| |
|
 |
|
 1779 - 1867 (88 år)
-
| Navn |
Jørgen Jensen |
| Dåb |
2-8 |
| Fødsel |
1779 |
Uldum Sogn  |
| Køn |
Mand |
| Beskæftigelse |
Gårdejer & sognefoged |
| Reference |
272,274 |
| Død |
06 maj 1867 |
Uldum Sogn |
| Begravelse |
13 maj 1867 |
| Notater |
- Jørgen Jensen var gårdejer og sognefoged samt dannebrogsmand i Uldum sogn og blev før sin død udnævnt til kammerråd.
Jørgen Jensen overtog Fødegården i Uldum 1809 efter sin Moder Ane Sørensdatter og Skødet for denne Handel er indført i Nørvang Skøde- og Pantebog, No. 6, Side 187-188 og lyder som følger:
Jeg underskrevne Ane Sørensdatter, Enke efter afdøde Gaarmand Jens Jørgensen i Uldum, kjender og hermed vitterliggjør at have solgt til min kære Søn Jørgen Jensen den mig tilhørende Gaard i Uldum By, der staar for Hartkorn Ager og Eng 3 Tdr. 5 Skp. med Bygninger og Besætning, Ind- og Udbo samt al Gaarden tilhørende Herlighed og Rettighed i By og Mark i alle Maader, som jeg den selv har ejet ifølge Skøde til min salig Mand af Dato 25. Juni 1799. Og da bemeldte min Søn Jørgen Jensen nu derfor haver betalt mig den acorderede Købesum 500 Rigsdaler saa tilstaar jeg herved for mig og mine Arvinger ingen videre Ret eller Rettighed at have udi bemeldte Gaard og dens Tilligende, men samme, saaledes som det forefindes, skal tilhøre bemeldte Jørgen Jensen og hans Arvinger.
Gaarden er nu brandforsikret, og den maa ikke sælges til nogen Hovedgaards Complettering eller som Hovningssted anses [ikke gøre Hoveri]. Iøvrigt bliver det min Pligt at hjemle ham det solgte og for Vanhjemmel holde ham skadesløs.
Uldum, den 30. April 1809
Ved en Slægtsfest den 25. juli 1948 blev der givet et Billede af Slægtens Stamfædre, dette gengives her:
Lillekongen i Uldum og hans Hustru
I anledning af Slægtsfesten i Uldum Søndag den 25. Juli 1948 opridses her enkelte Træk af Stamforældrenes Liv i den Hensigt at give et Billede af deres Liv og Personligheder, der hævede sig op over det almindelige.
Hvi gemmer Du Støvet i Kiste,
Hvi rister Du Navnet i Steen,
Naar ikke i Troen Du vidste,
at Vaagne skal Slumrende Been.
Verset er indhugget i en Gravsten på Uldum Kirkegaard, rejst over "Lillekongen af Uldum", Jørgen Jensen og hans Hustru, Karen Mortensdatter. På Stenen staar deres Navne, Fødsels- og Dødsdata: "Jørgen Jensen f. i Uldum 1778, død 1866 - Karen Mortensdatter f. i Uldum 1780, død 1865".
Tilnavnet "Lillekonge af Uldum" fortæller, at Jørgen Jensen spillede en Rolle lidt ud over det almindelige paa Egnen. Titlen var næsten officielt anerkendt. Amtmanden brugte den på Brevene til Jørgen Jensen, han skrev på Konvolutten: "Sognefoged, Lægsdmand, Snefoged, Brandfoged, Kammerraad, Dannebrogsmand - Lillekonge i Uldum".
De faa skriftlige Kilder suppleret med mundtlig Overlevering giver Billedet af en begavet Personlighed, en tillidvækkende, karakterfast Mand med egne Meninger og Mod til at hævde dem. Humør og Livsglæde ejede han ogsaa. Paa dette Punkt synes han at have været forskellig fra sin Hustru. Karen Mortensdatter var Natur mere alvorlig, hun havde et strengere Livssyn og kunde blive heftig, hvis noget gik hende på tværs. - Forstandsmæssigt stod hun ikke tilbage. Jørgen Jensen erkendte det. Kun hende regnede han for sin jævnbyrdige i Viljestyrke og Begavelse, fortælles det.
Begge maa have været klar over før
Brylluppet, at de var forskellige i Livsopfattelse. I hvert Fald aftalte de paa Bryllupdagen, at de vilde respektere hinandens Meninger. Det har dog ikke altid været lige let for Karen med det heftige Sind.
