Udskriv Tilføj bogmærke

Notater


Match 501 til 802 fra 802

      «Forrige 1 2

 #   Notater   Knyttet til 
501 Jørgen Jensen var gårdejer og sognefoged samt dannebrogsmand i Uldum sogn og blev før sin død udnævnt til kammerråd.
Jørgen Jensen overtog Fødegården i Uldum 1809 efter sin Moder Ane Sørensdatter og Skødet for denne Handel er indført i Nørvang Skøde- og Pantebog, No. 6, Side 187-188 og lyder som følger:

Jeg underskrevne Ane Sørensdatter, Enke efter afdøde Gaarmand Jens Jørgensen i Uldum, kjender og hermed vitterliggjør at have solgt til min kære Søn Jørgen Jensen den mig tilhørende Gaard i Uldum By, der staar for Hartkorn Ager og Eng 3 Tdr. 5 Skp. med Bygninger og Besætning, Ind- og Udbo samt al Gaarden tilhørende Herlighed og Rettighed i By og Mark i alle Maader, som jeg den selv har ejet ifølge Skøde til min salig Mand af Dato 25. Juni 1799. Og da bemeldte min Søn Jørgen Jensen nu derfor haver betalt mig den acorderede Købesum 500 Rigsdaler saa tilstaar jeg herved for mig og mine Arvinger ingen videre Ret eller Rettighed at have udi bemeldte Gaard og dens Tilligende, men samme, saaledes som det forefindes, skal tilhøre bemeldte Jørgen Jensen og hans Arvinger.

Gaarden er nu brandforsikret, og den maa ikke sælges til nogen Hovedgaards Complettering eller som Hovningssted anses [ikke gøre Hoveri]. Iøvrigt bliver det min Pligt at hjemle ham det solgte og for Vanhjemmel holde ham skadesløs.

Uldum, den 30. April 1809

Ved en Slægtsfest den 25. juli 1948 blev der givet et Billede af Slægtens Stamfædre, dette gengives her:


Lillekongen i Uldum og hans Hustru
I anledning af Slægtsfesten i Uldum Søndag den 25. Juli 1948 opridses her enkelte Træk af Stamforældrenes Liv i den Hensigt at give et Billede af deres Liv og Personligheder, der hævede sig op over det almindelige.
Hvi gemmer Du Støvet i Kiste,
Hvi rister Du Navnet i Steen,
Naar ikke i Troen Du vidste,
at Vaagne skal Slumrende Been.
Verset er indhugget i en Gravsten på Uldum Kirkegaard, rejst over "Lillekongen af Uldum", Jørgen Jensen og hans Hustru, Karen Mortensdatter. På Stenen staar deres Navne, Fødsels- og Dødsdata: "Jørgen Jensen f. i Uldum 1778, død 1866 - Karen Mortensdatter f. i Uldum 1780, død 1865".
Tilnavnet "Lillekonge af Uldum" fortæller, at Jørgen Jensen spillede en Rolle lidt ud over det almindelige paa Egnen. Titlen var næsten officielt anerkendt. Amtmanden brugte den på Brevene til Jørgen Jensen, han skrev på Konvolutten: "Sognefoged, Lægsdmand, Snefoged, Brandfoged, Kammerraad, Dannebrogsmand - Lillekonge i Uldum".
De faa skriftlige Kilder suppleret med mundtlig Overlevering giver Billedet af en begavet Personlighed, en tillidvækkende, karakterfast Mand med egne Meninger og Mod til at hævde dem. Humør og Livsglæde ejede han ogsaa. Paa dette Punkt synes han at have været forskellig fra sin Hustru. Karen Mortensdatter var Natur mere alvorlig, hun havde et strengere Livssyn og kunde blive heftig, hvis noget gik hende på tværs. - Forstandsmæssigt stod hun ikke tilbage. Jørgen Jensen erkendte det. Kun hende regnede han for sin jævnbyrdige i Viljestyrke og Begavelse, fortælles det.
Begge maa have været klar over før
Brylluppet, at de var forskellige i Livsopfattelse. I hvert Fald aftalte de paa Bryllupdagen, at de vilde respektere hinandens Meninger. Det har dog ikke altid været lige let for Karen med det heftige Sind.
Det berettes, at Jørgen Jensen havde en udviklet musikalsk Sans og Violinspil var ham til stor Fornøjelse. Det kunde hænde, at han spillede til Dans ved Liegstouw-Aftener, og det syntes Karen ikke om. En Dag knækkede hun hans Violinbue. "Det skulde du ikke have gjort, Karen", sagde Jørgen stille. Mere blev der ikke sagt, men Karen glemte ikke Hændelsen. Ved en senere Lejlighed sagde hun: "Han holdt aftalen, jeg ikke!".
Hændelsen kan ikke tages som udtryk for, at Jørgen Jensen ikke var religiøs. Han Religiøsitet var blot af en anden Art, mindre vækkelsesbetonet end Karens. Men han samlede dog sine Husfolk til Andagt, og i det rent ydre havde han nær Tilknytning til Kirken som Kirkesanger. Naar han i de senere Aar traadte ind i Menighedens Forsamling, var der noget patriarkalsk over hans Skikkelse. Naar der skulde ofres paa Alteret, var det en stiltiende Overenskomst, at Jørgen Jensen skulde gaa først.
Et Forældrepar fra Nabolaget henvendte sig til ham, fordi deres Barn syntes at være Døden nær, og de gerne vilde havde det hjemmedøbt. Jørgen Jensen lod gaa Bud efter Præsten, men denne kom ikke, og saa døbte Kirkesangeren selv Barnet, der imidlertid ikke døde. Præsten bebrejdede ham senere den selvraadige Handling.
- Det havde jo ikke været nødvendigt, eftersom Barnet ikke døde, mente han. "Saa havde det Dennemand ogsaa været for sent", sagde Jørgen, og dermed var den Sag ude af Verden.
Karens tunge Sind og hendes Opdragelse i det fromme Hjem i Uldum Kro, som hendes Forældre ejede, førte hende ind i den religiøse Vækkelse, der kom til udtryk i de gudelige Forsamlinger. - De stærke Jyders Samfund er en Udløber af denne Vækkelse. Hendes Indstilling gav sig naturligvis ogsaa til Kende i Hjemmet, og de fem Børn blev opdraget til Arbejdsomhed og Gudsfrygt.
Et Træk, der giver Billedet af Karen et Solstrejf, er hendes store Gavmildhed. Den var en saa fremtrædende Egenskab hos hende, at man engang bebrejdede hende det. Det blev sagt til hende, at hun burde tænke på sine Børns Fremtid. Hun svarede: "Ved at hjælpe andre sætter jeg på Rente til mine Børn!". En usædvanlig Livsvisdom indeholdes i dette stilfærdige Svar.
Jørgen Jensen arvede sin Faders Gaard i Uldum. Den havde i mange Led været i Slægtens Eje forud. I Udflyttertiden opførtes en ny Gaard udenfor Byen, og her flyttede Jørgen Jensen og Karen ud. - Den er endnu i deres Efterkommeres Eje. En Rest af den gamle Gaard i Uldum By er endnu tilbage.
De havde seks Børn, der alle var velbegavede, og som kom til at indtage fremtrædende Pladser i Samfundet. Det var Jens, Jesper, Morten, Markus, Søren og Marie Jørgensen. 
Jensen, Jørgen (I669)
 
502 Jørgen Okkels Nielsen, e-mail 14.09.00 Kilde (S34)
 
503 Jørgen Riis Johansen, e-mail 17.09.00 Kilde (S11)
 
504 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Mogensen, Jørgen Viby (I761)
 
505 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Petersen, Lis Okkels (I1346)
 
506 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Armyrantis, Tatiani Irini (I1314)
 
507 Karen Jensens forslægt - 9 generationer tilbage - er beskrevet på Jens Raunkjær Graungårds hjemmeside under adressen: http://www.danbbs.dk/~jensg/slaegt/surnames.htm Jensen, Karen (I2847)
 
508 Karen Okkels, Allinge, Bornholm Kilde (S23)
 
509 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nielsen, Kirsten Birgit Buur (I27)
 
510 Kirsten er født på Meldgård som datter af gårdfæster og senere selvejergårdmand Niels Christensen.

Ved dåben bliver hun båret af Niels Larsens hustru i Birch. Fadderne er Kield Hosekræmmer i Birch, Mads Schouhuus, Christen Simmelkiærs hustru samme sted, Andreas Huusdatter samme sted og Christen Vestergaards hustru i Giellerup. Kirsten, der er opkaldt efter sin mormor, har to søskende.

Konfirmeret 23. april 1786 i Gjellerup Kirke.

Ifølge folketællingen 1801 bor Kirsten og Peder i Birk sammen med deres 3 børn, to tjenestefolk og hendes far, Niels Christensen (60 år), som er på aftægt.

Kirsten Nielsdatter dør efter 7 års ægteskab - kun 33 år gammel - efter at hun har født sit 4. barn.

Vurdering af boet bliver afholdt den 18. maj 1802. Her oplyses, at der påhviler gården aftægt til afdødes far Niels Christensen. Vurderingen bliver ialt 1887 rdlr., og gælden er 382 rdlr. Der bliver herved 1498 rdlr. til deling, hvoraf enkemanden tilkommer 749 rdlr., sønnen Rasmus 299 rdlr. og 4 mark og hver af de 3 døtre 149 rdlr og 5 mark. Børnenes arvelodder bliver stående i gården, og der bliver udstedt pantebrev. Enkemanden får herefter overladt boet.

Skiftet afholdes den 12. august, og indføres i Ringkøbing amts skifteprotokol IX. fol. 44 nr. 12. Heri nævnes børnene: Ellen 6 år, Margrethe 4 år, Rasmus 2 år og Ane Kirstine 1/4 år. Formynder for børnene bliver deres morfar Niels Christensen og morbror Christen Meldgård, begge fra Birk. 
Nielsdatter, Kirsten (I855)
 
511 Kirstens far Oluf Christensen dør, da hun er 15 år gammel, og hun får da sin morbror Anders Madsen (Fejerskov) til værge. Han bliver senere gift med den ene af Kirstens 2 søstre. Kirstens lod ved skiftet bliver 19 Rdl. og 3 Mk.

Iflg. PI43 er navnet Kirsten Vollesdatter. 
Olufsdatter, Kirsten (I869)
 
512 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Larsen, Niels (I2317)
 
513 Knud bliver fæster på Kølbæk i Sunds sogn. Gården, som tilhører Herningsholm, ligger ved Storå nord for Herning. Den nævnes første gang 1579: ....en jordegen bondegaard kaldet Kiergaard, 1 øde byggested, som ligger til samme gård og kaldes Kølbæk. Kølbæk var en dobbeltgård. 1683 havde den dog kun én fæster, nemlig Oluf Jensen. I Herningsholm gods jordebog kaldes fæsteren på Kølbæk1, Christen Sørensen, i forbindelse med et skøde, der er dateret den 2. december 1704. Gårdens hartkorn er da på 2 tdr. 2 skp. 1 fjdk. Det ser ud til, at Knud (Kølbæk) Christensen fra Skinderholm har fæstet den ledige part af gården omkring 1706, og her sidder han til sin død, hvorefter hans søn, Peder (Kølbech) Knudsen, overtager den.


1 Navnet Kølbæk i Sunds sogn skal komme af Kulbæk; ...da folk i sognet ved endnu at sige, at sognets smed har boet her, som ventelig kan han selv have brændt de kull, han smiddede vid. (præsteindberetning fra 1638). Af samme præsteindberetning fremgår, at gården da atter er beboet. 
Christensen, Knud (Kølbech) (I1573)
 
514 Knud Okkels Jensen og Poul Jensen 9.09.00 Kilde (S32)
 
515 Konfirmation og død er ikke fundet. Jensen, Niels (I2457)
 
516 Konfirmation og død er ikke fundet. Jensdatter, Anne Marie (I2459)
 
517 Konfirmeret 11. april 1847 i Snejbjerg Kirke. Nielsdatter, Inger Marie (I2261)
 
518 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Ejersbo, Lis (I2205)
 
519 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Thomsen, Hanne Riber (I2223)
 
520 Konfirmeret 13. april 1747 i Rind Kirke. Christensen, Anders (Orneborg) (I1746)
 
521 Konfirmeret 13. april 1817 i Gjellerup Kirke. Christensdatter, Mette (I2257)
 
522 Konfirmeret 14. april 1833 i Snejbjerg Kirke. Jensen, Dines (I2429)
 
523 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Rønnebech, Erik Flemming (I2180)
 
524 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Strebel, Ditte (I2206)
 
525 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nielsen, Hans (I2194)
 
526 Konfirmeret 16. april 1871 i Snejbjerg Kirke. Navneændring til Jens Nielsen Kølbech. Nielsen, Jens Kølbeck (I2268)
 
527 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Pedersen, Bodil Laura (I2167)
 
528 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Rønnebech, Søren (I2182)
 
529 Konfirmeret 1778 i Rind Kirke. Frandsdatter, Maren (I2536)
 
530 Konfirmeret 1783 i Rind Kirke. 1787 har han overtaget fæstet af Fjederholt Vestergaard efter sin far. Efter han bliver gift 1791 flytter han til Store Langelund i Gjellerup Sogn, hvor hans søn bliver født, og hans mor dør 1802. Herefter bliver han tjenestekarl i Egtved Præstegaard. Olufsen, Anders (I2252)
 
531 Konfirmeret 1791 i Rind Kirke. Frandsdatter, Anne Catrin (I2538)
 
532 Konfirmeret 1794 i Rind Kirke. Olufsdatter, Maren (I1625)
 
533 Konfirmeret 1795 i Rind Kirke. Af Svendlund i Rind Sogn, da hun bliver gift.
Margrethe dør som 30-årig i 1811. Der blev afholdt skifte efter hende den 5. marts 1811. Dette er indført i Hammerum Herreds Skifteprotokol 1805-12, Fol. 206-07.
I skiftet nævnes børnene: Niels (6 år), Jens (5 år) og Mikkel (2 år). Formynder for børnene blev deres mors stedfar, Mikkel Nielsen i Svendlund.
Af besætning var der 2 heste, 1 par stude, 5 køer og 8 ungnød, 20 får og 1 svin = 736 Rdlr.
Gårdens hartkonrn var 4 Tdr., 1 Skp., 2 Fjdk., 1 Alb. = 1800 Rdlr., hvorved der er taget hensyn til den betydelige aftægt, der påhvilte gården til forrige ejer, Niels Christensen efter tinglæst kontrakt af 1. juni 1795.
Der blev til deling 1191 Rdlr., deraf fik enkemanden halvdelen 595,5 Rdlr. Peder Rasmussen erklærede, at hver af de 3 sønner skulle have 200 Rdlr. i mødrene arve, som han ville stille sikkerhed for. Han forbandt sig til at opdrage børnene og forsyne dem med føde. 
Jensdatter, Margrethe (Breining) (I858)
 
534 Konfirmeret 18. april 1819 i Gjellerup Kirke. Christensdatter, Ane Marie (I2296)
 
535 Konfirmeret 1855 i Rind Kirke. Frandsen, Erich Okkels (I2131)
 
536 Konfirmeret 1870 i Gjellerup Kirke. Pedersen, Peder Okkels (I2134)
 
537 Konfirmeret 1875 i Gjellerup Kirke. Pedersen, Christian (I2137)
 
538 Konfirmeret 19. april 1846 i Snejbjerg Kirke. Jensdatter, Sidsel (I2431)
 
539 Konfirmeret 19. april 1857 i Snejbjerg Kirke. Jensen, Maren Medum (I2434)
 
540 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Horsbøl, Frede (I2218)
 
541 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Strebel, Svend (I2196)
 
542 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Riber, Else (I2215)
 
543 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Riber, Birthe (I2216)
 
544 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Horsbøl, Karin (I2219)
 
545 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Horsbøl, Ole Riber (I2220)
 
546 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Strebel, Christian (I2207)
 
547 Konfirmeret 2. april 1837 i Snejbjerg Kirke. Jensen, Johan Christian (I2430)
 
548 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Mahler, Connie (I2171)
 
549 Konfirmeret 2. oktober 1921 i Ølgod Kirke. Pedersen, Karen Kirstine (I2160)
 
550 Konfirmeret 21. april 1816 i Gjellerup Kirke. Pedersen, Rasmus (I1640)
 
551 Konfirmeret 21. april 1816 i Gjellerup Kirke. Pedersdatter, Anne Kirstine (I1641)
 
552 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Pedersen, Krista (I2189)
 
553 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Rønnebech, Karen Kirstine (I2183)
 
554 Konfirmeret 26. april 1829 i Gjellerup Kirke. Pedersdatter, Kirsten (I2528)
 
555 Konfirmeret 26. april 1829 i Gjellerup. Knudsdatter, Kirsten (I1915)
 
556 Konfirmeret 26. april 1829 i Snejbjerg Kirke. Jensen, Mads Medum (I2427)
 
557 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Andersen, Kasper (I2192)
 
558 Konfirmeret 29. april 1821 i Gjellerup Kirke.

Ifølge den aftægtskontrakt, hans svoger Jens (Lundgård) Christensen indgik i 1828 var Niels som 24-årig "i Perioder sindssyg". Sygdommen skulle stamme fra, at han i sine helt unge Aar kom ud at tjene og i denne Tjeneste blev mishandlet og misrøgtet. 
Pedersen, Niels (I859)
 
559 Konfirmeret 29. april 1821 i Gjellerup Kirke. Pedersen, Jens (I860)
 
560 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Andersen, Heidi (I2191)
 
561 Konfirmeret 30. marts 1873 i Tjørring Kirke. Nielsen, Maren Medom (I2269)
 
562 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Henriksen, Bodil Kirstine (I2179)
 
563 Konfirmeret 5. april 1812 i Gjellerup Kirke. Død af tæring. Pedersdatter, Ellen Margrethe (I1911)
 
564 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Strebel, Jørgen Peder (I2197)
 
565 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Rønnebech, Lars (I2181)
 
566 Konfirmeret 6. april 1823 i Gjellerup Kirke. Pedersen, Mikkel (I861)
 
567 Konfirmeret 6. april 1834 i Rind Kirke. Knudsen, Niels (Uglsøe) (I1921)
 
568 Konfirmeret 6. oktober 1867 i Snejbjerg Kirke. Nielsen, Mette (I2267)
 
569 Konfirmeret 7. april 1782 i Gjellerup Kirke. Christensen, Christen (Meldgaard) (I1910)
 
570 Konfirmeret 7. april 1839 i Gjellerup Kirke. Knudsdatter, Karen (I1924)
 
571 Konfirmeret 7. april 1839 i Herning Kirke.

Han overtager gården Volsgård efter sin far.

Ved hans død står der i kirkebogen: Gift, partikuliere i Volsgård, død af blodstyrtning. 
Nielsen, Lars Kristian (I2259)
 
572 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Mahler, Lars (I2170)
 
573 Konfirmeret den 23. april 1876 i Tjørring Kirke. Overtog Volsgård i 1890 og overdrog gården til søn i 1914. Nielsen, Dynes (I2270)
 
574 Konfirmeret den 29. april 1753 i Rind Kirke. Christensdatter, Kiersten (I1748)
 
575 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Lauritzen, Ole (I2186)
 
576 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Bertelsen, Anne-Mette (I2208)
 
577 Konfirmeret i Snejbjerg Kirke den 10. april 1774. Gift med Karen Thomasdatter (født 1765). Efterkommere kan findes i Slægtsbog, Lauritz Thomsen, Dansk slægtsforskning, 1967 (66351). Efterkommere kan ligeledes findes i Thomas Broch-Nielsen BK-database. Jensen, Jørgen (I1560)
 
578 Konfirmeret i Snejbjerg Kirke den 26. april 1778. Jensen, Jens (I1562)
 
579 Konfirmeret i Tjørring Kirke 13. april 1760. Omkring 1775 rejser hun til Amsterdam i Holland. Hun var ugift i 1778. Jensdatter, Maren (I1558)
 
580 Konfirmeret i Tjørring Kirke 18. april 1762. Jensdatter, Anne Marie (I2665)
 
581 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Thomsen, Harald (I2221)
 
582 Konfirmeret i Vildbjerg Kirke på sin 14 års fødselsdag den 7/4 1872, hvor han står som Andreas Jensen af Nygaard.

Fik sammen med Ane 8 børn, hvoraf de 7 er fundet i kirkebøgerne. Det 8. barn har formentlig været dødfødt.

Som fadder til børnene er det kun til Kristine, født i 1887, at farmoderen Kristine Andersen af Timring er nævnt. Ellers er alle faddere fra Skjern, nemlig:









Andreas Jensen startede møbel- og ligkisteforretning i Skjern i 1884. Ved folketællingen i 1890 er der foruden snedkermester Andreas Jensen, hustruen Ane og 3 børn nævnt 1 tjenestepige, 3 snedkersvende og 2 lærlinge, så forretningen blomstrede tilsyneladende.

Ved folketællingen i 1901 var der foruden forældrene og 5 børn nævnt 1 tjenestepige, 1 snedkersvend og 3 lærlinge. Desuden er sønnen Jens Nygård Jensen nævnt som snedkerlærling hos faderen. 
Jensen, Andreas (I2841)
 
583 Købte 1877 gården Lillebjerg i Åle, der var på 86½ tdr. land, og drev denne til sin død, hvorefter hustruen videreførte den, først nogle år med svogeren Niels Thulesen som bestyrer, dernæst i mange år med sønnen Thule som bestyrer, der så 1917 overtog den, hvorefter hun bosattes i Krogen, et hus hun byggede i nærheden af Højvang. Christian Thulesen var formand for Sognerådet og Landboforeningen. Han døde ved en færdselsulykke. Thulesen, Christian (I1038)
 
584 Købte først en gård i Træden, som han solgte. Havde derefter Bjerregård i nogle år, hvorefter han også afhændede denne gård. Har nu en lille nybygget ejendom på Bjerrgårds mark. Jensen, Anders Dahl (I702)
 
585 Købte naboejendommen til sin søsters gård i Hjedding ved Ølgod. Pedersen, Peder (I2143)
 
586 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Okkels, Carl Ole (I2037)
 
587 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Ross, Kristian (I819)
 
588 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Poulsen, Kristine (I1150)
 
589 Kusine til Sigurd Okkels. Jensen, Signe Ravn (I1438)
 
590 Landbrugsuddanet. Faarevejle Højskole 1911-12. Bestyrer af gårde Lindholt i Vedersø i 2½ år. Kom derefter hjem og blev bestyrer for sin mor, til han overtog Vestergaard i Hug i 1918 og drev den, til han døde. I 25 år var han medlem af sognerådet, heraf de 20 som formand. I 1920 indvalgtes han i Menighedsrådet og var i 45 år dets kasserer. Derudover var han vurderingsmand og formand for den lokale venstreforening og for mejeriet. Bjerregaard, Jakob Jensen (I3197)
 
591 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Okkels, Claus Vestergaard (I454)
 
592 Landmand, ejer af Vestergaard fra 1972. Bjerregaard, Marie (I3198)
 
593 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Kristiansen, Poul Gerhard (I1497)
 
594 Lars bliver ved sin dåb båret af sin moster Maren Jensdatter (1813-1880), hustru til Lars Jensen Okkels (1813-1880) på gården Okkels og har formentlig fået navnet Okkels efter sin onkel Lars. Fadder er farbroderen Peter Okkels Nielsen fra Kibæk eller Rørbæk, gårdmand Mads Medom Jensen af Studsgaard og pigen Kirsten Marie Jensen af Studsgaard.

Lars var en efternøler, der blev sat i pleje hos sin farbror, formodentlig Peter Okkels Nielsen. Lars brækkede som 15 årig sit lårben under et ferieophold i Sønderjylland. Bruddet blev sat så dårligt sammen, at han ikke kunne klare arbejdet som gårdmand. Han tog til København og uddannede sig til dyrlæge. Han nedsatte sig i Nykøbing Falster.

Ved hans død bliver han kun benævnt: Lars Okkels, og han har derfor formentlig fået navneændring ca. 1905. Ved kongelig bevilling af 10. juli 1895
er det tilladt ham at føre navnet Okkels som familienavn, så at hans fulde navn for fremtiden bliver Lars Okkels. 
Nielsen, Lars Okkels (I2271)
 
595 Lars Jensen (Okkels) arver fødegården, som ved matrikuleringen 1844 fik matr. nr. 1a med nyt hartkorn 2 tdr. 6 skp. 21/2 alb. 1857 sælger han gården til Jens Christian Møller og bliver dermed den sidste Okkels i Okkelsgård. Den 17. februar 1858 køber Lars istedet den gård i Birk, som Jens Stampe Lambæk senere bliver ejer af. Det drejer sig om afdøde Peder Jepsens ejendom matr. nr. 7 i Birk og Matr. nr. 31 i Gjellerup by ialt 1 td. 6 skp. 1 fjdk. og 11/2 alb. samt en part i Gjellerup sogns konge- og kirke-, korn- og kvægtiende. Købesummen er 5000 rigsdaler rigsmønt.

Ellen Olsen-Okkels (født 1917) beretter:

Så vidt jeg husker fra kortene (og halvfætter Sigurd fra Herning) stødte denne gårds jord op til Margrethelystjordene. Der var uopdyrket hede, som Lars Jensen (Okkels) gav sig til at dyrke op. For dette arbejde fik han Det kongelige Landhusholdningsselskabs sølvbæger. Efter hans død arvede hans nevø, Lars Martinus Okkels Jensen, dette bæger, som han senere har videregivet til sit barnebarn Lars Martinus Okkels.

Lars Jensen (Okkels) blev gift med sin kusine, Maren Jensen fra Over-Amtrup. Ægteskabet var barnløst, så det jordiske gods blev spredt blandt næste generation. Og der var noget at sprede. Lars Jensen (Okkels) var også strømpehandler. 1845 havde han købt 800 kg uld og havde et varelager på 800 par helstrømper, 400 par halvstrømper og 50 par vanter. Missionshuset Bethesda, der stadig ligger ved siden af rådhuset i Herning, er delvis opført for hans penge.

Okkels Birk skriver:

Som et smukt træk bør anføres, at Lars Okkels forærede Jens Birk (Okkels Birks far) 2.000 kr. grundet på Margrethes sygdom og børneflokken. Lars Okkels var en meget betydelig og oplyst mand. Han var én af de førende skikkelser inden for Indre Mission og var med til at bygge Missionshuset i Herning, hvortil han skænkede en betydelig gave.

Lars Jensen (Okkels) har fra før 1840 til 1845 en tjenestekarl, Laurits Lauritsen (født 1815 Gjellerup sogn og død 1898 Haunstrup hede, Snejbjerg sogn) som i 1829 og i 1834 havde tjent hos Lars's bror Dynes i Fjederholt. 25. marts 1845 gifter Laust sig med pige Birthe Katrine Pedersdatter (født 1816). Parrets 3. datter, der tidligt kommer i pleje hos Lars Jensen (Okkels), bliver opkaldt efter Okkels-gården og døbt Maren Okkels Lauritsen (født 28. januar 1850 i Holt, Rind sogn, død 16. november 1905 under et besøg i Kibæk). Plejedatteren gifter sig med Jens Christensen (Overgaard), og mellemnavnet Okkels bliver videregivet i deres efterslægt. Niels Okkels Folkjær hører til denne plejedatters efterslægt.

