg Kommuneskole (1893-1913).

Den vestjydske Bondegaard slap ham aldrig. Trods Læreruddannelse og Omflytning til andre Egne bevarede hans Sprog flere vestjydske Betoninger og Udtryk, hele det vestjydske Sprogs Aand, men ogsaa han Karakter var præget af hans Oprindelse, han var et flittigt og energisk Arbejdsmenneske, nøjsom og sparsommelig, jævn og fordringsløs, maadeholden, behersket og nøgtern, stærk af Helbred og stærk af Sind. Han lignede vist nok mest sin Mor, i hvert Fald af Ydre.

Jeg tror ogsaa, man med fuld Ret og Sandhed kan sige, at han livet igennem bar Præg af det aandelige Liv, han mødte i sit Barndomshjem. Inderst inde bevarede han Bondens Livsindstilling og Bondens Vurdering af Folk og Forhold, ligesom ogsaa Vestjydens alvorlige, noget tunge Fromhed var Grundlaget under hans Livssyn og Trosliv."

Han blev gift i 1876 med Mariane Else Marie Jensen, med hvem han fik 11 børn: Signe, Johannes, Ansgar, Frede, Axel, Signe Marie, Asta, Sigurd, Agnes og Aage - alle med efternavnet Okkels. 
Jensen, Lars Martinus Okkels (I54)
 
285 Fra Tvermose. Mikkelsen, Knud (I2455)
 
286 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Okkels, Frede (I531)
 
287 Fremstillet i Gjellerup Kirke den 2/9 1849. Konfirmeret i Gjellerup Kirke, den 4/10 1863. Nielsen, Birgithe Marie (I2958)
 
288 Fremstillet i Gjellerup Kirke den 26/12 1856. Konfirmeret i Gjellerup Kirke den 4/10 1870.

Anes mor dør, da hun er 7 år gammel og 3 år senere (i 1866) dør hendes far. Hun kommer derefter i pleje hos Lars (Okkels) Jensen (1813-1880). Ved folketællingen 1870 i Birk by står der således:






10 år senere - ved folketællingen i 1880 - bor hun stadig hos sine plejeforældre, der på det tidspunkt er flyttet til et hus i Herninggade i Herning.
Hendes plejeforældre døde begge senere på året i 1880, men Ane blev i Herning, til hun blev gift i 1884, og hvor begge forlovere var fra Herninggade.

Om hendes vielse er følgende indført i Herning kirkebog:






Det er nok muligt, at Andreas Jensen har været snedkersvend hos ovennævnte snedker Ole Nielsen, idet der i folketællingen 1901 står, at han ankom til Skjern i 1884 fra Herning, og at han således har startet sin egen forretning i Skjern lige før giftermålet med Ane, der også iflg. folketællingen i 1901 kom til Skjern i 1884 fra Herning.

Ane døde på befrielsesdagen i en alder af 88 år. 
Nielsen, Ane (I2853)
 
289 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Rasmussen, Søren (I1112)
 
290 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Kristian (I1062)
 
291 Gårdmand i Flø i Brande Sogn. Andersen, Palle (I959)
 
292 Gårdmand i Flø i Brande Sogn. Pallesen, Christen (I961)
 
293 Gårdmand i Kollund i Rind Sogn. Iflg. PI43 er navnet Palle Christensen Fløe. Fløe, Palle (I647)
 
294 Gårdmand i Kollund. Riisberg, Peder (I956)
 
295 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nielsen, Iver (I2503)
 
296 Gårdmand i Nørum, Gjellerup Sogn. Død 1776 - 78 år gammel. Begravet 3. søndag i advent fra Gjellerup Kirke. Erichsen, Peder (I2541)
 
297 Gårdmand i Tjørring. Iflg. PI43 er navnet Dynis Jensen, født 1665, død 4/2 1736 i Tjørring. Jensen, Dynes (Mølle) (I939)
 
298 Gårdmand i Tyrsting By. Han er nævnt som fadder i Tyrsting Kirkebog i 1737, 1753, 1755, 1756 og 1757. Da hans hustru dør 1773, står hun som enke, men hans død er ikke fundet 1757-73 i Tyrsting Kirkebog. Han kan dog være død ca. 1758, hvor der var kirkebogsskift og tilsyneladende mangler en kort periode. Themsen, Niels (I2477)
 
299 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Christensen, Niels Christian (Nørgaard) (I2146)
 
300 Gårdmand på Lundgård. Hansen, Jens (I946)
 
301 Gårdmand på Overgaard i Ø. Høgild og senere Lundgaard i Nørre Søby. Erichsen, Peder (I2125)
 
302 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Sørensen, Niels (I2502)
 
303 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Andersen, Henrik (I2980)
 
304 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Bertelsdatter, Else (Toustrup) (I2114)
 
305 Gift 16. maj 1751 med Poul Bertelsen (Junge) (født 1719 i Junge, Vinding sogn, død 10. september 1788 samme sted), der er lillebror til hendes stedmor, Zidsel Bertelsdatter. Forlover: Niels Henrichsen i Nye Mølle. De overtog hans fødehjem Junge i Vinding sogn efter hans fars død 1750. Parret får 8 børn, hvoraf et dør som barn, og et er dødfødt. Karen dør som aftægtsenke i Junge den 30. januar 1814 i Vinding, 84 år gammel. Efterslægt fremgår af Qvistgaard-slægtsbogen, Niels Okkels Folkjær, 1993. Busk, Karen Christensdatter (I2637)
 
306 Gift 1716 i Sahl kirke med Poul Sørensen fra Djeld, Sevel sogn. Hun dør 1729 i Sevel. Får 2 sønner og en datter. Busch, Anna Nielsdatter (I2603)
 
307 Gift 18. juli 1793 i Herning sogn med enkemand Poul Pedersen Huus (født omk. 1743 og død 1813 i Snejbjerg sogn. Gift 2 gange tidligere). Jensdatter, Anne Kierstine (I1570)
 
308 Gift 4. december 1772 i Sinding kirke med Peder Andersen Schierbech fra Aulum (født ca. 1739), som var selvejergårdmand i Røjen, Sunds sogn. 2 børn: Mette Pedersdatter (født ca. 1773) og Jens Jensen (født ca. 1784). Christensdatter, Anne Margrethe (I2627)
 
309 Gift 8. maj 1718 med Jens Christensen (Døbt 3. december 1693 Sahl sogn. Begravet 29. august Sevel sogn) i Sahl sogn. Gift 2. gang den 5. oktober 1730 i Sevel sogn med Christen Nielsen (født i Borbjerg, Brødbæk, død før 1763, Sevel sogn). Karen bor 1763 i Bjørnkjær, Sevel sogn. I 2. ægteskab får hun 2 sønner: Jens Christensen (født 1731) og Niels Christensen. Busch, Karen Nielsdatter (I2598)
 
310 Gift den 11. oktober 1769 i Rind kirke med enke Kirsten Pedersdatter (gift 1. gang med Søren Vejen som druknede i Kideris Mølledam 1767. Død efter 1811) fra Vester Lind, Rind sogn. I kirkebogen bliver han da omtalt som Christen Smed i Vester Lind. 1787 bor parret i Lind by, Rind sogn. 2 børn: Christen Christensen (født ca. 1781) og Sidsel Christensdatter (født ca. 1783). Christen Busk i Lind dør den 16. april 1806. Busk, Christen Christensen (I2631)
 
311 Gift den 16. maj 1751 i Vinding kirke med Karen Christensdatter fra Karlsmose, Sinding sogn (født ca. 1731 i Karlsmose, død 29. december 1814 og begravet 30. januar 1815 i Vinding sogn). Han overtager sit fødehjem Junge efter sin faders død 1750. 8 børn: Bertel Poulsen (født ca. 1751), Christen Poulsen, Sophie Poulsdatter (født 1754), Sophie Poulsdatter (født efter 1756), Anne Margrethe Poulsdatter, Zidsel Poulsdatter (født 1766), Mette Poulsdatter (født 1768), dødfødt datter (1775). Poul dør i Junge den 10. september 1788 og bliver begravet den 17 september fra Vinding kirke. Efterslægt fremgår af Qvistgaard-slægtsbogen, Niels Okkels Folkjær, 1993. Bertelsen, Poul (Junge) (I2638)
 
312 Gift før 1705. Han overtager Siig efter sin far før 1713, og har gården til sin død i 1724. Han bliver begravet den 26. marts i Vinding, 52 år gammel. 5 børn: Inger (født 1705), Peder (født 1709), Anne (født 1713), Anne (født 1717) og Mette (født 1722). Pedersen, Knud (Siig) (I2417)
 
313 Gift før 1737 med Anne Nielsdatter (født ca. 1705, død 1792 i Spartoft og begravet den 15. oktober 1792 fra Tvis kirke). Parret overtager gården Solds i Tvis sogn efter 1749. 2 børn: Niels (født ca. 1737) og Bertel (født ca. 1745). Sidstnævnte overtager Solds efter faderen og flytter før 1787 til Spartoft i Tvis sogn. Ved folketællingen 1787 bor Peder og Anne som indsiddere hos den nye mand i Solds og lever af almisse. Peder dør 1788 og bliver begravet den 1. juli 1788 i Tvis. Hans hustru flytter derefter ind hos sønnen i Spartoft. Bertelsen, Peder (Junge) (I2714)
 
314 Gift før 1753 med Johanne Sørensdatter (født ca. 1733, død 1807). 1787 bor parret i Solds hus i Tviis sogn. Han ernærede sig da som tækkemand og ved at reparere stueure. 1 søn: Søren Pedersen Junge (født ca. 1753, død 1783 Tviislund). Peder dør i Solds hus den 16. juni 1795 og begraves i Tviis. Hans kone gifter sig herefter 2. gang med Peder Nielsen (født ca. 1767, død 1809) fra Vahr, Aulum sogn. Bertelsen, Peder (Junge) (I2718)
 
315 Gift i Ørre kirke den 2. oktober 1750 med Kirsten Nielsdatter af Ørregaard. Parret bor herefter i Nyby i Sinding sogn, hvor han ernærer sig som smed, og bliver kaldt Henrich Smed. I 1764 har han en smedelærling fra Arnborg sogn ved navn Jørgen Lauritsen, som dør den 31. maj 1764. Skiftet efter denne lærling er gengivet under Erich ? (én af Okkels Birks tip3-oldeforældre). 1773 bor han i Ørrevad. Henrich Christensen dør den 28. juli 1777 og bliver begravet den 5. august 1777 på Ørre kirkegård, 50 år gammel. 4 børn: Niels (født ca. 1755), Christen (født ca. 1760), Zidsel (født ca. 1763) og Lars (født ca. 1766). Busk, Henrich Christensen (I2606)
 
316 Gift i Sinding kirke den 24. september 1774 med Jens Christensen (født ca. 1752 i Understrup, Ørre sogn, død som aftægtsmand i Understrup den 15. januar 1825). Parret overtager Karlsmose og smedien ved giftermålet. Ved folketællingen 1787 bor de fortsat på Karlsmose, og det fremgår endvidere, at de har hendes mor på aftægt. 1795 køber de Karlsmose til selveje, men allerede samme år sælger de den for at flytte til Ørre sogn, hvor de køber Jens Christensens fødehjem, Understrup, til selveje af hans bror. 2 børn: Zidsel Jensdatter (født ca. 1777) og Christen Jensen (født ca. 1784). Anne dør som aftægtsenke i Understrup den 6. oktober 1827. Begravelsen sker den 18. oktober fra Ørre kirke. Busk, Anne Christensen (I2708)
 
317 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Okkels, Ingrid Margrethe (I340)
 
318 Gift med Christen ?. Død før 1765. 1 datter: Maren Christensdatter. Erichsdatter, Anne (I2545)
 
319 Gift med Giøde ? Død før 1765. 4 børn: Peder Giødesen, Erich Giødesen, Mette Giødesdatter og Anne Giødesdatter. Erichsdatter, Inger (I2544)
 
320 Gift med Jens Jensen Sinckbeck fra Flynder sogn. Flere børn: Sophie Jensdatter Sinckbeck (født ca. 1758), Jens Jensen Sinckbeck (født ca. 1763), Zidsel Jensdatter Sinckbeck, Karen Sinckbeck og Maren Sinckbech. Busk, ? Christensdatter (I2607)
 
321 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Ross, Marie (I822)
 
322 Gift med Karen Dynesdatter (født 1705 i Bessergaard, Gjellerup sogn). Boede 1764 i Gjellerup by og var da formynder for sin søster Annes datter, Maren Christensdatter. Han bliver fæstegårdmand i Nørum, Gjellerup sogn - formentlig efter sin brors død. 1 datter: Anna Christensdatter (født 1742). Christen Erichsen og hans kone ender deres dage i Linnebjerg i Ikast hos deres datter og svigersøn Niels Nielsen Ørre. Her er de i folketællingen 1787, han 86 år og hun 83 år gammel. Erichsen, Christen (I2542)
 
323 Gift med Karen Thomasdatter (født ca. 1733, død 1807 Sunds sogn). Fæster på Kølbæk i Sunds sogn efter sin far. Senere køber han gården til selveje og 1788 afstår han den til sin søn, Thomas Pedersen. Død efter 1788. Efterslægt kan findes i Slægtsbog, Jens Knudsen, Dansk slægtsforskning, 1969 (68401). Knudsen, Peder (Kølbech) (I1577)
 
324 Gift med Lauritz Jørgensen i Lille Hjøllund, Arnborg sogn. Begge dør før 1764. Børn: Jørgen Lauritsen (født 1764) samt muligvis endnu en søn. Erichsdatter, ? (I2543)
 
325 Gift med Maren Madsdatter, en datter af Mads Medom i Stenbjerg. 1815 overtager han Vestergaard i Over Amtrup, Snejbjerg sogn efter sin far. Her bor han fortsat i 1830. Af skiftet efter hans søster Zidsel Dynesdatter den 24. september 1830 fremgår, at Jens (Kølbæk) Dinesen fra Over-Amtrup har lånt penge af Jens Christian Pedersen. Dynesen, Jens (Kølbech) (I2425)
 
326 Gift med Peder ? Død før 1765. 3 børn: Peder Pedersen, Inger Pedersdattter og Mette Pedersdatter. Pedersdatter, Anne (I2568)
 
327 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Busch, Kirsten Nielsdatter (I2595)
 
328 Gift. Jensen, Sidsel Marie (I2308)
 
329 Gift. Jensen, Morten (I2310)
 
330 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Jørgen Birk (I8)
 
331 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Pedersen, Benny Holmgård (I1000)
 
332 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Marie (I234)
 
333 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Andersen, Inga Johanne (I890)
 
334 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Margrethe (I233)
 
335 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Jens Jørgensen (I229)
 
336 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Aage (I231)
 
337 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Henrik (I232)
 
338 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Cecilie (I230)
 
339 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Thomsen, Anita Birk (I1114)
 
340 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Thomsen, Christina Birk (I1115)
 
341 Gik i Elbæk Friskole og Efterskole og var på Brøderup Højskole sommeren 1935. Jakobsen, Henny (I228)
 
342 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Christiansen, Karen Marie (I895)
 
343 Gik i Honum Friskole, besøgte Vestbirk Højskole, Roskilde Højskole og gennemgik et delingsførerkursus på Ryslinge Højskole, rejste 1911 til England og Skotland, arbejdede på en farm i nærheden af Glasgow, købte 1912 gården Engholm i Lundum og drev denne indtil sin død, hvorefter hustruen videreførte den til 1950 med hjælp af sønnerne, bortforpagtede derefter gården til sønnen Jens Thule, der så 1955 overtog den.

Frode Jensen var i 8 år medlem af sognerådet og ledede i 2 år et karlegymnastikhold. 
Jensen, Frode (I2945)
 
344 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jessen, Søren Christian (I885)
 
345 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Christensen, Bodil Katrine (I1034)
 
346 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Sørensen, Erna (I1006)
 
347 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Larsen, Lissy Marie (I1113)
 
348 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Tina Bolette (I1102)
 
349 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Jakob (I1104)
 
350 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Warmdahl, Gunnar (I709)
 
351 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nielsen, Erling (I728)
 
352 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Tams, Hanne Hedvig (I994)
 
353 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jensen, Ingrid Juul (I715)
 
354 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jensen, Hanna Juul (I716)
 
355 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jensen, Marie Juul (I722)
 
356 Gik i skole i Hornborg, blev uddannet ved landbruget, besøgte 1940 Skibelund Efterskole, 1944-45 Vallekilde Højskole, 1949-50 Dalum Landbrugsskole og overtig 1956 sit fødehjem. Jensen, Bertel Juul (I718)
 
357 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jensen, Bent Juul (I719)
 
358 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jensen, Aksel Juul (I720)
 
359 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Boesen, Erling Lund (I1030)
 
360 Gik i skole i København, blev uddannet ved landbruget på Sjælland samt på Vejleegnen, besøgte 1943-44 Askov Højskole og 1945-46 Ladelund Landbrugsskole, dimitteredes 1949 som landbrugskandidat fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, virkede derefter et halvt år som assistent ved en landbrugskonsulent i Tønder samt ved Horsens Kvægavlsforening indtil sin død.