Det berettes, at Jørgen Jensen havde en udviklet musikalsk Sans og Violinspil var ham til stor Fornøjelse. Det kunde hænde, at han spillede til Dans ved Liegstouw-Aftener, og det syntes Karen ikke om. En Dag knækkede hun hans Violinbue. "Det skulde du ikke have gjort, Karen", sagde Jørgen stille. Mere blev der ikke sagt, men Karen glemte ikke Hændelsen. Ved en senere Lejlighed sagde hun: "Han holdt aftalen, jeg ikke!".
Hændelsen kan ikke tages som udtryk for, at Jørgen Jensen ikke var religiøs. Han Religiøsitet var blot af en anden Art, mindre vækkelsesbetonet end Karens. Men han samlede dog sine Husfolk til Andagt, og i det rent ydre havde han nær Tilknytning til Kirken som Kirkesanger. Naar han i de senere Aar traadte ind i Menighedens Forsamling, var der noget patriarkalsk over hans Skikkelse. Naar der skulde ofres paa Alteret, var det en stiltiende Overenskomst, at Jørgen Jensen skulde gaa først.
Et Forældrepar fra Nabolaget henvendte sig til ham, fordi deres Barn syntes at være Døden nær, og de gerne vilde havde det hjemmedøbt. Jørgen Jensen lod gaa Bud efter Præsten, men denne kom ikke, og saa døbte Kirkesangeren selv Barnet, der imidlertid ikke døde. Præsten bebrejdede ham senere den selvraadige Handling.
- Det havde jo ikke været nødvendigt, eftersom Barnet ikke døde, mente han. "Saa havde det Dennemand ogsaa været for sent", sagde Jørgen, og dermed var den Sag ude af Verden.
Karens tunge Sind og hendes Opdragelse i det fromme Hjem i Uldum Kro, som hendes Forældre ejede, førte hende ind i den religiøse Vækkelse, der kom til udtryk i de gudelige Forsamlinger. - De stærke Jyders Samfund er en Udløber af denne Vækkelse. Hendes Indstilling gav sig naturligvis ogsaa til Kende i Hjemmet, og de fem Børn blev opdraget til Arbejdsomhed og Gudsfrygt.
Et Træk, der giver Billedet af Karen et Solstrejf, er hendes store Gavmildhed. Den var en saa fremtrædende Egenskab hos hende, at man engang bebrejdede hende det. Det blev sagt til hende, at hun burde tænke på sine Børns Fremtid. Hun svarede: "Ved at hjælpe andre sætter jeg på Rente til mine Børn!". En usædvanlig Livsvisdom indeholdes i dette stilfærdige Svar.
Jørgen Jensen arvede sin Faders Gaard i Uldum. Den havde i mange Led været i Slægtens Eje forud. I Udflyttertiden opførtes en ny Gaard udenfor Byen, og her flyttede Jørgen Jensen og Karen ud. - Den er endnu i deres Efterkommeres Eje. En Rest af den gamle Gaard i Uldum By er endnu tilbage.
De havde seks Børn, der alle var velbegavede, og som kom til at indtage fremtrædende Pladser i Samfundet. Det var Jens, Jesper, Morten, Markus, Søren og Marie Jørgensen.
|
| Person-ID |
I669 |
Okkels |
| Sidst ændret |
24 maj 1998 |
| Familie |
Karen Mortensdatter, f. 1781, Uldum Kro, Uldum Sogn d. 11 feb. 1866 (Alder 85 år) |
| Børn |
| | 1. Jens Jørgensen, f. 1806, Uldum Sogn d. 16 feb. 1876, Bjerregård, Åle Sogn (Alder 70 år) |
| | 2. Morten Jørgensen, f. 1808, Uldum Sogn d. 1884 (Alder 76 år) |
| | 3. Jesper Jørgensen, f. 1810, Uldum Sogn d. 1880 (Alder 70 år) |
| | 4. Markus Jørgensen, f. 1813, Uldum Sogn d. 1889 (Alder 76 år) |
| | 5. Ane Jørgensdatter, f. 1818, Uldum Sogn d. 1818 (Alder 0 år) |
| | 6. Ane Kirstine Jørgensdatter, f. 1820, Uldum Sogn d. 1820 (Alder 0 år) |
| | 7. Søren Jørgensen, f. 24 jan. 1821, Uldum Sogn d. 1895 (Alder 73 år) |
| | 8. Marie Birgitte Jørgensdatter, f. 07 apr. 1824, Uldum Sogn d. 1910 (Alder 85 år) |
|
| Familie-ID |
F224 |
Gruppeskema | Familietavle |
-
|
|
|