Parret tager endnu et barn i pleje, Ane Nielsen, født den 20/10 1856. Hun er datter af husmand Niels Jensen i Birk, Gjellerup sogn og hustru Karen Christensdatter. Hun kommer formentlig i pleje i 1866, hvor hun bliver forældreløs. Ved folketællingerne i 1870 og 1880 står hun opført som plejebarn. Ane giver ét af sine børn mellemnavnet Okkels, som bliver stamfar til Okkels Jensen slægten. 
Jensen, Lars (Okkels) (I45)
 
596 Laurids fik som den eneste af Andreas og Ane Jensens børn mellemnavnet Okkels - efter moderens plejefar Lars (Okkels) Jensen.

Han drev i mange år manufakturhandel i Skjern. 
Jensen, Laurids Marius Okkels (I2842)
 
597 Laurits købte Brugsen i Ørre og lavede den om til en købmandshandel. Flyttede til Herning kort før sin død.
Børn: 3 piger og 1 dreng. 
Overgaard, Laurits Kristensen (I2391)
 
598 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Laust (I811)
 
599 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Johansen, Ulla (I1372)
 
600 Læste til teolog i København, men måtte afbryde sine studier, grundet på sygdom (sindssygdom), og opholder sig nu på et sindssygehospital i Århus. Jensen, Knud Dahl (I705)
 
601 Leif Stenderup Jensen Gedcomp Bingo 2002 Kilde (S21)
 
602 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Petersen, Lise (I768)
 
603 Madtz Pedersen (Kølbeck) er antageligt født i Kølbæk, Sunds sogn, Hammerum herred.

Han er opført i matriklen 1688 som fæster af gård nr. 4 i Lund, Gjellerup sogn, Hammerum herred med et hartkorn på 2 tdr. 6 skp. 2 alb. Gården ejes af grosskansler Frederik von Ahlefeldt.

Madtz nævnes endvidere på skiftet efter sin svigersøn Oluf Christensen (Laulund), hvor det fortælles, at han har fået foræret en foret hue.

Madtz Pedersen (Kølbeck) i Lund dør 1725 og bliver begravet nytårsdag 1726. 
Pedersen, Madtz (Kølbeck) (I1658)
 
604 Magdas efternavn er iflg. "A Bjerregaard-Andersen" Andersen, og bryllupsdagen er 04.01.1928. Christensen, Magda (I3199)
 
605 Maren er født ca. 1708 i Ochels som datter af gårdfæster Peder (Ochels).

Hun giftes i 1735 med Erich Erichsen, med hvem hun får 6 børn.

Den 25. september 1742 bærer Erich Ochels hustru barnet ved Jens Hansens søn Michaels dåb.

I 1746 dør Erich og den 10. september 1747 er salig Erich Ochels enke fadder ved Peder Ochels datters dåb i Rind kirke.

I 1748 gifter hun sig 2. gang med Jens Nielsen (også kaldet Jens Ochels), med hvem hun får 1 barn.

December 1765 bor Maren og Jens Nielsen fortsat i Ochels, men den 2. marts 1766 er de tilsyneladende flyttet til Stochildhoved.

I 1779 bliver hun enke for 2. gang.

Hun er ikke fundet i Rind sogn i folketællingen 1787, men hun dør i 1788, hvor hendes alder da er opgivet til 80 år. 
Pedersdatter, Maren (Ochels) (I29)
 
606 Maren er født i Sahl sogn, hvor hun har familie i Hasselholtgaard. Krogh, Maren Christensdatter (I1663)
 
607 Maren er født på Fjederholt Vestergaard i Rind sogn og bliver kaldt Maren Vestergaard. Hun har 10 søskende, hvoraf de 7 dør meget tidligt, samt 2 halvsøskende, som faderen fik uden for ægteskabet.

Deres førstefødte pige, Anne, bliver kun nogle få måneder gammel. Anders bliver kun 1 år og 8 måneder gammel, og også Christian dør tidligt. Desuden dør en søn, hvis navn ikke kendes 3 år gammel.

Ved folketællingen 1787 er Maren og Oluf aftægtsfolk på Fjederholt, Rind sogn hos deres søn Anders (24 år), som på det tidspunkt er ugift. De ugifte døttre, Johane Marie (20 år) og Anne (15 år), bor også hos Anders. I begyndelsen af 1790'erne flytter Anders til Gjellerup sogn. Anledningen er sandsynligvis, at han er blevet gift, i hvert fald får han her døbt en søn. De gamle aftægtsfolk flytter med. 
Andersdatter, Maren (Vestergaard) (I925)
 
608 Maren er kusine til sin mand Lars, idet deres fælles bedsteforældre er Dynes Jensen (1748-1829) og Maren Jensdatter (1752-1835). Jensdatter, Maren (I1780)
 
609 Maren hjemmedøbes og dåben bliver konfirmeret i kirken den 18. juli. Fadderne er Peder Nedergaard og hustru, Søren Jensen fra Burgaarde, Else Jensen og Niels Jensen fra Hovedschov. Rasmusdatter, Maren (I1642)
 
610 Maren Madsdatter er født ca. 1776, idet hun ved ægteskabets indgåelse opgives at være 55 år gammel. Hun var fra Gammel Sig i Rind. Forlovere ved brylluppet var gårdmændene Jens Dynesen, Elmholt og Chresten Jensen, Sig.

Et af Jens Christian Pedersens børnebørn, Jens Christian (Dynes søn), fortæller, at hun blev kaldt Ma'rn Ma'ster. Når han som dreng kom på besøg i Okkels, trak hun den øverste dragkisteskuffe ud og tog kridthuset frem, og da viste drengen, at der ville vanke en fire- eller måske en otteskilling. 
Madsdatter, Maren (I49)
 
611 Margrethe bliver opkaldt efter sin farmor, der var død 4 år før hendes fødsel. Ved dåben bæres hun af Niels Laustsens hustru, og faddere var Knud Vraa, Peder Andersen i Birck, Peder Madsensdatter i Lund, Jørgen Birck hans hustru og Anders Grauersens hustru.

Margrethe er den ældste pige i en søskendeflok på 8.

Hun bliver gift første gang i 1765 med Chresten Jacobsen fra Birk, der dør allerede året efter kun 24 1/2 år gammel. Samme år gifter hun sig anden gang med Niels Christensen, med hvem hun får 3 børn.

Margrethe Graversdatter er fæster af Meldgård indtil 1769, hvor hendes mand Niels overtager fæstet.

Efter 1799 bor hun og Niels på aftægt hos deres datter og svigersøn, Peder Rasmussen. 
Graversdatter, Margrethe (I864)
 
612 Margrethe er næstældste barn i en helsøskendeflok på 4 og opkaldt efter både sin farmor og mormor. Da hun er 6 år, dør hendes mor. Samme år gifter hendes far sig igen, og i dette ægteskab fødes 3 halvbrødre.

Konfirmeret 5. april 1812 i Gjellerup Kirke.

Margrethe bliver viet med Jens Christensen (Lundgård) den 18. oktober 1823 i Gjellerup, og den 5. august året efter får de deres eneste barn, Ane Jensdatter.

Ifølge folketællingen 18. februar 1834 bor Jens Christian Lundgård og hustru Ellen Margrethe Pedersdatter i Birk by sammen med deres 10 år gamle datter Ane, 4 tjenestefolk (22 - 31 år) samt Mette Jensdatter (81 år), der er på aftægt.

Hendes oldebarn, Jens Okkels Birk (1876-1952) fortæller følgende om hende i SL53:

"Saavidt jeg har kunnet forstaa, træffer vi her på en Kvinde, der var noget ud over det almindelige i at ofre sig for andre. Som Faderen var hun høj og tynd, og jeg tænker mig, at hun tillige var køn. Hun arvede i udpræget Grad sin Faders Religiøsitet. Hun var en meget god Kvinde, som besøgte syge og hjalp til ved Barnefødsler. Hun sang godt, og hun sang gerne, og det var hendes Lyst, når hun havde sagt God Nat til Folkene på Gaarden, da at sidde ved Bilæggerovnen og samtidig synge Salmer. Det er mig fortalt, at Margrethe arvede Gaarden, fordi hun havde en sindssyg Broder (halvbror), der ikke kunne passes af andre end hende.

Broderens sygdom skulle stamme fra, at han i sine helt unge Aar kom ud at tjene og i denne Tjeneste blev mishandlet og misrøgtet. Det var hendes Ønske, at han måtte dø før hende. Det skete, idet hun overlevede ham i 2 Aar. Hun døde af apopleksi (slagtilfælde) i 1858. Det kunde Jens Birk huske." 
Pedersdatter, Margrethe (I857)
 
613 Margrethe var i en kort periode bosat i København. Hun blev gift med Ejner Petersen, der var fra Fyn. Ejner emmigrerede til USA i en alder af 19 år. På det tidspunkt var Margrethe gravid med Anna. Da Anna var ½ år gammel, havde Ejner tjent penge nok til en billet til Margrethe og datteren.

I 1916, hvilket vel er 6-8 år efter, at hun var flyttet til USA, skrev hun følgende brev til sin søster Ane og svoger Henrik i Trebjerre. Som afsender på brevet står "Mrs. Harry Petersen, Route 3, Riceville, Iowa":

Riceville Nov. 20 1916

Kære Søster og Svoger

Ja, så nærmer sig nu atter den kære Jul. Det er nu et Aar siden, jeg hørte fra Eder. Har I faaet nogle af mine Breve, jeg har sendt Eder? Jeg har skrevet flere Gange baade til Eder Broder Jens og Fader, men først nu for kort Tid siden har jeg faaet Brev fra Fader. Han gaar nok fremdeles ene. Er der ikke noget, vi kan gøre for ham. Jeg synes ikke, det er rigtig, han skal gaa helt ene. Vi vil gerne hjelpe til med at betale en Husholderske, hvis kan kunde faa en, som kunde passe. Jeg vilde ønske, vi var lidt nærmere. Herovre kan vi jo ikke gøre ham meget godt. Jeg tænker lidt paa ham gamle Fader, som gaar saa ene. Det maa være kedeligt for ham mange Gange. Han skriver, om vi ikke kunde komme hjem og bo hos ham. Det er jo godt nok, men hvad skulde vi leve af der. Hvis ikke man har Penge nok at leve af. Der er jo for lidt Land for os at arbejde med, for ellers kunde vi maaske nok finde os i at bo der, men der vilde jo blive stor bekostning baade på Hus og andet, om vi skulde bo der. Ejner taler om, at jeg kunde gaa hjem og se ham og være hos ham for nogle Måneder, men jeg synes ikke rigtig om at gaa hjem uden ham, og han kan ikke gaa foreløbig. Han tjener gode Penge, saa det vilde jo være meningsløs at gaa fra det - maaske om et Par Aar, men det er jo længe at vente.

Ejner har nylig begyndt et stort stykke arbejde ved Iowa Falls, som vil tage ham et Aar at gøre færdig. Han har 30-35 Mænd i Arbejde for Tiden. Vi har faaet Automobil i Sommer - saa havde vi ikke haft det store Vand at gaa over, havde vi nok kommen og besøgt Eder. Af Nyheder kan jeg fortælle Eder, at vi har faaet en lille Pige (Nr. 3). Jeg laa på Hospitalet og var hjemmefra i 6 Uger og blev syg igen, efter jeg kom hjem og laa i Sengen for 2-3 uger, men er nu bedre og gør selv mit Arbejde. Jeg havde tænkt, I skulde have haft et Billede af Pigerne nu til Jul, men det bliver jo for sent, saa de kommer senere.

Hvordan lever I - ja Eders Børn bliver jo ogsaa store - nu må Jacob vel blive 8 Aar til Foraar. Ja Tiden gaar hurtig. Gør nu alvor af at skrive til mig, når I har faaet mit Brev, og lad os se at være lidt mere flink til at skrive til hinanden. I tjener jer vel rige under Krigen. Der er jo ualmindelige gode Priser på alle Farm-produkter, men alt er jo dyrt ogsaa, som I må købe - saa det er maaske knapt saa glimrende, som det seer ud til.

Modtag nu ønsket om en glædelig Jul og godt Nytaar. Vil I ikke sørge for, der bliver taget et Fotografi efter det, som Fader har af vort Hjem fra København. Jeg skal siden sende Adressen, den skal sendes til. Der er en Karl hjemme i Danmark i Vinter, og han vil tage det med hertil. Han kommer hertil igen til Foraaret.

Mange kærlige hilsner sendes Eder alle fra

Ejner og Margrethe samt Børnene.

Efterskrift:
Ja Ester vilde absolut skrive til lille Kathrine. Hvor gammel er hun. Hun er al Tid utilfreds med, at Anna faar Kort fra Danmark til hendes fødselsdag og hun ingen faar. Ja i Aar fik Anna heller ingen. Fik I brev og Kort fra mig til den 16. April. 
Petersen, Margrethe (I755)
 
614 Marius havde en gård i Hug fra 1924 til 1928. Var derefter arbejdsmand i Tim og sidst mælkehandler i Ulfborg. Vestergaard, Marius Knudsen (I3184)
 
615 Markus sejlede med Oslobåden i 12 år og fandt der en norsk kahytsjomfru, som han senere giftede sig med. Bosatte sig senere i Oslo og etablerede her en større renovationsforretning. På et tidspunkt havde han 80 hestetrukne renovationsvogne kørende i Oslo. Senere gik han ind i elektricitetsbranchen, som var noget længere fremme i Norge p.g.a. den billige vandkraftsproducerede strøm. Han opbyggede en større el-installationsforretning, som senere blev overtaget af sønnen Ingolf.

Til sine 2 ældste døtre byggede Markus et 2-families træhus, hvori Ellen og Bergliot boede dør om dør i mange år.

Som de første af Markus's danske familie besøgte Jakob & Ella og Therkel & Anna Norge i 1947. Markus og flere af hans børn havde været aktive i modstandsbevægelsen, og TH husker, at Norge i det hele taget var betydeligt mere mærket af krigen end Danmark.

I 1916 skrev Markus følgende brev til sin far, Therkel Anton:

Kristiania, den 7-12-1916

Kjære Fader

Har ventet efter at høre fra Dig. Jeg sendte for en maaned siden Kr. 50 til Dig, men har endnu ikke hørt, om Du har modtaget dem. Vær så snil at skrive et par Ord derom.

Vi har det ellers alle godt. Har haft en meget mild Vinter - næsten ingen Kuldegrader, men nu må det vel snart komme, tænker jeg. Hvorledes er det med Dig. Har du det ogsaa godt. Der er saa længe imellem, jeg hører fra Dig. Kan du ikke gjøre alvor av at komme en tur til os nu i Julen. Jeg synes, at dette maatte være interessant for Dig at komme en tur til Norge, og som før sagt, skal jeg betale alle udgifterne for Dig - så vi venter Dig til Julen.

Skal hilse fra Ellen og Goffe (??). Ellen taler ofte om at rejse til Jylland igen, men Ingolf siger, at næste gang er det hans tur til at være med. De gaar nu begge i Skolen om dagen og jo snart voksen, men saa har vi da den mindste - hun har snart begyndt at snakke. Vi bor fremdeles oppe på Højden, og nu faar vi Sporvogn omtrent lige til døren. Hidtil har vi maattet bruge Jernbanen og efterpaa gaa op ad Fjeldet, og den er omtrent så brat som en almindelig Hustag, så det har været forfærdeligt tungt men sundt og godt, naar vi først var kommet derop, og da bliver det bliver det prægtig. Jeg maa jo til Byen hver dag - har kontor i Byen, og der maa jeg være fra 10-2 om dagen. Jeg har jo flere Eiendomme at bestyre, og jeg har netop solgt 3 stykker. Jeg er jo som Du ved sammen med flere om nogle Eiendomme, og vi sælger og kjøber ret som det er. Sig til Holger Skjelborg, om han har lyst at komme herop, for her er arbejde nok at faa. Nu til slut sender jeg Dig mange hilsner fra os alle.

Hilsen Markus

2 år senere sendte han dette brev til sin søster Ane og svoger Henrik i Trebjerre. Brevet er skrevet på virksomhedens brevpapir, som bar følgende logo:

OSLO RENOVATION

PETERSEN & LYNNE

AGENTUR & COMMISSION

OMSÆTNING AV FASTE EIENDOMME

Kristiania den 30-8 1918

Kjære Svoger og Søster

Mange Tak for sidst. Vi kom da godt hjem igen. Jenny er nu nogenlunde bra igen, men det var nok ikke den sygdom, som Doktoren i Brædstrup sagde. Hendes ene Nyre er løs, og hun bruger nu en slags mavebælte til at holde Nyren oppe, og da har hun ikke nogen større smerter.

Jeg kan fortælle Jer, at jeg har kjøbt en Landeiendom med ca. 70 td. land Jord og 200 td. land Skov. Den ligger ca. 1 times reise fra Kristiania, og det er meningen, at vi skal reise derud og bosætte os der, og da vilde jeg gjerne, om Ikke I kunde skaffe os en flink pige, for her er ikke nogen at faa. Vi har jo en, men hun har aldrig været på landet før, saa hende er der ikke stort hjælp at faa av. Vi skal ikke holde besætning - bare én a 2 køer til egen brug, saa det skulde blive nok saa let en plads, og den pige, vi har, skal ogsaa være med. I faar forsøge, om I kan faa fat i én til os. Vi behøver hende ikke før den 1ste November. Skriv til os, om I tror, det kan lade sig gjøre. Vi vilde
helst fæste hende for hele Aaret.

Jenny beder mig hilse Eder. Hun har ventet at faa svar paa Brevet sit, som hun skrev til Eder for et par Maaneder siden, og Børnenen beder mig hilse. Ellen spørger, om ikke Therkel han kommer og besøger hende. Hun husker bedst ham. Ja, I faar komme og lære mig at drive landbrug, for dette har jeg vel snart glemt (??). Nu til Sommeren faar I tage en tur herop. I kan følges ad baade I og Jens Viby, og da skal vi have det morsomt.

Nu til en kjærlig hilsen til Eder alle fra
Markus 
Petersen, Markus (I754)
 
616 Martin og Holger Okkels Kilde (S30)
 
617 Med sin første mand Peder (Okkels) Jensen får hun 3 børn, som alle får navnet Okkels. Det er dog kun datteren Zidsel, der bærer Okkels-navnet videre - og kun 1 generation.

Efter at hendes første mand dør, gifter hun sig med hans fætter Peder Erichsen fra Overgaard i Øster Høgild. I dette ægteskab får hun 4 døtre og en søn. Ingen af disse 5 børn får navnet Okkels, men datteren Ane Marie gifter sig med Peter Okkels Nielsen, der er i øvrigt er en søn af Anes halvbror, Niels (Søbye) Christensen, og de bærer Okkels-navnet videre til vore dage. 
Larsdatter, Ane (I1550)
 
618 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Skibsted, Karen (I832)
 
619 Mette bliver konfirmeret 1749 i Rind kirke.

Den 28. september 1759 bliver Michel Ludstrup i Lind gift i Rind kirke med Mette Westergaard i Fæderholt.

Da parrets første fødte barn bliver døbt den 28. september 1760 i Rind kirke bærer Oluf Fæderholts kone barnet, og fadderne er Anders Vestergaard og søn, Niels Olufsen, Ane Holte og Dorthe Ludstrup.

Efterkommere findes i En slægt Krøjgaard fra Gjellerup sogn, Nordisk slægtsforskning ApS, 1988. 
Andersdatter, Mette (Vestergaard) (I1633)
 
620 Navneændring 1906 til: Ane Marie Krogstrup. Jensen, Anne Marie (I2438)
 
621 Navneændring 29. januar 1906 til Maren Okkels Christensen Overgaard. Parret boede i Herning, hvor de ejede en mølle. Christensen, Maren Okkels (I2396)
 
622 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Halvorsen, Iben Hagelund (I2788)
 
623 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Mønnike, Sigrun Tove (I1309)
 
624 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hald, Morten Aachmann (I1311)
 
625 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Christiansen, Lars Dræby (I1957)
 
626 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Okkels, Kirsten Søltoft (I458)
 
627 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Olofsson, Lone Kramhøft (I1390)
 
628 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nissen, Majken Shirian (I1428)
 
629 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Poulsen, Inger Marie Bloch (I2283)
 
630 Navneforandring 2-11-1893 fra Ceciliane M.O. Jensen til Cecilie Ane M.O. Birk.

Sigurds søster, Anna Kristoffersen er gift med Cecilianes bror, Jens Peder Christian Okkels Birk. 
Jensen, Ceciliane Margrethe Okkels (I61)
 
631 Navneforandring 2-11-1893 fra Jensen til Birk.

Faddere ved dåben var moderen, folketingsmand P. Nielsen og hustru i Hammerum, gårdmand Jens Okkels Jensen og hustru i Birk. Forblev ugift. Var bosat i Hammerum. 
Jensen, Peder Okkels (I60)
 
632 Navneforandring 2-11-1893 fra Jensen til Birk.

Jens Peder bliver gift med Anna Kristoffersen, der er søster til Sigurd Kristoffersen, der gifter sig med Jens Peders søster Ceciliane. 
Jensen, Jens Peder Christian Okkels (I58)
 
633 Navneforandring 2-11-1893 fra Jensen til Birk.

SL53, s 199: Gift den 4. November 19911 med Johanne Pedersen, hvis tvillingesøster Margrethe Pedersen samme dag blev gift med Ole Krogslund Olesen. 
Jensen, Martin Okkels (I63)
 
634 Navnet på Christen Busks første hustru kendes ikke, men muligvis hed hun Sophie Heinrichsdatter og var en bror til Niels Heinrichsen i Nye Mølle. navn, Ukendt (I2605)
 
635 Nævnt som fadder i 1717 efter at hendes ældre søster er blevet gift. Troelsdatter, ? (I1983)
 
636 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Themsen, Søren (I2476)
 
637 Niels Folkjær Okkels, brev 8.10.00 Kilde (S33)
 
638 Niels Marinus fik 4 børn med sin første hustru, og 3 børn med sin anden hustru.

Han var en nær ven til sin svoger Jens Birk og talte ved dennes begravelse.

Ved hans død skrev Herning Folkeblad:

Fhv. Sognefoged Marinus Pedersen, Hammerum, er afgået ved Døden 86 Aar gammel. Med ham er en særpræget, rank og selvstændig Personlighed gaaet bort, ret en Type paa en stout vestjysk Bonde.

Marinus Pedersen var en dygtig Landmand, som i sine Velmagtsdage blev betroet mange Tillidshverv. I 6 Aar var han medlem af Sogneraadet og i mange Aar til 1935 Sognefoged og blev ved sin Afgang hædret med Sølvkorset. Han var i sin Tid med til at oprette Hammerum Mejeri.

Marinus Pedersen havde sit aandelige Stade i den grundtigske Menighedskreds. Han var i sin Tid med til at oprette Herning Højskole og Gjellerup Valgmenighed. 
Pedersen, Niels Marinus (I645)
 
639 Niels Okkels Folkjær, brev af 3.01.01 Kilde (S37)
 
640 Niels overtager sin hustrus fødegård Lundgård, gård nr. 9 i Gjelleruplund, men mageskiftede i 1833-34 med halvsøsteren Ane Larsdatter og dennes mand Peder Jensen Okkels (1805-1834) og fik gården Nørre Søby i Rind Sogn. I 1846 køber Niels gården Store Volsgård i Snejbjerg Sogn, som han i 1852 overdrager til sønnen Lars Kristian Nielsen. Christensen, Niels (Søebye) (I2258)
 
641 NIK99 Kilde (S6)
 
642 Nina Okkels, tlf. 16.09.00 Kilde (S24)
 
643 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Bjørnson, Aslaug (I376)
 
644 Oluf bliver gårdmand på Fjederholt Vestergaard i Rind sogn, hvor alle hans 8 børn fødes. Bringelsen, Oluf (Vestergaard) (I926)
 
645 Oluf Christensen er født i Laulund, der ligger lidt syd for Herningsholm.

Han bliver fæster af en halvgård i Lund by. Halvgården, der har et hartkorn på 3 tdr. og 2 skp., ejes af Troels Jensen (se side Fejl! Bogmærke er ikke defineret). Der er formentlig tale om gård nr. 2, som Troels Jensen ejer fra ca. 1690 - 1719 (Krogården). Oluf bliver senere sognefoged i Gjellerup sogn. Den 30. juli 1693 optræder han som sognefoged på Hammerum herredsting i en sag vedrørende hans bror Jens Christensen i Toustrups mystiske død. Oluf vidner da blandt andet, at hans afdøde bror havde været "svagsindet og utilregnelig".

I sommeren 1708 omtales Oluf Christensen (Laulund) ligeledes i sin egenskab af sognefoged, da han den 15. juni dette år kommer over til Peder Jensen i Gjellerup by og anmoder denne og Troels Michelsen om at tage til Bjødstrup og der beslaglægge Jens Madsens brændevinskedel med tilhørende redskaber.

Oluf Christensen (Laulund) dør 1713, hvor der den 7. juni afholdes skifte i boet mellem enken, Anne Madsdatter, og børnene Margrethe (18 år), Kirsten (15 år) og Karen (13 år). Skiftet er indført i Skifteprotekollen for Lundenæs og Bølling amter, Fol 4b 287, og lyder som følger:

Anno 1713, ds. 7de Juny Paa Kongl. Mayte Velbetroede Amptmand over Lundenis og Bølling ampter Velædle og Velbaarne Jørgen Lund hans vegne, indfant sig Herritsskrifueren udi Hammerum Herrit, Svend Jensen som fuldmægtig, effter en medgifne Mihsivl, fra velædle og velbr. Hr. Amptmand dat. Viborg ds. 25. May sidst afvigte, meldende som følger, Kongl. Mayte Herritsskrifuer, som Sognefogden af Giellerup Sogn, Peder Madsen Kølbeck [enkens bror], harfuer berettet for Herritsskrifueren Svend Jensen at Oluf Cristensen Laulund er ved døden afgangen, saa bemte slige Svend Jensen ville være saa goed, og forvalte dets Skiffte effter afdøde Oluf Laulund paa mine vegne saaledis som I agtter at tilsuare, effter Kongl. Mayte lov og forordninger, og naar Skifftet er til endelighed komen da det mig straxen ved en exprehse bud at til keinde gifue, forventis med allerforderligste svar fra Eder om Skifftes endelighed udi ødevig, hermed ham Gud befallet og forblifuer hans bereedvilligste Jørgen Lund, datum Viborg ds. 25de May 1713, stoed videre paaskrefuen som følger saaledes, P.S. paa Stærfboen [dødsboet] til Vurderings og Registerings forrætning, hafuer I 2de Mænd at tage til Eder, hvilcke Mihsivl her udi Stærfboen idag blef læst og paaskrefuen: der hos indfant sig Velædle og Velbaarne Hr. Ahsesor Peder Tøgersen til Herningsholm, hans fæstebunde som eier some halfue gaard som skatter effter nye Matricul 3 Tdr. 2 Shepper siger trei tønder og tfou Shepper Hartkorn, hvilcke hand vedkiendtis hannem at tilhøre. Viidere indfant sig 2de tiltagne Vuorderingsmænd nofne Laurids Christensen i Biøstrop, og Jørgen Knudsen i Hammerum boende, som skulle alemh boe Registere og Vurdere alt hvis som fandtes udi Sal. Olluf ?stens. Laulunds hans effterlatte boe, som boede og døde, udi Lund i Giellerup Sogn, den Sal. mands hustrue Anne Madsdaatters Laugværge og Broder, Peder Madsen Kølbeck boende udi Giellerup Lund møtte at være formynder for Sal. Oluf Laulunds sin Hustrue og sin Søster. Iligemaade at vere værge for Sal. Oluf Laulunds daatter Karen Olufsdaatter i sin alders aar 13 á 14 aar, tillige indfant sig Anders Madsen i Feierskov i Rind Sogen, boende i Lind bye at være værge for Sal. Oluf Laulunds daatter, Kirsten Olufsdaatter i sin femttende aar, Videre indfant sig Mads Æstensen i Rafnsvaed at være værge for Sal. Oluf Laulunds daatter, Margrætte Olufsdaatter i sin alder 18 aar. Der effter blef Registreringen og Vurderingen foretaget som følger:

Rdl.
Mk.
Skl.