Var forlovet i 5 år, men kun gift i 1 år, idet han døde ved en ulykke, hvor han fik en vognstang ind i maven. 
Bentsen, Hans Aage (I730)
 
361 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Warmdahl, Stinne (I990)
 
362 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Christensen, Johanne (I713)
 
363 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Overgaard, Anette Tolberg (I1133)
 
364 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Warmdahl, Karl (I989)
 
365 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jensen, Andreas (I1027)
 
366 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Rasmussen, Ulrik (I1111)
 
367 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Midtgaard, Else Marie (I1013)
 
368 Gik i skole i Vejrum, var på Rødding Højskole i 1947, var på Asmildkloster Landbrugsskole og overtog fødegården, Sdr. Søllergård i 1958. Solgte gården i 1967 og byggede hus, blev uddannet som inseminør og arbejdede som sådan, indtil han gik på pension i 1994.

Tog navneforandring til Jens Stokholm Bjerre. 
Kristiansen, Jens Stokholm Bjerre (I871)
 
369 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nielsen, Kirsten Birk (I224)
 
370 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nielsen, Karen Birk (I223)
 
371 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Thomsen, Jørgen Okkels Birk (I262)
 
372 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Thomsen, Kirsten Okkels Birk (I911)
 
373 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Thomsen, Jens Okkels Birk (I260)
 
374 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Thomsen, Ane Kirstine Okkels Birk (I261)
 
375 Gik i Søllinge Friskole og kom derefter på Hjemly Fri- og Efterskole. Derefter fik hun plads ved pastor Rasmussen i Sdr. Næraa 1 år og dernæst et 1/2 år ved fodspecialist Lundgren i Ringe.

Kom derfra på Ringe Sygehus, hvor hun blev ansat som gangpige. Hun blev uddannet som sygehjælper og var ansat på røntgenafdelingen på Odense Sygehus i 10 år.

I de sidste år af hendes alt for korte liv var hun medhjælpende smedekone og regnskabsfører i sin mands virksomhed Tarup VVS, der ved hendes død beskæftigede 20 ansatte. 
Thomsen, Anna Okkels Birk (I259)
 
376 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Jens Okkels (I1)
 
377 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Sørensen, Ellen (I1021)
 
378 Gik på Læssøegades Skole og blev student fra Marselisborg Gymnasium i 1974. Gik på Århus Universitet nogle måneder og derefter på centralværkstedet, indtil han påbegyndte sit studium på Århus Teknikum.

Blev svagstrømsingeniør i 1981 og arbejdede som ingeniør hos Purup Electronics fra 1982 indtil hans alt for tidlige død. Jan fik leukemi i sommeren 1982 og døde af sygdommen i 1983. 
Christensen, Jan (I1123)
 
379 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Finn Okkels (I882)
 
380 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Balling, Else-Marie (I1071)
 
381 Gjellerup Kirkebog angiver under døde i 1759: 6. søndag Trin. blev Jens Hansens barn i Lundgaard begravet. Det må antages at være det sidst fødte barn, Bodil ½ år. Jensen, Bodel (I2256)
 
382 Gjorde en stor indsats for amatørteatret i Åle. Under og i årene efter krigen opførtes under hendes ledelse og inspirerende instruktion krævende skuespil som "Der var engang", "Elverhøj", "Guderne ler" og "Landmandsliv", ofte som friluftsspil, der også opførtes udensogns. Jensen, Cecilie (I698)
 
383 Grafuers Poulsen er nævnt 1684 i regnskaberne over Kop- og Kvægskatten.

Grafuers Poulsen står i landmålingsmatriklen 1688 opført som fæster af Meldgaard. Fæstet overtages i 1700 af hans søn, Anders Grauersen. Herudover får Grafuers ca. 1670 en datter, Mette Grauersdatter, samt antagelig endnu en søn Niels Grauersen.

Meldgaard, der meget senere skifter navn til Margretheslyst, har matrikkel nr. 4o i Birk by. Ved landmålingsmatriklen 1688 er der 3 gårde i Birk, hvor Meldgaard har nr. 2 og altså er den mellemste gård - heraf navnet. Gård nr. 2 i Birk havde før 1688 hartkorn 14 tdr. 5 sk. 1 fjdk. 1/5 alb., men fik 1688 tildelt nyt hartkorn 10 tdr. 6 skp. 2 fjdk. 2 alb.

Meldgaard har efter al sandsynlighed eksisteret i vikingetid, da den er blevet pålagt en ledingsafgift på 4 skilling. Der henvises til afnittet om slægtens geografi.

20. november 1701 står han fadder ved Anders Grauersens søns dåb. Barnet bliver opkaldt efter Grauers. 29 juli 1703 står han igen fadder for et af Anders Grauersens drengebørn (Poul) i Gjellerup kirke.

Grafuers Poulsen levede endnu i 1704, hvor han står fadder ved en dattersøns dåb.

Skatteregnskaberne for Birk by viser, at de tre gårdes 6 fæstere i 1680'erne tilsyneladende levede af utrolig få dyr:

Gårdfæster

Niels Christensen 1687 (Vestergaard)

Las Mikkelsen 1684

Dynes Jørgensen 1684

Gravers Poulsen 1687 (Meldgaard)

Johanne Knudsdatter 1683

Gravers Christensen 1683 (Østergaard) 
Poulsen, Grafuers (I1654)
 
384 Gravsten Vedersø Kirkegård Kilde (S20)
 
385 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Eliasen, Grete (I771)
 
386 Han bliver gårdfæster af en gård i Holing, Herning sogn.

Jens gifter sig i 1742 med Zidsel Nielsdatter, som han får 3 børn sammen med. Zidsel dør i barselssengen og Jens gifter sig derefter med en søster til sin første hustru, Ane Nielsdatter.

Jens (Kølbech) Knudsen står i herregården Herningholms jordebøger fra 1771 og 1776, opført som fæster af en gård i Holing, stående for hartkorn 4 tdr. 4 skp. 1 fjdk. 1 alb., hvoraf han årligt skal svare i landgilde 1 td. 2 skp. 2 2/3 fjdk. rug, 1 td. 2 skp. 2 2/3 fjdk. byg samt 1 lispund 5 1/3 pund smør, og desuden forpligtes han til at yde en halv plove hoveriarbejde på herregården. 
Knudsen, Jens (Kølbech) (I937)
 
387 Han er nævnt som fadder i Tyrsting Kirkebog 1748, 1753 - hvor han tjente hos Peder Themsen - og 1756. Themsen, Hans (I2483)
 
388 Han overtog Romviggård efter sin far, Niels Larsens død i 1850. Hans efterfølger på gården blev sønnen Niels Romvig. Gården er beskrevet i "Ørre Sogn 1915" af Konrad Understrup på side 71-75. Nielsen, Christen (I2439)
 
389 Han overtog som 3. generation fødegården Overgaard i 1877, men mageskiftede den i 1883 med et husmandssted i Øster Bording, Balle Sogn, som han solgte i 1889, hvorefter de flyttede til Herning, hvor han blev arbejdsmand.

Jens og Maren brugte i mange år Overgaard som slægtsnavn, og i henhold til navneloven af 1904 ansøgte de sammen med deres 3 yngste børne om tilladelse til at antage Overgaard som slægtsnavn, hvilket blev bevilliget til børnene 29/1 1906, efter at de selv var døde. 
Kristensen, Jens (Overgaard) (I1802)
 
390 Han skulle være fra Djeld i Sevel sogn, men der fortælles ikke noget om familien i Sevel kirkebog fra dens begyndelse i 1686. Han er muligvis ud af en Busch-slægt fra Holstebro.

Niels gifter sig med Maren Christensdatter Krogh, som han får 6 børn med.

1704 bliver han degn i Sahl sogn. Han kaldes herefter Niels Degn.

1722 bliver han enkemand.

Han bliver muligvis gift 2. gang med Anne Pedersdatter Vium fra Naur præstegård den 16. juni 1724 i Sahl kirke.

Niels Sørensen Busch dør 1731 i Sahl sogn. 
Busch, Niels Sørensen (I1662)
 
391 Hans barnebarn Dynes Jensen (født 1810) fortæller, at han er opkaldt efter sin morfar, Dynes, som ifølge en overlevering selv er opkaldt efter Snejbjerg præst. I Vibergs præstehistorie nævnes præsten Dynes Jensen Hjersing som præst i Rind og Herning fra 1750-1763, og det er sikkert hans navn, der går igen hos slægten.

Dynes gifter sig i 1774 med Zidsel Jensdatter. Med hende får han 1776 en søn, Jens Dinesen. Zidsel overlever ikke fødslen, for allerede den 18. oktober 1776 trolover1 Dynes sig med sin første hustrus søster Maren Jensdatter. Den 4. november samme år bliver de gift. Dynes og Maren får 5 børn.

Han bliver gårdmand på Hundkjær i Amtrup, Snejbjerg sogn, hvorefter han også kaldes Dynes Hundkær. Hundkjær er en af de bedste mindre gårde i sognet; der mangler intet til Hundkjær. Der er både eng, klynemose, mergel osv. Ved reformationen tilfaldt Hundkjær kongen og kaldtes 1651 et kroneboel og i 1683 en halvgård (Ørnhoved). Da Dynes Jensen overtager gården omkring 1776 er den en selvejergård. Det fremgår af folketællingslisten2 fra 1787 for Snejbjerg sogn, at hele familien da bor på Hundkjær sammen med en tjenestepige, Else Christensdatter (32 år). Dynes beholder Hundkjær indtil den 1. juni 1793, hvor han sælger den til Lauge Nielsen (Fuglsang). Samme år køber han Vestergård i Over-Amtrup, som han ejer indtil 1815, hvor han afstår den til sin søn Jens (Kølbech) Dynesen fra sit 2. ægteskab. 1814 bliver Blidal udskilt fra Over-Amtrup fra Dynes Jensen til Jacob Mølbak.

Dynes Jensen bliver 81 år gammel. Han dør som aftægtsmand hos sin søn, Jens Dynesen i Vestergård i Over-Amtrup den 25. januar 1829, og begraves den 2. februar. Skiftet er indskrevet i Hammerum herreds skifteprotekol B79-339 fol. 63b, og lyder:

Samme dag [den 26. januar 1829] anmærkede skifteforvalteren at der var fremkommen skriftlig anmeldelse til Køntoiret fra gaardmand Jens Dynesen af Overamtrup i Snejbjerg sogn om at hans fader aftægtsmand Dynes Jensen ibid. igaar ved døden er afgaaet og efterlader sig følgende med den efterladende enke Maren Jensdatter sammenavlede Børn, nemlig 1. en søn Jens Dynesen, gaardmand i Elmholdt 2. en do Niels Dynesen Kjøbmand i Fridericia, 3 en do (anmelderen) 4. en datter Sidsel Dynesdatter, gift med gaardmand Jens Christian Pedersen i Okkels i Rind og 5. en do Ane Johanne Dynesdatter gift med gaardmand Christian Poulsen i Orneborg. Afdødes efterladenskaber, der alene tilfalder anmelderen, har denne under albud? af Eed forsikkret ikke kunde overstige z? 20 Rdl. sølv. Anmeldelsen blev fremlagt. Intet skifte.
1 Trolovelser kendes allerede i Middelalderen og var en ægteskabsstiftende handling. Efterhånden fik den kirkelige vielse dog større og større betydning, og ved ordinans af 19. juni 1582 bestemtes det, at et ægteskab skulle fuldbyrdes af præsten. Før den kirkelige vielse blev foretaget, skulle der dog finde trolovelse sted i overværelse af præsten og 5 andre personer. En sådan trolovelse var forpligtende for begge parter og kunne kun ophæves efter kongelig bevilling. Efter loven skulle præsterne "alvorligen forbyde de trolovede Personer at søge seng sammen, førend de i Kirken retteligen blive samlede", men blandt almuen overholdt man ikke denne lovbestemmelse, idet man bibeholdt den gamle opfattelse af trolovelsen som den egentlige ægteskabsstiftende handling.I året 1799 blev trolovelser helt afskaffet ved kongeligt reskript af 4. januar, men trolovelsesskikken fortsatte dog - uden at være ægteskabsstiftende - og blev i nyere tid afløst af forlovelsen.
Som et ydre tegn på trolovelse bar den trolovede - i hvert fald hvis det var en mere fornem person - en fingerring af guld, der blev anbragt på fjerde finger, "thi vise Mestre og Læger skriver, at der ganger en Aare fra Hjertet op til den fjerde finger".
2 Præstens efterskrift til folketællingslisten fra 1787 for Snejbjerg sogn: Formedelst Vidtløftighed har ej kunnet vedtegnes ved hver hans Næringsvej angaaende, men nu meldes, at mangfoldige Husfolk (ej at melde om Husarme, som ej kan forlade Bo og Ko) maa i denne dyre Tid nære sig med at betle, og dog udgør Almissekorn i begge mine Sogne 30 Td. korn. Husfolk og fattige kan ej faa at arbejde, da Beboerne nærer sig med de faste Tjenestefolk for Brødet at spare, og i denne Egn, hvor der bindes uldne Strømper, er Uldet formedelst Udførsel saa dyrt, at det er bevisligt, at for eet Pund Uld at arbejde i 3 Par smaa Strømper er ej udkommet uden 7 Skilling for at karte, spinde, tvinde, vinde og binde, to og blokke. - Drenge og Piger paa 16 Aar (især naar de præpareres til Confirmation og nogen Tid gaar fra Husfaderens Arbejde) maa nære sig med liden Løn, 2 Rdlr, eller maaske 4 Mark til det er Aarsag, at mangen én ved Forfattelse af Ekstraskats Mandtalslister søger at fortie dem, om de kan. I denne dyre Tid maa Saadanne lide meget. For Resten er den almindelige Næringsvej Avlingsdrift og strømpebinden. 
Jensen, Dynes (I942)
 
392 Hans far er antagelig Christen Andersen, der var gårdmand på Meldgaard i Frølund, Gjellerup Sogn. Christensen, Christen (Meldgaard) (I2228)
 
393 Hans overtog sin fars slagterforretning i Skårup?. Efter Hans'es død købte Petra Skårup Kro, som hun drev i cirka 20 år. Poulsen, Hans (I1146)
 
394 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Eriksen, Arne Østergård (I2995)
 
395 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Eriksen, Svend Østergård (I2997)
 
396 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Eriksen, Karen Johanne (I2996)
 
397 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Larsen, Inger (I791)
 
398 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Gentsch, Eva Helene (I1283)
 
399 Har en tid haft en lille friskole i Åle Sogn. Den er nu inddraget, og for tiden er hun vikar i Folkeskolen. Hun har eget hus i Åle. Jensen, Johanne Marie (I701)
 
400 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Langhoff, Inger Thilda Kristine (I2350)
 
401 Har formentlig været tvillingebror til Anne eller Anders. Olufsen, ? (I1621)
 
402 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Mogensen, Karen Viby (I763)
 
403 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Eriksen, Nina Marie Birk (I1107)
 
404 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Larsen, Ove (I786)
 
405 Har i en årrække kørt ud med øl og vand fra sin bopæl i Hornslet. Hansen, Henrik (I783)
 
406 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Mogensen, Gunnar Viby (I760)
 
407 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Seierstad, Inger Kathrine (I1177)
 
408 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Okkels, Hanne (I1684)
 
409 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Petersen, Nikolaj (I1345)
 
410 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Asbjørn, Jens (I1058)
 
411 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Henriksen, Mads Okkels Birk (I1122)
 
412 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Pia (I891)
 
413 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nielsen, Birgitte Volder Birk (I1054)
 
414 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Henrik Birk (I241)
 
415 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jürgensen, Kitty (I1814)
 
416 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Sigrid Okkels (I195)
 
417 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Anders Okkels (I1188)
 
418 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Henriksen, Ninna Okkels Birk (I1121)
 
419 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jensen, Knud Okkels (I2849)
 
420 Havde en gård på 35-40 tdr.land i Føvling. Hansen, Jakob (I807)
 
421 Havde en landejendom, som han solgte allerede som 55-årig, hvor han var så velsitueret, at han kunne købe en villa og leve som rentier.
TH husker, at farbror Hans boede i et af de pænere kvarterer i Horsens, d.v.s lidt fra det sted, hvor de normalt "staldede ind".

Hans var gift med Mette (en søster til Rikke, der var gift med broderen Laust), men der var ingen børn i ægteskabet. 
Hansen, Hans (I809)
 
422 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Kristian (I812)
 
423 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jensen, Jens Kristian Ørskov (I15)
 
424 Havde nogle år manufakturhandel i Videbæk. Jensen, Jens Nygård (I2843)
 
425 Helle Foss, GedComp 1998 Kilde (S16)
 
426 Henrik Hansen var en sparsommelig mand, der satte en ære i at kunne svare enhver sit. Han var fra en tid, hvor en cykel betragtedes som en større luksus, end bilen gør i vore dage. Da han som ung mand tjente på en gård 20 km fra Føvling, foregik transporten således til fods, når han skulle aflægge sin far og mor et besøg.

