Stadsarkivar Svend Aakjær giver følgende tolkning af Okkels:
Stednavnet Okkels, der er navn på en gård i Rind Sogn, Hammerum Herred, hører
ikke til de navne, der er overleveret i særlig gammel tid, og det er derfor
vanskeligt at tolke det med fuld sikkerhed.
I matriklen af 1688 er Okulsgaard navn på en gård på 22,1 td. land med 3,58 td. hartkorn.
I en jordebog 1660 og i et skøde af 17. april 1661 skrives det Ochols, i to breve fra kancelliets
brevbøger skrives det 4. februar 1579
Aakal, 10. april 1617 Aakals.
Udtalen er å'kels med stød på kort,
åben vokal. Det manglende s i 1579 må vel skyldes en fejl.
Gården ligger lige ved, tidligere endda
nærmere Fjederholt Å, og det kunne vel derfor tænkes, at første led var ordet å. Dette ord udtales o' i jysk, men i sammensætning som
regel med kort, åbent å-, f.eks. i
Fjends Herred åbrehk "åbrink", ligesom de
brede enge langs Karup Ås østbred deles i
æ lanæh', æ
mælæh' og æ åbe, Landeng, Mellemeng og Aabed. Stednavnet Aakær udtales med kort, åbent å og stød: å'kje. Også ved andre stednavne, sammensat med kær, indtræder ofte vestjysk stød, f.eks. i Sparkær, Bredkær, der udtales
sbar'kje, bre'kje.
Det var derfor ikke utænkeligt at stednavnet
kunne indeholde ordet å med et eller
flere efterled. Professer Peter Skautrup[1]
har tænkt sig, at et mosedrag eller kær, der strækker sig tungeformet øst om
gården nord på, kunne have været kaldt
*Kølsø eller *Kølsig, enten med
1. led = adj. Køl "kold",
eller sidste led kan have været en anden sammensætning med subst. køl, der synes netop at have været
brugt om sumpede strækninger. Der er mulighed for, at et sådant navn kan have
eksisteret. I sognet kendes jo stednavnet
Kølkær, men ved Okkels vides der ikke at have været et stednavn med dette
forled, og dersom Okkels er et *Aakølsø
eller *Aakølsig, er formerne Ochols og Aakals ret påfaldende.