Først Blef Vurderet Saaledes Levendes Quæg og Creaturer




1 Sort blæset Hoppe i 12te aar Vurderet for
10
4


1 Rød blæset Hoppe 6 Rdl. 1 Rafn sort dito 8 Rdl. er
14



1 Rafn sort dito for
5
2


Stude




1 Rafn sort Stud i 4de aar 4 Rdl. 5 Mk., 1 Hielmed dito 3 Rdl. og 3 Mk. er
8
2


1 Sort Stud ungnød 2 Rdl., 1 Sort huid Koe 4 Rdl. 1 Mk. er
6
1


1 Sort hvid dito 3 Rdl. 5 Mk., 1 gl. sort dito 2 Rdl. 5 Mk. er
6
4


1 Graa huid for 3 Rdl. 4 Mk., 1 Sort huid dito 3 Rdl. 2 Mk. er
7



1 Sort Bollet guige [kvie] Koe vurderet for
3
3


5 Rond Vedre á 3 Mk. 4 Skl. er
2
4
4

17 Faar á 2 Mk. 6 Skl. er 6 Rdl. 4 Mk. 6 Skl., 7 Lam á 12 Skl. er 5 Mk. 4 Skl
7
3
10

1 Galt Svin 1 Rdl. 4 Mk., 4 gl. Giæs á 20 Skl. er 5 Mk. er
2
3


12 Giesselinger á 8 Skl. er 1 Rdl., 1 Guige Kalf 3 Mk. er
1
3


Inden døre i Østerstuen




1 stolped Seng vurderet for

3


Der paa fandtes Sengeklæder




1 Graae ulden afuer Dyne 2 Mk. 8 Skl., 1 ulden Hovedpude 8 Skl.

3


1 Graae Hølsklæde 2 Mk. En under dito 1 Mk. 8 Skl. er

3
8

1 gl. Dynesvaaer uden føld

1


1 Sengested af same dito vurderet for

3


Der paa fandtes Sengklæder som følger




1 Graa ulden afuer Dyne 2 Mk. 8 Skl., 1 ulden Hovedpude 8 Skl. er

3


1 Graae Halsklæde 2 Mk., 1 under Halsklæde 1 Mk. 8 Skl. er

3
8

Er
79
1
14

1 gl. Dynesvaer uden fyld 1 Mk., 1 Eege skifue blad 1 Mk. er

2


1 Lang Skamel 1 Mk. 14 Skl., 1 Liden Stoel fidet med siime 2 Skl. er

2


1 Eege bing vurderet for 1 Rdl. 4 Mk., i same bing fantis 10 Td. Rug á 9 Mk. er 15 Rdl. 2 Mk.
16
4


Paa Lofttet fantes som følger




1 Td. tør Rug 9 Mk., 1 Td. grøn Rug 7 Mk., 1 Td. Boghvede 4 Mk. er
3
2


I daglig stuen




1 Kandskab 3 Rdl. 2 Mk., 1 Eegebord med oben fod under 2 Rdl. 4 Mk.
6



1 gl. Skab for 2 Mk., 1 Bagstoel for 1 Rdl. er
1
2


Den Sal. mands gangklæder




1 Graae Vadmæls Kiortel 1 Rdl. 3 Mk., 1 Læder Væst 1 Rdl 1 Mk.
2
4


1 par sorte Vadmæls Buxer 2 Mk. 8 Skl.

2
8

1 foured Hue som dend Sal. mand gaf Mads Pedersen Kølbeck




1 Hørgarens Skiorte for 2 Mk., 1 ulden Skiort 1 Mk. er

3


1 Halsklud 8 Skl., 1 par Skuv 1 Mk., 1 par Strømper 1 Mk. er

2
8

dend stolped Seng som fandtis med Sængeklæder udi dagligstuen, bestaar af




1 gl. Braaged Sengklede, 1 gl. ulden dyne, end blaaegaarens Lagen, en Hølsklæde, en ulden Hafuetdyne, en ulden underdyne, hvilcken blifuer Enckens Seng, uden nogen vurdering




1 gl. Eegekiste vurderet for 4 Mk. 1 gl. Fyrskrind 12 Skl.

4
12

1 Kaaberkiædel gaar en halftønde udi vag 1 Lp. 6 pund er 22 pund á 2 Skl. er
5
5
12

1 mindre dito vag 16 pund á 22 Skl. er
3
4


1 mindre 7 skolpund á 24 Skl. er
1
4
8

Tin




3 Tinfade og tue Tintallerckener vag 7 pund á 1 Mk. er
1
1


1 gl. Mæssingbæcken 1 Mk. 1 Lystestage af mæssing mall? 1 Mk.

2


Er
45
4
0

1 steenkrus vurderet med et tin Log paa


14

1 deyne Saar vurderet for 12 Skl., 1 Sælde 6 Skl., 2 gl. mæltønder 6 Skl.

1
14

1 Heel Øltønde for 2 Mk. 4 Skl., 1 Halful tønde 1 Mk. 6 Skl. er

3
10

1 Bimbpel 1 Mk., 1 Kiærne 12 Skl., 1 fløde bytte 6 Skl er

2
2

1 Sædeløb 4 Skl., 2 Stripper 4 Skl., 1 Balle Kar 3 Mk. er

3
10

1 Mindre dito 1 Mk., 1 par qværne 4 Mk., 1 draug Td. 10 Skl. er

5
10

Gaardsens Rædskab




1 gl. Hiørleer for 1 Mk. 8 Skl., 1 Skcire Knif med Kiste 3 Mk. 4 Skl.

4
12

1 Staalgræb 1 Mk., En tørvespade 1 Mk. 6 Skl. er

2
6

1 Sasæg, en oxse, en Kaver og et Spæger boer for

1
10

1 par Hartøg 1 Mk., 1 ulden Sæck og 1 Hamp Sæck 3 Mk. er

4


1 mindre dito for 4 Skl., for Sægle 12 Skl., En dug for 1 Mk. er

2


1 Træevogen med Hocfuer og behørige dræt, hamel stock, og huad dertil hør, vurderet for
4
2


1 Træevogn dom er gl. med lejrer og Carem til
3
3


Noch et par Hiuel gl. vurderet for 1 Mk. 8 Skl., 4 Møg giel 1 Mk. 8 Skl.

3


1 Ploug med skiæere og langjern 1 Rdl. 8 Skl., En træehavøe 1 Mk. 4 Skl. er
1
1
12

Er
15
0
4

Tilstaaendis gield som er tilregnet Stærfboen for visse




Skifftisforvalteren først frem esket dend indkaldelse som hand hafde udgifuet til Stærfboen er saa meldende. Memorial: Nærværende tvende Personer hafuer at tilkiende gifue for effterskrefne personer som er skyldig til Sal. Oluf ?stens. Laulund som boede og døde i Lund i Gielderup Sogn, at de indfinder sig, onsdag effter Pindse hellige dage førstkommende klochen Thi formiddag, som er ds. 7de Juny 1713, deris gield at vedstaae, eller ved Eeds bekræfttelse at fragaae huvr de vedkomende sig hafuer at rætte Sneiberg ds. 1te Juny Ao 1713, effter høyedle og Velbaarne Hr. Amptmands ordre og Befalling som skifftesforvaltere udi ofuennævnte stærfboe Svend Jensen. Der effter fremkom Knud Nielsen i Gielleruplund og Hans Nielsen ibm. som bekræfftede ved Eed, at de hafde forkyndte ofuenskrefne indkaldelse sædel for effterskræfne Creditorer, nemlig, Peder Jensen i Hammerom, Mads Hamerum, Mads Krogslund, Peder Jepsen i Giellerup, Jens Jepsen i Hollingholt, Søren Jensen i Lund, Niels Nielsen i Holling og forkyndte de some indkaldelse sædel, for en huer paa Fredag og Løfuerdag for Pindse hellige dage, Peder Jensen i Hamerum har til foeen sig indfunden i Stærfboen, og nu idag er hans Brøllups dag, huor hand hafuer forfald, og har tilstaaed at være shyldig til Stærfboen
8
3


Mads Hammerum er skyldig til boen
1
3


Mads Krogslund i Giellerup Sogn at være skyldig

4


Peder Jepsen i Giellerup er skyldig
6



Jens Jepsen i Hollingholt at være skyldig
3
3
13

Søren Jensen i Lund vedgick at være skyldig
23
2


Huvr af Søren Jensen hafuer lafurt til enckens Laugverge Peder Madsen Kølbæck, at betalle til Mortensdag førstkommende 2 tønder Rug, eftter Capitels kiøb og siden aarl. at betalle til huer Mortens dag halfan den tønde Rug til Encken, indtil gielden blifuer afbetalt effter Capitels kiøb og saa skall taxseris blifuer misvæxt, da otte marck for tønden.




Niels Nielsen Holling er skyldig til boen
1
3
8

Søren Jensen er skyldig endnu til Stærfboen som Sal. Oluf Laulund har lafuet fare, nemblig en tønde Rug som Søren Jensen fick paa Herningsholm huvrfore Stærfboen skall betalle
2
4


Er
47
5
5

Det forskrefne giæld er ey anderledis lafuet til Encken, og hindis Laugværge, end tid effter anden at skall betalis, dog lofuis at sterfboen skall blifue uden skaade og angerløss.




Mangles end ende Bielihe paa some huus

4


for dend at hændte, svarer dend gamlle bielihe til dend inderste og østerste Huus mangler 5 trafre tag

5


Nør Laden som er kurn og Hiøeladen mangler fiere trafve tag á 1 Mk. er

4


toe snees Legtter

4


Endnu mangler end Høystolpe, som siunis Mændene siunis at Huuset kunde vere huilpen med, huvrimod Hosbunden Trovels Birck paastod at der ville end ny aaes udi some Huus skall være 12 allen lang, og kand koste i skoven
1



For dend at hændte i skoven

2


Arbeids løn for dend at indsætte

1


Fæehuuset og stald, vesten for tolf trafuer tag
2



Trej snees lægter á 2 Mk. er
1



For dem at hændte

2


300de favn siime á 4 Skl. er


12

Arbeidsløn til Tæckeren
1
2


En snees stave mangler


6

Er
55
0
8

Summa Summarum paa Besætning og Bygfeld in allis 55 Rdl. 8 Skl. Siger halftredsindstiufve og femb Rixdaller otte skilling.




Dend fulde sæd som er indlagt udi Marcken Rug 5 Td., Biug 2 tønder 4 Skp., Boghvede 2 Td., Hafre 1 Td. 2 Skp. som blifuer ved gaarden eftter forordningen.




Encken bigerte inttet til hindis Begrafuelse imod hændes Sal. mands begrafuelses henfart. Søren Jensen Hampen fremkom og fordret et skiøde som Sal. Oluf Laulund hafde i forvaring paa dets.




Encken blef tilspurt af Skifftesforvalteren, om her var nogen reede Penge i Stærfboen, som kunde kome hende og hendes børn til derling, eller og om hun vidste noget som var fordølget, at det da nu for rætten maatte gifuis til kiende og føris til indtegten, huvr paa Encken Anne Madsdatter fremkom og forklarede ved Eed at penge hafde hun indtet uden end 20 Slr. som hendes Sal. mand hafde gifuet hende til fæstens gave, som hun troede fuldkommen at Skifftesforvalteren ey giorde nogen deeling af, men ville dend goede Gud velsigne hende med meere middeler, skulle noch hendis børn faae sin deel der af, som en moder bør at giøre imod sine børen, ellers viste hun inttet var fordølget i nogen maader.




Summa Summarum bedrager indtegten sig in allis penge
186
3
15

Siger Et hunder firesindstiufve og sex rixdaller, trej marck, fembten skilling.









Her imod følger udgifften, for det første fremkom forte Trovels Jensen i Birck og eskede Besætning, saavel som Gaardsens bygfæld maatte hannem effter allernaadigste forordning af dato 15de Jan. Anno 1701 udleges, huvr da blef hannem udlagt 4 bæster af boens middeler á 10 Rdl. er
40



1 Ploug med skiære og lang jeren
1

8

1 vogen dend bæste med hafuer og dræt er dend bæste træevogen
4
2


Brøst fældigheed paa gaarden,




Paa Ralings huuset, paa synder siden sex trafver tag á 2 Mk. er
1



Paa nøre sidden trej trafve tag á 1 Mk. er

3


Boelig som hand udi boen, og effter velbr. Amptmandens befalling dend skulle lefueris af stærfboen til en mand udi hærredet, saa blef det lefueret til næste paarørrende Jens Hammerum i Giellerup bye, og blifuer hos hannem indtil hans Stifdaatter vorder betalt sexten slette daller, af Søren Hampen, saa skall skiøden være hannem følgagtig, og tog Skifftisforvalteren Svend Jensen same skiøde til sig, indtil Jens Hammerum kommer tilstede, at dend hannem kand lefueris og holtes Stærfboen derfor uden skaade og angerløs.









Er udlagt til velædle Hr. ahsehsor Peder Tøgersen for de fire Slr. som Sal. Oluf Laulund hafde sagt goed fore nemblig
2
4


Endnu blef fordret tieniste folchens karlens løn
5



Hørlærit
1
1
4

Huvr Stærfboen har sin regres til Søfren Jensen fore, er der fore udlagt 2 Td. Rug som er tørt a. tønden 9 Mk. legger saa fra sig til Stærfboen 2 Mk. men Rugen blifuer i Sterfboen til velædle Hr. ahsehsors hiemkombst effter Morten Andersen sædel.




Bedrager Boen sin udgifft sig in alles
63
5
12

Fragaar endnu velbaarne Hr. Amptmands Solarium
1
1


Hans reise
1



Et arck stempled papier af no. 1 til 3 Mk. er

3


For skiffte Brefuet at forfærdige p 3 arck á 3 Mk. er
1
3


Summa Summarum ald udgifften in allis
68
0
12

Naar Boens udgiftt lægis imod indtægten, da blifurer i behold til deeling 116 Rdl. 5 Mk. 1 Skl. siger et hundrede og sexten rixdaller femb marck, en skilling.




Huvraf Enken tilkomer dend halfue part
58
2
8

Blifuer paa en søster lod
19
3



Og blifuer ald Boens middeler, som er indført, hos Encken Anne Madsdatter i Sterfboen bestaaende huvr Encken, svarer en huer af børnene deres lod, dog hafuer Laugværgen dermed at holfue indseende effter Loven og blifuer Skifftesforvalteren af stærfboen holdes skadesløs, at dette saaledis her idag er forrættet udi stærfboen, huvr skifftet er til ende bragt, hvilcket bekræfftis under voris hænder datum ut supra.




Ofuer værendes som Hosbond Trovels Jensen
Paa velædle og velbr. Hr. Amptmands vegne som forsichert fuldmegtig, Svend Jensen




Paa Enckens vægne som Laugverge og hendes daatter Karen Olufsdatter, Peder Madsen Kølbeck.




Paa Kirsten Olufsdatters vegne som Laugværge, Anders Madsen




Paa Margrette Olufsdatter vegne som Laugverge Mads Christensen




Vurderingsmendene deris nofne Laurids Christens. Jørgen Knudsen.


Som det fremgår af skiftet, møder halvgårdens ejer Troels Jensen op, og kræver 55 rdlr. 8 skill. til istandsættelse af gårdens bygninger og supplering af besætning og redskaber, hvilket beløb sammenlagt med boets øvrige udgifter giver 68 rdlr. 12 skill. Det viser sig iøvrigt, at det ikke bliver det eneste, som Troels Jensen får ud af boet, idet 2 af Olufs døtre, Margrethe Olufsdatter og Kirsten Olufdatter, senere bliver hans svigerdøtre! Efter at alle udgifter er betalt, bliver der et ganske pænt overskud i boet på 116 rdlr. 5 mk. 1 skill., som bliver fordelt med halvparten til enken og 19 rdlr. 3 mk. til hver af de tre døtre. 
Christensen, Oluf (Laulund) (I1655)
 
646 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Anton, Peder Petersen (I1204)
 
647 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Poulsen, Kisser (I1251)
 
648 Opholdt sig nogle år i Lundgård og fødte her en datter Inger i 1812. Iversdatter, Apelone (I627)
 
649 Oplysningerne om Mette Grauersdatter er sparsomme og usikre. Omkring 1690 bliver hun gift med Troels Jensen, og da han gifter sig 2. gang i 1712, er hun sandsynligvis død på dette tidspunkt.

Af kirkebogen i Gjellerup fremgår det, at Troels Birks hustru står fadder på taksigelsesfestens dag 1704, da Dynes Nielsens søn, Niels bliver døbt.

Det fremgår endvidere af kirkebogen, at en Mette Grauersdatter i Birck dør 1725, og at en Mette Graersdatter i Lundgaard dør 1728, men der er sandsynligvis tale om et tilfældigt navnesammenfald. 
Grauersdatter, Margrethe (I917)
 
650 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Larsen, Folmer (I785)
 
651 Overtager 1700 fæstet af Meldgaard efter sin far Grafuers Poulsen. Grauersen, Anders (I1770)
 
652 Overtager 1772 fødegården Karlsmose og smedie efter sin far. Smedieredskaberne får han mod at have sin mor boende på aftægt. Et halvt år senere (1773) dør han ugift og kun 27 år gammel. Der skiftes den 13. marts 1773. Skiftet er indført i skifteprotokollen for Sindinggård Gods, G430-1, fol 181b-183a. Busk, Jens Christensen (I2635)
 
653 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Niels Jørgen (I777)
 
654 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Katrine (I825)
 
655 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Poulsen, Hans Erik (I25)
 
656 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Poulsen, Jørgen (I1254)
 
657 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nielsen, Lars Kristian (I3012)
 
658 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Green, Peder (I2705)
 
659 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Christensdatter, Ane Marie (I2702)
 
660 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Christensdatter, Karen (I2704)
 
661 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Christensdatter, Johanne (I2700)
 
662 Peder er formentlig født før 1650.

Mellem 1694 og 1704 fæster han gården Siig i Vinding sogn, Ulfborg herred. Gården hører på det tidspunkt under Tviis Kloster Gods.

1705 står han fadder, da hans datter, Anne Margrethe Pedersdatter, får sin førstefødte døbt og navngivet Zidsel.
 
Knudsen, Peder (Siig) (I1670)
 
663 Peder Eriksen Okkels var fæstegårdmand, senere selvejergårdmand i "Okkels". Han overtog fæstet efter sin stedfader, Jens Nielsen også kaldet Jens Ochels.

I en jordebog for "Lundenæs" 1772 nævnes Peder Erichsen som fæster i "Okkels" af hartkorn 3 tdr. 4 skp. 2 fjdk. 2 alb., og gården svarede på dette tidspunkt i landgilde 6 rigsdaler. Det var også på dette tidspunkt, at Lucas von Klippe købte gård og gods, og der hørte da til "Lundenæs" ca. 2400 tdr. hartkorn bøndergods mest i Bølling og Hammerum herreder.

Peder Eriksen Okkels har antagelig købt sin fæstegård til selveje af Lucas von Klippe, da han ikke nævnes i jordebogen for Lundenæs 1780, men det har ikke været muligt at finde, hvornår han blev selvejer.

Som gårdbeboer i Okkels bliver han kaldt Peder Ochels, blandt andet når præsten skriver hans børn ind i kirkebogen.

Den 13. Marts 1773 er Peder Erichsen fra Ochierd i Rind Sogn tilstede i Karlsmose, Sinding sogn ved skiftet efter sin kones bror, Jens Christensen. Der var intet at arve.

1798 afstår Peder Erichsen (Okkels) gården til sin søn Jens Christian Pedersen. Skødet er indført i Hammerum herreds skøde- og pantebog nr. 2, fol. 659:

Jeg underskrevne Peder Erichsen, Boende i Okkels, Rind Sogn, Hammerum herred, Ringkøbing amt giør hermed vitterlig, at ieg har solgt og afhændet, ligesom ieg og herved sælger, skiøder og aldeeles afhænder fra mig og mine arvinger til min kiære Søn Jens Christian Pedersen min hidtil eiende og paaboende gaard, Okkels kaldet, i bemeldte Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkiøbing amt, som staar for Hartkorn 3 Tdr. 4 Skp. 2 Fjdk. 2 Alb., Hvilken Gaard med Bygninger og Eiendomme, Herligheder og Rættigheder, ligesom ieg det selv har eiet, tilligemed den ham overleverede Besætning af levende og dødt, fra i Dag skal tilhøre bemeldte min Kiære Søn Jens Christian Pedersen og hans arvinger til ævindelig arv og Eiendom, og da han for denne Gaard har betalt mig den efter mundtlig Aftale belovede Kiøbesumma 200 Rdlr., skriver Toehundrede Rigsdaler, saa forbinder ieg mig og arvinger at frie og hiemle Kiøberen Jens Christian Pedersen den Gaard og Eiendom for hver mands loulige Krav og Tiltale, men dog forbindes Kiøberen og efterkommende Eiere af bemeldte Gaard at opfylde den med mig oprettede aftægts Kontrakt til rette Forfaldstiider i alle maader.

Det til Bekræftelse haver ieg ei allene selv underskrevet og forseglet denne min udgivne Skiøde, men endog ombedet undertegnede mænd med mig til Vitterlighed at underskrive.





Til Vitterlighed underskriver og forsegler: Niels Jensen Ellemholt. Christen Poulsen Fjederholt (Peders svigersøn).

At der ved dette Kiøb ingen skriftlig Kontract er oprettet, det bevidner med Kiøber og Sælgers underskrift.

Datum ut Supra

Som det fremgår af skødet, blev der i forbindelse med ejerskiftet oprettet en aftægtskontrakt:

1. Overlader ieg til min kiære Søn Jens Christian Pedersen min iboende Gaard og Eiendom tilligemed Besætning, som ieg i Dag har skiødet og Solgt ham, naar vi paa begge Sider finder for godt at udfløtte af Gaarden, da nyder ieg, Peder Erichsen og Hustrue vores Livstiid til Beboelse, den nuværende Huus her paa Okkels mark beliggende, bestaaende af 10 Fag, og hvad meere Bygning, som der bliver bygget, frie uden afgift i alle maader.
2. Det Aggermark, Som ligger med dette Huus, tilhører Huuset tilligemed, om meere bliver opbrudt der af Heeden, da drives det altsammen med Vogn, Ploug og Harve af Okkels Gaards Eiere uden nogen Betalling.
3. Den Engkrog, kaldet Nedergaard Krog, østen Gaarden skal og tilhøre bemelte Huus, men Gaardens Eiere hiemfører Høet deraf bemelte Huus uden Betalling.
4. Gaardens Eiere leverer aarlig i Tørvebierrings Tiiden 50 Læs Heedetørv, 6 Sneese Læs sat ved bemelte Huus uden nogen betaling.
5. Naar ieg og Hustrue vil beboe Huuset, da nyder vi af Gaardens Eiere, de 2de første aar, aarlig 2 Tdr. Rug og 4 Skp. Byg, men i Eftertiiden ikkuns aarlig 1 Td. Rug og 4 Skp. Byg tilligemed den Sæd, som den Tiid er i Huusets Eiendom. ligeledes aarlig leverer Gaardens Eiere mig og Hustrue 3 trauer Rughalm og 1 trane Byghalm og ligesaa i Aalestangstens Tiid 11/2 Lispund aal og 1 Lispund Flæsk.
6. Og naar ieg og Hustrue opflytter i bemelte Huus, da tager vi af Gaardens Besætning, nemlig een Koe af dem, som er i Gaarden, hvilket ieg finder for godt, og fiire Faar med deres Lam, hvilken Koe og Faar følger Gaardens Eieres Kreature, naar det er løs og vogtes af Gaardens Eiere uden Betalling.
7. Ligeledes naar ieg og Hustrue opflytter i bemelte Huus, medtager vi uden Betalling af Indboe, een iern Kakkelovn, tilligemed een god Sængested og dertil behøvende Sængeklæder samt 2de Kister og Skriin, nogle Stoele tillige med, hvad som ieg behøver af det, som er i Kiøkkenet og Bryggerset til fornøden Brug uden Betaling.
8. Gaardens Eiere møller vores Korn bestandig og naar forlanges alle Tiider kiører os til vores Kierke uden Betalling.
9. Dem stuuder, som er i Gaardens Fæedrift, maae ieg Peder Erichsen selvbierge, hvad som Kreaturerne ei fortærer.
10. Alt hvad ieg og Hustrue efterlader os, tilhører min kiære Søn, Jens Christian Pedersen, og hans arvinger, hvorimod hand besørger os een sømmelig Jordefærd.
Af den Kontrakt paa begge Sider af nu værende Eiere af Okkels gaard og efterkommende skal holdes og opfyldes i alle Deele, det bekræfter vi med vore Hænders underskrift.

Okkels den 26. october 1798.

Jens Christian Pedersen.

Til Vitterlighed underskriver og forseiler:

Niels Jensen Ellemholt.


Ved folketællingen 1801 bor Peder Erichsen og hans hustru i Ochels med deres ugifte søn Jens Christian Pedersen og Peders moster Maren Pedersdatter1 på 85 år. Herudover bor der 2 tjenestefolk. Peder er fortsat anført som husbond, uanset at gården nu juridisk set tilhører hans søn. Dette tyder på, at hans søn i praksis først overtager gården, da han få år senere gifter sig.

Den 9. december 1804 er Peder Ockels fadder, da hans ældste datters søn, Dines Jensen (Elmholt), bliver døbt i Rind kirke.

Den 27. september 1807 er han igen fadder, da hans barnebarn Sophie Jensdatter bliver døbt i Rind kirke.

Peder Erichsen (Ochels) dør 75 år gammel som aftægtsmand i Okkels den 16. april 1811. Begravelsen sker den 28. april.



1 Mosteren bærer således samme navn som hans mor. Mosteren er enke efter 2 ægteskaber og nyder ophold på gården (aftægt). 
Erichsen, Peder (Okkels) (I30)
 
664 Peder etablerede sammen med sin hustru Gerda isenkræmmerforretning på adressen Bredgade 22 i Kolind. Peder døde i 1972, men isenkræmmerforretningen består stadig (år 2000) på denne adresse. Nielsen, Peder Arne Okkels (I2876)
 
665 Peder Jepsen er født før 1663 - muligvis på Okkelsgården.

I 1688 matriklen hedder fæsteren i Ochels Peder Jepsen.