At han måske også var en smule beklagsom, fremgår af præstens tale ved datteren Katrines bryllup med Folmer. Pastor Grøn udtalte ved den lejlighed sin største fortrøstning til brudeparrets fremtid, idet Folmers far var kendt for at kunne "leve på en sten" og Katrines far, han havde altid kunnet "leve af underskud". 
Hansen, Henrik Mathiasen Nielsen (I237)
 
427 Hun blev fundet død i sengen hos forældrene, da de vågnede den 20. juli 1756. Niels Themsen og hustru i Tyrsting blev public absolverede i Tyrsting Kirke den 24. okt. 1756 for deres lidet i sengen hos dem dødfundne barn. Nielsdatter, Anne (I2510)
 
428 Hun bliver båret til dåb af sin mor Johanne Nielsdatter fra Holling. Fadderne er Jens Nielsen i Lund Mølle samt Lars Sørensen, Jens Jacobsen, Anne Jensdatter og Christen Steensbergs kone. Konfirmeret i Tjørring Kirke 23. april 1775. Gift 1783 med Lauritz Thomsen Sivebæk (født 1757, død 1832). Efterkommere kan findes i slægtsbog, Christen Thomsen Frølund, Dansk slægtsforskning, 1965 (64308). Jensdatter, Anna (I1561)
 
429 Hun er 1834 på aftægt hos Jens (Lundgaard) Christensen og Ellen Margrethe Pedersdatter i Birk. Hun var først gårdmandskone i Vestergård i Fjederholt, Rind Sogn og fra 1793/94 i Store Langelund, Gjellerup Sogn. Jensdatter, Mette (I2251)
 
430 Hun var fra Torup i Sunds Sogn, men der kan ikke gives nærmere oplysninger om hendes herkomst, da kirkebogen for Sunds sogn mangler for årene 1710-1758. Torup, der er en lille by syd for Sunds, består af nogle gårde og huse.

Forlovere ved brylluppet var Mads Mølsted af Torup og Chresten Hede af Simmelkjær. 
Nielsdatter, Else (I619)
 
431 Husmand i Rørbæk, Snejbjerg Sogn. Nielsen, Christian Søebye (I2260)
 
432 Husmand i Tyrsting By. Madsen, Them (I2514)
 
433 I 1724 står Anders Pedersens hustru fadder, da Christen Nielsens barn i Skovby kaldet Mette bliver døbt i Gjellerup Sogn.

Da hun døde står der: Anders Pedersens hustru i Lund begravet (7. sep. 1727). De boede i Skovby, da datteren Elle blev døbt den 2. juli 1727. 
Christensdatter, Mette (I931)
 
434 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Christensen, Christen (I2575)
 
435 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Larsen, Claus Okkels (I2372)
 
436 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Thomsen, Hans Sorterup (I258)
 
437 I foråret 1868 var Inger i følge med trolovede Kristen Knudsen fra Møllegaarden i Lind, kørende med hestevogn til Silkeborg for at købe udstyr og andet til sit bryllup. På hjemvejen løb hestene løbsk ved Hørbylunde Bakke. Vognen væltede, og Inger blev kvalt under læsset. Dinesen, Inger (I1601)
 
438 I kirkebogen for Rind sogn er den 2. marts 1766 indført følgende under dåb:

Peder Ochels datter, Maren. Gudmor Maren Ochels (barnets farmor). Faddere Jens Ochels (barnets stedfar) og søn Bendict i Stochildhoved, Jens Nielsens hustru i Fædderholt, Dorte Skophuus i Rind præstegaard.

Efterslægtstavle findes i slægtsbog, Jens Christian Dinesen, Dansk Slægtsforskning, 1971. 
Pedersdatter, Maren (I1803)
 
439 I skiftet efter faderens død i 1813 opgives han at være gårdmand på Korsholmgaard på Tørring Mark. Ved hans død står der i Tørring Kirkebog: Rasmus Rasmussen Hovedskou, aftægtsmand i Tørringholt, 75½ år gl. Rasmussen, Rasmus (I2501)
 
440 I skiftet efter faderens død i 1813 opgives han at være tjenestekarl hos broderen Christen Fuglriis. Rasmussen, Niels (I1648)
 
441 I skiftet efter faderens død i 1813 opgives hun at tjene hjemme hos broderen Christen Fuglriis. Rasmusdatter, Johanne (I1647)
 
442 I skiftet efter faderens død i 1813 opgives hun at være gift med gårdmand Iver Nielsen i Linnerup Sogn. Rasmusdatter, Elle Marie (I1646)
 
443 I skiftet efter faderens død i 1813 opgives hun at være gift med gårdmand Niels Sørensen på Stougaard Mark, Tørring Sogn.

Rasmus Pedersen og hustru Ellen Rasmusdatters barn i Hovedschov bliver hjemmedøbt. Dåben bliver konfirmeret i Grædstrup kirke den 24. april 1774. Fadderne er Rasmus Jensens kone (muligvis barnets mormor), Anne Nielsdatter af Hovedschov, Søren Hansens kone af Tørfting, Inger Hansdatter, Jørgen Pedersen i Nedergård og Hans Hansen af Grædstrup 
Rasmusdatter, Maren (I1644)
 
444 I SL53 skriver Jens Okkels Birk bl.a. følgende:

"Karl Jensen Okkels var yngste Søn af Jens Jensen Okkels og Hustru Ane. Da disse flyttede fra Fødegaarden i Birk 1875 og byggede den nye Gaard i Vester Birk, flyttede Sønnen med, og stort set fik han sin Uddannelse hos Forældrende.

Han aftjente sin Værnepligt som Marinesoldat i København.

Hans Hustru, Ane Kirstine Nielsen, var ældste Datter af fabrikant Iver Nielsen og Hustru Kirstine Lindbjerg, Hammerum. De begyndte deres Virksomhed i den nye Gaard efter Giftermaalet i 1883.

I de første Aaar var det udelukkende Landbruget, Karl Okkels beskæftigede sig med. Senere arbejdede han en Del hos Svigerfaderen ved dennes Trikotagefabrik i Hammerum for endelig i de sidste Aar at oprette en lille Hjemmetrikotagefabrik - heri blev han godt bistaaet af sin Hustru.

Han førte derfor rent økonomisk en noget blandet Tilværelse, men det var tydeligt, at han i de sidste Leveaar alligevel var stærkest forankret i Landbruget. Han var ikke stærk politisk interesseret, men var dog afgjort Venstremand. I det religiøse tog han ikke afgjort Standpunkt, men fulgte nærmest sin Hustru i disse Spørgsmaal.

Karl Okkels døde den 14. Juli 1930. Han blev kørt ned af en Motorcyklist på Holtbjerg Bakke og døde Dagen Efter på Herning Sygehus.

Forud for Karl Okkels tragiske Død var der sket det, at han var indgaaet paa en Kautionsforpligtelse, der oversteg hans økonomiske Forhold. Og da denne Forpligtelse blev effektiv, maatte han derfor afstaa Gaarden til Banken som Panthaver. Da saa ingen af Børnene ved hans Død mente, under de tilbudte økonomiske Vilkaar at kunne fortsætte Gaardens drift, blev den solgt til fremmede, og dermed er dens Saga ude som Familiegaard. Det maa beklages. Men ud fra den Kendsgerning, at de økonomiske Forhold gjorde det vanskeligt for Børnene at overtage Gaarden, og da disse forud havde faste Stillinger, maa det ses under den Synsvinkel, at Muligheden for at bevare Gaarden i Slægtens Eje ikke var til stede."

Der var 7 børn i ægteskabet: Anna, Jens, Edvard, Kristine, Monika, Margrethe og Kristian - alle med efternavnet Okkels. 
Okkels, Karl Jensen (I56)
 
445 I SL53 skriver Jens Okkels Birk følgende:

"Zidsel var den ældste af Børneflokken og eneste Pige. Kun 17 Aar gammel blev hun gift med Gaardejer Chresten Olling Nielsen, der ejede "Smedegaard" i Snejbjerg Sogn. I daglig Tale bar han navnet Smedegaard, og det Navn blev ogsaa hans Hustrus. I Alder var Ægteparret noget ulige, idet Chr. Smedegaard var 34 Aar, og hun 17 Aar gammel, da de blev gift i 1863. Det kan vist ikke siges, at Ægteskabet var mere end lykkeligt. Han var noget despotisk af Natur og selvraadende og i Forhold til hende en moden Mand, der ikke ønskede at give Afkald på nogle af sine Ungkarlerettigheder. Zidsel var meget dygtig og havde et godt Haandelag, der kom hende til Gode på den ret store Gaard.

Allerede 1882 døde hendes Mand, og et par Aar efter bygger Zidsel et Hus i Herning på den nordre Side af Hovedgaden udfor Fonnesbechsgade. Det Hus er nu nedrevet for at give Plads for et større.

I 50 Aar sad hun som Enke, og det kan vel siges, at hun saa godt som nogen fik Ensomhed og Prøvelser at kende. Hun døde 1932 og ligger begravet på Herning Kirkegaard, medens hendes Mand blev begravet i Snejbjerg. Det maa nævnes, at hun i de sidste Aar fik en kærlig Pleje af sin Datterdatter, Emilie Koch, hun var hende til stor Hjælp og Støtte."

Der var 3 børn i ægteskabet: Maren Smedegaard Nielsen (1864-1930), Ane Nielsen (1866-1934) og Niels Chr. Nielsen (1868-74). 
Jensen, Zidsel Okkels (I51)
 
446 I slægtsbogen fra 1953 skriver Okkels Birk følgende om Therkel Hansen:
"Var uddannet ved landbruget. Har været på Flemming Efterskole, Ladelund Landbrugsskole 1932-33. Den 1/10 1935 overtog de Højgård, Snejbjerg Sogn. Den var på 50 tdl. 1949 blev svinestalden udvidet, 1950 blev stuehuset restaureret og 1951 blev kostald og lade udvidet. Gården er blevet optaget som et mønsterlandbrug. De havde tillige købt en parcel på 17 tdl. i Nøvling Sogn."

Fra nekrologen i Herning Folkeblad, den 3/6 1995 gengives følgende:


Altid blandt ligemænd
Therkel Hansen pludselig død, 84 år
Fhv. gårdejer og tidligere formand for Hammerum Herreds Landboforening, Therkel Hansen, Rosenvænget 9, Herning, tidligere Snejbjerg, døde natten til fredag pludselig i sit hjem. Han blev 84 år.
Therkel Hansen havde i 47 år på mønsterværdig vis drevet ejendommen »Højgård« ved Snejbjerg, indtil han i 1982 gik på pension som 71-årig. Døden kom uventet. Therkel Hansen var for et halvt år siden indlagt på sygehuset, men var blevet frisk igen og deltog i et selskab i byen så sent som torsdag aften. De senere år var han fysisk svækket, men til gengæld var han åndsfrisk til det sidste.

En stor personlighed
Therkel Hansen var en af de mest kendte landmænd på Herning-egnen og samtidig en stor personlighed, som var afholdt af alle. Han var altid blandt ligemænd og kendte ikke til standsforskelle.
Han var landmandssøn fra Hvirring ved Horsens og arbejdede som ung ved landbruget.
Efter giftermålet med Anna i 1935 købte de »Højgård« ved Snejbjerg, hvor de med årene stille og roligt skabte et særdeles veldrevet landbrug. Dygtighed, flid og gode og trofaste medarbejdere var nøgleordene i de knap 50 år, de havde ejendommen.
Therkel Hansen hørte til de landmænd, der aldrig klagede. Han var for det meste tilfreds med både vejret, flæskepriserne og skatterne.
Gården blev ofte brugt som besøgssted for mark-, bedrifts- og staldvandringer for landboforeninger og landbrugsskoler. Det var et godt sted for faglige besøg, da man altid her kunne vise et økonomisk særdeles veldrevet landbrug.
Sølvmedalje for mønsterbrug
I 1980 fik Anna og Therkel Hansen tildelt Foreningen af jyske Landboforeningers sølvmedalje for mønsterbrug. De samvirkende landøkonomiske Foreninger i Ringkøbing Amt havde indstillet parret med meget vægtigt materiale som baggrund.
21 år i bestyrelsen for landboforeningen
Therkel Hansen var samtidig en af de mest kendte organisationsfolk inden for landbruget på Herning-egnen. I 21 år - fra 1951 til 1972 - sad han i bestyrelsen for Hammerum Herreds Landboforening. Først som kasserer og næstformand og i syv år, fra 1965-1972, som en respekteret formand. I 1980 udnævntes han til æresmedlem af foreningen.
Hans virke inden for det landbrugsfaglige var dog ikke kun begrænset til Herning-egnen. Han havde også været medlem af bestyrelsen for De samvirkende landøkonomiske Foreninger i Ringkøbing Amt og været repræsenteret i Landsudvalget for Planteavl i amtet. Han havde desuden været formand for Slagteriudvalget.
Overkom det utroligste
Therkel Hansen hørte til dem, der kunne overkomme det utroligste.
Også uden for landbosammenhæng havde han talrige tillidshverv.
Inden kommunesammenlægningen i 1970 sad han i otte år i Snejbjerg Sogneråd, valgt af Venstre. I en årrække var han formand for Herning Friskole, og senere blev han kasserer i Herning Valgmenighed. Han havde været medlem af bestyrelsen for Herning Højskolehjem og Højskoleforeningen. Endvidere havde han været i Midtbanks repræsentantskab og bankrådet samt medlem af Rotary.
Han fik også tid til at være vurderingsinspektør for Kreditforeningen
Danmark med landbrugsbelåning som speciale. Dette hverv havde han i ti år fra 1971-1981.
De mange tillidshverv gav ham en meget stor berøringsflade i vide kredse på egnen. Og på grund af hans milde sind, hans fantastisk gode humør og hans kvikke replikker vandt han mange venner alle steder, han kom.
Han beskrives som en uhyre flittig mand, der altid var grundig i sine mange gøremål, men han forstod også at give ansvar til andre, så han ikke selv blev for belastet. Trods de mange aktiviteter var det nemlig besindighed og ro, der prægede ham. Og han tog sig altid tid til de nære ting. Familie og venner blev sjældent forsømt til fordel for mere udadvendte aktiviteter. Han nåede meget i sit lange og rige liv.
Garant for god stemning
Under selskabelige former var Therkel Hansens tilstedeværelse altid en garanti for en god stemning. Hans smittende humør kunne ingen stå for. Hans lune var jysk og hans hjerte varmt. Rundhåndet delte han ud, når der var lejlighed til at glæde andre og ikke mindst, når nogen trængte til hjælp.
Hans største glæde var samværet med andre - så sent som aftenen før, han døde - og derhjemme var gæstfriheden også stor.
I 1982 flyttede Anna og Therkel Hansen fra gården ved Snejbjerg til en villa på Rosenvænget i Herning. 7. December 1988 havde han den sorg at miste sin hustru.
Han efterlader fem børn. Tre døtre i henholdsvis Tjørring, Gødstrup og Sir ved Holstebro, to sønner i henholdsvis Lind og Nr. Felding ved Holstebro, 13 børnebørn, fire oldebørn og en søster i Sattrup ved Østbirk.
m.s. 
Hansen, Therkel Anton (I6)
 
447 I slægtsbogen fra 1953 skriver Okkels Birk:
Jens blev uddannet ved landbruget, var på Askov Sløjdskole 1932-33 og på Rødding Højskole 1933-34. Endvidere på Ladelund Landbrugsskole 1937-38. Den 5/7 1940 købte han Damgård i Merrild, der var på 40 tdr. land.
I december 1995 skriver Jens Birk om sig selv:
"Jeg blev gift med Andrea i Haunstrup Kirke den 25. juli 1940. Forinden havde vi købt en gård i Vildbjerg. Gården var meget forsømt - både ude og inde, og der var en meget lille avl, men vi var jo unge og havde mod på det.
Vi fik da rettet noget op både ude og inde - så det var i grunden en pæn gård, vi flyttede fra i 1954, da vi overtog gården "Helstrupgård". Vi flyttede til Helstrupgård i november 1954, da far og mor flyttede ind i det hus, de havde bygget i haven.
Vi drev så gården indtil 1972, da vi solgte halvparten til Johanne og Erik. De havde købt nabogården, og vi drev således 2 gårde indtil 1975, indtil de unge overtog det hele, og vi kunne gå på aftægt.
Allerede i 1972 blev huset her sat i stand - efter at det havde været brugt til gifte fodermesterfolk i 10 år. Min mor døde i 1962 - så huset trængte til en omgang. Vi boede så her og kunne hjælpe på gården, når der var noget at hjælpe med - ude eller inde.
Vi havde nogle gode år, indtil Andrea blev syg i januar 1986. Hun døde af kræft i april 1986.
Nu bor jeg så ene her, og jeg har det godt, men det er trist at blive ene efter så mange gode år sammen."
Efter nogen sygdom døde Jens Birk som den sidste af sine søskende i 1998. Fra nekrologen i Herning Folkeblad den 3/12 1998 gengives følgende:

En foregangsmand inden for landbruget
Fhv. gårdejer og auktionarius Jens Birk, Plejehjemmet Rosenlund i Snejbjerg, tidligere Helstrupvej 54, Helstrup ved Snejbjerg, er mandag død efter længere tids svagelighed. Han blev 83 år.
Jens Birk var kend som primus motor ved etableringen af andelssostalden i Gødstrup, hvor han i en periode var formand og også ledede auktionerne.
Han var født på "Helstrupgård" på Helstrupvej 52 i Helstrup ved Snejbjerg. Som ung var han ude at tjene på andre gårde, men hjalp ellers mest til derhjemme, idet han som ung blev ramt af polio. Han udførte især mange administrative opgaver på gården for sin far, gårdejer Okkels Birk, der også sad i amtsrådet.
Jens Birk blev i 1940 gift med Andrea Pedersen fra Haunstup, og ved giftermålet købte de gården "Damgård" i Merrild ved Vildbjerg, som de drev i 14 år.
I 1954 overtog de hans fødegård, "Helstrupgård", som de drev med stor dygtighed i 18 år. I 1972 overtog en datter og svigersøn gården, men de følgende år fortsatte Jens Birk med at hjælpe til med arbejdet på landbruget. Han og hans hustru flyttede da ind i et hus tæt ved gården på nr. 54.
En stald, der vakte opsigt
Jens Birk var en foregangsmand inden for landbruget på Herning-egnen.
Han var altid åben over for nye områder at drive landbrug på og ikke bange for at prøve nye ting. Bl.a. var han én af de første på egnen, der investerede i en mejetærsker.
Mest opsigt vakte det, da Jens Birk og andre landmænd tog initiativet til at bygge andelssostalden i Gødstrup først i 60'erne. 35 af egnens landmænd var med fra starten, og formålet med andelsstalden var at producere smågrise, der så blev videresolgt til andelshaverne. Tidligere måtte grisene hentes så langt som på Fyn for at tilfredsstille efterspørgslen.
Jens Birk blev formand for andelssostalden, ligesom han ledede auktionerne, hvor prisen blev fastsat. Han fortsatte som auktionarius indtil 1984. Da var strukturen i andelsselskabet også ændret med stordriften i landbruget. Men Herningegnens Andelssostald eksisterer stadig den dag i dag på Gødstrupvej 45 i Gødstrup.
Gennem årene havde den meget vidende og energiske Jens Birk, der var kendt for sin faste karakter, en række tillidshverv.
Landsformand for svinekontrolforeninger
Han var med til at starte Herning-egnens Svineavlskontrolforening, hvor han var formand i en årrække, ligesom han i flere år var formand for De danske Svineavlskontrolforeninger.
Desuden var han i bestyrelsen for Snejbjerg Mejeri og i mange år i Snejbjerg Venstrevælgerforening, hvor han i en periode havde formandsposten.
I 1986 havde han den sorg at miste sin hustru, Andrea Birk, der blev 67 år. Det var et hårdt slag for ham at miste hende, som han havde været tæt knyttet til, og tiden derefter blev en stor omvæltning for ham.
Som pensionist arbejdede Jens Birk med kunsthåndværk på hobbybasis, og gennem årene lavede han en del fine træskærerarbejder og stenslibning.
Han havde altid lagt vægt på et godt sammenhold i familien, og han var meget for den store flok børnebørn og oldebørn.
På grund af svigtende helbred kom Jens Birk i foråret på socialmedicinsk afdeling ved Nørregades Plejehjem i Herning. Her var han indtil for en måned siden, da han fik plads på Plejehjemmet Rosenlund.
Han efterlader fire døtre, Anne Marie Seierstad i Larvik i Norge, Johanne Berthelsen i Helstrup, Ellen Birk i Oue ved Hobro og Else Birk i Silkeborg, sønnen Kristian Birk i Farum, 14 børnebørn og fire oldebørn.

m.s. 
Birk, Jens (I73)
 
448 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nielsen, Niels Lund Langdal (I472)
 
449 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nielsen, Holger Langdal (I473)
 
450 Iflg. Bent Christensen, Bording levede Peder Christensen fra 1724 til 1770, men det er ikke verificeret. Christensen, Peder (I951)
 
451 Iflg. dødsannonce i Herning Folkeblad, den 3/12 2008. Sørensen, Bodil Katrine (I548)
 
452 Iflg. dødsannonce læst af Folmer Larsen Kilde (S18)
 
453 Iflg. Gjellerup kirkebog bliver Christen Thomsen den 22. søndag efter trinitatis 1713 viet til Karen Clemensdatter. Året efter, den samme dato, er der en Christen Thomsen, der bliver viet til Anne Jensdatter. Det betyder formentlig, at Christens første kone døde kort tid efter brylluppet, men det kan ikke bekræftes, da kirkebogen for Gjellerup sogn har en mangel om indførte døde fra 1700 til 1725. (Kilde: Bent Christensen, Bording) Jensdatter, Anne (I953)
 
454 Iflg. gravstenen på Vedersø Kirkegård staves navnet Gunhilde. Larsen, Gunhilde (I964)
 
455 Iflg. Hans Erik & Johs. var Alfred indehaver af en æbleplantage i nær afstand af Skårup? Var gift med Ingeborg - kaldet Pinka. De fik ingen børn. Iflg. Edith Poulsen var han lærer i Ryslinge? Poulsen, Alfred (I1147)
 
456 Iflg. Herning-Rind Kirkebog dør Jens Kølbechs hustrus moder 19. oktober 1757. navn, Ukendt (I2675)
 
457 Iflg. kirkebogen bliver Peder Ochels søn begravet på Rind kirkegård den 29. maj 1768. Barnets alder opgives til 38 uger. Pedersen, Erich (I37)
 
458 Iflg. PI43 er Christen Erichsen far til Erich ? (#944), hvilket iflg Nik Okkels ikke antages at være rigtig. Iflg. PI43 var Christen Erichsen gårdmand i Slumstrup. Erichsen, Christen (I943)
 
459 Iflg. PI43 er navnet Anne Marie Andersdatter. Andersdatter, Ane Marie (I636)
 
460 Iflg. PI43 er navnet Niels Larsen og iflg. denne kilde levede han fra 1692 til 1754. Iflg. samme kilde var han gift med Maren Christensdatter. Jensen, Niels (I947)
 
461 Iflg. PI43 er navnet Sidsel, men det er sikkert en fejl. Nielsdatter, Johanne (I941)
 
462 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Andersen, Bodil (I197)
 
463 Iflg. SL53 var han gårdmand. Iflg. PI43 var han tømrermester i Gjellerup. PI43 angiver navnet til at være Dynis Jensen Timring. Jensen, Dynes (I635)
 
464 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Buus, Nielsine Jensen (I540)
 
465 Ifølge "Slægten fra Meldgaard i Frølund, Gjellerup Sogn" udarbejdet af Christian N. Hansen hedder hun i stedet Kirsten Troelsdatter, idet præsten har skrevet forkert i kirkebogen. Troelsdatter, Karen (I1764)
 
466 Ifølge kirkebogen blev hun 11 år og 5 mdr gammel. Pedersdatter, Dorthe (I2525)
 
467 Ifølge kirkebogen blev hun 17 år og 6 uger gammel. Pedersdatter, Kirsten (I2523)
 
468 Ifølge kirkebogen dødfødt og begravet sammen med moderen. navn, Ukendt (I2488)
 
469 Ifølge kirkebogen er hun 40 år gammel ved sin død. Sørensdatter, Kirsten (I2473)
 
470 Ifølge kirkebogen er hun 73 år gammel ved sin død. Ved folketællingen i 1787 er hun 69 år gammel, gift 2. gang og på aftægt i Fuglriis. Knudsdatter, Anna (I2694)
 
471 Ifølge kirkebogen var han 5 måneder gammel ved sin død. Themsen, Jens (I2519)
 
472 Ifølge kirkebogen var han 5 mdr. gammel ved sin død. Themsen, Rasmus (I2485)
 
473 Ifølge kirkebogen: 10 år mindre få dage. Madsdatter, Karen (I2515)
 
474 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Stisen, Carlo (I1421)
 
475 Inden sit giftermål var hun en tid "skænkepige" på Ulfborg Kro. Jensen, Mette Marie (I3183)
 
476 Inge Marie Okkels, e-mail 16.09.00 Kilde (S38)
 
477 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Okkels, Vibeke (I2280)
 
478 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jensen, Julie Augusta (I2348)
 
479 Ingen børn. Jensen, Aage Gunnar (I2349)
 
480 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Ejlersen, Steen (I1363)
 
481 Inger og hendes mand Jakob var kusine og fætter, idet hendes mor, Marie Jacobsen Bjerregaard, og hans far, Jens Jacobsen Bjerregaard, var søskende, begge børn af Jakob Knudsen Bjerregaard og Maren Christensen Dyekjær. De to søskende døde begge unge, hvorefter svogeren og svigerinden giftede sig med hinanden. Vestergaard, Inger Knudsen (I3182)
 
482 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Petersen, Ingolf (I766)
 
483 Jens Birk Jensen blev hjemmedøbt d. 6. december 1848, og dåben blev konfirmeret i kirken d. 26. januar 1849. Faddere ved dåben var kone Margrethe Pedersdatter, Ane Mickelsdatter, gårdmand Peder Pallesen, gårdmand Niels Larsen og ungkarl Søren Pedersen, alle af Birk.
Han blev konfirmeret i 1863 i Gellerup Kirke og fik Karakteren mg i Kundskab og Opførsel.
Jens Birk Jensen var gårdejer i "Meldgaard", senere kaldet "Margrethelyst", i Birk, Gellerup Sogn. Han overtog gården efter sin fader i 1875.
Jens Birk Jensen fik den 2/11 1893 navneforandring til Jens Birk, og samtidig fik børnene også navnet Birk.
Okkels Birk skriver følgende om sin far (SL53 ff):
Ved Giftermaalet overtog Jens Birk og Hustru den arvede Fødegaard i Birk. Han var næstældste Barn, men ældste Søn af Jens Okkels og Hustru Ane Jensdatter.
Vi må regne med, at Barneaarene formede sig for ham som for saa mange andre på den Tid. Børnene i Landbohjem kom til at gøre Nytte, saa snart de kunde, og det Arbejde, de kom til at udføre, var fra tidlig Foraar til sen Efteraar især Pasning af Faar og Ungkreaturer, det meste af tiden i Løsdrift.
Jens Birk kom til at gaa i Birk Skole, men Læreren var efter hans eget Udsagn aldeles umulig. Men saa skete der det, at han det sidste halve Aar af sin Skoletid fik en ny Lærer, nemlig Thomas Nielsen, den senere saa bekendte Rigsdagsmand. Det blev for Jens Birk en hel Revolution på det Omraade. Som Mand vendte han stadig tilbage til, hvad det betød for ham, at Th. Nielsen kom til Birk Skole. Det gik ham til Marv og Ben, da Th. Nielsen udtalte: "Nu har jeg været i mange Skoler, men aldrig i saa død en Skole som denne". Var vi virkelig saa langt ude og saa langt tilbage for andre, tænkte Jens Birk. Kan der tales om Vækkelse, og det kan der vel nok, selv om det er i meget mindre Format, end der gives Udseende af, ja, da vil Betegnelsen Vækkelse være at henføre til Jens Birks Barneaar i Skolen. Selv om det kun var et halvt Aar, Jens Birk havde Th. Nielsen til Lærer, er det ikke for meget sagt, at den Paavirkning, han der kom under, blev afgørende for hele hans fremtidige Livsindstilling. Det blev en Omsindelse eller et Kald til at slaa Følge med Kvinder og Mænd, der ønskede at gaa i Grundtvigs Fodspor med Hensyn til det folkelige og kristelige Livssyn.
Da Thomas Nielsen havde saa stor betydning for Gellerup Sogn ja for hele Hammerum Herred og længere ud, tillader jeg mig at bringe nogle Data:
Thomas Nielsen blev født i Lem den 13. November 1838 og var af Bondeæt. 17 Aar gammel blev han uden nogen Foruddannelse antaget som Omgangslærer i Torsted. Senere Biskolelærer i Dejbjerg. 1857 kom han på Jelling Seminarium og blev straks paavirket af Forstander Svendsen. 1860 fik han Lærereksamen og blev derefter Lærer i Øster Bording v. Sil-keborg. Blev 1862 Redaktør af Silkeborg Avis, men da Embedet i Birk samme Aar blev ledigt, søgte han det og blev kaldet i Embedet. 12. Februar 1867 aabnede han Hammerum Højskole med 15 Elever og senere udvidedes Skolen med en Seminarieafdeling med 12 Elever. 1869 blev Rasmus Nielsen Hjælpelærer hos Th. Nielsen i Birk Skole. To Aar efter, 1871, overtog han Pladsen som Forstander for Hammerum Højskole, hvor
han virkede til 1879, da han blev valgt til Folketingsmand. Skolen nedlagdes 1884. 1877 oprettede Th. Nielsen Herning Realskole. Blev Medlem af Folketinget 1869, og 1881 tog han Afsked med Lærergerningen. 1869 Udgivelse af Herning Folkeblad. Thomas Nielsen blev valgt til Folketinget i Vejle 1867 og repræsenterede denne Kreds til 1887, da han blev Medlem af Landstinget. Han døde 1895. Meget satte han i Gang og meget fik han udrettet. Hvis baade han og Rasmus Nielsen havde holdt sig mere fra Politik og taget stærkere Del i Ungdomsarbejdet, som den oprettede Højskole i Hammerum var et Udtryk for, havde efter al Sandsynlighed været mere vundet for Egnen og for Gellerup Sogn. Højskolen havde sikkert været en Kendsgerning den Dag i Dag.

Ungdomstiden formede sig for Jens Birk som for saa mange andre på den Tid. Han arbejdede ved Landbruget og dygtiggjorde sig derved til den Stilling, han senere skulle indtage. En Vinter 1867/68 var han på Hammerum Højskole, og saa vidt jeg ved senere to korte Ophold paa Skolen med Rasmus Nielsen som Forstander. Der er ingen Tvivl om, at denn Mand havde stor Indflydelse paa hans Udvikling, og han blev da ogsaa ved at betragte Rs. Nielsen som sin Lærer og Mester.

Paa Sessionen blev han udskrevet til Ingeniørtropperne og kom dermed en Tur til København i 1871. For en Bondesøn, der ikke havde været hjemmefra før, var det noget uvant at komme til den store Stad og ind under Forhold, der var modsat de hjemlige. Han kom til at ligge på Sølvgades Kaserne, og det var næsten udelukkende Københavnere, han havnede imellem. Saavidt jeg har kunnet forstaa, klarede han Skærene godt, og han saa altid tilbage på Soldatertiden med godt Humør.

Han kom saa hjem igen til Forældrene, og der blev han. Arbejdet derhjemme optog ham, den livskraftige Mand. Blandt Arbejdsfællerne kom hans yngre Broder, Jens Kristian, til at staa i første Række. Saavidt jeg har kunnet forstaa, var han Godheden selv, og hans Temperament og hele Indstilling meget lig Faderens, medens Jens Birk nærmest maa henregnes til at ligne Moderen. Men nok er det, disse to noget nær jævnaldrende Søskende udfyldte hinanden godt og var meget nær knyttet til hinanden. Det var derfor et haardt Slag baade for Forældrene og Jens Birk, da Jens Kristian ret pludselig døde af Mavebetændelse den 15. Juni 1875. Aaret 1875 blev i det hele taget et svært Aar for Jens Okkels og Hustru Ane. En Søn blev gift og overtog Gaarden, og to Sønner døde. Peder Kristian, født den 27. Marts 1856, døde den 20. Maj 1875 (Tuberkulose). Jens Birk blev gift den 21. Maj, og Sønne Jens Kristian døde den 15. Juni s.A. Saadan former Livet sig: Medgang og Modgang. Naar Bedstemoder omtalte sine Sønners tidlige Død, bredte Stilheden sig over hende.

Det bør nævnes, at da Jens Birk overtog Gaarden, var dens Navn "Meldgaard". Men det Navn passede ikke Jens Birk. I Stedet for kaldte han den "Margrethelyst" efter sin Hustru.

Naar jeg som nu i dette Tilfælde lader Tankerne gaa tilbage og paa sønlig Vis gerne vil give en Beskrivelse og Karakteristik af disse mine for længst afdøde Forældre, kan det falde svært at skelne mellem det objektive og det subjektive, med andre Ord at finde frem til en korrekt Gengivelse af de virkelige Forhold og Tilstande uden altfor megen Tilsætning. Opgaven er vanskelig. Dog haaber og tror jeg, at Helhedsbilledet er helt rigtigt. Og det maa være Hovedsagen. Der er for mig ingen Tvivl om, at Jens Birk følte sit Ansvar fra Begyndelsen af, at det blev ham, der blev kaldet til at løfte Arven efter fordums Slægter. Han satte al sin Energi og Kraft ind paa at udbygge Gaardens drift og Ydeevne. Han kunde vel nok som ung Mand være noget haardhændet, men det forekommer mig, at de Krav, selv om de var store, han stillede til sine Medhjælpere, ialtfald ikke var større end dem, han stillede til sig selv. En Mand med Fremdrift skal i Følge hele hans Natur have noget udrettet. Ja meget.

Til Bedømmelse af de landbrugsfaglige Forhold fra 1875 til omkring Aar 1900, Jens Birks bedste Manddomsaar, maa vi erindre, at Tiderne var svære for Landbruget. Det var bogstaveligt talt Slid fra først til sidst at drive en Gaard. Det var, før Maskinerne til Lettelse af Arbejdet rigtig kom til at betyde noget, og det var svære Aar med Hensyn til de Priser, Landbrugets Varer betaltes med. Det er ret karakteristisk, at Jens Birk i de første Aar, for at skaffe Penge til Renter, Skatter og andre faste Udgifter, saa sig nødsaget til at lave Mursten. Havde det endda været til ham selv, kunde det nok lade sig høre paa den Tid, hvor man saa vidt muligt søgte at hjælpe sig selv med alt, hvad der var nødvendigt til Gaaardens Forsyning og Istandsættelse, men saaledes forholdt det sig ikke. Leret blev kørt hjem til Gaarden, æltet, haandstrøget og Stenene tørret for derefter at blive brændt i en Jordovn - og solgt til fremmede. Det var Slid og ikke nok med det, men et saadant Arbejde maatte nødvendigvis udføres ved Siden af, at Gaardens Drift blev passet. Vel var Driftsforholdene i Landbruget ikke saa intensive og fordrede ikke den Paapasselighed som nu, men vi kommer ikke udenom, at kun en Mand med stor Arbejdsmod og Energi tager en saadan Opgave op.