I ekstraskatteregnskab for Lundenæs-Bøvling amter 1690-92 er under Kop- og ildstedskat for 1692 i Rind sogn, Lundenæs gods noteret: Peder Ochels og hustru, 1 ildsted 1 Rdl. og 2 Mk.

I ekstraskatteregnskab for Lundenæs-Bøvling amter 1695-1700 figurerer under mandtal vedr. Kop-, heste-, stude- og rentepengeskat forfalden 1. december 1699 og 15. februar 1700 i Rind sogn: Lundenæs tjenere som ikke ejer herligheden Peder Ochels og hustru, 1 pige.

Peder Jepsen får ovenstående 4 børn og muligvis endnu en datter Elle (født ca. 1702, død 1769 i Kollund)

Peder (Ochels) Jepsen dør 1730, og den 14. juni 1730 bliver Peder Ochels begravet fra Rind kirke. Der opgives ingen alder.

Den 23. juli 1730 bliver gamle Karen Ochels begravet fra Rind kirke. Der opgives ingen alder. Måske er hun Peders mor. 
Jepsen, Peder (Ochels) (I1659)
 
666 Peder Kølbechs (barnets farbrors) hustru i Sunds bærer barnet til dåb. Faddere er Peder Kølbechs svend i Gullestrup, Frands Olufsen, Christen Mølstads hustru og Chr. Poulsens datter i Gullestrup. Jensen, Niels (I2452)
 
667 Peder Nielsen Peder Nielsen var én af datidens førende mænd. Der henvises til omstående artikler i Herning Folkeblad i anledning af 100-årsdagen for hans fødsel - skrevet af Peder Nielsens barnebarn - Okkels Birk og redaktør L. W. Bendixen:

P. Nielsen - 1818 - 22. Februar - 1918.
Folketingsmand for Ringkøbing Amts 5. Kres fra 1864 til 1879
Det er kun godt 7 Aar siden, han døde, og dog er det 100 Aar, siden han fødtes. Han naaede altsaa en højere Alder end de fleste, og hans Gerning var jo endt en Del Aar før hans Bortgang. Kun enkelte husker P. Nielsen fra den Tid, han stod i sin fulde Kraft, og det er vel kun de færreste, der husker ham fra en senere Tid, f.eks. fra Valgtribunen i Herning, hvor han viste sig som den helstøbte Bonde, han var, anbefalende Rs. Nielsens Valg.
Det Gellerup Sogn, som vi nu har for Øje, og som baade i aandelig og materiel Henseende nok kan staa Maal med sine Fæller omkring sig, har selvfølgelig Mænd at vise tilbage til, som har gjort et banebrydende Arbejde. Blandt disse finder vi P. Nielsen. Og det synes mig, at vi ved Lejlighed gør vel i at standse, tænke tilbage på Tiden før os og betragte de Mænd og Kvinder, som da saaede den Sæd, andre nu på en Maade høster.
Lad mig sige det straks, for jeg tror det saa aldeles bestemt, at for at Thomas Nielsens mægtige Røst i Birk Skole og andre Steder i Sognet kunde slaa an, som vi ved, Tilfældet var, maa der forud være sket noget. Der maa have været gjort et stykke Arbejde for Sindets Modtagelighed for det aandsbaarne Ord, thi Livet er en sammenhængende Kæde, enhver Virkning har sin Aarsag. Og blandt de Mænd, som for Gellerup Sogns Vedkommende var med til det store Frigørelsesarbejde for at hæve Bondens Anseelse fra fordums Trællesind og Trælleaag, maa vi sikkert nævne P. Nielsen som sin tids Fører. Han var nemlig en af Bøndernes egne, der traadte frem - vel nok lidt selvbevidst - men som med al sin Energi og Arbejdsevne krævede Sandhed og Ret for sig og sine.
Vi undres over nu, at den danske Bonde trods de store Bondereformer og senere med 1849, den fri Forfatning, kunde lade sig kujonere og
træde paa som Tilfældet var. Denne Kryben for de store, for Præst og for Herremand, skulde der ikke alene Mod til at bryde med, men ogsaa Dygtiggørelse baade for Haandens og Aandens Omraade. Det saa de fremmeligste af den Tids Bønder, og de saa tillige, at for at Kravene for Bøndernes Ligeberettigelse i Samfundet kunde ske Fyldest maatte de have deres egne Mænd ind på Tinge.
Fordi P. Nielsen blandt de Mænd, der var med til det store Frigørelsesarbejde, var en af de førende, kaarede Bønderne ham til Tingmand.
Jeg har med disse Linier følt Trang til at flette en lille Mindekrans for de Bønder i det forrige Aarhundrede, som gik forrest i Arbejdet for Standens Anseelse og Ære, men især for P. Nielsen, nu det er 100 Aars Dagen for hans Fødsel.

Okkels Birk




Ved. P. Nielsens Død 1910 skrev vi: "Gamle Peder Nielsens Minde vil leve længe i Hammerum Herred. Han var en god Mand, og vil med Tak blive mindet som saadan.".
Og det bør ske ogsaa 22. Februar, Hundredaarsdagen for hans Fødsel.
Hvad P. Nielsen var for denne Egn som en Banebryder i Landmændenes økonomiske Liv og en Foregangsmand gennem sin egen Bedrift har Okkels Birk peget paa.
Vi vil derfor minde om P. Nielsens offentlige og politiske Virksomhed.
Naar P. Nielsen af sin Standsfæller kaldtes til en ret omfattende offentlig Virksomhed, var det et Udslag af den almindelige Tillid og Agtelse, han gennem sit energiske og eksemplariske Arbejde i Landbrugets Tjeneste havde vundet hos Hammerum Herreds daværende Befolkning, i Særdeleshed hos sin Samtid i Gellerup Sogn.
Han var saaledes den første Bonde i Hammerum Herred, der blev Formand for Sogneforstanderskabet (1846), hvilken Stilling efter den gamle Kommunallov tilkom Sognepræsten. Præsten i Gellerup blev saa gal i Hovedet herover, at han nægtede at udlevere P. Nielsen Sognets Papirer, saa P. Nielsen maatte lade sig dem udlevere gennem Herredsfogeden.
I 12 Aar var P. Nielsen Medlem af og Formand for Sogneforstanderskabet, og han røgtede dette Tillidshverv med saa stor praktisk Dygtighed, at han valgtes til Medlem af Amtsraadet, hvor han ligeledes havde Sæde i 12 Aar.
Tidlig blev P. Nielsens Sans og Interesse for det politiske Liv vakt.

Han tog sit Stade paa Venstres Side, fordi han fandt, at der var den største af menig Mands Ret. Han optraadte bestemt og uforfærdet mod det herskende nationalliberale Parti, stillede sig i Herningkresen mod Amtmanden og blev valgt med Glans. Det var ved Valget i 1864 til Rigsraadets Folketing. Det var i Grundlovskampens Tid, han tog sæde i Rigsraadet. Han holdt fast ved 5. Juni Grundloven som Folkets "moralske og politiske Ret" og stemte imod den "reviderede" på alle Stadier, ikke alene fordi han var "født" Demokrat, men ogsaa fordi han fandt den foreslaaede ny Grundlov uretfærdig og derfor i Strid med hans Grundsætning: "Ret for alle, Uret for ingen", Ret og Retfærdighed i alle Samfundsforhold var hans Rettesnor i hans offentlige Liv. Naar han talte om Politik, var Ordet Ret det, han stadig vendte tilbage til.
Med Trofasthed sluttede Herningkresens Vælgere sig om P. Nielsen, og da Rigsraadet ophævedes 1866, satte det ham ind i Rigsdagens Folketing, hvor han uafbrudt havde Sæde, indtil han 1879 nægtede at tage mod Genvalg og udpegede Rasmus Nielsen til sin Efterfølger. Han blev hver Gang - med Undtagelse af 1873 - valgt ved Kaaring uden Modkandidat. Da han i 1873 havde Hedeselskabets populære Direktør, Oberstløjtnant Dalgas, til Modkandidat, fik han 1195 Stemmer, Dalgas fik kun 85 - et Vidnesbyrd om, i hvilken Grad P. Nielsen var vokset sammen med denne Kres' Vælgere.
Efter at han 1879 havde trukket sig tilbage fra Rigsdagen, vedblev han at være en af Herningkresens førende Venstremænd. Han var saaledes indtil 1892 Formand for Venstres Organisation, "Demokratisk Forening".
P. Nielsens sidste offentlige Optræden var, da han i 1893 var med i den Deputation, der skulde overrække Kong Kristian den 9de de jyske Venstremænds Adresse fra Skanderborgmødet, hvori krævedes Ministeriet Estrups Afgang. P. Nielsen var sammen med de to andre Deputationsmedlemmer i Aalborg ved Landmandsforsamlingen, hvor Kongen var tilstede, for at røgte Hvervet, men de blev nægtet Audiens. P. Nielsen fik dog Lejlighed til at henvende nogle Ord til Kongen om, at det var Ministeriet, der stod som en Hindring for en god Forstaaelse mellem Konge og Folk.
Paa Rigsdagen indtog P. Nielsen ikke nogen stilling i første Række, men han var en god Repræsentant i alle praktiske og økonomiske Spørgsmaal vedrørende Landbruget og det brede Lag af Befolkningen.
Han mindes længe af sine Kolleger i Folketinget. Vi har hørt Frede Bojsen og Lars Dinesen udtale meget anerkendende Ord om P. Nielsen som Folketingsmand. L. Dinesen udtalte i Sommeren 1894 under et Besøg hos Th. Nielsen: "Jeg glemmer aldrig P. Nielsen. Han var en Jyde uden Svig".
Det var et godt Eftermæle at faa af en Politiker, der en Tid var P. Nielsens politiske Modstander.
Denne jævne Bondemand fra Hammerum Herred vil af de ældre mindes som den trofaste Talsmand, som Manden "uden Svig", hvis Livsnerve var Gudfrygtighed og Nøjsomhed, hvori han lignede den Befolkning, han virkede iblandt gennem et langt Liv.
L.W.Bendixen 
Nielsen, Peder (I186)
 
668 Peder Rasmussen er født i Hovedschov, Grædstrup sogn, Tyrsting herred. Han bliver hjemmedøbt den 31. marts og dåben bliver konfirmeret i Grædstrup kirke den 9. april. Fadderne er Peder Nedenschovs hustru, Kirsten Pedersdatter i Buurgaarde, Margrethe Jensdatter, Niels Jensen af Hovedschov, Hans Hansen i Grædstrup og Jens Pedersen.

Mellem ca. 1774 og ca. 1783 bor familien i Hovedschov, Grædstrup herred.

Ved folketællingen 1. juli 1787 bor den da 22 årige Peder stadig hjemme ved sine forældre, som i mellemtiden er flyttet til Fuglris, Grædstrup sogn.

Peder Rasmussen af Folleriis, Grædstrup sogn, bliver gift i Gjellerup kirke den 8. juli 1795 med Kirsten Nielsdatter af Birck. Samtidig med brylluppet afstår hans svigerfar Niels Christensen Meldgaard til ham. Peder får dog først skøde på gården 1798. Skødet er indført i Hammerum herreds skøde- og pantebog nr. 2, fol. 225:

Jeg, underskrevne Niels Christensen af Birk gør herved vitterlig at jeg har solgt, skødet og afhændet fra mig og mine Arvinger til min kære Svigersøn Peder Rasmussen, min hidtil ejende og paaboende Gaard i bem. Birk, Gjellerup sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt af Hartkorn 3 Tdr. 6 Skp. 2 Fjdk. 2 5/6 Alb. tillige med Skovskyld 1 Skp. 1 Fjdk., hvilken Gaard med Bygninger og Ejendomme, Herligheder og Rettigheder, ligesom jeg selv den har ejet, fra i Dag skal tilhøre bem. Peder Rasmussen og Arvinger, da han for Gaarden har betalt mig den mundtlig aftalte Købesum 350 Rdlr, saa forbinder jeg mig og Arvinger at fri og hjemle Køberen den Gaard for hver Mands lovlige Krav og Tiltale.

Saa forbindes Køberen og efterkommende Ejere af Gaarden at opfylde den med mig oprettede Aftægtskontrakt af 1. Juni 1795 til rette Forfaldstider.

Birk den 2. Juni 1798

Niels Christensen

Det fremgår af folketællingen 1801, at Peder også ernærer sig som strømpebinder.

Peders første hustru dør i 1802 efter 4 barnefødsler og kun 7 års ægteskab. Samme år gifter Peder sig 2. gang med Margrethe Jensdatter, der dør 9 år senere. I dette ægteskab får han 3 sønner.

I skiftet efter Margrethe nævnes, at børnenes værge bliver deres mors stedfar Mikkel Nielsen i Svendlund. Af besætning var der 2 heste, 1 par stude, 5 køer og 8 ungnød, 20 får og 1 svin = 736 rdlr. Gårdens hartkorn var 4 tdr. 1 skp. 2 fjdk og 1 alb. = 1800 rdlr., hvorved der er taget hensyn til den betydelige aftægt, der påhvilte gården til den forrige ejer Niels Christensen efter tinglæst kontrakt af 1. juni 1795. Der blev til deling 1191 rdlr., hvoraf enkemanden fik halvdelen 595,5 rdlr. Peder Rasmussen erklærede, at hver af de 3 sønner skulle have 200 rdlr i mødrene arv, som han ville stille sikkerhed for. Han forbandt sig til at opdrage børnene og forsyne dem med føde.

Peder Rasmussen bliver gift 3. gang med Karen Jørgensdatter. I dette ægteskab får han ingen børn.

I 1828 afstår Peder gården til sin svigersøn Jens Christensen, som får skøde på gården den 17. juni 1828. Dette er indført i Hammerum herreds skøde- og pantebog nr. 8, fol. 33:

Underskrevne Peder Rasmussen, Selvejergårdmand i Birk By, Gjellerup sogn, gør vitterlig at have solgt og afhændet og herved skøder og overdrager fra mig og Arvinger til min Svigersøn Jens Christensen, Lundgaard og Arvinger følgende:

Den mig efter Skøde 12. Juni 1798 fra Niels Christensen tilhørende Gaard i Birk, Gellerup sogn, af hartkorn 3 Tdr. 6 Skp. 2 Fjdk. 2 5/6 Alb. Ager og Eng Skovskyld 1 Sk. 1 Fjdk. med paastaaende Bygninger og tilliggende jorder samt Herligheder, Rettigheder, Pligter og Byrder saaledes, som jeg selv har ejet det efter Skøde, læst den 28. Marts 1801 viser:

En Engparcel af Lars Frandsens Gaard i Birk, Hartkorn 2 Skp. 3 Fdk. 2 11/32 Alb. efter Skøde, læst den 29. November 1800, samt Tiender. Med Købet følger Ind- og Udbo samt Besætning og Inventarium, saaledes som Køberen det allerede har tiltraadt og taget i Brug og Besiddelse for Købesummen 500 Rbd. Sølv, og mod at nyde den Aftægt og Ophold af Gaarden som den oprettede Kontrakt udviser og hjemler mig og nuværende Hustru Karen Jørgensdatter vores Livstid m.m.

Da Køberen Jens Christensen, Lundgaard har tilfredsstillet mig Købesummen og tilforpligtet sig at yde Aftægten, saa kender jeg herved for mig og Arvinger ingen videre Lod, Del, Ret eller Rettighed at have til den bortskødede Gaard, men vi forpligter os at hjemle Køberen det herved solgte paa lovlig Maade og at svare til Vanhjemmel.

Dette skøde maa læses til Tinge, naar for godt findes.

Birk i Gjellerup sogn, den 17. Juni 1828

P. Rasmussen


Som Aftægt skal Jens Christensen, Lundgaard, yde Peder Rasmussen og Hustru Karen Jørgensdatter aarlig 4 Tdr. Rug, 1 Lispund Flæsk og leveres uden Afkortning ved den enes Død.

Peder Rasmussen har Ret til at grave 15 Læs Skudtørv i Gaardens Mose, Knudsmose kaldet, og han har Ret til Slet og Græsning af Gaardens Lod i Skidenkær Eng og Brokjær Fælled, og der leveres ham 3 Læs Hø af Kringelvig.

Vi Peder Rasmussen og hustru har forbeholdt os som Ejendom til fri Besiddelse og Brug vor Livstid en mig efter Skøde, læst den 17. Marts 1821 tilhørende Stykke Hede, Vesterhede kaldet, Hartkorn 2 Fjdk. 2 21/32 Alb. udstykket fra Østergaard, Birk med paastaaende Bygninger og tilliggende Jorder. Alt Kørearbejde til Ejendommen besørger Køberen, men Gangarbejde er ham uvedkommende. Vedligeholdelsen af Husene ved Aftægtsejendommen paahviler Gaardens Ejer.

Der ydes aarlig af Gaardens Ejer til Peder Rasmussen 6 Potter Brændevin, 2 Potter til hver Højtid. Køberen og senere Ejere forpligtes til at besørge den længstlevendes Jordefærd paa sømmelig Maade efter Egnens Skik og Brug.

Peder Rasmussens Søn Niels (Pedersen - halvbror til Margrethe), der nu er 24 Aar og i Perioder er sindsyg, og for Tiden opholder sig hos Køberen, hans Svoger, forpligtes Køberen til, hvis hans Svaghed tiltager, og han ikke kan forsørge sig selv, paa passende fornuftig Maade at forsyne med anstændige Klæder og Underhold, saalænge han lever, imod at Gaardens Ejer kan afbenytte ham til Arbejde efter hans Kræfter og mod derfor i sin Tid at erholde hans Arvepart 80 Rdlr. Sølv, som indestaar i Gaarden, samt hæve Renterne heraf aarlig, saalænge Niels Pedersen paa nævnte Maade nyder Klæder og Underhold i Gaarden hos Køberen, der ogsaa i saa Tilfælde sørger for hans sømmelige Henfart.

Efter vor Død skal vor Aftægtsejendom med Bygninger og Jorder m.m. tilhøre Køberen eller Gaardens Ejer. Værdien heraf sættes til 100 Rbd. Sølv. Aftægten indbefattet.

Køberen er pligtig at svare de kongelige Skatter af nævnte Hedeparcel og Hartkorn.

Skulde den længstlevende efterlade sig umyndige Børn af sidste Ægteskab under 18 Aar bliver disse at overtage til Forsørgelse af Gaardens Ejer til de er fyldt 18 Aar, som en Byrde paa Gaarden imod den heri bestemte Vederlag efter vores Død.

Alt hvad vi Peder Rasmussen og Hustru Karen Jørgensdatter ved den sidstes Død efterlader os af Løsøre, Udbo og Besætning vedkommer ikke Køberen, men skal tilhøre disses i Ægteskabet avlede og efterlevende Børn til Deling efter Loven.

Aftægten skal sikres næst efter 275 Rdlr. med Prioritet i Gaarden. - Saaledes indgaaet af begge.

Gjellerup den 17 juni 1828

Jens Christensen

Peder Rasmussen dør i Birk 86 år gammel.

Okkels Birk skriver i SL53 bl.a.følgende om sin tip-oldefar:

Peder Rasmussen stammer fra Fuglris i Græstrup Sogn, ca. 1 Mil vest for Brædstrup. Jeg har været der engang, medens jeg var på Bjerregaard. Ikke nogen særlig frugtbar Egn. Jeg har ikke noget særligt Indtryk derfra, men vidste jo dengang heller ikke, at en af Fædrene var fra den Egn. Hvordan han kommer til Birk og bliver gift med Kirsten Nielsdatter kan synes en Gaade, og den opklares nok aldrig. Folk rejste jo ikke ret meget omkring på den Tid. Jens Birk [Okkels Birks far] kunde godt huske ham, men vel nærmest efter Omtale, da Peder Rasmussen døde i 1851 [3 år efter Jens Birks fødsel]. Jens Birk betegnede ham, saa vidt jeg husker, som en høj noget tynd Mand, men meget religiøs anlagt.

Det var Peder Rasmussen, der kom med den Egetræskiste, der paa et hængende Haar nær var blevet Bytte for Flammerne, da Gaarden brændte, men til al Held blev den reddet. I mange Aar stod den oppe paa Loftet til ingen Nytte, indtil Jens Birk en skønne Dag kom i Tanker om, at der maatte kunne blive et Skrivebord ud af den. Han fik en Tømrer, Mads Overgaard til at løse opgaven, og Jens Birk fik det længe ønskede Skrivebord. 
Rasmussen, Peder (I854)
 
669 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Loftager, Mette-Kirstine (I1535)
 
670 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Poul Henrik (I776)
 
671 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Okkels, Hans Olav Elmquist (I343)
 
672 Rasmus Pedersen er født ca. 1730 - formentlig på Nedergård, Grædstrup sogn, Tyrsting herred.

Rasmus Pedersen af Nedergård forlover sig den 15. november 1761 med den 13 år yngre Ellen Rasmusdatter af Hovedschov. Forloverne er Jørgen Fuglriis og Mads Rasmussen i Fuglriis. Parret gifter sig den 17. marts i Grædstrup kirke. De får 8 børn.

Han bliver gårdmand på Hovedschov i Grædstrup sogn ca. 1761. Mellem 1780 og 1785 flytter familien, hvorefter han er gårdmand på Fuglris i samme sogn.

Ved folketællingen 1. juli 1787 opgives Rasmus alder til 56 år.

Ved folketællingen 1801 er han fortsat husbond på Fuglris. Hans alder opgives da til 72 år.

Aftægtsmand Rasmus Pedersen i Fuglritz dør som 80-årig i 1813. 
Pedersen, Rasmus (I922)
 
673 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Okkels, Svend Aage (I483)
 
674 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Okkels, Ruth (I480)
 
675 Realeksamen. Uddannet ved Landbruget. Indtraadt i Grænsegendarmeriet i Padborg. (Ansgar Okkels) Okkels, Frede (I481)
 
676 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Poulsen, Rebekka Bak (I1265)
 
677 Rejste som ganske ung til Amerika, hvor han giftede sig. Han fik antageligt 4 børn. Han ernærede sig som farmer og handelsmand. Pedersen, Niels (I642)
 
678 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Petersen, Poul Møller (I752)
 
679 Se omtale m.m. side 90 Juul, Jens (I1003)
 
680 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jakobsen, Karen Margrethe (I1039)
 
681 Se omtale side 279-282. Jensen, Mette Marie (I695)
 
682 Sidsels tilknytning til Okkels-familien er indtil videre ukendt.

Faddere ved Sidsels dåb var:





Hun blev konfirmeret den 12/4 1863 i Gjellerup Kirke. 
Andersen, Sidsel Okkels (I3027)
 
683 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Kramhøft, Axel (I414)
 
684 Skifte 1773: Herningsholm Gods Skifteprot. G 428-3, fol. 281a-282b. Nielsdatter, Dorthe (Fløe) (I2238)
 
685 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nielsen, Troels Okkels Birk (I1129)
 
686 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nielsen, Mikkel Okkels Birk (I1130)
 
687 SL71 Kilde (S10)
 
688 Slægten Buur fra Snejbjerg Sogn, Nordisk Slægtsforskning ApS, 1990 Kilde (S19)
 
689 Slægten fra Meldgaard i Frølund, Gjellerup Sogn. Udgivet af Christian N. Hansen 1969. Kilde (S28)
 
690 Slægten stammer egentlig fra Sunds Sogn, hvor Iver Markvardsen opholdt sig 1763 på Skåphusgård. Denne gård, der oprindeligt hørte under Herningholm, og var anlagt af dennes ejer i sin tid som fårestutteri, var på flere tusinder tdr. land og havde ca. 12 tdr. hartkorn. Gården blev senere en selvstændig sædegård med bøndergods og ejede bl.a. det meste af Sunds sogns bøndergårde.

Hvad Iver Markvardsen har været på Skåphusgård vides ikke, måske ladefoged eller lignende.

Iver Markvardsen fik en ejendom i Kollund i Rind Sogn antageligt ved sit giftermål i 1763. Her boede de i mange år, men flyttede senere til Lind i Rind Sogn.

Da Iver Markvardsen er født ca. 1717, på hvilket tidspunkt kirkebogen for Sunds sogn mangler, har man ikke kunnet konstatere, hvem der var hans forældre, og slægten kan derfor ikke føres længere tilbage. 
Markvardsen, Iver (I618)
 
691 Slægtsbog for efterkommere af Jens Christian Dinesen i Godrum i Søby født 1866 Kilde (S36)
 
692 Slægtsbog for efterkommere efter Jacob Knudsen Bjerregaard. Dansk Slægtsforskning, 1965. Kilde (S22)
 
693 Smed ligesom faderen. Gift med smedeenke Anne Pedersdatter i Ulfborg (født ca. 1709 og gift 1. gang med Frands Smed i Skodborg, Ulfborg sogn). Niels overtager smedien, og bliver herefter kaldt Niels Smed. I 1801 er han gift 3. gang med Maren Jensdatter (født ca. 1766). Om et eventuelt 2. ægteskab vides intet. I sit sidste ægteskab får han en søn Jens Nielsen (født 1804). Barnet dør samme år. Niels Busk Smed dør den 13. oktober 1811 og bliver begravet i Hover, 78 år gammel. Busk, Niels Christensen (I2608)
 
694 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Karin Ratza (I779)
 
695 Sophie Christensdatter er født i Karlsmose, som ligger knap 2 km vest for Sinding by ca. 12 km nordvest for Herning.

Sammen med Peder Erichsen Okkels får hun 5 børn.

Den ældste søn dør tidligt. Ved folketællingen 1787 bor børnene Erich, Jens Christian og Zidsel endnu hjemme. Herudover er der en pige, Karen Pedersdatter (21 år), i huset.

Den 12. juni 1774 bliver Søren Slumstrups søn, Erich Christian, døbt. Sophie Ochels bærer barnet.

Sophie Christensdatter dør i 1819 som aftægtsenke i Okkelsgård, Rind sogn - 8 år efter sin mand. Ved sin død opgives hun at være 80 år gammel. 
Christensdatter, Sophie (I36)
 
696 Søren Hampens Saga, Benny Boysen, 1973 Kilde (S4)
 
697 Søren led af tuberkulose og døde i en alder af ca. 35 år. På grund af sin sygdom opholdt Søren sig på Trebjerre (indtil sin død?). TH husker, at der blev taget mange hensyn til Søren. Han blev bl.a. udstyret med en cykel med hjælpemotor (knallert), hvilket var ret så avanceret i betragtning af, at den almindelige cykel uden motor først var ved at vinde indpas på dette tidspunkt. Sørensen, Søren (I750)
 
698 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. ?, Line (I828)
 
699 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Kristiansen, Anne-Mette Bjerre (I872)
 
700 Står fadder 1721 og 1722. Christensdatter, N.N. (I2234)
 
701 Står fadder med sin far 1721 og 1722. Enten død 1722-1725 eller eventuelt gift. I såfald er der måske tale om Anne Christensdatter i Frølund, som 30. marts 1727 bliver gift i Gjellerup Kirke med Jørgen Mortensen i Lillelund. Christensdatter, N.N. (I2233)
 
702 Steen Okkels Nørby, e-mails 28/1 og 12/9 2000 Kilde (S12)
 
703 Stinne, der var en søster til Jens Hansens hustru, blev over 100 år gammel. Stine var en rigtig Brædstrup-frue, der både kunne spille kort og ryge cigarer. Skibsted, Ane Kirstine (I757)
 
704 Student fra N. Zahles skole 1916. Magister i romansk filogi i 1925. Henriques, Ellinor (I2278)
 
705 Svend Aage Okkels - Telefonisk oplysning 11/2 2000 Kilde (S9)
 
706 Telefonbogen Kilde (S31)
 
707 Therkel Anton var hjemmeskomager og havde et lille landsted på 3 tdr. land og 2 køer. Han boede i Molgjer lige nøjagtig i skellet mellem Tamdrup og Hvirring Sogn. På et tidspunkt skiftede han sognetilhørsforhold ved at flytte sit soveværelse fra den ene ende af huset til den anden. Om denne disposition var skattemæssigt begrundet, vides ikke. Han døde som en ældre mand ca. 1917. Therkel Hansen kunne huske begravelseshøjtideligheden, der foregik på Trebjerre Vestergård. Han begravedes på Tamdrup Kirkegård.