Hans egentlige Manddomsgerning som Landmand og det Arbejde, som optog ham mest, og som han i sine sidste Aar, om jeg tør bruge det Udtryk, var mest stolt af, var og blev Opdyrkning, Mergling og Kultivering af de til Gaarden hørende og indkøbte Arealer af Mose og tildels Eng. Den, som ikke på den tid har taget Del i et saadant Arbejde, har i øvrigt ingen Forudsætninger for at kunde forstaa, hvor krævende et saadant Arbejde var. Mosen var meget ujævn og knoldet tildels med gamle Tørvegrave (Pytgrave) og mange steder moradsagtig og saaledes meget vanskelig at færdes paa. Naar saa dertil kommer, at de Redskaber, der brugtes paa den Tid, var lidet egnede til at løse Opgaven, gjorde det Arbejdet endnu sværere. Og Mergelen, som nødvendigvis maatte paaføres, skulde med Heste og Studespand hentes fra en Mergelgrav tæt ved Gaarden. Men besværlighederne var til for at overvindes. Og det blev de. Kan man tale om Paradis paa Jord, ja saa blev de opdyrkede Arealer, især af Mose, men ogsaa af Eng, Jens Birks Paradis. Det blev den Plet paa Jord i hans lille Kongerige, hvor de synlige beviser for maalbevidst Arbejde kom til sin fulde Ret, og som senere Slægter vil kunne høste Udbytte af.

Her er vi ved Kernen af alt Arbejde, ogsaa det rent faglige, at det under alle Forhold kan maa blive udført paa en saadan Maade, at ikke alene vi selv kan høste Gavn og Glæde af vort Arbejde, men at det kan virke som noget af et Forbillede for senere Slægter. Det giver Mening i Tilværelsen. Det giver Slægtsfølelse. Ja, og det giver Mod til at leve Livet.

Den omtalte Opdyrkning gav til Resultat en større Høst, og dermed stilledes samtidig Krav til Udvidelse af Besætning. Jens Birk lod da i 1889 opføre en ny Kostald med Plads til flere Kreaturer og Svin. Selv om denne Kostald paa den Tid var ret god og rummelig, kan det vel nok siges, at han da manglede lidt Udsyn. Den burde ogsaa paa den Tid have været videre og med Fodergang. Men for os alle kommer der et Tidspunkt, hvor det glipper. 1891 lod han saa opføre Kørelade og Hestestald. En Kørelade var jo noget af en Revolution i Forhold til de gamle Lader, hvor Hø og Sæd blev puttert ind gennem Luger. I 1892 blev det gamle Stuehus moderniseret. Sandt at sige, trængte det ogsaa til det. Omtrent uforandret havde det huset sine Beboere fra 1839 til denne Tid. Aar og Ælde havde gjort sig gældende. Men Aarsagen var vel nok andre Tider og andre Skikke. Menneskenes Børn stillede større Krav til Komfort og almindelig Hyggelighed. Og dertil kom, at Jens Birk nu agtede at hjemføre en ung, smuk Pige som sin Brud. Saadan noget maa der tages Hensyn til, og det vilde Jens Birk meget gerne gøre.

Det siger sig selv, at hans første Hustreus Død i 1885 var et haardt Slag, selv om den var forbundet med hendes lange Sygdom. Han blev derved stillet over for større Opgaver, baade med Hensyn til Husførelse og Opdragelse af Børnene. Paa en Maade kan denne Periode betegenes som en gold Periode i Forhold til Fortid og Fremtid. Det maa dog ikke forstaas paa den Maade, at hans Virkelyst gik tabt, ej heller tabte han Interessen for Tidens politiske og aandelige Spørgsmaal. Tværtimod. Men jeg har en Følelse af, at de 7 Aar, han tilbragte som Enkemand, gav ham ikke saa lidt Ensomhedsfølelse. Hans Hustru Margrethe var hans Ungdomskærlighed. Hun var ham tillige en jævnaldrende og jævnbyrdig Ven og Kammerat. Nu et Minde, men et godt Minde. Han har sikkert mange Gange maattet sande, at en god Kvinde er god at have baade i Medgang og Modgang. Savnet af sin Hustru har han sikkert følt saa godt som nogen. Nu maatte han saa have fremmede til at styre Huset og tage sig af Børnene i syv lange Aar. Den første Husbestyrerinde var en Kvinde med det for os Børn herlige Navn Frederikke Theodora Emilie Dam. Hun var Sjællænder, og meget tydede paa, at hun var af jødisk Herkomst. Jeg er dog ikke sikker paa, at det passer, for efter en senere Oplysning var hun en Søster til Højskoleforstander Dam, Brøderup. Hun var lille af Vækst, ikke just køn, men meget god, ikke mindst mod Børnene. Hun var en udviklet Kvninde, som Jens Birk ofte havde Udbytte af at tale med. Efter 2 Aars Forløb rejste hun, det var Børnene meget kede af. Mærkeligt nok er der ingen, der ved, hvor hun rejste hen og fik sit Virke. Den næste Husbestyrerinde hed slet og ret Kathrine. Hun blev hos Jens Birk i 4 Aar,og jeg tror nok vi Børn syntes, det var fire Aar for meget. Hun var tør og kedelig, men meget sparsommelig anlagt. Og dette sidste var sikkert Grunden til at hun blev saa længe i Gaarden. Der var ikke meget at rutte med i disse Tider, og det kan vel siges, at gennemført Sparsommelighed var ganske nødvendigt. Det sidst Aar var der forskellige, som styrede Huset, og den sidste var en Enkekone fra Koldingegnen. Sofie hed hun. Hun var en lystig Dame, der ikke rigtig passede ind i Forholdene, men for Resten var hun ellers god nok "den glade Enke".

I de Aar her er Tale om, Jens Birks første og vel nok bedste Manddomsaar, gik de politiske Bølger højt, og Estrups provisoriske Love og hele den Politik, Højre førte, virkede æggende paa Venstre og de Mænd, der ved Fødsel og Opdragelse havde tilegnet sig det Syn paa det politiske Liv, som blev dem hjemlet i Grundloven af 1849. Jens Birk var helt og fuldt Venstremand, og det blev han ved at være. Han var født i Frihedsaaret 1848. Det nævnte han med Tilfredshed. Han oplevede 1864 som helt ung og kom til at sande, at man ikke bør være overmodig. Men den Uret, som blev paaført det danske Folk ved det estrupske Styre, var hans hele aandelige Indstilling saa meget imod, at han maatte slutte sig til de Mænd, som kække og modige modsatte sig en saadan Politik. Foruden Frede Bojsen, som han i Politik fandt var den rette mand paa den rette Plads, sympatiserede han med Mænd som Klaus Berntsen, N. Neergaard, Harald Holm m.fl. I det hele taget var det den Kerne i dansk Politik, der førte Navnet "Det forhandlede Venstre", han sluttede sig til, og som han delte Livssyn med. Berg var ikke hans Mand og langt mindre I.C.Christensen. Sidstnævntes Form for Politik tiltalte ham ikke, ej heller, da han stod som Fører for det store Reformparti. Jens Birk kom aldrig paa bølgelængde med denne i Politik saa stormægtige Mand. Den Nedsablingspolitik, han førte mod det forhandlede Venstre, for saa senere delvis at optage deres Politik, var Jens Birk inderligt imod. Han syntes ikke, det var ærlig og redelig Handlemaade. Dertil kom vel nok tillige, at Herningskredsen, hvor Rs. Nielsen, der tilhørte det forhandlede Venstre, sad inde med Kredsmandatet, blev stærkt bekæmpet af de saakaldte Bergianere i Alliance med Missionen uden dog trods store Anstrengelser ved de ofte afholdte Valg at kunne opnaa Mandatet.

Jeg har nævnt, at Jens Birk allerede i de unge Aar i religiøs og folkelig Retning blev stærkt paavirket af Th. Nielsen og Rs. Nielsen, og at han derfor senere sluttede sig til den Kreds af Kvinder og Mænd, der fandt Næring i det grundtvigske Livssyn, var for ham ganske naturligt, ja, ligefrem en Nødvendighed.

Det han var, var han fuldt og helt, og det var derfor en stor Tilfredsstillelse for ham at være blandt de Mænd, der satte sig i Spidsen for Dannelsen af Herning-Gellerup Valgmenighed, der blev til Virkelighed i 1904 med Pastor Terkelsen som Præst. Personlig satte han stor Pris paa Terkelsens Forkyndelse, men han ansaa ogsaa Valgmenighedens Dannelse som et Middel til at faa Samling paa de mange spredte Kredse i Hammerum Herred, der var optaget af det grundtvigske Syn. Og han fandt det gavnligt for den opvoksende Slægt, at de paa den Maade fik lettere Adgang til det Livssyn, han og mange var stærkt optaget af og levede med i. En af de Mænd, som alle Dage stod Jens Birk meget nær, var Sognefoged Marinus Pedersen, Hammerum, Broder til hans Hustru Margrethe. Det var ikke alene Slægtsbaandene, der bandt, men lige saa meget deres fælles Indstilling paa aandelige og politiske Spørgsmaal. Og dog kan man sige, at hvor enige de kunde være i Hovedsagen, ligesaa uenige kunde de være i mange af Detailspørgsmaalene, saa der var aldrig Mangel paa Emner til fri Diskussion. Marinus Pedersen, der var en meget velbegavet Bondemand, veltalende og egentlig havde store Evner som Taler, hvad Jens Birk nærmest manglede, kunde dog vanskeligt klare sig for ham paa to Mands Haand i en Debat. Men det var han ikke ene om. Jens Birk var en Debattør af Rang, og han havde en egen Evne til at føre en Samtale ind paa aktuelle Emner, om ikke paa anden Maade, saa ved at stille Sagen paa Spidsen, saa den æggede til Modsigelse. Ja, selv hans store Drenge diskuterede han med undertiden saa drastisk, at udenforstaaende kunde faa Færden af, at Far og Børn levede som Hund og Kat, hvilket langt fra var Tilfældet. Almindeligvis kan det siges, at Jens Birk havde let ved at underholde en Forsamling uden at lægge an paa at være underholdende. Det kom af sig selv, at der altid var noget at tale om: Religion, Politik, Samfundsforhold og meget andet.

Af Tillidshverv paa forskellige Omraader kan nævnes: Medlem af Hammerum Herreds Landboforenings Bestyrelse fra 1891 til 1912, da han trak sig tilbage en Maaned, før han døde. Medlem af Højskolehjemmets Bestyrelse fra 1896 til 1906, og Revisor forud i samme Forening fra 1891 til 1896. Medlem af Gellerup Sogneraad, og i en Periode dennes Kasserer. Taksationsmand i den Vest- og sønderjyske Kreditforening samt Jordboniteringsmand (Formand). Han var altid pligtopfyldende i sine offentlige Tillidshverv, og hans gode praktiske Forstand hjalp ham over mange teoretiske Vanskeligheder. Teori var ikke hans stærke Side, og han kunde derfor godt med nogen Skepsis omtale en Mand, der var mege teoretisk anlagt, især hvis han havde faaet Teorien i den gale Hals og kom for langt fra det, man kalder for god Praksis. Det gaar jo ofte saadan, at man med Fare for at køre i den ene Grøft kører i den anden. Den slagne Landevej er vanskelig at følge, og det nytter heller ikke altid at følge den, for saa bliver Livet altfor kedeligt, og der sker for lidt i denne Verden. Men det er kun godt, at de stillede Opgaver kan løses paa forskellige Maader, og løses ialtfald tilsyneladende lige godt. Derved kan alle faa en Opgave at løse.

Allerede da Jens Birk indgik sit andet ægteskab, havde en begyndende astma indfundet sig, og denne lidelse tiltog med årene og var meget generende for ham, ikke mindst ved udførelsen af legemligt arbejde. Han søgte på forskellig vis at bøde på sygdommens uheldige virkninger, og det endte med, da sygdommen forværrede sig, at han søgte helbredelse for sin sygdom i København, men uden held. Sygdommen var for langt fremskredet,og opholdet i København var ham en lidelse i åndelig forstand. Han længtes så meget efter de hjemlige forhold, at han nødvendigvis måtte rejse hjem. Her gik så nogle måneder, men så måtte den ellers så kraftige mand give op. Astmaen sammen med et svagt hjerte havde til følge, at døden kom den 18. Februar 1912.

Ved hans død skrev redaktør L. V. Bendixen følgende (formentlig i Herning Folkeblad):

Jens Birk 1849-1912
Atter er en af vor Egns kendteMænd afgået ved døden, nemlig Gårdejer Jens Birk, "Margrethelyst" i Birk, 63 år gammel. Døden indtrådte Natten til i Går efter længere Tids tiltagende Svaghed. Gennem en Aarrække havde Jens Birk lidt af en besværlig Asthma, der angreb Hjertet. Han led i de sidste år af en stærkt fremskridende Hjertesvækkelse, for hvilken han i sommer forgæves søgte Helbredelse på Dr. Med. Maaløes Klinik i København.
Jens Birk opvoksede i et godt Hjem og blev i en ung Alder Ejer af sin Fødegaard. Denne ligger nær ved Birk Skole, hvor i 1863 Th. Nielsen blev Lærer. Sin egentlige Skolegang fik Jens Birk altsaa ikke hos Th. Nielsen, men denne kom dog til gennem Aftenskole og på flere andre Maader at øve en stærk og afgørende Indflydelse paa den friske og modtagelige Yngling. Derfor nævnede Jens Birk altid Th. Nielsen som sin første Læremester.
Senere kom ogsaa andre til at give Jens Birk et aandeligt Præg, og blandt disse nævnede han Præster Tesch i Gellerup og Teilmann i Bering, ligesom han ogsaa stod Præsten Karl Rønne nær, da denne var Præst her i Egnen.
Alt som han personlig rodfæstedes i Kristendommens Sandhed og Liv, udvidedes hans aandelige Horisont, og med altid levende Sans var han med i alt, hvad der rørte sig i Tiden i Kirke og Skole, Folkeliv og Politik, staaende helt og urokkeligt paa den grundtvigste Anskuelse.
Som moden Mand gik han ind i det offentlige Liv og tog virksom Del i Arbejdet paa flere Omraader. Gentagne Gange havde han Sæde i Gellerup Sogneraad, beklædte flere Tillidshverv i sin Kommune, sad i en Aarrække i Bestyrelsen for Hammerum Herreds Landboforening. Hvor hans Stands- og Sognefæller satte ham, røgtede han de betroede Hverv med Ære. Og som han dygtigt fyldte sin Plads i den offentlige Liv, gjorde han det ikke mindre i sit lykkelige Hjem blandt sine Kære og sin Bedrift. Han var en af Foregangsmændene i sit Landbrug. Hans Hjem og hans Bedrift blev til et smukt Eksempel for mange.
Men stærkest var han altid optaget af det aandelige Arbejde, og med Glæde var han med i det. Hammerum Højskole var han med at faa rejst og ligesaa Hammerum Samlingshus. Ogsaa ved Oprettelsen af Herning Højskolehjem var Jens Birk virksom og i en Aarrække var han Medlem af Højskolehjemmets Bestyrelse.
Men intet Arbejde var hans varme Hjerte med i som i Dannelsen af Gellerup Valgmenighed. Han var med i det Udvalg, hvis Opgave det var at faa dannet Herning-Gellerup Valgmenighed, og at det lykkedes saa godt, som det gjorde, var han altid fuld af Tak og Glæde over.
Hvad Jens Birk var, var han altid fuldt og helt. Al Halvhed og Lunkenhed var ham saa inderligt imod. De uldne Standpunkter afskyede han. Med levende Interesse for det kirkelige og borgerlige Liv var han altid at finde på Frisindets og Fremskridtets Side og i Venstres Lejr. Sjælden blev Jens Birk varmere og sjælden flød hans Ord lettere, end naar Talen var om den aandelige og personlige Frihed. Thi det var ham saa klart, at Aanden virker kun i Frihed.
De, der stod ham nær og hørte til hans Vennekreds, vil altid mindes ham, naar han i større eller snævrere Kredse med Liv og Kraft førte sit Forsvar for gammel Kristentro, for Frihed og for det danske. Overfor Modstandere af hans anskuelse kunde Ordene undertiden falde hvasse, men selv Modstandere maatte bøje sig for den ærlige, personlige Overbevisning, der lagde Kraft i Stemmen og Glød i Øjet.

Vi, som har mistet en trofast og kær Veni Jens Birk, vil ofte savne ham baade i det private og offentlige Liv.
Og vi vil mindes ham som den, der altid var rede til at tage Haand med i et godt Arbejde for Folk og Menighed, mindes ham som den, der var uden Svig, altid aaben og ærlig i al sin Færd.
Ære være hans minde.

Han blev under stor deltagelse jordet på Gellerup Kirkegård den 12. Februar ved siden af sin første hustru Margrethe.

I hjemmet talte hans gode ven og svoger Marinus Pedersen, Hammerum. Han bragte en tak for, hvad Jens Birk havde været for vennelaget og valgmenigheden og mindede afdødes nærmeste og vennerne om at sige Gud og Faderen tak for alt i Jesu navn. Ligtoget til Gellerup Kirke bestod af 33 vogne og mange gående. I Kirken talte lærer Brøndlund om de gode minder om Jens Birk, og hvad han havde været for de mennesker, han levede iblandt både i og udenfor hjemmet.

Til slut talte valgmenighedspræst Terkelsen ud fra ordene i den 16. Davids Salme: "For mig faldt målesnorene på de liflige steder og en kostelig arv er henlagt til os i Himlene", hvilke ord han anvendte på sin afdøde ven, der selv havde vidnet, at han var et lykkeligt menneske. 
Jensen, Jens Birk (I52)
 
484 Jens Birk Kristensen: Efterkommere af Jens Peder Christian Okkels Birk Kilde (S7)
 
485 Jens Birks anden hustru, Ellen Marie Andersen, er født den 14. April 1870.

Den paastand eller Anskuelse, som Jens Birk ofte hævdede og vistnok ogsaa fuldt og fast troede paa, at der kun var én bestemt Kvinde, en Mand kunne leve lykkeligt sammen med, og at Samlivet med hende var forudbestemt, synes ikke rigtig at kunne falde sammen med, at han faldt for den Fristelse at gifte sig anden Gang.

Vi kan maaske sige, at Naturen gik over Optugtelsen, ellers maa det forklares paa den Maade, at der i den Situation, Jens Birk var kommet i, efter hans Anskuelse var to Kvinder, han kunne faa det godt sammen med. Nok er det, den 25. Oktober 1892 giftede han sig med Ellen Marie Andersen fra Holmsland. Han var da 44 Aar gammel og hun, Datter af Jens Plougsgaard Andersen og Hustru Bodil Marie Andersen, født Laursen, Nysogn, Holmsland, var 22 Aar. Marie, som hun kaldtes i daglig Tale, kom som ganske ung til Gellerup Sogn, idet hendes Halvbroder Morten Pedersen (ved Navneforandring Brøndlund) som ung Mand fik Stillingen som Lærer ved Birk Skole. Det blev Maries andet Hjem. Brøndlund, der i lang Tid var Ungkarl, havde en Tid sin Søster Kirstine til Husbestyrerinde. Da hun giftede sig, var der andre, der løste af, og det blev saa ogsaa Maries Opgave at skabe et Hjem for sin ældre Broder. Det er vist kun faa Mennesker, der i den grad lader sig klimatisere, som hun gjorde. Hun kom helt ud til at høre Stedet og Egnen til. Hun var en køn Pige, havde et behageligt Væsen og var i en meget ung Alder egnet til at skabe et Hjem. Det er ret naturligt at spørge, hvordan hun kun 22 Aar gammel dristede sig til Giftermaal med en dobbelt saa gammel Mand med 5 Børn, 4 Drenge og 1 Pige, i Alderen fra 9 til 17 aar. Svaret maa vel blive, at Kærligheden har sine egne underlige fornuftstridige Veje, og vi maa vel tilføje heldigvis.

Saa rykkede hun ind i den gamle Gaard som Husmoder og mere til, som Mor for en flok Børn, hvoraf de ældste var nær op mod hendes egen Alder, tilligemed nogle Børn, som i 7 lange Aar ingen Mor havde haft til at retlede et stridigt sind.

Kan nogen fuldt ud løse en saadan Opgave? Baade ja og nej. Det er vist helt afgjort, at ingen kan udfylde en Mors Plads. Her maa selv de allerbedste og dygtigste Kvinder give op, ogsaa dem der har Hjertet paa rette sted. Naar det er sagt, maa det indrømmes, at der er mange Kvinder, der med god Vilje og Kærlighed har løst den Opgave at være i Mors Sted paa en udmærket og god Maade, ja paa en Maade, saa Børnene i det lange Løb har vundet meget derved. Til disse kvinder hørte Marie.

Ægteskabets genoptagelse var for Jens Birk en stor Vinding. Han følte sig stærkt draget til sin unge Hustru og var meget hensynsfuld over for hende. Han var jo nu i den Alder, hvor det kraftfulde og noget voldsomme Sind var i Aftagen, og den Periode paa 7 Aar, da han ingen Kvinde havde haft at støtte sig til, havde bevirket, at han nu oprigtig skønnede paa de Værdier, han ved sit Giftermaal var kommet i Besiddelse af. Og hun forstod at skabe Orden og Hygge i Hjemmet og aabne Døren for Gæstfrihed mod Slægt og Venner, og selvsagt udvidedes Vennekredsen. Det blev et Hjem, hvor alle, der kom indenfor, befandt sig godt. Han havde altid noget at føre paa tale politisk, religiøst eller rent faglige Ting, medens hun samtidig var den hyggelige, hjemlige og forstaaende Værtinde. Det kunne godt forme sig saadan, at man fik Indtryk af, at han var mere hendes Far end hendes Ægtemand, og ligeledes at hun var mere Datter end Hustru. Især i de første Aar gjorde Forskellen i Alderen sig meget gældende, mindre efterhaanden som de fik Børn sammen, og disse voksede til. Disse Aar blev gode Aar for dem begge, og for Børnene af første Ægteskab blev det ogsaa et Hjem, som de kom til at sætte megen Pris paa, og som aldrig tabes af Syne.

Efter Jens Birks død fortsatte hans unge Hustru Marie Gaardens Drift fra 1912 til 1938 bistaaet af Børnene, til Tider ved Bestyrer. Selv om hendes Glansperiode paa en Maade kan siges at være overstaaet, havde hun dog nok, undertiden mere end nok at tage Vare paa. Med sin Mand havde hun 4 Børn fra 12 til 18 Aar, og disse kunne nok trænge til den Vejledning, hun var i Stand til at give dem, og det var jo heller ikke en helt underordnet Ting at drive en Gaard. Alene det lagde stærkt Beslag paa hendes Evner og Kræfter. Det er ikke saa let paa en Gang at skulle være baade Mand og Kone og at undvære en i alle Forhold god Raadgiver. At hun har været stærkt rodfæstet siger sig selv, naar hun i saa mange Aar med Bistand stod for Styret.

1938 afstod hun Gaarden til sin Datter Margrethe Birk, født den 12. Marts 1895, der den 26. Februar s.Aa. blev gift med en Ungdomsven Johannes Müller Rasmussen fra Kolding, født den 9. Februar 1890. Det er altsaa disse to, der nu driver den gamle Slægtsgaard paa deres Maade. De er begge to jævne, flinke og meget gæstfrie folk. Margrethe har i høj grad arvet Moderens gode Egenskaber og forstaar ligesaa fuldt som hende at skabe et Hjem. Hendes mor Marie bor hos dem.

Samtidig med at jeg slutter Beretningen om de Kvinder og Mænd, som jeg kan mindes har levet deres Liv i den 300 Aar gamle Slægtsgaard, undlader jeg ikke at udtale Ønsket om, at det maa falde sig saadan, at Gaarden paa en eller anden Maade fremtidig maa bevares i Slægtens Eje.En venlig Henstilling til de unge Ejere.

Den 14. April 1950 var Familien og enkelte af Vennerne atter samlet for at fejre Marie Birks 80 Aars Fødselsdag. Hun var den dag saa nogenlunde rask, og vi havde indtryk af, at hun havde Glæde af Sammenkomsten. Vi hyldede hende og sagde hende tak for mange Aars Virke baade i den gamle Gaard og Vennekredsen, men dog i særlig grad for hendes Vilje og evne til at være Mor for Børnene, baade i første og andet Ægteskab, saa disse trods Aldersforskel og meget andet altid har følt Søskendefællesskabet og været stærkt knyttet til det gamle Hjem og til hinanden indbyrdes.
De sidste halvandet Aar, hun levede, var hun meget svækket, egentlig baade legemligt og aandeligt. Mest trykkende for hendes Omgivelser var vel nok, at hendes Aandsevner ikke fungerede paa normal Maade (Aareforkalkning).

Siden 80 Aars Fødselsdagen gik det ned ad Bakke, og den 31. August 1950 sov hun stille hen. Hun blev jordefæstet paa Hammerum Kirkegaard den 6. September. I kIrken talte Pastor Holm, og ved Sammenkomsten bagefter paa Hammerum Højskolehjem havde flere Ordet for at sige hende Tak for Livet, hun havde levet, samt for Omsorg og Gæstfrihed i det gamle Hjem.

Hendes Datter Margrethe plejede til det sidste sin Mor med en aldrig svigtende og omsorgsfuld Kærlighed. 
Andersen, Ellen Marie (I64)
 
486 Jens Christensen er født på Lundgaard i Gjellerup. Ved sin dåb, hvor han opkaldes efter sin farfar, bæres han af Anders Ollesens kone i Fjederholt. Fadderne er Olle Gravsen af Lundgård, Niels Jensen samme sted, Anders Ollesen (barnets morbror) fra Fjederholt, Trouls hans kone i Lundgård og Olle Gravsens datter samme sted. Livet igennem bliver han kaldt Jens Christensen (Lundgård) efter sit barndomshjem.
Jens bliver viet med Ellen Margrethe Pedersdatter den 18. oktober 1823 i Gjellerup sogn. De får kun et barn, Ane Jensdatter.
Han overtager Meldgård (senere kaldet Margrethelyst) efter sin svigerfar, Peder Rasmussen, og får skøde på gården den 17. juni 1828 mod at yde svigerforældrene aftægt.
Hans oldebarn, Jens Okkels Birk (1876-1952), fortæller om ham:
Jens Christensen var af Natur helt modsat sin Hustru Ellen Margrethe. Men netop derfor kan det være, de var lykkelige. Det er i hvert Fald ikke meddelt mig, at det modsatte var Tilfældet. Med Jens Christensen kom der en tiltrængt Kraft ind i Slægten. Af Skikkelse stor og kraftig og noget rubust af Natur, men vistnok ikke mere end den iboende Kraft skulde have Udløsning for. Der fortælles om ham, at da de vanskelige Aar kom med Statsbankerotten i 1814, blev han sat ud at tjene, fordi Forældrene ingen Penge havde at betale Skatterne med. Han kom til at tjene hos Amtmanden i Ringkøbing som 2den Karl. Amtmanden havde en Forkarl, som var noget selvbevidst og vigtig anlagt, og som ingen ret godt kunde lide. En Dag, da de var i Engen for at slå med Høle, kommer Forkarlen i Tanker om, at nu skal Andenkarlen rigtig pines, men Jens Christensen gik så haardt på, at han slog Forkarlen ud af skaar. Da de saa kommer hjem og om Aftenen er kommet til Sæde i Folkestuen, vil Forkarlen hævne sig og give ham Prygl, men der traf han sin Overmand, idet Jens Christensen stoppede Forkarlen under Bordet. Siden den tid havde de det godt sammen.
Også sine Sognefolk kunne Jens Christensen tæmme, hvis de rakte næsen for højt i vejret. En myndig mand.
Gården, kaldet Meldgaard, brændte den 7. maj 1839. Ogsaa dengang var der noget, der hed Hovedrengøring, og netop den Dag skiftede de Sengehalmen, og idet de bærer Halmen forbi Ildstedet ud i Svinestien, må der være fulgt nogle Gnister eller Gløder med. På det sted var det Ilden brød ud. Det var stærk Blæst, indtil Storm, og paa et Øjeblik var Gaarden omspændt af Flammer. Margrethe og hendes Halvsøster var nær indebrændt ved at redde Kreaturerne, og de fandt kun Udgangen ved at føle sig til rette og traf her på en Haspe i stalddøren. Så vidste de, hvor de var. Denne Haspe satte Jens Birk (Jens Christensens barnebarn) i Stalddøren, da han bygged Huset om.
Denne dag brændte 3 Gaarde, begge Meldgaarde og den ene Vestergaard samt 2 Huse. Gaardene lå så tæt sammen, at der knap kunde køres med en Gødningsvogn imellem dem. Det blev Anledningen til, at alle 3 Gaarde blev flyttet op på Marken, hvor de nu ligger i en passende Afstand. I min Drengetid og vistnok endnu kaldes Marken, hvor Gaardene lå før Branden, for "Gårdspladsen".
Det bemærkes, at den dag Gaarden brændte, gik Ægteparrets eneste Barn Ane Jensdatter (Okkels Birk's bedstemor) og harvede med en Hest og en Stud. Det var dengang.
I 1846 afstår han gården til sin svigersøn Jens Jensen Okkels.
Jens bliver enkemand i 1858.
Jens Christensen (Lundgård) dør 1868 - 75 år gammel - i Birk. 
Christensen, Jens (Lundgård) (I856)
 
487 Jens Christian Pedersen bliver ved dåben båret af Janus kone i Øster Høgild. Fadderne er Jens Okkels (barnets stedfarfar) og datter, Peder Ørskov og hustru i Sunds samt Bertel Smeds svend.

Han overtager formelt Okkelsgård den 26. oktober 1798 efter sin far. Ved folketællingen 1801 er hans far dog stadig opført som husbond. Dette tyder på, at Jens Christian formentlig først reelt overtager gården, da han få år senere gifter sig. Okkels var på det tidspunkt en gård med vidtstrakte hede og mosearealer. Agermarken bestod af let sandjord; men den havde megen god eng, så gården på det tidspunkt vistnok var en af sognets bedste. Gården lå dengang helt nede ved engen, og havde en anderledes idyllisk beliggenhed end nu.

Foruden at drive sin gård er Jens Christian Pedersen tillige hosekræmmer. Han handler nemlig med uldtøj.

At strikke uldtøj (navnlig strømper) til salg var Hammerum herreds bedste indtægtskilde i de tider. Uldtøjet blev opkøbt af enkelte mænd omkring i sognene. Til disse mænd kunne beboerne gå hen og sælge deres uldtøj og få penge og kolonialvarer i stedet. Hosehandlere var sædvanligvis velhavende folk, og handlede tillige med de dengang mere sparsomme livsfornødenheder, som kaffe, sukker (kandis), tobak og krydderier. En gang hvert år kom de store hosekræmmere fra Sønderjylland og købte uldtøjet af hjemmekræmmerne. En sådan hosekræmmer købte gerne flere læs uldtøj sammen og lejede bønderne til at køre det enten til Kolding eller Foldingbro. I Kolding mødte der andre vogne, der så førte det videre syd på til Hamborg.

Jens Christian Pedersen kommer økonomisk set godt over de trange tider for landbruget og bliver - efter sigende - en mand med mønt på lommen. Han kan således i 1832 betale en stillingsmand for sin næstældste søn, så han slipper for at blive soldat. Prisen var 125 rdl., og sammenlignet med hvad en gård kostede på den tid, må det betegnes som en temmelig dyr omgang.

I 1830 dør hans kone, Zidsel Dynesdatter. Efter hendes død bliver der holdt skifte, og i følge skifteprotekollen 1828-32, fol. 205 oplyses det, at skifteretten den 10. september 1830 fik meddelelse fra gårdmand Jens Dinesen (Zidsels halvbror) af Elmholt i Rind sogn, at gårdmand Jens Chr. Pedersen af Okkels i Rind sogn hans kone Zidsel Dynesdatter var afgået ved døden.

Den 24. september 1830 var der skiftesamling i "Okkels", hvor herredsfogeden var til stede sammen med sognefogeden og vurderingsmænd m.v.:

Tilstede var enkemanden og sønnen Peder Jensen, der var fuldmyndig, og på datteren Sofies vegne var mødt hendes mand, Dynes Jensen(Søbye), L. Langelund, sønnen Dynes, 20 år, Lars, 17 år, Niels og Maren, begge 14 år, og en søn Jens Jensen, 11 år.

Som formynder og værge for de mindreårige var til stede gårdmand Jens Dynesen af Elmsholt, som var børnenes morbroder.

Derefter blev alt indboet registreret og vurderet. Gårdens besætning var 3 heste, 7 køer, 7 ungnød og stude, 27 får.

Enkemanden fremlagde sit skøde på gården af 26/10 1802, som blev vurderet til 800 rdlr. heri indbefattet et på marken nybygget hus. Gårdens hartkorn var 3 tdr. 4 skp. 2 fjdk. 2 alb.

Foruden gården med indbo og besætning m.v. havde Jens Chr. Pedersen forskellige tilgodehavender, nogle med, andre uden obligation, bl.a. 750 rigsdaler tilgode hos svogeren Jens Kølbæk Dynesen, Over Amtrup.

Gården med besætning og løsøre blev vurderet til 1273 rdlr. og tilgodehavender med og uden pantebreve blev vurderet til 1630 rdlr. Når udgifter var fradraget, blev der til deling 2814 rdlr. 3 mark, og deraf tilkom halvdelen manden 1407 rdlr., og børnene ligeledes 1407 rdlr., som enkemanden dog ønskede at forhøje til 1800 rdlr., så hver af de fem sønner fik 300 rdlr. - Døtrene Sofie og Maren hver 150 rdlr.

Desuden skal datteren Maren have en sengs klæder, som søsteren Sofie før hende har fået = 30 rdlr. og fri bryllyp efter egnens skik = 20 rdlr.

Skifteretten bestemte, at den tillagte arv ikke skal betales, før de er fyldte 18 år imod, at faderen til den tid opdrager og underholder dem, hvorefter boet blev overdraget enkemanden.

Året efter Zidsels død gifter Jens sig 2. gang den 5. april 1831 i Rind med den 55 årige enke Maren Madsdatter fra Gammel Sig i Rind.

Den 6. oktober 1832 må Jens hente læge. Hans svigerdatter Christiane gift med Dynes Jensen i Fjederholt skal føde, og jordmoderen er hentet til gården fra Brande. Men da jordemoderen har undersøgt Christiane, erklærer hun, at man må have bud efter en læge, for det bliver en vanskelig fødsel. Det er imidlertid lettere sagt end gjort, for der er hverken læge i Brande eller i Herning! Om aftenen kører Jens derfor, alt hvad remmer og tøj kan holde, afsted til Ringkøbing efter en læge. 111/2 time efter er han tilbage med lægen, som hjælper barnet, Jens Christian Dinesen, til verden.

Jens Christian Pedersen af Okkels er den 3. juli 1834 værge for Sidsel (4 år) og Lars (2 år) samt for den ufødte Peder ved skiftet efter børnenes far, Jens Christians søn, Peder Jensen af Lundgaard i Gjellerup sogn.