Tinne Viby Mogensen har skrevet følgende om sin bedstefar:

"Bedstefar boede i et lille bindingsværkshus ved Nr. Snede-landevejen (Tante Jenny havde et maleri af huset). Fra den lille entré gik en dør til venstre ind til den "fine" stue, og til højre kom man ind i værkstedet. Her lavede han sin mad, sov og lappede sko. Luften var derefter, og det var ikke så underligt, at han havde astma. Mod sin astma indåndede han dampe fra noget, som han hældte op i en lille dåse og så satte ild til. Der var et lille udhus, hvor han havde sin elskede ko, som han næsten ikke kunne skille sig af med, da det blev nødvendigt.

Da jeg som 8-årig havde lært at cykle, fik jeg af og til lov til at cykle hen til ham. Så fik jeg kaffe og brød med ost til. Den hentede han indpakket i lærred fra en grusdynge i gården. Det stod for mig som noget at det ypperste måltid smagsmæssigt, selvom Lars ofte nøgternt har sagt, når jeg roste ostens smag: "Hvordan er det nu, havde han ikke en hund?". Hunden hed Kora og var hans bedste eje.

Bedstefar var med i krigen i 1864. Han havde et hul i den ene øreflip efter træf af en kugle. Det var jeg meget betaget af. Han var "Dannebrogsmand". Bedstefar døde hos mine forældre. Han var meget senil til sidst. Skulle ud og flytte koen o.s.v. Hans sidste levedage så han engle ved fodenden af sengen. Familiens kendetegn: Mange i familien skeler efter Therkel Skomager." 
Anton, Therkel Petersen (I751)
 
708 Thorvald var gårdejer i Bur 1929-31, siden arbejdsmand i Stadil og Vedersø. Vestergaard, Thorvald Knudsen (I3188)
 
709 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Petersen, Kathrine Marie Skibsted (I758)
 
710 Tinne Viby Mogensen skriver:

"Min oldefar Jens Jensen Viby var "vejopsynsmand" for amtet og skulle føre tilsyn med landevejen helt til Nr. Snede. Undertiden tog han far med, hvilket var en stor oplevelse for en lille knægt, for så overnattede de gerne på en kro." 
Viby, Jens Jensen (I851)
 
711 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Okkels, Nikolai Bjørn (I373)
 
712 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Okkels, Ellen Bergljot Bjørnson (I374)
 
713 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Brådland, Bergljot Bjørnson (I372)
 
714 Tjente i vinteren 1894 på gården Bæklund ved Hjels. Blev gift med en enkemand og flyttede med ham ind i en lille ejendom i Hjedding, Ølgod Sogn. Da manden døde drev hun selv gården videre. Pedersen, Maren Okkels (I2141)
 
715 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Rasmussen, Bent (I1110)
 
716 Tjente ved folketællingen i 1834 hos gårdmand Dynes Jensen (født 1810, stamfar til Dinesen-slægten) i Fjederholt, der var født på gården Okkels. Ved folketællingerne i 1840 og 1845 tjente han på Okkels hos gårdmand Lars Jensen Okkels (bror til Dynes Jensen). Lauritsen, Laurits (I1807)
 
717 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Ole Birk (I247)
 
718 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Lars Birk (I248)
 
719 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Kim Okkels (I881)
 
720 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Christensen, Søren Birkedal (I1081)
 
721 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Tina (I1208)
 
722 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Svend (I892)
 
723 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Lene (I1209)
 
724 Tog eksamen på Polyteknisk Læreanstalt, var soldat og døde 1918 af spansk syge.

Han var en meget velbegavet og evnerig ung mand, som man ventede sig meget af. 
Jensen, Peter Dahl (I703)
 
725 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Petersen, Helga Okkels (I489)
 
726 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Lars Okkels Folkjær (I2386)
 
727 Tog navneændring ca. 1952 til Okkels. Jessen, Lærer Inga Margaretha Jerndorff (I349)
 
728 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jessen, Helga Karin Jerndorff (I351)
 
729 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Okkels, Ellen (I365)
 
730 Tog navneændring til Jens Overgaard i 1949. Blev kaldt Jens Okkels som ung. Kristensen, Jens Overgaard (I2345)
 
731 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jessen, Peter Henrik Jerndorff (I350)
 
732 Tog navneforandring den 2.11.1893 fra Jensen til Birk - og kaldtes Okkels Birk.


Blev uddannet ved landbruget, var på Ryslinge Højskole og Tune Landbrugsskole, tjente forskellige steder og købte i 1906 den ca. 185 tdr. land store gård, Helstrupgård, som sønnen Jens overtog i 1954.
Okkels Birk var i mange år formand for Hammerum Herreds Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforening, i 16 år medlem af Snejbjerg Sogneråd, i en årrække medlem af Snejbjerg Menighedsråd, formand for Herning Valgmenighed, bestyrelsesmedlem for Herning Højskolehjem, medlem af forretningsudvalget for Hammerum Herreds Spare- og Lånekasse. Blev i 1934 medlem af Ringkøbing Amtsråd og var formand for Herning Sygehus. [SL73].




Barndomsminder.

Det er nævnt før, at slægtsgaarden i Birk, den gang kaldet "Meldgaard" brændte 1839 og af den grund blev flyttet op paa Marken nord for Vejen, og at Jens Birk gav den et andet Navn, nemlig "Margrethelyst" efter sin første Hustru Margrethe.

Efter al Sandsynlighed har Jens Okkels ingen Gæld haft paa Gaarden, og det er muligt, at det er første Pantsætning, da Jens Birk ved Tiltrædelsen maa laane saa meget som muligt paa Gaarden. Antagelig har Jens Okkels haft brug for Pengene til Bygning af den nye Gaard. Det var almindelig Mening blandt Datidens Mænd, at Jens Birk med den Gæld, han fik paa Gaarden, ville faa meget vanskelig ved at klare sig. Det kan i vor tid lyde underligt, men Indtægterne var smaa dengang og gennemført Sparsommelighed vel nok højeste Mode.

Der foreligger fra den Tid en Udskrift af foretagen Vurdering til Laan, dateret den 23. Juli 1875, der er en udmærket beskrivelse af Gaarden og giver et godt indblik i Forholdene paa den Tid og sikkert en nogenlunde rigtig Bedømmelse af Indtjeningsmulighederne.

Den anføres her i sin Helhed.

Udskrift af Taxationsforretning over den Jens Birk Jensen tilhørende Gaard
Matr. No 4a og 4b Birk, Gjellerup Sogn, afholdt den 23. Juli 1875.

Stempeltaxt 3 Kr.
Taxationsforretning.
Aar 1875 den 23. Juli mødte underskrevne Vurderingsmænd for Hammerum Herred, i Henhold til Lov om Umyndiges Midler m.v. af 19. Marts 1869, for ifølge Herredskontorets Skrivelse af 21. Juli s.A. at vurdere den Jens Birk Jensen tilhørende Gaard Matr. No. 4a, 4b Birk, Gjellerup Sogn, Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt.

Tilstede for at paavise Ejendommen og give de af os forlangte Oplysninger om samme var Ejeren, Jens Birk Jensen.

Fremlagt ved Forretningen blev:
Skjøde fra Jens Jensen Okkels til Jens Birk Jensen, dat. 12. Juni 1875, thinglæst 20. Juni s.A.
Pantebogsattest af 22. Juli 1875.
Udskrift af Skattekvitteringsbogen.
Brandpolice for Bygningerne.
Kort over Ejendommen samt Arealberegning.
Brandforsikrings-Police for rørlige Ejendele.
Attest ang. Kommuneudgifterne.
Ejendommen Matr. No. 4a, 4b Birk er beliggende umiddelbart ved Hovedlandevejen fra Silkeborg til Herning-Ringkjøbing, 3/8 Mil fra Herning Handelsplads, hvor omkort Tid bliver Jernvejsstation, og kan siges at have en i det Hele taget heldig Beliggenhed.
Kirke- Konge- Korn og Kvægtienden ejes. Præstetienden udredees med 2 Tdr. 2 Skp. 1 Fdk. Byg efer Kapitelstaxt.
Bygningerne bestaa af:
a) Stuehus 20 Fag Grundmur, indeholder foruden en passende og for en jevn Familie vel indrettet Beboelseslejlighed med fornøden Udenomsbekvemmelighed tillige Mælkerilejlighed og Snedkerværksted, ialt 14 Værelse og Rum, er forsynes med fornødne Kakkelovne og passende til Gaardens Størrelse.
b) Østre Hus, 18 Fag Grundmur, indeholder Kostald, Svinesti og Høgulve.
c) Søndre Hus, 22 Fag Grundmur er Lade.
d) Vestre Hus, 81 Fag Grundmur, indeholder Hestestald, Faaresti, Vognport m.v.
e) Tørvehus, 6 Fag Bindingsværk, beliggende N.O. for Gaarden.

Alle Bygningern, som ere straatækkede, ere solide og vel vedligeholdte, godt beliggende, samt passende for Ejendommens Størrelse, ligesom der ved Gaarden findes godt og tilstrækkeligt Vand.
Arealet, Matr..4a, 4b af Hartkort tilsammen: 3 Tdr. 6 Skpr. 1 Fdk. 1 1/4 Alb. Gammelskat 51 kr. 93 Ø udgjør i alt 80 6330/14000 Tdr. Land, deraf 52 13180/14000 Tdr. L.Ager, 18 13240/14000 Tdr. L. Eng, 8 7910/14000 Tdr. L.Mose og Kjærgræsjord, og skjønnes at svare til den paa Kortet og Arealattesten angivne Størrelse.
Agerjorden bestaar af god Muld og Leermuld med Leerunderlag, med Undtagelse af c. 2 Tdr. Land god Sandmuld, og er al Agerjorden, paa en Ubetydelighed nær, drainet, overalt merglet, i omhyggelig Kultur og god Gjødningskraft samt indhegnet med levende Hegn. Mergel af god Beskaffenhed findes flere Steder paa Marken bekvemt tilgjængeligt ligesom og Vandingssteder for Kreaturerne. Engen, som for en Del er Overrislingsegn af udmærket Beskaffenhed, og for en Del jevn god Eng, er indhegnet med forsvarlige Skjelgrøfter og afgiver aarlig 50 á 60 Læg Hø. Mosen afgiver godt og tilstrækkeligt Brændsel, foruden at der om Sommeren græses noget Ungkvæg i samme, største Delen af den vil med Fordel kunne opdyrkes.

Besætningen, som er af meget god Beskaffenhed, bestaaer af:





har en samlet Værdi af 6600 Kroner.

Inventariet indeholder de til Gaardens Drift tilstrækkelige Redskaber, som ere gode og vel vedligeholdte. Forsikkringssummen for samtlige rørlige Ejendele er 10.740 Kroner.

Agermarken drives i 8 Marker, saaledes at der aarligt brakkes 1/8 Part af samme, hvorefer tages 4 Kornafgræder, til hvilke gjødes to Gange, derefter udlægges Jorden med Kløver og Græsfrø og ligger til Græs i 3 Aar.
Med Rimelighed kan paaregnes et Udbytte af 12 Fold af alle Kornsorter.


Kornproduktion:


80 Tdr. Rug á 13 kr. 60 Øre
1088 Kr. 0 Øre

80 Tdr. Byg à 9 Kr. 70 Øre
776 Kr. 0 Øre

160 Tdr. Havre à 6 Kr. 50 Øre
1040 Kr. 0 Øre


2904 Kr. 0 Øre
2904 Kr. 0 Øre
Som foranført avles 50 à 60 Læs Hø, og desuden ca. 100 Tdr. Rodfrugter foruden Kartofler. Besætningen staldfodres ca. 7 Maaneder af Aaret.


Kvægbesætningen:


1000 Kdr. Mælk pa. Ko er af 13 Stk. Køer
13000 Kdr. À 20 Øre
2600 Kr. 0 Øre

Salg af 2 Stk. Udsætterkøer som om Efteraaret fedes paa Engen
200 Kr. 0 Øre

Salg af 6 Stk. 2 Aars Stude(som kunne undværes af Besætningens Tillæg foruden at dette aarlig sætter 2 Stk. Kvier ind.)

450 Kr. 0 Øre

Salg af Svin
500 Kr. 0 Øre

do. af Lam og Uld (foruden hvad der bruges til Huset)
150 Kr. 0 Øre

Salg af 2 Plage
700 Kr. 0 Øre


4600 Kr. 0 Øre
4600 Kr. 0 Øre

Ialt Indtægt
7504 Kr. 00 Øre


Kgl. Skatter og hvad der i øvrigt erlægges paa Amtsstuen, derunder ogsaa Brandpenge af Bygninger

126 Kr. 79 Øre

Kommuneafgifter af Hartkorn

40 Kr. 07 Øre



166 Kr. 86 Øre
166 Kr. 86 Øre
Tiende til Præsten: 2 Td. 2 Sk. 1 Fdk. Byg af 70 Øre


22 Kr. 13 Øre
Forsikkringspræmie af Besætning, Inventarium og Produktbeholdning

13 Kr. 00 Øre
Driftsudgifter



Sædekorn:



6 Tdr. Rug à 13 Kr. 60 Øre

81 Kr. 60 Øre

5 Tdr. Byg à 9 Kr. 70 Øre

48 Kr. 50 Øre

22 Tdr.Havre à 6 Kr. 50 Øre

143 Kr. 00 Øre

1 Tdr.Kartofler

5 Kr. 00 Øre



278 Kr. 10 Øre

Kløver & Græsfrø

60 Kr. 00 Øre

Fødekorn:



50 Tdr. Rug
680 Kr. 00 Øre


50 Tdr.Byg
485 Kr. 00 Øre


160 Tdr.Havre
1040 Kr. 00 Øre
2205 Kr. 00 Øre

Indkøb af Kunstgjødning og Kraftfoder

600 Kr. 00 Øre

Besætnings & Inventariets Vedligeholdelse og Fornyelse

500 Kr. 00 Øre

Folkeløn & Daglejer

850 Kr. 00 Øre



4493 Kr. 10 Øre
4493 Kr. 10 Øre
Indkjøb af Kolonialvarer, Salt m.v.


200 Kr. 00 Øre
6% af Besætningens og Inventariets Værdi


644 Kr. 40 Øre
Uforudselige Udgifter: 10% af Driftsudgifterne


449 Kr. 31 Øre


Ialt Udgift
5987 Kr. 80 Øre

hvilket fradraget Indtægten giver et Indtægtsoverskud af 1516 Kr. 20 Øre, hvilket Overskud 25 Gange taget, giver en Værdiansættelse af Ejendommen = 37.905 Kroner.

Vi ansætte denne ejendoms Værdi Handel og Vandel til at være 38.0000 Kroner, saa meget mere, som den ved Opdyrkning af Kjærjorden endnu vil kunne stige betydeligt i Produktionsevne, ligesom den alt paabegyndte Jernvej mellem Silkeborg og Herning vil have dens Værdiforøgelse til Følge.

Sluttelig bemærkes, at der hører en god Tørvemodelod paa c. 4 Tdr. Land til ejendommen, hvilken Moselod ej er medregnet i det her beskrevne Areal.

Grunden til at Vurderingssummen overstiger Kjøbesummen 16.000 Kr. maa søges deri, at Overdragelsen er skeet fra Fader til Søn, og at denne formentlig ingen anden Arv erholder.

At vi ikke ere beslægtede eller besvogrede i op eller nedstigende Linie eller i første og anden Sidelinie med Ejeren af denvurderede Ejendom bevidne vi herved, ligesom og at Forretningen er udført i Henhold til den af os under 14. Juli d.A. indgivne edelige Forsikring.

Birk, den 23. Juli 1975.
M. Eugen Tolderlund
At jeg efter bedste Evne og Samvittighed har meddelt de af Taxationsmændende begjørte Oplysninger bevidnes.

I Diæter tilkommer os 16 Kroner.


Denne Beskrivelse af Ejendommen maa siges at være meget nøjagitg og omstændelig, og den giver et ret godt Billede af Forholdene paa den Tid. Man faar Indtryk af, at Taxationsmændene har anstrengt sig for at gøre det saa godt som muligt for Laantageren. Det opstillede Regnskab giver jo kun et Overskud paa 1516 Kr. og det skønnes ikke, at der paa Udgiftskontoen er afsat en Post til Renter og Afdrag paa Laan. Det fremgaar heller ikke af Akterne, hvor stort et Laan Jens Birk blev bevilget, men det har sikkert været tilstrækkeligt stort for ham at svare Renter af. Men i øvrigt faar man Indtryk af, at Jens Okkels har efterladt Gaarden i saa god Stand som muligt til Sønnen.

I det Hjem er det vi Søskende faar vor Barndom og tillige vor første Ungdom, og det er det Hjem, hvortil Tankerne ofte har vandret, ogsaa siden vi har faaet eget Hjem, og andre Forhold og Tilstande har optaget Sind og Tanke.

Det er ret underligt at tænke sig, at der i vor Barndom kun var Bræddegulv i Dagligstue og Sovekammer. Og det forekommer mig, at Jens Birk har fortalt, at da han overtog Gaarden, var der ogsaa Lergulv i disse to Værelser. Det har sikkert sin Rigtighed. I de to Gæstekamre og Fredstuen (Storstuen) var der Lergulv. Forgangen havde en Slags Fliser eller rettere Munkesten, og noget lignende var der i Køkkenet. Bryggerset var belagt med Piksten af samme Slags som i Gaarden. I Bagestuen var der Lergulv, medens der i Mælkestuen (halv Kælder) var Cement. Tillige kan anføres, at der i Stuehusets venstre ende var indrettet Værkstedsrum uden Loft. Det var først, da Jens Birk hjemførte sin anden Hustru, at Stuehuset blev moderniserret og paa det nærmeste fik den Indretning, som den har for Tiden. Trods gammel meget hyggelig.

Gaarden var sammenbygget med Udkørselsporte baade i Øst og Vest og tækket med Straatag.

Vi kom tidligt i Arbejde, vel ogsaa for tidligt. Det første Job og ikke det morsomste var i det tidlige Foraar at passe Faar og Lam i Løsdrift. Selv om Lammene til Tider kunde være morsomme at iagttage i al deres Kaadhed og deres mange Krumspring, havde de altid en kedelig Tilbøjelighed til sammen med deres Mødre at søge de forbudte Græsgange. Rugmarken og den nye Kløver og Græsmark maatte ikke betrædes, og det var netop der, Faarene helst vilde være. Det staar for mig som noget af det mest kedsommelige at gaa i Dagevis med en Flok løse Faar og Lam. Det er heldigvis for længst gaaet af Mode. Naar vi gik i Marken havde vi Børn kun Solen at rette os efter, og det skete mere end én Gang, at vi kom for tidligt hjem med Faarene. Saa vankede der Skænd, og af Sted - og det ret omgaaende - gik det med de firbenede Skabninger. Solen har sikkert skjult sig bag en sort Sky og forvildet vore Begreber med Hensyn til Dagens Længde. Ofte var det bidende koldt, og vi frøs, saa det var slet ikke underligt, at vi ønskede at komme rettidigt hjem. Dagen havde været lang, ja, endda meget lang.

Men det var ikke nok med at passe Faar.Ungkreaturer og Køer skulde ogsaa passes, og det kunde nok falde noget haardt med Pasningen af disse samtidig med, at vi skulde passe Skolen, der dog kun optog os to halve Dage om Ugen. Det vil være paa sin Plads her at indskyde den Bemærkning, at naar Talen i denne forbindelse er om os Søskende, gælder den kun for os af ældste Hold og ikke for Børnene i andet Ægteskab. Det maa ikke forstaas saaledes, at vi ikke vedkender hinanden, tværtimod kan det med Sandhed siges, at Forholdet mellem os har været og er det allerbedste med en Slægts Samhørighed og Pietetsfølelse, vist nok ud over det almindelige. Men den meget strenge Opdragelse og Arbejdsudnyttelse, vi Søskende af første Hold har været udsat for, er grundet paa mange Forhold ikke blevet praktiseret oveerfor børnene af andet Ægteskab.

Jens Birk var blevet ældre og sammen med sin unge Hustru blevet mere forstaaende overfor en mere lempelig og mindre arbejdskrævende Opdragelse.

Den Moderkærlighed, som vi ældre Søskende trods alt godt har manglet i de helt unge Aar, synes i nogen Maade at have præget os Livet igennem. Ogsaa Tidens forandrede Levevilkaar har bidraget til en mere forstaaende og lempelig Opdragelsesmetode, og dertil kommer saa noget, som er vanskelig at faa Rede paa, nemlig hvad og hvor meget Mødrenearven har givet os af Forskelligheder med Hensyn til baade ondt og godt. Det maa staa hen. Meningen med disse Bemærknigner er at gøre opmærksom paa, at børn fra samme Hjem, med samme Far, men med forskellige Mødre alligevel kan være meget forskellige, selv om de har meget tilfælles, baade med Hensyn til Anlæg, Væremaade og Initiativ.

Det bliver nødvendigt at tilføje, at det Hjem, som stiftedes ved Jens Birks andet Ægteskab, i mange Maader blev præget af et andet Milieu, end det vi ældre Søskende voksede op i, vel mest grundet paa Tidens forandrede Levevilkaar. Som Bevisførelse herfor kan nævnes, at begge Drengene, Johannes og Holger, kom til at gaa i Realskole i Herning. Det var noget helt andet end i Drengeaarene at passe Faar og Kreaturer i Løsdrift. Pigebørnene, Margrethe og Anna, skulde lære at spille Klaver og andre moderne Metoder. En saadan Børneopdaragelse var sikkert Jens Birk ganske fjern, ja mere end det, ham ganske utænkelig i vi ældre Søskendes Barndom, ja, den lærde Skole var Jens Birk egentlig fjendtlig stemt overfor. Men det er set før og mange Gange senere, at Forældrenes Stilling til Oplæring af Poderne gaar i stik modsat Retning af det, de ellers proklamerer som det helt rigtige. Det anførte skal ikke opfattes som en Kritik eller en Bebrejdelse af Jens Birks forandrede Indstilling, men som en Konstatering af de faktiske Forhold og dermed en Bevisførelse for en Søskendefloks meget forskellige Oplæring og Opdragelse.

Men tilbage. Vi havde en god Skolegang om Vinteren. Da gik vi fire hele Dage om Ugen i ældste Klasse, mendens vi kun gik to halve Dage om Sommeren. Og da var vi fri for legemligt Arbejde, saadan omtrent. Vi skulde passe Skolen, lære vore Lektier, hvilket undertiden kunde være svært nok. Den Tid, vi saa kunde faa tilovers, maatte anvendes til Leg og Morskab. Det er herligt at tænke tilbage paa disse dejlige Vinterdage, ikke mindst naar Vandet frøs til Is. Det er vist ikke for meget sagt, at vi da brugte al vor Fritid til at løbe paa skøjter og det ret ofte baade Dag og Aften.

Den Kundskabstilegnelse, vi fik om Sommeren, var ikke meget værd, ja var egentlig uden Betydning. Inden Skoletid skulde Ungkreaturerne flyttes i Mosen og Malkekøerne trække ud paa Græs, og det var om Sommeren Kl. 6 om Morgenen. Det var derfor for meget forlangt, at vi skulde være særlig oplagt til Skolearbejdet. Det var særligt galt med Tjenestedrengene, der ofte brugte den første Time til en lille Morgensøvn, og det var Læreren forstaaende nok til at finde sig i.

Lærer Brøndlund var en udmærket Mand baade som Lærer og Menneske. Han fik stor Betydning for os Børn baade i Skoletiden og Ungdomsaarene. Dertil bidrog Familieforholdene og tillige i høj Grad Brøndlunds Giftermaal med Værtinden paa Herning Højskolehjem, Anna Christensen. Hun var en meget betydelig og begavet Kvinde, der helt ud var sin Mand jævnbyrdig. Disse to prægtige Mennesker kom jævnligt i vort Hjem, og det blev for os unge Højtidsstunder, vi nødig vilde undvære.

Birk Skole var paa den Tid en overfyldt to Klasses Skole. Der fandtes ingen Forskole. Sammenlignet med Nutids Skoleforhold, kan man undre sig over, at Brøndlund under saa primitive Forhold kunde magte Opgaven at faa os Børn saa nogenlunde oplært. Det vilde heller ikke været lykkedes uden de særlige Lærerevner, han var i Besiddelse af. Han fornyede sig selv ved at følge godt med i Tidens rørelser og ved Læsning af baade faglig og ufaglig Litteratur. Og saa havde han en letfattelig og for Børn forstaaende Maade at fortælle Historie paa, hvad enten det var Bibelhistorie, Danmarkshistorie eller Geografi. Han var da helt paa Højde med sig selv, saa Stilheden bredte sig over hele Klassen af Betagelse. Selvfølgelig kunde han ogsaa være Revseren, og ve den Dreng eller Pige, det kom til at gaa ud over. Der blev da en helt anden Stilhed i Skolen, og denne Stilhed mindes ikke med Glæde. Det kan synes ret underligt under Hensyn til hele hans aandelige Indstilling, at han strengt forlangte, at vi skulde lære Salmer og den meget kedelige Lærebog udenad. Her var en Brist. Men da det var et Krav, fremført af hans Foresatte, har han sikkert ment det rigtigst at efterkomme dette. Han skulde jo tillige møde med sine Elever til Eksamen, og da kunde saadant Remseri ikke saboteres.

Udenforstaaende vilde sikkert faa Indtryk af, at der manglede ikke saa lidt Disciplin i Skolen. Det var dog ikke helt rigtigt. Sandheden vil nok være den, at Livet i Skolen var mere fremtrædende end den dødsenskedelige Disciplin. Det var ikke tør og kedelig Lærdom, der blev doceret, men det var aandfuld Tale ud fra det Livssyn og den Livsindstilling, han var besjælet af, og som var den inderste Kerne i hele hans Lærergerning.