Jens Christian Pedersen dør 64 år gammel den 28. februar 1836 i Okkels af plettyfus. Begravelsen sker den 7. marts. Tre uger forinden var hans datter, Maren (20 år), død af den samme sygdom. Året forinden var Marens tvillingebror, Niels, død 20 år gammel, og den ældste søn, Peder, døde af tæring (tuberkulose) i 1834. Skiftet efter Jens afholdes den 29. februar 1836:

Til stede var enken Maren Madsdatter med hendes lavværge Erik Pedersen af Øster Høgild og sønnen Dynes Jensen af Fjederholt, som er myndig, og den mindreårige søn Lars Jensen, der har gården, samt datteren Sofies mand, Dynes Jensen af Lille Langelund. For den umyndige søn Jens Jensen såvel som for afdøde søn Peder Jensens børn blev Dynes Jensen i Fjederholt formynder. Sønnen Niels Jensen var død den 2. november 1835 af sprinkler [plettyfus].

Gårdens besætning var 2 heste, 2 stude, 8 køer, 7 ungnød og stude, 30 får og 1 svin. Gården med dens hartkorn 3 tdr. 4 skp. 2 fjdk. 2 alb. med tiender efter skøde af 26. oktober 1802 og 8. august 1811 blev ansat til 800 rigsdaler. Der var de samme tilgodehavender, som da Zidsel Dynesdatter var død.

Den 7. marts 1836 er der atter skiftehandling, hvor det oplystes:

at der ingen børn var i ægteskabet med enken Maren Madsdatter, men arvingerne var den afdødes børn af første ægteskab: Dynes Jensen - Fjederholdt, Lars 23 år, Jens 17 år, 1 datter Sofie gift med Dynes Jensen - Lille Langelund og afdøde søn Peder Jensens børn: Lars 3 år, Peder 1 år og Sidsel 4 år.

Gården med løsøre og besætning blev ansat til 1430 rdlr. Der blev til deling mellem enken Maren Madsdatter og afdødes børn 1764 rdlr., hvoraf enkens boeslod var 882 rdlr. og børnenes ligeså. Enken ønskede, at afdøde Peder Jensens børn skal dele 300 rdlr., så hver af sønnerne Lars og Peder får 120 rdlr. og datteren Sidsel 60 rdlr. 
Pedersen, Jens Christian (Okkels) (I39)
 
488 Jens Dynesen er først fæster af Petersgård i Tjørring by og sogn, Hammerum herred, men i 1773 køber han for 109 rdlr. 4 mk. gården til selveje fra hovedgården Lundenæs.

Hans kone dør i 1778, og af skiftet efter hende fremgår, at hun foruden enkemanden efterlader sig 6 voksne børn: Dynes (30 år) i Hundkjær, Jørgen (22 år), Jens (15 år), Maren (32 år), Kirstine (28 år) og Anna (18 år). Gårdens besætning består på det tidspunkt af 2 hopper, 6 køer, 11 får og 1 svin. Efter at boets udgift er fratrukket indtægten, bliver der 66 rdlr. til deling arvingerne imellem.

I 1778 bortskøder han Petersgård til sin næstældste søn Jørgen Jensen. Skødet for denne handel lyder:

Kiendes ieg underskrevne Jens Dynnisen, boende i Tiørring bye og Sogn, og hermed vitterlig giør at have med frie Villie og velberaad Hue solgt og afhændet, ligesom ieg herved sælger, skiøder og aldeeles afhænder fra mig og mine Arvinger til min kiære Søn Jørgen Jensen og hans Arvinger een mig tilhørende og nu paaboende Bondested, Petersgaaard kaldet, udi Tiørring bye, Tiørring Sogn, Hammerum Herred og Lundenes Amt beliggende, staar for Hartkorn nye Matrikul 1 Td. 7 Skp. 2 Fjdk. 2 Alb., hvilket fornævnte Sted med dessens Huuse og Bygning samt til- og underliggende Grund og Eiendom af Agger og Eng, Forte og Fællig, Fiskevand og Fæegang, Tørvegrøft of Lyngslet, vaadt og tørt, inden og uden Markeskiæl, som nu tilligger og af alders Tiid tillagt haver, ligesom ieg det selv eiet og beboet haver, og ligesom det mig efter ihændehavende Skiøde af Dato 20. Februar 1773 er solgt og skiødet, hvilken Skiøde tilligemed denne følger, aldeeles indtet i nogen Maade undtagen efter fornævnte Hartkorn, min kiære Søn, benævnte Jørgen Jensen, og hans Arvinger jo skal have, nyde, bruge og beholde til evindelig Arv og Eiendom, og giøre sig samme saa nøttig, som han eller de best veed, vil og kand, paa lovlige Maader, Siden ieg derfor har annammet nøiagtig fuldkommen Værd og god Betaling med 98 Rdlr., siger Halvfemsindtyve og otte Rigsdaler, thi kiendes ieg for mig og mine Arvinger ingen ydermeere Lod, Deel, Ræt eller Rættighed at have til eller udi fornte Stæd eller noget af dens tilliggende Grund og Eiendom paa forskrevne Maade, men bepligter mig og Arvinger af frie, frelse og hiemle bemelte min Søn og hans Arvinger forn.te Stæd med sin rætte tilhørende Grund og Eiendom, frie for hver Mands Tiltale, som derpaa med rætte tale kunde; Saa bemelte min Søn Jørgen Jensen og hans Arvinger af mig og mine Arvinger skal være og blive uden Tab og Skadeslidelse for ald den Vanhiemmel, som af dette Kiøb kand flyde og falde paa den Maade, Loven befaler. - Denne min udgivne Skiøde maae til Tinge læses protocolleres, naar og hvor forlanges, uden mig dertil at kalde. -
Til Stadsfæstelse haver ieg dette egenhændig underskreven og forseiglet og tienestl. ombedet nærværende 2de Mænd dette med mig til Vitterlighed ville underskrive og forseigle.

Datum Tiørring bye den 22. December Anno 1778.
Jens Dynnisen
Til Vittelighed efter Begiæring underskriver og Forseigler.
Jens Ahle. Peder Dahlgaard. 
Dynesen, Jens (I940)
 
489 Jens Espersen nævnes første gang 1665 i en skiftesag efter salig Frands Nielsen, delefoged på Herningholm. Blandt akterne i sagen fremføres et regnskab over boets passiver og aktiver, og her hedder det: "Fremlagde Jens Espersen i Lundegaard en sin Regnskabsbog lydende paa Penge 46 Rdlr., folckens Løn". I et register samme år over restancer hos forskellige bønder under Herningholm oplyses det, at Jens Espersen i Lund skylder 7 rdlr. i indfæstning.

I 1665 er han således fæster på Lundegaard (gård nr. 2) i Lund, Gjellerup sogn ikke at forveksle med Lundgård (gård nr. 9). Gården, der senere bliver kendt som Krogården, er på det tidspunkt i Frantz og Peder Reenbergs eje1.

Den 16. oktober 1680 køber Jens Esperssen Lundegaard af brødrene Reenberg. Skødet, der er indført i Viborg landstings skøde- og panteprotokol nr. 20, fol. 127, lyder som følger:

Jeg underschrefne Jens Reenbeerg Courator udi Wiborg scolle kiendes og hermed vitterliggiør for alle at ieg paa mine kiære Brødres, nemlig Frantz og Peder Clausen Reenberg deris Vegne og videre Ratification hafver soldt og afhendet saa og fra dennem og deris Arfvinger ligesaa fuldkomment som de selv tilstede var, sælger, skiøder og afhænder til den erlige og aetbare mand Jens Espersen udi Gielderruplund hans Hustru og Arvinger en Gaard liggende udi Gelleruplund, Do Sogn, udi Hammerum Hrd., som dennem arfveligen efter deres kiære salige Forældre ere tilfalden, hvilken Gaard Christen Nielsen og Christen Jensen paaboer, skylder aarligen 3 Tdr. Rug, 1 Skriverskeppe Byg, 1 Harboepund Smør og 4 Sk. Spindepenge, beregnet til 4 Tdr. Htk. 4 Skp. og 2 Alb., hvilken forl. Gd. m. till. Agger, Eng, fischewand og fædrift samt Landgilde og Herlighed, Stedmaal og Søgefald, Ægt og Arbejde og anden Rettighed, visse og uvisse som der tilligger og af Arildstid tilligget haver med hvad Navn det og nævnes kan, saa og hvis Restance paa Gaarden indtil Dato kan restere, hvorpaa hannem er gifven en aparte Specification under min Haand, forbenævnte Jens Espersen hans Hustru og Arvinger skal hafve, nyde, bruge og beholde og sig saa nøttig at giøre som de self bedst veed og kan, med ald sin herlighed, Rendte og rette Tilligelse, och kiendes ieg paa mine Brødres Vegne for dem og deres Arvinger aldeles ingen ydermere Lod, Deel eller Rettighed at have til heller udi bem. Gaard eller nogen des Landgilde, Herlighed eller Rettighed nu efter denne Dag i nogen Maade, mens derfor at hafve oppebaaret af bem. Jens Espersen fuldkommen Betaling og Værd efter min Nøye og Villie saa og paa mine kiære Brødres Vegne tacker hannem for goed betalling udi alle Maader, hvorfor jeg derimod forpligter mig paa mine kiære Brødres og deres Arfvingers Vegne at fri hjemle og fuldkommeligen at tilstaa hannem og hans Arvinger bemeldte Gaard og Gods for hver Mands Tiltale, som derpaa kan tale eller prætendere og dersom saa sker, at bemeldte Gods heller dets Landgilde eller berettiget Herlighed ved nogen Lov, Dom eller Rettergang formedelst min eller mine kiære Brødres Vanhjemmels Skyld blev forne Jens Espersen eller hans Arvinger fravunden, da forpligter ieg mig paa mine kiære Brødres og deres Arvingers Vegne ved lige saa godt og beleiligt inden Sex Ugers Dag derefter det igien at vederlægge saa det skal blive hannem og hans Arvinger af mig paa mine kiære Brødres og deres og hans Arvingers Vegne holdet uden Skade og skadesløs udi alle Maader oc hafver ieg herforuden til ydermere Bekræftning Fuldmagt givet Niels Thomasen i Herning Bye paa min og mine kiære Brødres Vegne til hvad Ting Jens Espersen det begiærer forne Gaard oc Gods at skiøde til hannem og hans Arvinger efter Loven og Recessen, som det sig bør, og haver ieg til des Bekræftelse dette mit Bref med egen Haand indtil mine Kiære Brødres egen Underskriftelse og Stadfæstelse underskrefuet og mit Zignet hostrøgt og venligen ombedet den erlige agtbare og velfornemme Mand Christen Mouritsen Graae, Borger og Indvaarner udi Viborg, med mig til Vitterlighed at underskrive.

Datum Viborrig d. 16. Octobris Anno 1680.

Jens Espersen bliver dermed en af den tids få selvejer-bønder. I markbogen fra 1683 er gård nr. 2 noteret som hans "Self-ejer Godtz, som han intet andet giffuer aff videre end Skatten til Hans Kgl. Mayestät". Gårdens andel i byjorden er da opgjort til 38 tdr. 3 skp. og 1 alb. Men Jens bliver åbenbart et offer for de økonomisk vanskelige tider, for han må allerede 1689 sælge sit selveje tilbage til en af brødrene Reenbeerg (Viborg landstings skøde- og panteprotokol nr. 25, fol. 138):

Kiendes ieg mig underskrefne Jens Espersen boendis i Gjelleruplund at hafue solgt skiødt og afhendet, saasom ieg og hermed selger skiøder og afhænder fra mig og mine Arvinger til den hæderlige og høylærde Mand Mag. Jens Reenberg en Bundegaard, liggendes i Hammerum Herred, Gielderup sogn, Gielderuplund, som ieg self paaboer og skylder aarlig 3 Tdr. Rug, 1 Skriverskiep byg, 1 Harboepund Smør og 4 Sk. Spindepenge beregnet til 4 Tdr. Hartkorn 21/2 Skp. 2 Alb., hvilken forne gaard med tilliggende Ager Eng, fischevand og fædrift og ald anden Herlighed, som dertil af Arilds tid haver ligget, mellem Mag. Jens Reenberg og hans Arvinger skal have nyde bruge og beholde til Arf og Eie og kiendes ieg mig ingen mere Lod deel eller Rettighed dertil at hafue, men derfor at hafue oppebaaret fuldkommen Værd og Betaling efter min Villie og Nøye og lover ieg at frie hiemle og tilstaa bem. Mag. Jens Reenberg bem. Gaard og Gods for hver Mands Tiltale, og om noget deraf formedelst min Vanhjemmels Brøstfeldighed skulle blive hennem fravunden da lover ieg ligesaafuldt og vel beleiligt Gods hannem igien at skaffe inden 6 Ugers Dag saa det skal blive Mag. Jens Reenberg og hans Arvinger holdet uden Skade af mig og mine Arvinger, til Vitterlighed haver jeg dette med egen Haand bekræfted og venligen ombedet velvise og velfornemme Mand Jens Madsen Gandorf Raadmand udi Viborg samt Hans Pedersen Bødker med mig til Vitterlighed at underskrive.

Datum Viborg d. 12. Juli 1689.

Jens Espersen

egen Haand

Til Vitterlighed:

J. Gandorf

Herudover bliver Jens Espersen ejer af gården Lille Agerskov i Gjellerup sogn, som han arver efter sin far. Denne gård ønsker han i 1697 af afhænde. Afhændelse af jordegods foregår på de tider efter meget omstændelige regler. Forinden et salg kan finde sted, skal ejeren på 3 på hinanden følgende tingdage lovbyde gården til sine fædrene og mødrene frænder. Jens Espersen lovbyder således gården den 3. juli 1697 på Hammerums herredsting (Hammerum Herreds Justitsprotokol 1693-1700):

For retten fremkom Peder Christensen i Agerskov og på Jens Espensen i Gielderuplund hans Vegne beviste med tvende Kalds mænd, neml. Niels Jensen i Hammerum og Mads Pedersen s. sts., som hjemlede med Ed og med opragte Fingre efter Loven at di i Dag 8 Dage varselgav Esper Jensen i Vraa, Troels Jensen i Birch, Søren Jensen i Lund for Særbud paa hans Part Bondeskyld i Lille Agerskov som Lauers Christensen paaboer, her til Tinget i Dag, saavelsom i Dag 8 Dage og i Dag 14 Dage for Laugbudsvidne at forhverve og tage beschrefueen, Item samme Dag varselgav Søren Nielsen i Hammerum og Peder Jensen Smed i Gielderup som i samme Bondeskyld skal være interesseret, nock samme Dag varselgivet Delefoged til Lundenæs paa hans velbyrdige Herskabs Vegne Peder Jensen Høgild, Biøstrup om han paa paaschrefne Herskabs som Herlighedseyere til forskrefne Sted, hans Vegne dertil eller imod vil have at svare og lovbød forne Peder Christensen i Dag til første Ting forb. Bundeskyld til fædrene og mødrene Frænder efter Loven om nogen af dem dertil kunne finde Behag, kand de for Sølf og penge være det nærmest.

Ingen af Jens Espersens slægtninge reagerede overfor lovbudet, og den 16. november samme år skøder han derfor sin gård til Just Andersen, forvalter på Herningsholm. Bondeskyld af gården er årligt 1 td. rug og 4 lispund smør.

Den 16. december 1702 er Jens Espersen indkaldt som vidne på Hammerums herredsting i en sag om stolestadernes tilhørsforhold i Gjellerup kirke. Jens Espersen aflægger vidnesbyrd om:

"at det er ham i sandhed vitterligt, at Knud Jacobsen og salig Claus Jacobsen i den tid, de boede i Bjødstrup gik [sad] de tilsammen i den stol, som Jens Lauritsen nu sig tilholder og staar udi. Og saalænge han kan mindes, er det ham bevidst, at i den tid Jacob Mortensen levede og boede i Bjødstrup, brugte han og deraf avlingen til begge Bjødstrup gaarde eftersom de har ham tilhørig, og søgte alene det stolesæde, som nu ommeldt er".

1704 står Jens Espersen fra Lund fadder da hans barnebarn Grauers Troelsen bliver døbt i Gjellerup kirke. Jens Espersen dør engang efter 1704.

1 De fleste agre i Gjelleruplund bliver ifølge markbogen af 1683 dyrket efter følgende skema: 1. år = byg, 2. år = rug, 3. år = rug, 4. år = boghvede. Derefter hviler ageren i 4 år.
I en slutbemærkning i markbogen oplyses det, at "Bønderne i Lund Bye lade maale udi Sindinggaards Mølle". Med datidens veje og køretøjer taget i betragtning har det været en lang og besværlig transport. 
Espersen, Jens (I1650)
 
490 Jens Espersens hustru er formentlig den Kirsten Troelsdatter, der anden søndag i fasten 1688 var bæremoder for Esper Jensens barn fra Vraa. Troelsdatter, Kirsten (I1651)
 
491 Jens Jensen Okkels blev hjemmedøbt d. 14. november, og dåben blev konfirmeret i kirken d. 26. november 1818. Faddere ved dåben var pige Ane Ceciliane Nielsdatter fra Elmholt, Dynes Amtrup (barnets morfar, Dynes Jensen) fra Snejbjerg, Erik Pedersen (barnets farbror) fra Øster Høgild, pigerne Sophie Erichsdatter fra Øster Høgild og Sofie Christiansdatter fra Fjederholt. Ifølge kirkebogen er han ikke navngivet Okkels.

I 1830 dør hans mor. Jens er da 12 år. Året efter gifter hans far sig igen, og Jens får en stedmor, Maren Madsdatter. Ved folketællingen i 1834 bor han forsat i sit barndomshjem, Okkelsgård.

Jens Jensen ungkarl af Okkels bliver gift i Gjellerup kirke den 10. oktober 1845 med Ane Jensdatter pige af Birk by. Forlovere ved brylluppet er P. Pedersen og L. Valter. Jens og Ane får 6 børn.

I 1846 får Jens Okkels skøde på sin svigerfar Jens Christensens gård Meldgård, senere kaldet Margretheslyst i Birk, Gjellerup sogn, Hammerum herred (matr.nr. 4 a,b). Skødet er indført i Hammerum herreds skøde- og pantebog nr. 14, fol. 840 og lyder i uddrag:

Underskrevne Jens Christensen gør herved vitterlig at have solgt og afhændet fra mig og øvrige arvinger til min svigersøn Jens Jensen Okkels følgende mig tilhørende ejendomme, beliggende i Birk by, Gellerup sogn.

a) Den mig ifølge Skøde af 17/6 1828, læst 16/8 1828 overdragne Gaard af Hartkorn 3 Tdr. 6 Skp. 2 5/6 Alb. af Ager og Eng, Skovskyld 1 Skp. 1 Fjdk. med påstående Bygninger og tilligende Jorder, alt med de Rettigheder og Byrder, saaledes som jeg deraf har været Ejer.
b) 1 Engparcel fra Lars Frandsens Gaard, Øster Birkholm kaldet, Hartkorn 2 Skp. 3 Fjdk. 2 11/32 Alb.
c) Foruden det foranførte Hartkorn følger i Købet Ind- og Udbo tillige med Besætning og Inventarium, saaledes som Køberen samme allerede har tiltraadt og taget i Brug og Besiddelse.
Da køberen Jens Jensen Okkels har tilfredsstillet mig for Købesummen 1775 Rdlr. Sølv, idet han har forpligtet sig til at svare de 275 Rdlr. Sølv, som indestaar i Gaarden, og for de øvrige 1000 Rdlr. givet mig fyldestgørende Sikkerhed, samt fremdeles ved Kontrakt af D.D. givet mig Betryggelse for den Aftægt, jeg og Hustru ved Gaardens Afstaaelse har betinget os, saa erklærer jeg desaarsag, at benævnte Ejendomme med Tilliggende ganske som jeg har været Ejer deraf nu rettelig skal tilhøre Jens Jensen Okkels med fuld Ejendomret fri og frelst fra hver Mands Tiltale under min og Arvingers Hjemmel efter Loven.

Skrevet i Herning, 8. Februar 1846

Jens Christensen

Læst i Hammerum Herreds Ting 8. April 1848.



1858 er Jens Okkels laugværge i skifteretten for Ane Marie Christensen, som er enke efter Peder Jepsen i Birk.

Jens Jensen Okkels afstod i året 1875 "Meldgaard" til sønnen Jens Birk Jensen.

Hans søn, Lars Martinus Okkels Jensen, går i perioden 1871-1874 på Jelling seminarium. Mens det står på, er der en livlig brevveksling1 mellem ham og hans forældre samt hans hjemmeboende brødre i Birk. Brevene, som omhandler stort og småt fra hjemmet og hjemegnen blandt andet familiens helbred og især mangel på samme, slutter ofte med en lille beskrivelse af særligt mændenes arbejde på gårdene. Faktisk er brevvekslingen så omfattende, at man får et ganske godt indblik i gårdmandslivet på den tid:

17. maj 1871:


9. oktober 1871:


4. september 1872:


September 1872:n byttede deres væk...


22. september 1872:


8. oktober 1872:


29. oktober 1872:


29. november 1872:


6. marts 1873:


24. marts 1873:e den sidste tid. Så har vi købt en kvie af Kresten Smedegård3 for 62 rd. - den skal kælve i maj.


30. marts 1873:


25. maj 1873:


14. juli 1873:r avlet mere kløver i år end nogensinde før: 21 læs...


29. august 1873:


1873:stbyen.


11. oktober 1873:


26. oktober 1873:
(Brev fra Ane Jensdatter til sin søn Lars Martinus Okkels Jensen)

23. november 1873:


24. april 1874:e klyner, og snart skal vi til at kaste ler. Senere skal der stryges sten...
(Brev fra Peder Christian Jensen Okkels til sin bror Lars Martinus Okkels Jensen)

15. juli 1874:


Der kommer til at gå mange breve og pakker frem og tilbage med posten (dagvognen). Fra Birk sender de smør, sulevarer og tøj - en gang imellem også andet. Fra Jelling går der tomme smørdunke og tøj retur. Der er ikke mange breve, hvori Jens ikke bedyrer sin søn Lars Martinus Okkels Jensen, at han ikke skal tage så tungt på det med eksamen. Og penge bliver sendt med opfordring til, at han bare skal sige til, så skal der komme flere. Og han må endelig ikke spare på middagsmaden. Brevene slutter altid med hilsener fra hele familien, men først og sidst fra forældrene. Ofte står der kærlig hilsen; men ligegyldigt hvad der har stået i forvejen, slutter brevet altid: Venskabeligst Jens Okkels.

Jens sender det første brev til Lars Martinus den 17. maj 1871:

Kære Søn! - Nu sætter jeg mig til at skrive nogle få linier til dig, og det bliver ikke meget, for jeg tænker med Guds hjælp, at hvis der falder ikke andet ind, så kommer din ældste bror ud til dig lørdag aften. Så kan I jo bedre tale sammen om nyt og gammelt.

Jeg har hørt af et brev fra dig at "de gamle" har taget eksamen, og så kan jeg vel tænke at det giver dig indtryk og tanker - men med måde .

Kære Søn! Du må ikke bryde dig for meget med den eksamen, for det er jo ingen hårdhed om man skulle gå et år længere.

Du skriver til din broder at skulle det gå dig således at du skulle falde, så kunne du ingen komme til. Men sådanne tanker må du ikke have. For sker det, må det jo være til gavn - på en anden måde, som man ikke kan se for sit blik. Du kan tro vi er lige glade ved dig - det må du ikke tænke andet.

I torsdag såede jeg det første af min sæd. Nu til slutning være du hilset fra din familie, men først og sidst fra dine forældre.

Venskabeligst Jens Okkels

Den 18. juni 1873 sender Jens igen brev til Jelling (i uddrag):

Du må spise middagsmad hver dag, ellers vil madlysten gå fra dig. Og ikke bekymre dig så meget - både jeg og din moder er forsikrede om at du læser med flid. Peder Christian har været lidt bedre - i går var det dog ringere igen, men der kom ikke blod som første gang. I dag kørte de til doktor, både ham og Jens Birk.

Hvad du skrev om pigen har jeg ikke noget at sige til - det overlader jeg alene til dig og Vorherre. Skulle jeg sige noget så er det det: Jeg synes du er så ung (19 år). Til slut takker jeg dig for de mange glade dage vi har levet sammen. Er det Guds vilje at vi skal leve, så venter jeg også at det vedvarer.

Den 15. juli 1874 bliver det kun til en kort besked:

Kjære Søn. Her sender jeg dig 25 rd. - Og jeg skal nok med guds hjælp hente Dig til den bestemte tid - og paa bestemte Sted - og Dag, og saa beder jeg vorherre være med Dig og ledsage og opholde Dig. Hilsen fra mig og Din Moder. Jens Okkels

I 1875 afstår Jens og Ane Meldgård til deres ældste søn, Jens Birk Jensen, der bliver gift det år. Herefter bygger de en ny gård på en udmark i Vester Birk. Denne gård overdrager de i 1883 til deres yngste søn Karl Okkels. Ved siden af bygger de et lille aftægshus - Birkelund, hvor de bor resten af deres liv.

Fra aftægtshuset, Birkelund, sender de følgende breve til Lars Martinus og Marie:

Birkelund den 30. marts 1884

Kjere Børren.
I kan troe Kjere Børren at vi var rigtig glade ved Eders Brev - endskjønt det er slemt for Marie at hun er Saa lit Rask - Men Saa skal man hobe til det bedste, at det bliver bedre Naar Sommeren Kommer - Din Moder er jo dog lit bedre end den anden Gang jeg skrev - disse Kjettel4 Knuder er jo dog Sunket men ikke aldeles gaaet, men vi haaber jo dog nu om vor Herre jo dog er os Saa Naadig og god - at hun kommer Sig denne Gang - jeg er glad hun har Jo dog syg og syslet (eller puslet) hele tidet og naar vi kan være nogenledes ved helsen, Saa har vi Jo got. Min Søstes Mand Dynes Søbyg (?) er død i Februar og jeg var derovre til Jordefær den 4. Marts - og nu er min Søster meget syg men hun kan maaske gjerne komme Sig igjen. Sidste Tisdag hafde Lars Jacobsen af Birk Bryllup med vor naarbos (eller morbrors) datter (Jens Simmonsen) hvilken var en stor Bryllup og Moder og jeg var ogsaa buden men vi blev hjemme men Karl og hans Kone og Jens Birk var der - og di var snart med over hele Birk. Hilsen fra Moder og mig til eder Bege Kjer Børren og hils din Svige Forældre og eders Smaa Drenge.

Jens Okkels

Fik du din høns got flytte med til fyen - skriv Snart.

-----------------

Birkelund den 17. August 84.
Kjere Børren.
Du skal have Tak Kjere Søn for din Brev du Skrev til Moder paa hindes fødsels Dag - og Hjertelig Tak Skal du havefor alt dette vi har haft sammen - Din Moder har været meget lit stærk i trefjerden Aard - men hun har jo da ikke Leget meget i Sengen end som almindelig - først begynte hindes Sygdom med at Kjetteler reste om hendes Hals og Saa fik hun noget raad for det Som og hjalp - og saa fik hun meget Smerte i Hindes Lemmer som vist nok var git især i Kallen på hindes Ben - Saa fik hun og noget for det Som hjalp - der efter begyndte det med nervegit mere i den venstre Arm og den højre Bend og fod - og det har hun jo nu haft et halv Aar - men hun er jo da lidt bedre - Nu i den siste Mane er hun ved Dogter hver Anden dag og bliver Læktreseer - og hun faar jo mixtur og piller hver dag og noget at smøre med - ellers har vi det got Karl og Kjestine omgaas os i Kjærlighed - Rug og Byg har vi inde eller samlet og havre har vi ikke høste ennu - Rug var god, men Byg og havre er meget smaat - Dine Søsken er jo dog nogenledes med helsen - endskjøn di er ikke stærk nogen af dem - I være hilset Kjere Børren og Hils eders Drenge fra Moder og mig.

Jens Okkels

Jens var ven med Thomas Nielsen5. Blandt andet sendte Jens sine børn på Hammerum højskole, som Thomas Nielsen havde oprettet.

Jens Jensen (Okkels) dør ved et ulykkestilfælde 68 år gammel den 24. maj 1886 som aftægtsmand i Birkelund, Vester Birk, Gjellerup sogn.

Jens Jensen Okkels
* 12. Novbr. 1818 † 24. Maj 1886
og Hustru
Ane Okkels
* 5. Aug. 1824 † 10 Novbr. 1896
Den 28. maj bliver han begravet på Gjellerup kirkegård ved siden af sin kone. På deres gravsted bliver rejst en sortgrå granitsten. På stenens polerede front står med indhuggede bogstaver:


Hans barnebarn, Jens Okkels Birk beretter følgende om ulykkestilfældet i SL53:

Jens Okkels afgik ved Døden i 1886 ved et Ulykkestilfælde. Det kan synes underligt, at en saa rolig og besindig Mand skulle finde Døden paa den Maade. Selv om han var blevet Aftægtsmand, havde han sin Færden paa Gaarden (Karls), hvor han hjalp til med det Arbejde, som laa bedst for ham, og det var i Almindelighed pasning af Kreaturer. Men den 24. Maj 1886 blev det bestemt, at han skulle køre til Mølle i Herning med et Læs Korn til Formaling. Sønnen Karl lagde nok Mærke til, da han kørte hjemmefra, at Hestene var noget urolige, men han har nok ment, at Faderens Besindighed ville være i stand til at ordne den Sag. Det gik ogsaa altsammen godt nok til Mølle, men med en Ventetid der var de unge Heste blevet endnu mere urolige, og da det fra Møllen og til Hovedgaden gaar en del ned ad Bakke, tog Hestene Magten fra Kusken, og i Svinget ind paa Hovedgaden trak Hestene ham foran af Vognen, og samtidig slog den ene Hest bagud og ramte ham i Hovedet med Døden til Følge. Da Folk kom til aandede han svagt, men han døde umiddelbart efter.
Det gjorde et dybt Indtryk paa os alle, og maaske især paa mig, der i flere Aar havde færdedes med ham i Mark og i Stald, da Dødsbudskabet hen imod Aften blev os bragt. Ingen havde ventet, at Døden skulle komme til ham paa den Maade.

Det tragiske trafikuheld gav anledning til denne notits i Herning Folkeblad maj 1886.

Dødsulykke
Jens Okkels fra Birk blev i gaar Eftermiddag dræbt ved en Løbskkørsel. Han havde været til Mølle i Herning, og paa Hjemvejen fra Møllen og her ned til Byen løb Hestene løbsk ned ad Bakken, og den gamle Mand, der var 70 Aar gammel, blev kastet af Vognen og slæbt bag efter Hestene. Han blev herved saa lemlæstet, at Døden kort efterpaafulgte. Hestene løb over og ødelagde en Ligkiste og to Trækvogne, der stod ved Snedker Thomsens Ejendom, og løb til sidst fast i en Tørvestak.

1 Brevene er endnu bevarede. Ellen Olsen-Okkels har maskinskrevet en del af dem. Hele materialet var i 1997 opbevaret hos Bengt Tue Mønnike i Strandby.
2 Lund marked blev afholdt sidste gang i 1876.
3 Gift med Lars Martinus storesøster Zidsel Okkels Jensen.
4 Kjettel = kirtel
5 Uddannet lærer. Grundlægger af Hammerum højskole, Vejle amt Folkeblad og Herning Folkeblad. Rigsdagsmand.
Jens Jensen (Okkels) 1818 - 1886





 
Jensen, Jens (Okkels) (I48)
 
492 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jeppesen, Jens (I1605)
 
493 Jens Mathias ejede Trebjerre indtil sin død. TH mener, at han var kendt som en dygtig og udadvendt mand. Han havde siddet i sognerådet i Hvirring og havde hjemtaget mange præmier på de lokale dyrskuer.

Ane var Jens Mathias's 3. hustru og han medbragte 2 børn (Katrine og Søren) fra sine tidligere ægteskaber. 
Sørensen, Jens Mathias Jakob (I747)
 
494 Jens Okkels fik sin uddannelse på følgende måde:

Et år hos farbroderen Jens Birk og et år hos sognefoged Marinus Pedersen, Hammerum, og tillige et år på Lillebjerre i Åle Sogn. Vinteren 1905-06 på Frederiksborg Højskole og 1906-07 på Ladelund Landbrugsskole. Var derefter hos forældrene indtil 1. april 1913, da han overtog forpagtningen af Rind Præstegård. Forpagtningen gjaldt i 9 år, men allerede i efteråret 1921 købte han gården Birk Vestergård i Gellerup Sogn, som han endnu er ejer af.

Han er en dygtig landmand og er meget interesseret i både åndelige og materielle spørgsmål, og sammen med sin hustru har han dannet et godt hjem for en stor børneflok. Slægt, venner og kendinge er velsete i hjemmet og nyder altid godt af ægteparrets gæstfrihed og ikke mindst af hustruens venlige sindelag og gode mad. De er medlemmer af Gellerup Valgmenighed.

(Jens Okkels Birk). 
Okkels, Jens (I499)
 
495 Jens overtager sin hustrus fødegård, Over Amtrup. Erichsen, Jens (I2435)
 
496 Jens V. Olsens hjemmeside Kilde (S17)
 
497 Jens Viby var oprindeligt tømrermester og var fra 1908 bosat i Brædstrup. Her drev han en større tømmerhandel, som han gik konkurs med i 30'erne. Hans 2 svogre, brødrene Henrik Hansen (der var gift med søsteren Ane) og Jens Hansen (der var gift med en søster til hans kone Stinne) havde kautioneret og led et ikke ubetydeligt tab, som naturligt forstærkede depressionsstemningen. Tabet gjorde dog ikke større skår i familiesammenholdet, end at Therkel Hansen som nyetableret landmand mente at kunne afse en julegave på 100 kr. til Jens og Stinne Viby. TH fortsatte med at give familien 100 kr. hvert år indtil Stinnes død i 1979.

Jens Viby var en stærk tilhænger af Det Radikale Venstre. Dette gav sig bl.a. udslag i, at datterenTinne trods sit store ønske ikke måtte blive spejder. En spejder skulle jo bære uniform.

Jens Viby blev i 1933 kæmner i Brædstrup - en stilling, som svigersønnen Tonny Viby Mogensen senere overtog. 
Petersen, Jens Viby (I753)
 
498 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Poulsen, Johannes (I24)
 
499 Johannes Okkels er uddannet ved landbruget. Var på Frederiksborg Højskole 1944-45. Overtog sammen med sin bror Arne St. Hjøllund, Arnborg Sogn den 9.07.1948. Gården er på 190 tdr. land. Okkels, Johannes (I534)
 
500 John Okkels Madsen, e-mails 6/9 og 11/9 2000 Kilde (S15)
 

      1 2 Næste»