Nu længe efter Skoletidens Afslutning har det ofte faldet mig for Brystet, hvorfor vi absolut ved Skoledagens Afslutning saa at sige skulde slaas for Livet løs. Der var to faste Partier, og Delingslinien for disse var altid dem, der skulde vest paa altsaa Birk Børnene, og dem der skulde øst paa ad Agerskov og Hammerum til. Det gik ofte haardt til, og der vankede mange drøje Hug. Om Sommeren havde vi fra Birk gerne Overtaget, idet vi da havde Tjenestedrengene, men naar de rejste til November, var Hammerum Drengene os ret ofte overlegne. Vi fra Birk var derfor altid meget interesserede i, hvor mange Tjenestedrenge der kom om Foraaret, og hvilken kvalitet de bestod af. Naar vi havde Frikvarter i Skolen, kunde vi godt forliges og udmærket leget sammen, og Legen gik bedst, naar baade Piger og Drenge kunde enes om at lege sammen. Det kunde ligefrem være festlige Stunder. Ikke mindst Middagsfrikvarteret, der strakte sig over en Time og ofte en Del længere, kunde rigtig føre os sammen i Leg og Lystighed. Hvorfor vi saa endelig skulde gaa i Leding, naar Skoledagen var endt, er en uløst Gaade, men det var der nu en Gang skabt Tradition for, og Traditioner er meget vanskelige at afskaffe, ogsaa de daarlige.

Politik optog os ogsaa meget i Skolen. Det var Aanden hjemme fra, der fulgte med og prægede os fra Børn af. Vi var afgjort Venstremænd, og ve den Dreng, der kunde finde paa at have en anden Mening. Det var f.Eks. ikke tilladt at have Skilning i højre Side. Vovede en Dreng sligt, fik han omgaaende Klø. Af fuld Hals sang vi "Ned med Estrup, Scavinius og Ran" og lignende.

Lærer M. Brøndlund og Hustru Anna fik i det hele taget stor Betydning for os, baade mens vi var Børn, og da vi som unge traadte ud i Livet, ja i Manddomstiden med. Han fulgte os paa Vejen frem i Livet og var altid meget interesseret i, hvad vi var optaget af, baade aandeligt og materielt. Hun var den fødte Oplæser, og det er faa Mennesker givet at kunne gengive en Bogs Indhold med en saadan Indlevethed og Forstaaelse, som netop var hendes Maade at læse op paa. Ganske ukunstlet, men jævn og ligetil kunde hun fange sine Tilhørere, saa de bogstaveligt talt glemte Tid og Sted.

Det kan egentlig ikke betones stærkt nok, hvilket Betydning Lærerne havde paa Børn, Unge og Ældre i et bestemt Afsnit af Gellerup Sogns Historie. Det kunde der skives ikke saa lidt om, men det ligger udenfor Opgaven her. Foruden Brøndlund, der fik den længste Lærertid i Birk, og vel ogsaa nok den af Lærerne, der kom til at præge Sognet mest, kan nævnes den rigt begavede og aandrige Lærer Agerskov, Lund Skole, senere flyttet til Højmark Skole i Lem Kommune. Faa Mennesker kunde som han svinge sig op til de store Højder og vise Retningen for Ungdommens Idealer. Der var Højtid over hans Tale og Færd blandt Unge, ikke mindst ved Sammenkomster indenfor Gymnastik og Skydning. Den samme Lærer Agerskov kunde baade være højt oppe og langt nede, og i de senere Aar af hans Levetid kunde det tunge Sind være ham til meget Besvær. Men det er vel Livet Gang. Har vi toppet, maa vi dale.

I Busk Skole var samtidig Mikkelsen-Tønning Lærer. Han var vel nok mere realistisk indstillet, men var baade en dygtig Lærer og en dygtig Landmand. Det er slet ikke for meget sagt, at de to Lærere, Mikkelsen-Tønning og Brøndlund, var blandt de mest fremmelige paa det landbrugsmæssige Omraade paa den Tid. Mikkelsen-Tønning var da ogsaa Hammerum Andelsmejeri's første Formand, en Stilling han beklædte i en længere Aarrække med stor Dygtighed. Senere var Brøndlund en kort Tid Formand. At tre saa betydelige Mænd fik stor Indflydelse paa Tidens Ungdom er saa aldeles afgjort, og det er vist egentlig ikke for stærkt sagt, at der for en stor Del af Gellerup Sogns Ungdom var en Guldaldertid. Og dette, at vi som Børn og Unge fik Del i denne, har sikkert bidraget til, at vi i en ret tidlig Alder blev rodfæstet i en Livsanskuelse, som senere har været os en rig Kilde i den fremtidige Virksomhed.

Udfra Jens Birks hele aandelige Indstilling kan det synes underligt, at vi Børn en Tid gav Møde i Søndagsskolen og derved kom under Paavirkning af Mænd, som aldeles afgjort tilhørte Indre Mission. Jeg mindes ikke Anledningen dertil, om det var et Ønske fra vor Side, det kan godt tænkes, eller om det var Jens Birk, som paa det Tidspunkt mente, at vi kunde have godt af en yderligere Kristendomsundervisning ud over den, vi fik i Hjemmet og i Skolen. Det er egentlig ogsaa lige meget. Kendsgerningen vil nok være den, at Søndagsskolen med dens planlagte aggressive Paavirkning i en bestemt Retning blev uden Betydning for den fremtidige Udvikling. Det var saamænd velmenende og gode Søndagsskolelærere, og der er ingen Tvivl om, at de følte sig kaldet til at hjælpe os Børn frem til Troen paa Jesus som Frelseren og Forløseren fra det ondes Magt over Mennesker, og at det gjaldt om, at vi allerede som Børn blev omvendt til at følge Jesus og vandre i hans Fodspor. Ja, kunde Tale, og det at prædike gøre det, var det ingen Sag hverken for Barnet, den Unge eller den Ældre at finde frem til de Veje, der fører til Frelse og Salighed. Men saa ligetil er det nok ikke. Nej, det er nok mere indviklet, ikke mindst i Barnealderen, men vel ogsaa i Ungdomsaarene vil Handlingernes Redelighed og Sanddruhed og Kærlighedens stærke Magt nok i det lange Løb være det afgørende. Sagt med andre Ord: den indirekte Paavirkning gennem vor daglige Færd og det givne Eksempel er nok det, som til alle Tider betyder mest. Dermed være ikke sagt, at den direkte Paavirkning gennem Talens Ord er uden værdi, tværtimod, men den kan ikke danne Grundlaget. Ikke mindst i de unge Aar kan Talen være vækkende og inciterende og ofte bidrage til igangsættende og fremmende Arbejde for Sager af baade aandelig og materiel Art. Og der er heller ingen Tvivl om, at den til Tiden kan være aldeles afgørende for den Retningslinie, den enkelte maa følge, netop fordi han ikke kan andet.

I denne Forbindelse bør det nævnes, at Jens Birk om Søndagen, især hvis ingen havde været i Kirke, ønskede at samle saa mange som muligt i Hjemmet for at høre ham læse en Prædiken. Nogle fulgte Indbydelse, andre ikke, men vi Børn skulde give Møde. Det var haardt for os Børn en søndag Eftermiddag at skulle sidde inde i godt Vejr og tilmed ganske stille og høre paa en Oplæsning, vi saa godt som intet forstod af. Og det var en ren Lise, naar Slutningsordet Amen blev udtalt. Det var slet ikke noget for Børn, men Jens Birk samlede os i god Mening vist uden at ane, at det, der for ham var af stor Værdi, for os Børn var en Plage. Jeg maa dog indrømme, at endnu den Dag i Dag kan den andagsfuldhed, der herskede i Stuen under Oplæsningen af Prædiken, Bekendelse af Troen og Bønnen Fadervor, paa en Maade mindes med Tak.

Lad mig her tilføje, at Jens Birk hele Tiden, mens han levede, om Middagen bad Bordbøn. Men ogsaa kun da. Ved hans Død holdt det op, og det blev ikke fortsat af hans Hustru. Der er heller ingen af os Børn, der har fortsat - vi kan vist godt sige - den gode Skik hver Dag at sige Gud Tak for dagligt Brød.

Det slægtled Jens Birk hørte til kunde gøre det, fordi de følte Trang dertil, og fordi de havde nemmet Sandheden af at sige Gud og Faderen Tak for alle Ting.

Naar vi om Middagen vafr kommen til Bords, foldede Jens Birk sine Hænder og vi Børn og Tjenestefolk ligesaa og Jens Birk bad saa paa en ydmyg og troende Maade:





Og naar vi havde spist, bad vi følgende:


Saa gik enhver til sit, og jeg mindes ikke, at nogen af Folkene i mindste Maade tog Anstød af det skete.

Vi kom meget tidlig med til Gymnastik, i altfald vi Drenge. Det tog nogen Tid, inden Pigegymnastikken slog igennem, og da den endelig kom, vakte det stor Forargelse inden for Indre Mission, der fandt, at Kvinderne stillede sig til Skue paa en usømmelig Maade. Nu er den Tid længst forbi. Saadan gaar det. Det var jo ogsaa før de korte Kjolers Tid, der uden al Tvivl har været medvirkende til et forandret Syn paa kvindelig Sømmelighed med Hensyn til Klædedragt.

Karlene havde ret længe øvet sig i skydning, Eksercits og Gymnastik (gl.dansk Gymnastik), og vi Drenge havde beundrende set til og tillige enkelte Gange haft Lejlighed til at være aktiv med. Men det, der blev afgørende for os, var, at Rasmus Nielsen fik en Karl fra Timring. Jens Møller Grimstrup var hans Navn. Han fandt paa at samle en Flok Drenge til Gymnastik i Jens Fløe's Lade i Hammerum. Han indførte den svenske Gymnastik, og hvor var det festligt at samles med ham, selv i en kold Lade med Lergulv. Vi havde hverken Gymnastikbukser eller Sko, men mødte i daglig Paaklædning, dog med Lædersko paa. Dem bar vi pænt under Armen paa Vejen til og fra Gymnastik for ikke at slide for meget paa dem. Vi var meget optaget af Gymnastikken, og det vakte ikke saa lidt Opmærksomhed, da vi i det frie ved Hamerum Mølle havde vor første Opvisning. Jens Møller havde faaet Løfte om, at vi kunne laane Gymnastikdragter fra Timring, og i disse optraadte vi, pyntet med røde Sløjfer eller Kraver. Det kan nok være, vi følte os, og ikke siden har jeg været med til en mere herlig Opvisning, selv om jeg har været med til adskillige siden den Tid.

Det siger sig selv, at Gymnastik og Skydning, som vi var ivrige Dyrkere af, og som vi havde ikke saa lidt Anlæg for, kom til at præge os baade i Barneaar og Ungdomsaarene. Vi kom sammen med ligesindede Kammerater, og Hjemmene saa med megen Velvilje paa den Idræt, vi øvede, og de deltog ofte med Glæde i vore selskabelige Sammenkomster. Det var en stor Fordel, da der paa et senere Tidspunkt blev bygget et Forsamlingshus i Hammerum. Det kan nok være, den blev benyttet, ikke mindst til Gymnastik trods al den Modstand, der kom frem fra Indre Mission. Hvis det gamle Forsamlingshus kunde fortælle sin Historie om alt, hvad den har givet Husly for, ikke mindst for Tidens Ungdom, ja, da vilde den blive begivenhedsrig. Hvor kunde Dansen optage os, og hvor maa vi prise vore Fædre, fordi de mødte frem og var med til at anslaa den rette Tone. Og hvor maa vi prise os lykkelige over de mange Højtidsstunder, vi oplevede i godt Samvær med jævnaldrende og ligesindede Unge. Det bør tillige nævnes, at gode Kvinder som Marie Nielsen, Karen Pedersen, Mette Fløe og mange flere i høj Grad bidrog til at forskønne Festglæden ved at stille sig til Raadighed ved Anretning af Chokolade og Kaffebord, samtidig med at de med Forstaaelse kunde deltage i vor ungdommelige Lystighed og Livsglæde.

Vi maa vist indrøme, at vore Fædre og Mødre tog mere Del og levede mere med i Ungdommens mangeartede Forhold, ikke mindst med Hensyn til Idræt og Dans, end vi, som nu er ældre, har kunnet. Vi siger dem Tak, fordi de gjorde det, og fordi de gjorde det med Glæde og Forstaaelse.

Det er ikke sjældent, at der fremføres Klager over alle de Besværligheder, der i vor Tid er forbundet med at drive Landbrug. Og med rette. Men lader vi Blikket gaa tilbage og i Erindringerne fra Barndommen og første Ungdomsdage foretager en Sammenligning mellem Fortid og Nutid, da maa vi indrømme, at Landbrugsvirksomheden er undergaaet saa store Forandringer, at en Sammenligning næsten er umulig. Set med vore Øjne var Landbruget i Firserne og Halvfemserne meget primitivt, og den forhastede og intensive Driftsform kendtes ikke.

Der var maaske nok mere Ro over Arbejdet, det var ligesom Tiden bedre kunde slaa til, og Arbejdet foregik mere planmæssigt efter Aarstiderne, men det var strengt Arbejde, især om Sommeren. Der stilledes store Krav til Udøvernes legemlige Kræfter. For den unge Knøs var det ofte svært at følge med i Sommerens travle Tid, idet hans legemlige Kræfter ikke stod i Forhold til det Arbejde, der skulde præsteres. Men efterhaanden kom han frem, kom ovenpaa og kunde vise Vej for en yngre Generation.

Det hele var Haandens Arbejde, ingen Maskiner af nogen Art. Der skulde lægges Krop til det hele.

Man taler ofte om den Poesi, der før Maskinernes Tid var over Landbrugsarbejdet. Ja maaske. Den poesi maa de nu godt have for mig. Det er nok muligt, at Arbejdet ret ofte, især i Slet og Høst, gik med mere Liv og Lyst end nu om Dage, da Slaamaskinen og Høstmaskinen farer hen over Markerne enten forspændt Heste eller Traktorer, men ogsaa over maskinernes Virksomhed er der Poesi, den kan høres og fornemmes af Udøveren. Det som især i ældre Tider bidrog til at forherlige det slidsomme Arbejde, var vel nok den Samhørighed og det Samarbejde mellem Mand og Kvinde, Svend og Mø, som paa den Tid var en Selvfølge. Og er der noget, der forskønner Tilværelsen, saa er det vel nok det, at Manden kan mærke, at hans Kvinde er aktiv Deltager i det brødgivende Arbejde. Der har det mindre Jordbrug et stort Aktiv, som ret ofte bliver aftagende med Jordbrugets Størrelse. Nu taler man ofte om, at Kvinderne paa den Tid, der her er Tale om, Tit blev misbrugt, idet de maatte arbejde sammen med Manden for saa efter Fyraften og i Middagsstunden tillige at være virksomme med Tillavningen af Maden og Opvartning. Noget kan der vel være om det, men samtidig maa tilføjes, at Mandens Arbejde altid var det strengeste og mest krævende, saa naar det kommer til Stykket, er der vist ikke meget at tage fra og lægge til. Hvad var det saa Pigerne særlig blev brugt til af udendørs Arbejde? I Slet og Høst fulgte de Karlen eller Karlene. De trak Græsset ud af Skaar og slog det samtidig ud, saa der kom til at ligge et jævnt Lag over det hele. I Høstens Tid bandt de op, og det var de dygtige til. Hvis Karlen ikke efter deres Skøn lagde Kornet pænt i Skaar, blev det omgaaende paatalt, og ve den der ikke rettede sig efter en saadan Paatale. Selvfølgelig hjalp de til at køre Hø og Korn i Hus. Stubbemarkerne blev revet med Haandrive. Det var ogsaa Pigernes Bestilling, ligesom det var ret almindeligt, at de spredte den udkørte Gødning. Malkning af Køerne var udelukkende Pigearbejde, og dette Arbejde blev udført efter fyraften. Der var saaledes meget Arbejde, den unge Pige maatte udføre, hvilket nu udelukkende er Karlearbejde. Men det var dygtige og ret kraftige Piger med et godt Haandelag, saa det faldt dem ikke besværligt, ej heller overanstrengende at udføre det paalagte Sommerarbejde. Om Vinteren var deres Arbejde indendørs, og da blev den Uld, som Faarene afgav, kartet og spundet for saa, naar Foraaret kom, at blive afgivet til Væversken til Fremstilling af Mande- og Drengetøj, Dynevaar og hvad andet der var Brug for i Hjemmet. Pynt og Stads var der ikke meget Brug for, og Rengøring i den Frostand, som vi kender det, var nærmest nytteløs Gerning. Dermed være ikke sagt, at Rengøring ikke stod paa Dagsordenen, men det tog ikke lang Tid i en enkelt Stue eller to at skure et Gulv for derefter at overstrø det med hvidt Gulvsand. Men saa var Stuen ogsaa nydelig, saa selv Manden kunde fryde sig derover. Til indendørs Arbejde hørte selvfølgelig den daglige Madlavning. Den var meget enkel. Retterne var ikke mange, men der tilberedtes en sund og nærende Bondekost, selv om det er muligt, at der manglede en Del af alle de mange Vitaminer, der raabes saa højt paa i vore Dage. Menuen var ret ofte stegt eller kogt Flæsk, Kartofler, Vælling og Grød til Afveksling Grønkaalssuppe, Ærter og rigtig kødsuppe, især i Slagtetiden.

Den lange Arbejdstid om Sommeren fra kl. 4 om Morgenen, til Sol gik ned om Aftenen, fordrede megen Mad og mange Spisetider. Naar Morgenarbejdet var til Ende, blev der serveret Mælkebrød, d.v.s. Rugbrødsterninger med kogt Mælk paa og undertiden et Stykke Smørrebrød til. Midt paa Formiddagen spiste man Smørrebrød med Paalæg. Kl. 12 Middagsmad og saa Middagssøvn til kl. 2. For at faa Søvnen af Øjnene fik vi en Kop glat Kaffe med et Stykke brunt Sukker (Kandis) til. Midt paa Eftermiddagen igen Smørrebrød, for saa naar Dagen endelig var slut at spise Surgrød (Store Byggryn kogt i Kærnemælk). Det var egentlig en Kunst at faa Grøden kogt passende, saa den var velsmagende. Lidt Sirup i var godt.

Naar alt det var til Side, var Hvile og Søvn en herlig Ting. Om Vinteren med de korte Dage var Arbejdsdagen ikke lang, og Maaltiderne færre. Da fik vi Surgrøden, naar det var Fyraften, og saa nogle Stykker Mad før Sengetid. Det kan maaske synes underligt med Spisning lige før Sengetid, men vi maa huske paa, at Pigerne havde arbejdet hele Aftenen og tillige malket Køerne, medens Karlene om Aftenen maatte skære Hakkelse med Haandkraft til Hestene. Det var træls Arbejde, og hvor var vi Drenge kede af næsten en hel Aften i Halvmørke og Kulde at skulle hjælpe til med det Arbejde for saa bagefter at terpe Balslevs Lærebog igennem eller en Salme, som daarligt kunde rime. Ak ja, ogsaa den Gang var Verden fuld af Genvordigheder.

Ellers maa det vel nok indrømmes, at Vinteren var en Hviletid i Forhold til den travle Sommer. Tempoet blev sat ned. Man stod ikke saa tidligt op som nu om Dage, og det var da ogsaa vanskeligt at arbejde ved en Tællepraas eller en svagt lysende Petroleumslygte, saa Udearbejdet skulde ialtfald helst foregaa ved Dagslys. For Karlenes Vedkommende var Tærskningen det altovervejende Arbejde. Al Tærksning foregik ved Plejl og Rensning af Korn med Kosteskovl, saa det var saamænd drøjt nok at komme igennem.

Hvad der særligt kendetegner hine Tider sammenlignet med Tiden nu, maa nok siges at være den gennemførte Sparsommelighed og dermed følgende lille Produktion. Disse to Dele slaar tit Følge, ja, man kan vist godt sige, de er afhængige af hinanden. Det var først, da Mejerierne og Slagterierne kom, at Bonden rigtig fik Færden af, at det er den store og helst ogsaa billige Produktion, der er Betingelsen for et Landbrugs Rentabilitet. Naar Dalerne kommer til at rulle, fortaber man sig ikke saa let i den paa en Maade golde Sparsommelighedspolitik. Vel skal vi ikke smide Sparsommelighed over Bord, og vel har vi al mulig Grund til at prise vore Fædre for alt, hvad de udrettede paa det Omraade, men naar det er sagt, kommer vi ikke uden om, at det er Produktionens Vej, der for langt de flestes Vedkommende, er den mest lønnede. Dermed være ikke sagt, at det betinger større Lykke. Og maaske alligevel. Er Lykken for mange af os ikke stærkt knyttet til gode økonomiske Levevilkaar? Selv om det ikke er alt, er det alligevel saadan, at Lysten til Arbejdet delvis er betinget af et godt økonomisk Udbytte. Der kunde være en Del mere at fremhæve fra den Tids Virke i Bondelandet, baade ude og inde, men foreløbig slutter jeg med disse Bemærkninger.



Mit eget Livsløb.

Jeg er født d. 1. November 1876 i Birk By, Gjellerup Sogn. Det er mig fortalt som aldeles paalideligt, at jeg er født tidlig Morgen, og det har jeg altid betragtet som et Plus og en uudtalt Mindelse om altid at være rettidig paa Færde. Nok er det, jeg har altid haft let ved at vaagne og faa begyndt paa Arbejdet, det er da altid en Ting, selv om det maaske ikke betyder saa meget. Der er saa mange andre Ting, der er mere afgørende for Livsløbets Fremme.

Knap 11/2 aar gammel kom jeg, grundet paa min Mors Sygdom, hjemmefra for at tage Ophold hos Bedsteforældrene, og det er altsaa derfra mine første Barndomsminder stammer. Der siges og vist med nogen Ret, at et Enebarn faar en noget uheldig Opdragelse. Han bliver forkælet og ikke mindst, naar det er hos Bedsteforældrene, han opholder sig. Han bliver tillige egenraadig, saa han baade som Barn og voksen har vanskelig ved at indordne sig under de uskrevne Love, der er gældende baade i det lille og store Samfund. Selvstændighedstrangen faar for stor en Plads i Tilværelsen.

Jeg tør ikke benægte Rigtigheden deraf i en Del Tilfælde, og jeg husker ogsaa, at Jens Birk udtalte, da jeg efter 5 Aars Forløb kom hjem igen til mine Forældre, at han ikke oftere skulde sende eet af sine Børn bort, for han kunde mærke, hvor vanskelig jeg havde ved at indordne mig under de andre Søskendes Forhold og Vilkaar. Det var rigtignok hellerikke med min gode Vilje, jeg kom hjem igen. For mig var det ikke at komme hjem, men at komme blandt fremmede. Mit Hjem var for mig hos Bedsteforældrene, saa kunde de fortællefor mig, saa længe de ønskede, at nu skulde jeg hjem til Far og Mor og Søskende. At jeg saa ret hurtigt fandt mig til Rette med Forholdene, er en helt anden Sag. Det tog Tid, men den vanskelige Overgang fik alligevel hurtig Ende, og jeg mindes kun, at da den var overstaaet, fandt vi hurtig sammen. Jens Birk og Margrethe var min Far og Mor, og vi var en stor Søskendeflok.

Lad mig dog tilføje, at jeg ikke vil raade nogen til at sende deres Børn bort fra Hjemmet uden tvingende Nødvendighed.

Men at Bedsteforældrene var gode ved mig, det ved jeg, for det kan jeg huske. De var meget omsorgsfulde for mig og lærte mig god Orden. Ogsaa Pligter. Leg kunde det være smaat med, men enhver Dreng er jo ikke uden Fantasi, og den blev brugt, saa godt det nu kunde lade sig gøre. Jeg hjalp Bedstefar med Pasning af Kreaturerne, og jeg mindes ganske tydeligt, at det mindste Halmstraa, der tabtes under Fodringen, skulde samles op med Fingrene. Nu tager vi det ikke saa nøje, men dengang maatte intet gaa til Spilde, heller ikke et Halmstraa.

Bedstemor var vel nok den, der mest sørgede for mit aandelige Behov. Hun sørgede for, at jeg fik lært at læse, inden Skoletiden begyndte. Det kunde hun gøre samtidig med, at hun passede Spinderokken, og var hun for optaget af Dagens Syssel, saa blev Pigen min Læremester. Det kunde hun godt overkomme samtidig med, at hun rørte i Grøden til Aftensmaaltidet. Vi var da placeret foran Komfuret og havde det ret hyggeligt, thi naar hun var Lærer, kunde der godt snakkes lidt udenom, noget Bedstemor ikke gerne tillod. I ABC Bogen var der et Billede, som Bedstemor gav Navnet Vorherre, og naar jeg havde været en flink Dreng til Læsning, og min Opførsel havde været upaaklagelig, laa der, naar jeg vaagnede om Morgenen, et eller andet spiseligt i Bogen. Det var Vorherre kommet med, og hvor var det glædeligt. Men fandtes der ikke noget i Bogen, var det Tegn paa, at Dagen i Forvejen efter hendes Skøn var forløbet paa en mindre heldig Maade. For mig var det nu ikke altid lige let at finde Grunden til, at Gaven udeblev. Korporlig Revselse mindes jeg ikke, men det skulde være mærkeligt, om hun ikke har givet mig en Tjat en Gang imellem.

Bedstemor bad Fadervor med mig om Aftenen, og den første Sang lærte jeg af hende. Denne Sang er nu udgaaet af Sangbogen og synges vist nok ikke mere. Den maa nok ikke være lødig nok.

"Naar Solen ganger til Hvile,
og dagens Syssel er endt,
naar Himmelens Stjerner smile,
og Nattens Maane er tændt,
naar Stilhed breder sig over
den larmfuldt forvirrede Jord,
o.s.v."

Det blev min første Indtrængen i Sangens Verden.

Et Par Smaatræk maa med.

Det kunde hænde, at jeg nøs. Skete det, sagde Bedstemor altid: "Gud velsigne dig, min Dreng". Jeg forstod ikke Meningen og fik heller ingen Forklaring derpaa. Men mon ikke det stammer fra Pesten, den sorte Død, som vist i Almindelighed begyndte med Nysen? Saadan er det senere blevet mig forklaret. Om det er rigtigt, kender jeg ikke.

Naar Bedstefar lagde ren Halm i Træskoene - Visker - hvilket han var meget omhyggelig med, havde han for Vane, naar han smed de gamle væk, at spytte paa dem og sige Pøj. Mon ikke det betød noget i Retning af at holde det onde fra Livet?

Om Forholdene i Barneaarene hjemme hos Far og Mor og om Skolegangen har jeg i det foregaaende fortalt. Jeg vil kun tilføje, at da Tiden kom, jeg skulde udskrives af Skolen, var jeg aldeles ikke skoletræt, tværtimod var det med Vemod, jeg forlod Skolen. Til Hverdag sang vi, naar Skoledagen slutetde, "Klokken slaar", men den sidste Dag sluttede vi med "Altid frejdig, naar du gaar".

Forud havde Brøndlund henvendt sig til os med nogle Afskedsord om at fylde vor Plads i Livet og opføre os godt.

Konfirmationsforberedelserne gav mig ikke noget positivt. Vi var det sidste Hold, der gik til Præst hos Provst Blom, og da han denne Vinter blev kaldet til Præst paa Sjælland, blev vi konfirmeret allerede den 8. Marts. Han var en meget velmenende Mand. Enten forstod jeg ham ikke, eller ogsaa forstod han ikke os, saadan staar det for mig. Ved en Overhøring opdagede han, at en Dreng fra samme Skole som jeg ikke kunde fremstamme et Fadervor. Han lagde da Drengen alvorligt paa Sinde, at den skulde han kunne udenad, ellers blev han ikke konfirmeret. Nu kendte jeg Drengen meget godt og vidste, at han var meget tungnem, saa jeg kunde ikke andet end tvivle om, at han naaede at opfylde det stillede Krav. Om han fik Fadervor lært, husker jeg ikke, men han blev ialtfald konfirmeret. At den unge Mand hurtig forvandt det beskæmmende i ikke at kunne fremsige et Fadervor, kan følgende Tildragelse være et Vidnesbyrd om, thi Aaret efter, da Indre Mission havde faaaet ham omvendt, stod han ved et Møde i Missionshuset nok saa frejdig op og bad for sine Forældre, at de ligesom han maatte blive omvendt. Det hører der da noget til. Han var da kommet paa den rigtige Side.

Jeg blev egentlig konfirmeret mod min Vilje. Den Forberedelse, Præsten efter Evne og med god Vilje havde søgt at give mig, var ikke forstaaet, eller vi kan ogsaa sige, Sindet ikke modtagelig for. Det er noget, jeg ofte senere har været udsat for.

Der kom en ny Præst til Gellerup Sogn, og sammen med Tidens Rørelse kom der en ti-Aars Periode, da Indre Mission for Alvor blæste i Basunen til Omvendelse. Der var Fart paa. I Løbet af en Aften eller Nat kunde en saakaldt vantro Mand eller Kvinde blive Troende, og naar det, som ofte var Tilfældet, gav altfor synlige Udslag i Væremaade og Selvgodhed, kunde udenforstaaende med god Grund tvivle paa Ægtheden. Skellet blev sat mellem Troende og Vantro. Et Skel som det nok ikke er os Mennesker givet at kunnde sætte. Den, der ikke har været inde under den af Indre Mission forherlige Omvendelse, kan maaske vanskelig komme til Klarhed over det positive i Retningens paagaaende Virksomhed. Der kan vist ikke være Tvivl om, at det for mange har været afgørende for hele deres Indstilling senere i Livet og til en stor Hjælp i det hele Gudsforhold.

Der er et Par Episoder fra mine Ungdomsaar, som jeg, selv om de ikke er store, dog finder Anledning til at tage med. Hamerum Andelsmejeri havde paa det Tidspunkt en Mejeribestyrer Carl Sørensen, der foruden sin Gerning som Bestyrer af Mejeriet som Bibeskæftigelse havde Salg af Mejeriartikler til Amtets forskellige Mejerier. Han havde stor Handelstalent og fandt ud af, at det kunde havde sin Betydning personligt at besøge de Mejerier, han var kommet i Forbindelse med. Nok er det, han anskaffede sig et Køretøj og et Par smaa Heste, og tillige ønskede han at have en ung Mand med sig, dels til at køre og dels til at passe og holde ved Hestene under Turen. Jeg aner ikke, hvordan det gik til, at det blev mig, der kom med. Sørensen har sikkert talt med Jens Birk derom, og jeg var mere end villig til at være med paa en saadan Tur. Jeg husker ikke, hvor mange Mejerier vi besøgte. Vi kørte over Holstebro, Lemvig, Vemb, Ringkøbing, Skjern, Varde, Esbjerg og sluttede, saa vidt jeg husker i Gørding eller Holsted. Det var sidst paa Vinteren eller tidligt Foraar, vi drog af Sted, og Turen varede 6 til 8 uger. Jeg havde ikke før været ude i Verden, saa for mig var det meget interessant, selv om jeg til Tider frøs som en Hund og ogsaa fik at føle, hvordan det var at være rigtig sulten. Vi spiste nemlig ikke mere end to Gange om Dagen, Morgen og Aften,og det kunde ofte blive sent Aften. Sørensen havde nemlig til Valgsprog: "Det er det sidste, der er tjent".

Det kan maaske synes underligt, at denne lille Sætning har fulgt mig Livet igennem, og jeg har maattet erkende, at Brutto Udgifterne er omtrent lige store, enten man bestiller lidt eller meget. Det er den sidste Anstrengelse den ene Dag efter den anden, der giver Netto Gevinsten. Jeg maa dog tilføje, at det ikke var saa sjælden, at vi fik Kaffe, det vil dog sige, at Mejeribestyrerne ret ofte glemte mig. Det kan godt være, at jeg saa noget skævt til disse. Men er det ikke noget, der ofte hænder i denne Verden, at de, som trænger haardest, faar mindst.

Sørensen opgav ret hurtigt Pladsen som Mejeribestyrer og slog sig paa Handelen og sluttede som Direktør for Mejeriernes Fællesindkøb. Han havde en prægtig Kone, huslig og moderlig for sine nærmeste og for sine børn. Én af disse er for Resten gift med Medicinaldirektør Frandsen.

Om Jens Birk havde en Bagtanke med at sende mig ud paa denne Ekspedition, ved jeg ikke. Jeg havde nemlig flere Gange talt om at komme til Handelen i Stedet for at blive Landmand. Det skete altsaa ikke. Jeg blev i den Branche, jeg var født til. Det er vist meget almindeligt. Men jeg har ret ofte senere tænkt ved mig selv, om det alligevel ikke var forkert. For et ungt Menneske er der mange Muligheder. Det gælder saa om at vælge ret. Vi Landmænd fødes ofte ind i Livsstillingen og maske godt nok det samme. Det er i alt fald svært at gaa fra By til Land. Den Erfaring synes jeg at have gjort.

De respektive Skytteorganisationer for Jylland og København bestemte i 1897, at der skulde afholdes en Kapskydning mellem Skytter fra Jylland og København. Festen skulde holdes i Ribe, og det skulde foregaa paa den Maade, at hver af Parterne Dagen forud for selve Kapskydningen skulde møde med 400 Mand til en Udtagelsesskydning, saaledes at kun den bedste Halvdel af Skytterne (200) skulde deltage i den egentlige Kapskydning. Saavidt jeg husker var vi 7 fra Gellerup søndre i Ribe og vor Formand Lærer Brøndlund var noget betænkelig ved det store Antal. Kristian og jeg var mellem de udvalgte og tilligemed de yngste, og jeg havde Følelsen af, at de fleste mente, det var i god Tid, vi var kommet med. Men heldigvis skete der det, at jeg paa Udtagelsesdagen var den eneste fra Hammerum Herred, der skød saa godt, saa jeg blev udtaget til Kapskytte mod Københavnerne. Det kan ikke nægtes, at jeg var meget glad ved Resultatet, ikke fordi jeg var bedre Skytte end saa mange andre, men Heldet havde været paa min Side, og det er altid fornøjeligt, selv om det ikke altid er lige gavnligt. Kapskydningsdagen oprandt, og vi Jyder sejrede stort over Københavnerne, og Jubelen var stor. Det var en herlig Fest, den bedste Skyttefest jeg har været med til. Ribe By tog saa venligt imod os. Vi var ude paa Holmen, og om Aftenen var vi i Anlægget til en Bolle Punch. Her talte Professor Poul la Cour til os og sagde til sidst blandt andet, at nu vilde han raade os til at gaa hjem i Seng, ellers var han ikke sikker paa, at vi kunde klare os. I Seng kom vi jo nok paa en Maade, men da vi fra Hammerum Herrede alle sammen laa oppe paa et Loft paa nogle Madrasser og med Tæpper som Dyner, varede det længe, inden Søvnen tog overhaand især over de mest livlige. Københavnerne var helt ellevilde, og det blev fortalt, at de fleste af dem slet ikke kom til Ro, og at det var Grunden til, at de tabte.

Blandt de mange Skyttefester var der ogsaa én i Horsens. Jeg hævner denne Fest, fordi der i en Sang, som blev sunget i Dangens Anledning ved et Festmaaltid, forekom følgende Linier til vor Pris:




Det var Kristian og jeg. Det var vel nok den almindelige Opfattelse den Gang, at Herning og Hammerum Herred kun ku de kendetegnes som Hede med Lyng og Pors.

Foredragsforeningen i Gellerup og Dannelsen af Herning Højskoleforening fik overmaade stor Betydning for os unge, der tilhørte den grundtvigianske Retning. Det var opløftende at være med i den Tale og Sang, der lød, naar vi samledes. Seminarieforstander Vinther bør nævnes som den Mand, der ved sine litteraturhistoriske Foredrag i særlig Grad kunde faa os unge til at lytte. Ham gik vi aldrig forgæves efter. Selv om vi var meget trætte af Dagens haarde Arbejde, skulde vi nok komme af Sted. Huske paa, vi den Gang maatte gaa paa vore Ben.

Saa kom da endelig Tiden, da jeg maatte faa Lov at komme hjemmefra. Det er altid svært at vente, det maatte jeg stadig sande. Den ældre Broder havde altid Førsteretten. 1897 kom jeg paa Ryslinge Højskole, der havde Kristian været Aaret i Forvejen. Det var en god Vinter. Alene det at blive fritaget for legemligt Arbejde havde ogsaa sin Betydning. Det kan ikke siges, at jeg var forvænt hjemmefra med Hensyn til kammer, men her fik jeg anvist eet, som saa alt andet end tiltalende ud, og hvor der var Plads til fire Mand. Jeg protesterede straks og lod Læreren vide, at jeg havde bestilt et 2-Mands Værelse og ønskede derfor at faa anvist et andet. Det fik jeg og kom til at bo paa "Morgenrøden" lige ud mod Kirkegaarden.

Vi var 67 Elever og kom til at kende hinanden meget godt. Førstemanden var og blev hele Vinteren Alfred Poulsen. Han havde Verdenshistorie og gik helt tilbage til Skabelsen. Jeg husker ganske tydeligt, at han straks udkastede Spørgsmaalet "Hvorfra er du kommet, og hvor gaar du hen?" Det gippede lidt i mig. Alfred Poulsen var en Mand, man kunde taale at høre hver Dag. Selv om Broderen Karl Poulsen, der var Valgmenighedspræst i Ryslinge, paa en Maade var en finere Mand, kom han ikke efter mit Synspunkt nær paa Højde med Alfred Poulsen. Hans Djærvhed tiltalte mig langt mere. Jeg er ikke sikker paa, at jeg forstod Karl Poulsen i Kirken, men jeg forstod den dejlige Sang, der endnu lyder i mine Øren, og da især "Velkommen Nytaar".

Ogsaa disse herlige Dage fik Ende, og det var svært at skilles fra de mange gode Kammerater, man i Vinterens Løb havde faaet meget kær.

Næste Oplevelse udover, hvad der foregik under hjemlige Forhold, blev Soldatertiden. 1898 kom jeg paa Session og blev udskrevet til Fodfolket. Jeg havde saa smaat regnet med Dragon. Det kunde ikke lade sig gøre. Jeg var lovlig lille. Udskrivningschefen titulerede mig ellers med "Pæne unge Mand", hvilket han gentog et Par Gange. Naa, jeg var samænd ret godt tilfreds. Havde de kasseret mig, vilde jeg være blevet flov. Saadan var Ungdommen, og saadan er den endnu for langt de flestes Vedkommende. I April 1899 mødte jeg som Soldat i Viborg ved 29. Bat. 1. Komp. Det kan nok være, at Tonen var en anden end den hjemmevante og den, jeg mødte i Ryslinge. Vi blev behandlet mere som Kvæg end som Mennesker. Overgangen var den værste, efterhaanden lærte man alligevel at finde nogle af de gode Sider ved Militærlivet. Jeg har i det hele taget ikke haft vanskeligt ved at finde mig til Rette under ændrede Forhold, ja, har endog kunnet gaa op i det Arbejde, der blev mig forelagt, Soldatertjenesten iberegnet. Og saa er der en Ting, der har været mig en Hjælp, nemlig den, at Længslen har ingen Magt haft over mig. Hvem kan ikke længes efter sit hjem, det var ikke godt andet, det har jeg ogsaa kunnet, men det, som jeg kalder Længsel, er af den Art, at det Dag ud og Dag ind virker som en Hæmning for Udførelsen af den Gerning, man er sat til at udføre, selv inden for Kredse, hvor man egentlig ikke hører hjemme, og den har jeg ikke kendt til. Jeg har haft let ved at tage Livet saadan, som det nu kunde falde sig uden dog at være ligeglad.

Jeg have Lyst til Gymnastik og Skydning og havde gode Anlæg for begge Dele. Jeg blev Kompagniskytte om Sommeren og Skoleskytte om Vinteren. Hvad kunde jeg mere forlange. Alt dette førte med sig, at jeg blev tvunget til fortsat Øvelse om Vinteren og kom paa Korporalskolen. Ogsaa der klarede jeg mig fint og bestod den afsluttende Eksamen som No.2 af 34 Elever. Det var ventet, at jeg skulde være No. 1, men én af Officererne var mig ikke gunstig og ønskede en anden frem. Det er den eneste Eksamen, jeg kan prale af.

Det maa siges, at Vintertjenesten paa Korporalskolen alligevel ikke var helt uden Værdi. De fleste af Befalingsmændene var mere forstaaende over for os og satte stor Pris paa, naar vi anstrengte os for at være flinke og dygtige Elever, ligesom ogsaa Kammeratskabet imellem os fremmedes og fik en mere fortrolig karakter. Flokken var blevet indre.

Vi havde en meget dygtig Gymnastiklærer, som tillige var Lærer for en udvalgt Kreds af unge Gymnaster inden for Viborg By's Omraade. Foreningen havde det fine Navn "Olympia", og det var virkelig ogsaa fine og trænede Gymnaster, der samledes to Aftener om Ugen til videregaaende Gymnastik under forannævnte Lærers Kommando. Af min Gymnastiklærer fik jeg en meget indtrængende Opfordring til at melde mig som Deltager i denne Forenings Gymnastik. Vinterens Arbejde skulde jo slutte med en Opvisning, og selvfølgelig var han meget interesseret i, at en saadan kunde falde saa godt ud som muligt. Det var ikke uden store Betænkeligheder, jeg sagde Ja, idet jeg ganske rigtig var klar over de Vanskeligheder, der vilde opstaa ved at skulle kunne følge med saa trænede Gymnaster, som Holdet bestod af. Det skulde nok gaa, sagde han, og jeg kom med. Læreren sørgede for, at jeg to Aftener om Ugen fik Nattegn paa ubestemt Tid, og tillige sagde han til mig, at blev det for haardt Arbejde, især med Spring, kunde jeg bare træde tilbage under de militære Øvelser. Det kunde godt virke noget imponerende en saadan menneskelig Hensyntagen og Gymnastiklæreren og jeg blev da ogsaa meget gode venner i og uden for Tjenestetiden.

De Discipliner, jeg fra den hjemlige Gymnastik havde lært at udføre, kunde jeg nok klare mig i, værre var det med Behændighedsøvelser og endnu værre med Øvelserne i Barre, Reck og Ring. Jeg hængte i, og naaede ogsaa en Del, selv om det ikke var til Fuldkommenhed. Jeg havde gode Armkræfter, men Smidigheden kneb det mest med, jeg havde ikke dengang tidligere deltaget i Smidighedsøvelserne.

Saa oprandt den Aften, da vi skulde have den afsluttende Opvisning, og det gik haardt til. Alle gjorde deres bedste, for vi blev bedømt enkeltvis af nogle Eksperter paa Gymnastikkens Omraade. Der var udsat fem Medaljer til de fem bedste, og jeg maa sige, at jeg i Forhold til mine Kvalifikationer klarede Opvisningen godt, idet jeg naaede femte og sidste Medalje. Denne fik jeg tildelt med en Udtalelse om, at jeg havde udvist en saadan Kraft og Energi, at Dommerne med Rette mente at maatte belønne mig derfor. Jeg modtog mange Lykønskninger bagefter og ikke mindst af de militære Befalingsmænd, da de efter endt Omklædning erfarede, at jeg var ret og slet Korporalselev, saa jeg kunde snart ikke undgaar at blive noget høj i Hatten. Det var alligevel en Oplevelse. Da Skolen sluttede, fik jeg mange Opfordringer til at fortsætte som Befalingsmand i den danske Hær. Om det saa var Far, syntes han, at jeg skulde fortsætte en tid, idet jeg havde Løfte om at kunne blive Sergent om ganske kort Tid. Heldigvis holdt jeg Stand og blev saa hjemsendt efter 14 Maaneders Militærtjeneste, men fik dog senere 2 Maaneders Mønstringstjeneste. Nej, jeg var ganske klar over, at det at gaa Militærvejen var ikke for mig at komme paa den rette Hylde.

Den første Genindkaldelse fik jeg nogle Maaneder efter Hjemsendelsen, og det var jo egentlig at komme ind i de vante Forhold. Fraregnet de lange Marchture, som undertiden kunde være trange nok, var det nærmest en Gentagelse af Soldatertiden. Men jeg havde noget godt i Vente, idet jeg var indmeldt til Deltagelse i et Delingsførerkursus paa Askov Højskole, en Skole som jeg senere skulde stifte nærmere Bekendtskab med. Det var nogle herlige Dage, jeg oplevede sammen med ligesindede Kammerater. Det Hold, jeg var i, havde til Leder Jens Rasmussen Højby. Han var en prægtig Mand baade som Leder og Menneske. Med Glæde har jeg siden truffet ham. Meningen med det Kursus var, at jeg om Vinteren skulde være Delingsfører i Kredsen hjemme, og det skete ogsaa.
Tiden gaar. En ny Tid er i Vente, en Tid, som faar en saa afgørende Indflydelse paa hele min fremtidige Livsbane, saa jeg godt kan betegne det som



Der skete nemlig det, at der kom Bud fra Kristian Jensen, Bjerregaard, Aale Sogn, til Jens Birk, omhan kunde faa én af hans Sønner til Forkarl. Han ønskede, hvad var forstaaeligt nok, den ældste Søn Kristian. Ham kunde han nu ikke faa, idet det var aftalt, at det var min Tur til at komme hjemmefra. Slemt nok for Kristian Jensen maatte han derfor nøjes med mig, hvis han vilde have én af Jens Birks Sønner.

Det kunde let være gaaet galt, thi den Løn han bød var kun 300 Kr., og det sagde jeg meget bestemt Nej til, vilde han ikke give 400 Kr. for et Aar, maatte han se sig om efter en anden, mindre kunde han ikke faa mig for. Jens Birk var meget utilfreds med mit Forlangende, hvilket han bebrejdede mig meget stærkt. Han syntes, 300 Kr. var en stor Løn, og det var det vistnok ogsaa dengang, men jeg var nu af den Formening, at en saa ansvarsfuld stilling skulde betales. Jeg fik min Vilje.

Paa min 25 aars Fødselsdag d. 1. November 1901 cyklede jeg til Bjerregaard for at tiltræde Pladsen, en Plads jeg havde i to Aar med 500 Kr. i Løn det sidste Aar. Helt ved Siden af havde mit første Forlangende altsaa ikke været.

Det er helt morsomt at tænke paa, at da jeg mødte op for at hilse paa min Husbond, var Jens Hansen, Petersbjerg, til Stede. Da han havde taget mig i Øjesyn, sagde han til mig, om jeg nu ogsaa troede at kunne magte en saadan Plads. Paa den Maade han spurgte og i hele hans Optræden kunde jeg mærke, at han fandt, at jeg ikke magtede Opgaven. Jeg svarede blot ,at det kunde jeg ikke vide men det var det, jeg skulde prøve. Han syntes nok det unge Menneske var for ubetydelig.

Kristian Jensen var en Søn af den kendte Rigsdagsmand og Lægprædikant Jens Jørgensen. En Biografi af denne Mand er skrevet af Jos. Elbæk. Kristian Jensen var første Gang gift med Johanne Pedersen, Datter af Folketingsmand P. Nielsen, Hammerum, og saaledes en Søster til min Mor Margrethe. Anden Gang gift med Karen Dahl, Datter af Højskoleforstander Anders Dahl, Aale, der var gift med en Søster til Jens Jørgensen.

Paa "Bjerregaard" var der i Jens Jørgnesens Tid blevet holdt gudelige Forsamlinger. Selve Peder Larsen, Skræppenborg, havde flere Gange i den Anledning gæstet "Bjerregaard" som Taler ved Møderne. Alt dette havde paavirket Sønnen Kristian i den Grad, at han alle sine Dage følte sig stærkt draget, for os at skønne, af denne pietistiske Bevægelse. Læser man hans Breve fra de unge Aar til sin Forlovede Johanne, kan man ikke andet end undre sig over den Modenhed og stærke religiøse Anskuelse, han lægger for Dagen, og den aldeles faste Tro paa, at Gud vor Fader vil lægge alt til Rette for os, naar kun vi vil lægge alt i hans Haand, saa skal det nok gaa, som det for os er bedst. Han betvivler slet ikke paa Guds Forsyn og Guds Naade. Der er breve til den helt unge Pige, der er en Prædiken fra Begyndelsen til Ende. Vi kan ogsaa godt sige en Forkyndelse om Guds Naade ved Jesus Kristus.

Nu maa man ikke tro, at Kristian Jensen var et religiøst Hængehoved, som ikke havde Interesse for Jordelivet. Tværtimod var han meget optaget af Gaardens Drift og hvad dermed følger. Han drev Gaarden godt efter den Tids Forhold, og det vil altid være den rette Bedømmelse. Helbredet var langtfra godt, nærmest daarligt, og der kunde godt gaa Maaneder, hvor han holdt Sengen. Naar dertil kom ikke saa lidt humørsyge, en Sindenes Tilstand, der til Tider næsten kunde tage Magten over ham, undres man over den Energi og det Initiativ, han samtidig kunde være i Besiddelse af. Han havde Tillid til og Tro paa de videnskabelige Forskningers Resultater og holdt sig ved Breve og paa anden Maade underrettet om alt det nye, der kom frem. Samtidig kan man godt sige, at han var meget realistisk indstillet. Han var meget optaget af det nye, der kom frem, og det kan vel siges, at han havde vanskeligt ved at holde fast ved en tagen Bestemmelse, naar noget Nyt viste sig i Horisonten.

Hans anden Hustru, Karen Dahl, var mere ligevægtig i Sind og Tanke. Hun var ham en god Medhjælp, og selv om hun ikke var opdraget ved Landbruget, kunde hun godt paa sin Maade interessere sig derfor. Hun var en god Mor for Børnene, ogsaa for dem af første Ægteskab, og hendes Opdragerevne var ikke helt almindelig, men den var stor. Hun var meget fintfølende og derfor meget ømtaalelig for al Slags Brutalitet.

I det Hjem opholdt jeg mig i 2 Aar og ledede Arbejdet, saa godt jeg kunde og arbejdede selv med hele Tiden. Det kunde være strengt nok, men jeg befandt mig godt fra første til sidste Dag. Det er godt at faa sat sine Evner paa Prøve i de unge Aar. Jeg minder forfor Tiden med stor Glæde. Det var for mig en Selvfølge at deltage i Skydning og Gymnastik, og jeg blev derfor ret hurtig kendt med Datidens Unge. I det hele taget blev jeg taget godt imod af baade Egnens Unge og Ældre Beboere i Aale Sogn, der paa dette Tidspunkt havde Ord for at have nok i sig selv og mente, at Aale var et aandeligt Midtpunkt. Det mærkede jeg ikke noget til. Jeg blev taget godt imod og følte mig straks hjemme blandt dem. Der var ogsaa paa den Tid mange prægtige Unge af begge Køn, som man kunde have Udbytte af at være sammen med. Kunde Luften undertiden blive noget tung og trang paa "Bjerregaard", var det herligt at stifte Bekendtskab med Lillebjerre, hvor Kristians Søster, Karen Thulesen, sad som Enke med to giftefærdige Døtre, Marie og Kirsten, og to yngre Sønner, Thule og Johannes, og endnu en lille Pige Dorthea. Hendes Mand Kristian Thulesen var død ved et Ulykkestilfælde paa Vejen fra Horsens til sit hjem. I dette Hjem var der ligesom mere Plads til baade Alvor og Gammen. Der var større Frihed, og det synes mig, mere Forstaaelse af Ungdommens Trang til Glæde og Livslyst. Det var et Fristed, hvor det var tilladt at more sig.

Jeg har tidligere nævnt, at Kristian Jensens første Hustru hed Johanne og var en Søster til min Mor Margrethe. Kristian Jensen blev født d. 25. September 1851 og døde d. 4. Marts 1932, og han blev gift med Johanne Pedersen d. 24. Oktober 1879. Johanne blev født d. 28. April 1855 og døde d. 20. Oktober 1884. Af dette fremgaar det, at samlivet kun varede 5 Aar.

Johanne var en smuk og ialtfald tilsyneladende en livlig, ung Pige.Hun havde et meget følsomt Sind, og bag det livlige Gemyt skjulte der sig til Tider en meget alvorsfuld og tænkende Kvinde. Hun kom vistnok til Bjerregaard i 1871 eller i Foraaret 1872 og blev efter kort Tids Forløb forlovet med Kristian. Der kan vist ikke være Tvivl om, at hun kom under stærk Paavirkning af sin Forlovede, og at han kom til at præge hendes Sind og Tanke. Hun giver i Breve Udtryk for en Trang til at udrette noget stort og selvstændigt. Et Sted anfører hun, "at hun hader de halve Sjæle, og dog er hun det selv". Et andet Sted, at hun ønsker at blive Skuespillerinde. Men Kristian drager hende ind i sin religiøse Betragtning. Han elsker hende over al Maade, men det synes dog, som om han samtidig fuldstændig ønsker at raade over hendes Fremtid og Udvikling. Det menes, at Ægteskabet var lykkeligt, men der er ingen nulevende, der har Kendskab dertil, idet Døden hentede hende fra tre smaa Børn, der endnu lever i bedste Velgaaende.

Det kan ikke undre nogen, at jeg med største Taknemmelighed tænker tilbage paa de to Aar, jeg tilbragte paa "Bjerregaard", og da vel nok især for de Følger, der blev Resultatet af Opholdet. Der skete nemlig det, at den ældste Datter Kirsten Jensen, født d. 7. Oktober 1880 og jeg blev forlovet.

Denne Forlovelse var ikke en Frugt af et Øjebliks Forelskelse, men mere som Følge af et dagligt Samarbejde og gensidig Forstaaelse af Forholdet Mand og Kvinde tilsat Kærlighed, ligefuldt fra begge Sider. De Løfter, vi gav hinanden i Ungdommens Vaar, har vi ikke alene holdt, men det har udviklet sig med Aarene, synes vi, til et harmonisk Samliv.

Saa oprandt Tiden, da Lejemaalet med Kristian Jensen fik Ende, og jeg rejste fra "Bjerregaard" d. 1. November 1903, 27Aar gammel. Jeg havde bestemt mig til et Ophold paa en Landbrugsskole og dertil valgt Tune. Det var ikke efter Jens Birks Hoved, han havde liden Tro paa, at et Landbrugskoleophold var til nogen Nytte og Gavn for at drive Landbrug, og havde en Evne til at kunne paavise ret mange Eksempler paa, at Mænd med en saadan teoretisk Uddannelse var daarligere egnet til at drive en Gaard end mænd, som ikke havde været paa Landbrugsskole eller faaet anden teoretisk Uddannelse. Dertil kom, at Kristian ogsaa ønskede samme Ophold. Det gjorde Sagen endnu værre. Men jeg skønnede, at nu skulde det være, og jeg havde nu tjent saa meget, at jeg selv kunde betale det, Opholdet kostede. Om det saa var Sengetøj, maatte jege selv sørge for det og maatte derfor til Horsens for at k 
Jensen, Jens Okkels (I59)
 
733 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Birta Marie (I880)
 
734 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nielsen, Leif (I1128)
 
735 Tonny er søn af arrestforvareren i Brædstrup og havde kun en bror, der døde som 20-årig. Han virkede i mange år som kæmner (kommunaldirektør) i Brædstrup.

Efter en hjernelammelse, der bl.a. fratog ham hans taleevne, har han i en årrække været indlagt på sygehuset i Brædstrup, hvor hans kone i mange år besøgte ham dagligt. 
Mogensen, Antonius (I759)
 
736 Troels Jensen og Mette Grauersdatter er tip4-oldeforældre til både Kirsten og Okkels Birk, idet deres datter Maren Troelsdatter er tip3-oldemor til Kirsten, og deres søn Grauers Troelsen er tip3-oldefar til Okkels.

Troels Jensen står i Herningholm's jordebog 1704 opført som fæster af Meldgård i Birk under Herningsholm gods, Gjellerup sogn. Han bliver imidlertid også selvejer, hvilket fremgår af et skifte i 1713. Heri står han opført som ejer af en halvgård i Lund, som fæstebonden Oluf Christensen (Laulund) (Se side Fejl! Bogmærke er ikke defineret) indtil da havde drevet. Der er formentlig tale om gård nr. 2 i Lund kaldet Lundegaard (senere Krogården), som han arver efter sin far i ca. 1690 og sælger til sin søn, Jens Troelsen, i 1719.

Den 11. december 1712 står Troels Jensen fadder da Anders Grauersens barn bliver døbt. 1718 er Troels Jensen i Birk, Jens Troelsen (hans ældste søn) og Jens Jensen (hans bror) til stede på skiftet efter Søren Jensen (hans bror). 1723 står Troels Jensen i Birck igen fadder i Gjellerup kirke.

Et familiesagn fortæller, at Troels Jensen er ud af en slægt, der ikke altid har været bønder; Der var en tid, da familien hørte til "godtfolk" og brugte slægtsnavnet "Lund". For mange århundreder siden slog kongen slægtens stamfar til ridder, som løn for tapper indsats mod fjenden sydfra. I lange tider herefter levede slægten i herlighed og glæde, ejede vidtstrakte jordegods i Sønderjylland, både på "Alsen", i Sundeved og i "Lante Holsten ved Flensborg". Slægtens ypperste mænd og kvinder udgjorde kongens omgivelser. Men så kom ulykken. Slægten havde i sin velmagt og overmod glemt, at vi alle skylder Gud lydighed. Til straf blev slægtens hovedmand efter kongens bud henrettet i København. Bødlen holdt hans afhuggede hoved frem og viste det for kongen på slottet og for folket på pladsen. Slægten mistede samtidig alt sit gods, og som forarmede flygtninge blev de splittet ad. En del vandrede med tiggerstav i hånd ad studevejen op i Nørrejylland. Her søgte de nyt hjem og bosatte sig blandt ubekendte, hvor det kunne falde. Fra neden af kæmpede de sig frem påny til lempelig velstand.

Der er ikke ført endeligt bevis for familiesagnets rigtighed, men flere indicier taler til fordel herfor:
der har eksisteret en adelig slægt Lund i Sønderjylland.
blandt 19 jyske adelsmænd, som 1316 svor troskabsed til kong Erik Menved, var der en der hed Troels Lund
navne på såvel gårde som personer går igen i både adelsslægt og bondeslægt.
en af den sønderjyske adelsslægts store mænd Marcus Lund til Tandsgaard på Als og senere til Holmegaard på Langeland lod sin kone myrde af Gregers Knudsen. I fællesskab gravede de liget ned under bryggersgulvet, men udåden blev opdaget, og den 28. juni 1613 blev Marcus Lund fradømt ære og liv og derefter halshugget på slotspladsen i København. Senere nævnes slægten ikke.
der er lighedspunkter mellem adelsslægtens våbenmærke (en hovedløs udspilet fugl med en stjerne på hovedets plads) og bondeslægtens bomærke (en stjerne over et kors eller et kryds).

Det har endnu ikke været muligt at påvise et slægtskab, men forudsat at familiesagnet er sandt, er en forbindelse med morderens nærmeste familie nok mest sandsynlig.

Troels Lund (nævnt 1316)






??






Jørgen Lund til Lundsgaard (nævnt 1438)






Marcus Lund til Lundsgaard






Henrik Lund til Lundsgaard






Marcus Lund til Lundsgaard, Stensgaard og Tandsgaard på Als
(før 1459 - før 1515)






Henrik Lund til Lundsgaard og Tanslet på Als
(før 1523 - før 1562) gift med Margrethe Lavridsdatter (Mylting)









Helrad Lund
gift med Jesper Jacobsen (Mylting) (født ca. 1540)

Marcus Lund til Holmegaard
(morder) (ca. 1540-1613) 
Jensen, Troels (I916)
 
737 Trolovet med Anna Hansdatter den 15. april 1749. Ifølge kirkebogen var han 61 år gammel ved sin død. Han nævnes som fadder i Tyrsting Kirkebog i 1747, 1748, 1753, 1755 og 1757. Themsen, Peder (I2479)
 
738 Trolovet med Rasmus Jensen 7/3 1771. Ved vielsen 1771 med enkemand Rasmus Jensen i Hovedskov blev hun skrevet som enkekone af Hovedskov. Ifølge kirkebogen er hun 61 år gammel ved sin død. Nielsdatter, Anna (I2693)
 
739 Tvillingesøster til Sidsel Okkels Andersen

Faddere ved Christines dåb var:






Christines konfirmationsdato er ikke fundet, så hun døde muligvis tidligt. 
Andersen, Christine (I3030)
 
740 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nielsen, Jan Winther (I2960)
 
741 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Anne Okkels (I1186)
 
742 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Okkels (I217)
 
743 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Mikkel Lausdahl (I2749)
 
744 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Else Okkels (I255)
 
745 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Tuft, Karsten (I1060)
 
746 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Harpöth, Bente (I1094)
 
747 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Ejnar (I782)
 
748 Uddannet ved landbruget. Overtog den 19/2 1934 Bjerregaard, Snejbjerg Sogn. Denne gård var på 75 tdl. Han solgte gården den 15/9 1941, men havde forinden, den 1/4 1941 købt sit barndomshjem i Toustrup, Snejbjerg Sogn og flyttede hertil den 4/6 1941. Gården var på 52 tdl. [JOB 1953]

I 1970 solgte de Toustrupgård og flyttede til Lergravsvej i Snejbjerg. Her passede de hus og have og var i mange år reservebedsteforældre hos en familie i Snejbjerg Gl. skole. Tid blev der også til at besøge og hjælpe børn, og børnebørnene nød at være på ferie hos Bedsterne.

Margrethe og Jens var altid det samlende midtpunkt i familien, og traditionen har de givet videre til deres efterkommere, som fortsat nyder at mødes store som små. 
Nielsen, Jens (I221)
 
749 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Troels Okkels (I218)
 
750 Udlært som kontorassistent inden for kolonial en gros.

Tog HA-eksamen i Århus i 1973. Har haft forskellige jobs som bogholder og sekretær og var hjemmegående husmor, mens børnene var små.

Har siden 1988 været deltidsansat som sekretær ved Psykologcentret i Herning. 
Poulsen, Nina Marie (I2)
 
751 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Ackermann, Claus (I1211)
 
752 Ugift i 1953. Er uddannet ved Landbruget. Paa Ollerup Delingsførerhøjskole 1932-33. Hos Sigurd Kristoffersen 1930-31. Hos Rasmussen, Nisset Indeluk 1938. Bestyrer hos Thyre Rasmussen 1936-37. Paa Vejleegnen i 2 Aar og var da Delingsfører. Infanterist 1936 i Haderslev. Deltog i Modstandsbevægelsens Arbejde under Krigen. Bestyrer nu sammen med sin Broder Sigurd "Frisenborg" for sin Mor.
Jens Okkels Birk, SL53.

Ilfg. hans niece Anne Merete Okkels Birk (2000) efterlod han sig kone og børn. Hun er dog overbevist om, at de ikke hedder Okkels. 
Birk, Gunner Okkels (I290)
 
753 Ugift i 1953. Er uddannet ved Landbruget. Paa Rødding Højskole 1935-36. Tune Landbrugsskole 1941-42. Plads paa Fyn 1934. Artillerist 1936 i Aarhus. Deltog i Modstandsbevægelsens Arbejde under Krigen. Bestyrer ny sammen med sin broder Gunner "Frisenborg" for sin Mor.
Jens Okkels Birk, SL53. 
Birk, Sigurd Okkels (I291)
 
754 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Sørensen, Cecilie (I2149)
 
755 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Poulsen, Johannes Kukker (I1238)
 
756 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jensen, Anne Marie Ørskov (I17)
 
757 Var gift 2 gange, men fik ingen børn.

Som sine søskende rejste Palle Fløe Nielsen til København i sin pure ungdom og drev til noget ved industri og handel. Han indtjente en betydelig formue. Han begyndte ligesom flere af brødrene med uldjakken og gik så videre. Der har ikke været landbrugsblod i ham. I følge bogen om Fløe-slægten fik Palle Fløe borgerskab den 6. oktober 1870, 31 år gammel.

En del af hans formue kom Gellerup sogn tilgode, således i 1903 65.000 kr. til værdig trængende, 180.000 kr. til en "Hanbrugsskole" (nuværende landbrugsskole) og 25.000 kr. til børnehjemmet "Gamle Minder". I taknemmelighed herfor afsløredes den 4. november 1909 en mindesten over ham i Gjellerup Lystanlæg. På den ene side er anbragt han portrætmedaljon samt en strikkende kvinde og en ung mand, der går med uldjakken. Stenen har følgende indskrift:









I 1886 skænkede han et orgel til Gellerup kirke. 
Nielsen, Palle Fløe (I650)
 
758 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. ?, Ninna (I1239)
 
759 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Poulsen, Marie (I1271)
 
760 Var i sine unge dage forvalter på Engelholm ved Næstved?. Fik senere en mælkeforretning i Skårup. Solgte mælk fra hestetrukket køretøj og gik senere over til Chevrolet og Plymouth.

Døde ved en ulykke, da han startede sin traktor med håndsving. 
Poulsen, Svend (I1237)
 
761 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Ross, Jakob (I821)
 
762 Var læge, professor og dr. med ved Anatomisk Institut ved Københavns Universitet.

Udtrådt af folkekirken den 3. oktober 1949 ved anmeldelse til Sct. Johannes Sogn. 
Okkels, Harald Julius Christian (I2275)
 
763 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Poulsen, Skovbo (I1151)
 
764 Var lærer i Vinding. Han levede stærkt med i det grundtvigianske menighedsliv på stedet og var flere gange på skole hos Kristen Kold. Dinesen, Lars (I1598)
 
765 var overkonstabel ved hæren og lå på Tønder Kaserne Okkels, Steen (I1697)
 
766 Var på Ankerhus Husholdningsseminarium omk. 1943. Kristensen, Inger Bæk (I204)
 
767 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Larsen, Birgit Granly (I20)
 
768 Var på Brejninggård Efterskole og på Lægård Landbrugsskole. Rejste til USA i 1957 for at studere landbrug og vendte hjem igen julen 1958.

Etablerede sig som købmand i Fabjerg. Afhændede købmandsforretningen og flyttede til Holstebro i 1963, hvor han blev assurandør først hos National og siden hos Hafnia Forsikring. Etablerede i 1980 egen forsikringsmæglervirksomhed, Birk-gruppen, der eksisterede til hans alt for tidlige død i 1992.

Han var gennem hele sit liv en respekteret og vellidt person. 
Nielsen, Knud Birk (I222)
 
769 Var på Dalum Landbrugsskole omk. 1930. Birk, Jens Okkels (I192)
 
770 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Kasper Okkels (I3)
 
771 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Mette Okkels (I4)
 
772 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Kristoffer Okkels (I5)
 
773 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Kristiansen, Lise Bjerre (I874)
 
774 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Jeppe Okkels (I1187)
 
775 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Niels Jørgen (I245)
 
776 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Kirsten Birk (I9)
 
777 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Inger Birk (I10)
 
778 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Helga Birk (I11)
 
779 Var på Nr. Nissum Seminarium 1918-1921. Aftjente derefter værnepligt på Middelgrundsfortet og var fra 1922 til 1925 lærer på Magleby private Realskole på Møn, hvorefter han blev ansat på Nykøbing Falster private Realskole, hvor han senere blev overlærer. Bjerregaard, Jens Jakobsen (I1162)
 
780 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Johanne (I252)
 
781 Var på Skanderup Efterskole 1923, Danebod Højskole 1928, på delingsførerkursus i Snoghøj og et månedskursus i syning og husholdning på Borris Landbrugsskole. [JOB 1953] Birk, Margrethe Okkels (I71)
 
782 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Kristiansen, Carsten Bjerre (I873)
 
783 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Birk, Anne Marie (I251)
 
784 Var plejedatter hos Lars (Okkels) Jensen og hustru, Maren. Dette par var barnløse, men havde flere (2-3) plejebørn. Maren blev opkaldt efter gården og plejemoderen. Faddere ved dåben var bl.a. Maren Jensen (Jensdatter) og mand, gårdmand og sogneforstander Lars Jensen begge af Okkels.

Da hendes plejeforældre solgte gården Okkels i 1857, flyttede hun med til den nye gård i Birk, Gjellerup Sogn, hvorfra hun blev konfirmeret den 3/4 1864 i Sunds Kirke.

Hun nævnes som plejebarne af Lars Jensen Okkels i folketællingerne 1855, 1860 og 1870.

Maren døde den 16/11 1905 under et besøg hos datteren i Kibæk. 
Lauritsen, Maren Okkels (I1781)
 
785 Var præstegårdsforpagter i Vedersø og senere ejer af gården Vestergård i Hug fra 1875 til 1918.
JKB angiver, at han i årene fra ca. 1879 til ca. 1883 havde Tim præstegård i forpagtning. 
Rasmussen, Knud (I1225)
 
786 Var sekretær i Foreningen af danske Osteproducenter. Jensen, Svend Okkels (I2848)
 
787 Var skoleleder ved Gjessø skole. Jensen, Svend Tage Okkels (I509)
 
788 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Poulsen, Poul (I1236)
 
789 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Seierstad, Martin Johan (I900)
 
790 Ved dåben bæres Christen af Christen Kiærsgaards datter fra Lundgaard. Fadderne er Peder Andersen fra Aggerschou, Michel Knudsen i Lundgaard og Oluf Graversens hustru.

Christen bliver gårdmand og strømpebinder på Lundgaard i Gjellerup sogn.

Han trolover sig med den 8 år yngre Anne Olufsdatter i Fiederholt den 27. maj 1791, og den 11. august s.å. vies de.

Ved folketællingen 1801 bor Christen og hans hustru Anne på Lundgaard sammen med deres 3 børn (2 - 8 år), Chrestens mor Elle Andersdatter (70 år), der er på aftægt, og en 22 år gammel tjenestepige, Birgithe Madsdatter.

Niels Christensen og hustru Mette Christensen overtager Lundgaard efter Christen. Senere mageskifter de med Peder Jensen (Okkels) og får en gård i Nørre-Søby.

Ved folketællingen 1834 har Peder Jensen (Okkels) (side 3.49) overtaget Lundgård, hvor han bor med sin kone og to små børn samt aftægtsfolkene, Christen og Anne. Den 26. maj dør Peder Jensen, og den 3. juli 1834 skiftes der efter Peder Jensen af Lundgaard på skifteforvalterens kontor i Laulund. Af skiftet fremgår, at der til boets udgifter hører: "en ikke ubetydelig Aftægtes Svarelse til Christen Jensen og Hustru Ane Olesdatter for deres Livstid, hvoraf gaveposterne ere 3 tdr. Rug, 11/2 td Byg, 1/2 tønde Boghvede aarlig, fri Boepæl, Mælken af en Koe og Ildebrændsel, for hvilken hun (enken) fordrede ført til Udgivt 300 Rdl. Sølv".

Christen Jensen dør i 1849 på Lundgaard - ifølge kirkebogen af alderdom. Han blev 87 år. 
Jensen, Christen (I945)
 
791 Ved dåben bæres Grauers af Dynnis Birck hans hustru, og fadderne var ? Pouelsen i Birck, Anders Grauersen (barnets morbror) samme sted, Jens Espersen (barnets farfar) fra Lund, Søren Jensens hustru i Lund og Troels Birck hans tjeneste pige.

Grauers bliver opkaldt efter sin morfar.Senere i livet bliver han kaldt Graves Birk.

Han bliver gift med søsteren til sin storebrors hustru, Kirsten Vollisdatter (Olufsdatter).

I 1730 bliver han gårdfæster af Meldgård i Birk. Samtidig bliver Meldgård delt, så der fremover er 2 fæstere i gården, der hver får tildelt hartkorn 5 tdr. 3 skp. 1 fjdk. 1 alb. Gården regnes herefter for 2 gårde. I den ene gård er Dynes Jørgensen fæster og i den anden Grauers Troelsen. 1751 nævnes de begge som fæstere af hver en gård med førnævnte hartkorn, og begge svarer 8 rdlr. i landgilde.

Efter at have levet som enkemand i 18 år, dør Grauers Troelsen 1784 i Birk. Ved dødsindførelsen i kirkebogen angives hans alder til 81 år. Han havde dog længe forinden afstået gården til sin datter. 
Troelsen, Grauers (I868)
 
792 Ved dåben står der: Født af enken Maren Pedersdatter i Hovedskov ved hendes salig mand Hans Hansen. Hansen, Hans (I2692)
 
793 Ved folketællingen 1787 er han boelsfæster i Sunds by. Pedersen, Peder (I2591)
 
794 Ved folketællingen i 1787 bor Jens (73 år) og Ane (60 år) i Holing med 3 af børnene, Knud (33 år), Bergite (23 år) og AnnKirstin (17 år) samt en tjenestedreng, Jens Dynesen (11 år). Tjenestedrengen var Dynes Jensens søn fra hans 1. ægteskab med Zidsel Jensdatter.

Af folketællingen 1801 fremgår, at Ane er kommet på aftægt hos sin ældste søn Knud (Kølbech) Jensen og dennes hustru Maren Larsdatter i Holing, som formentlig har overtaget gården. 
Nielsdatter, Ane (I936)
 
795 Ved hans død opgives han at være 92 år gammel. Jørgensen, Peder (Nedergaard) (I2495)
 
796 Ved hans død står der i Tyrsting Kirkebog: Mads Themsens enke Maren Sørensdatters søn navnlig Jens, 16 aar gammel. Madsen, Jens (I2516)
 
797 Ved hendes død opgives hun at være 62 år gammel. Themsdatter, Ellen (I2475)
 
798 Ved sin dåb bliver Elle båret af Peder Andersens datter i Lund, og fadderne er: Peder Andersen i Lund, Jens murermester på Wück, Christen Frølundsdatter, Poul Østergaards hustrue i Lund og Peder Madsensdatter i Lund.

Ved folketællingen i 1801 bor hun på aftægt hos sin søn - Chresten - på Lundgård. 
Andersdatter, Elle (I932)
 
799 Ved vielsen 1736 med Rasmus Jensen var hun enke efter gårdmand Hans Hansen i Hovedskov. Han døde 9. juli 1735 og blev begravet 17 juli 1735 i Grædstrup, 33 år gammel. Ifølge kirkebogen var Maren selv 68 år og 6 mdr. gammel ved sin død. Pedersdatter, Maren (I2687)
 
800 Videreførte fra 1929 faderens møbel- og ligkisteforretning. Jensen, Niels Emil (I2845)
 
801 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Winther (I814)
 
802 Zidsel er født på gården Junge i Strade, Vinding sogn. Hun bliver døbt den 12. juli 1705 i Vinding kirke. Her bliver hun båret til dåben af sin mormor, Mette Nielsdatter Siig. Fadderne er blandt andet barnets morfar, Peder Knudsen Siig og Anne Poulsdatter af Siig.

Efter sin mands død i 1766 overtager hendes søn, Jens Christensen, Karlsmose. Som det fremgår af skiftet efter hendes mand, får Jens sin fars smedieredskaber mod at tage sig af sin mor. Sønnen dør 1773. I skiftet, som er indført i skifteprotokollen for Sindinggård Gods, G430-1, fol 181b-183a, står der blandt andet:

Enken paastod at Smedie Redskabet ey skulle vurderes men maa overlades hende til hendes ophold, efterdie dend var dertil destineret, og ved skifte efter hendes Sal. Mand dertil var hindes afdøde søn Jens Christensen overladt, fordie hand skulle opholde hende fornøyelig hvilken paastand samtlige nærværende arvinger hende tilstod efterdie der ved fornævnte Skifte effter deres fader samme til deres afdøde broder havde overladt paa Condition at han til fornøyelse skulde opholde deres Moder.

Ved folketællingen 1787 bor hun fortsat på Karlsmose. Nu er hun på aftægt hos sin datter, Anne Christensdatter og svigersøn, Jens Christensen, som har overtaget gård og smedie.
Smedeenke Zidsel Bertelsdatter i Karlsmose dør den 30. september 1787 i Karlsmose. Hun bliver begravet fra Sinding kirke.

Skiftet efter Zidsel er indført i skifteprotokollen for Sindinggård Gods G430-1 fol. 269b og 270a+b og lyder:

Anno 1787 den 1. okt. indfandt sig i stervboet efter afgangne Zidsel Bertelsdatter, som opholdt sig og døde hos sin svigersøn Jens Christensen i Karlsmose i Sinding sogn, på husbonden og skifteforvalteren Hr. Anders Speitzer til Sindinggård hans vegne, Jacob Sahl fra Sindinggård med 2de vitterlighedsmænd navnlig Thomas Jensen af Hauersnap og Christen Ovesen af Overbjerg, begge af Sinding sogn, hvor da var overværende den afdødes datter Anne Christensdatter tillige med sin mand bemeldte Jens Christensen i Karlsmose, og blev da i bemeldtes overværelse den afdødes efterladenskaber registreret som følger: 1 gammel stribet pude, 1 gammel hølsklæde, 1 dito stribet pude, 1 grå dynevår, 1 par gamle sorte hatte, 1 gammel rød skørt, 1 dito skørt, 1 gammel blå snørreliv,1 råd bunden trøje, 1 gammel sort trøje, 1 gammel dito skørt, 1 par gamle træsko, 1 gammel særk.
Og da tilstedeværende erklærede den afdøde ej mere var tilhørende, så blev forretningen opsat til 30 dagen den 30. oktober næstkommende [1787]. At således er tilgået og passeret tilstås med hændes underskrift. Datum ut supra.

På min hustrus vegne
Jens Christensen

Anno 1787 den 30. okt. som rette 30te dag efter afgangne Zidsel Bertelsdatter, som opholdt sig og døde hos sin svigersøn Jens Christensen i Karlsmose i Sinding sogn, indfandt sig, på husbonden og skifteforvalteren Hr. Anders Speitzer til Sindinggård hans vegne, Jacob Sahl fra bemeldte Sindinggård, som med sig havde 2de vitterligheds- og vurderingsmænd, navnlig Niels Nielsen af Søvndahl og Christen Ovesen af Overbjerg, begge af Sinding sogn, for at ville i deres overværelse holde en lovlig registrering og vurderingsforretning efter bemeldte afdøde til videre skifte og deling imellem hendes efterladte arvinger som blev anmeldt at være følgende: Nemlig 1 søn Christen Cristensen Busk boende i Lind by i Rind sogn, 1 søn Bertel Christensen Busk værende i København, hvilke begge sønner var myndige, og 1 datter navnlig Anne Margrethe Christensdatter i ægteskab med Peder Andersen i Røjen i Sunds sogn, samt 1 datter Sofie Christensdatter i ægteskab med Peder Erichsen Okkels i Rind sogn, 1 datter Anne Christensdatter i ægteskab med Jens Christensen i Karlsmose i SInding sogn, hvor da af arvingerne ved forretningen var tilstede bemeldte Jens Christensen i Karlsmose og blev i hans overværelse den afdødes efterladenskaber af bemeldte vurderingsmænd vurderet,og ellers forrettet som følger:


Rdl.
Mk.
Skl.
1 stribet olmerdugsdyne 8 Mk., 1 vadmels hølsklæde 1 Mk. er
1
3

1 gl. stribet pude 8 Skl., 1 hølsklæde 4 Skl., 1 stribet pude 4 Skl., 1 dynevår 4 Skl. er

1
4
1 par gamle sorte hatte 1 Skl., 1 gl. rød skørt 4 Skl., 1 dito do 6 Skl. er


11
1 gammel blå snørreliv 2 Skl., 1 rød bunden trøje 8 Skl., 1 gl. sort trøje 8 Skl.

1
2
1 gl. skørt 1 Mk., 1 par gamle træsko 2 Skl., 1 gl. særk 8 Skl. er

1
10
indtægt summa
2
1
11


Og da ej mere forefandtes og tilstedeværende erklærede den afdødes stervboe ej mere at være tilhørende, så blev dens gæld at beregne.
Derpå angav Jens Christensen Karlsmose at have udlagt for den afdødes begravelse 8 Rdl.
Altsaa bliver stervboets gæld når dens indtægt er fradraget 5 Rdl. 4 Mk. 5 Skl. Hvornæst blev i skifteretten fremlgt et afkald udgivet at Peder Andersen i Røjen i Sunds sogn af dato 30. okt. 1787, ligeledes et afkald udgivet af Peder Erichsen Okkels i Rind sogn af dato 30. okt. 1787, så og et afkald udgivet af Christen Christensen Busk i Lind by af dato 30. okt. 1787 og endelig fremlagde Jens Christensen i Karlsmose i Sinding sogn en af ham udgiven af dato 30. okt. 1787, hvorhos han erklærede at ville fra sin medarving Bertel Christensen Busk i København fremskaffe lovformelig afkald, således at skifteforvalteren dermed kan være betrygget, og ville altså begære dette skifte i dag sluttet og tilendebragt. - Ifølge de fremlagte afkald og den af Jens Christensen Karlsmose gjorte declaration, at ville fra sin medarving Bertel Christensen Busk i København tilhændebringe skifteforvalteren så lovformelig afkald, at han dermed kan være betrygget. Så blev i følge deraf og med samtlige arvingers samtykke den afdødes efterladenskaber overleveret bemeldte Jens Karlsmose til betaling på sin fordring, hvorimod han erklærede sig uden videre krav at være fornøjet. Og blev dette skifte altsaa herved sluttet og tilendebragt. Saaledes at være tilgaaet og passeret tilstaas med hændes underskrift. Datum ut Supra.

På min hustrus vegne
Jens Christensen 
Bertelsdatter, Zidsel (I1661)
 

      «Forrige 1 2