| |
|
 |
|
Generation: 1
Generation: 2
Generation: 3
| 7. | Nina Marie Poulsen blev født den 15 jan. 1949 i Troldhede (datter af Åge Bernhard Poulsen og Thora Vestergaard); døde den 16 jun. 2009 i Hospice Søholm, Brabrand. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Sekretær
- Reference: 55
- Bopæl: Adresse:
Tværtoften 80, Lind
Herning, 7400
97 12 10 90
- Bopæl: 1973, Tværtoften 80, 7400 Hernintg
Notater:
Udlært som kontorassistent inden for kolonial en gros.
Tog HA-eksamen i Århus i 1973. Har haft forskellige jobs som bogholder og sekretær og var hjemmegående husmor, mens børnene var små.
Har siden 1988 været deltidsansat som sekretær ved Psykologcentret i Herning.
|
Generation: 4
| 12. | Therkel Anton Hansen blev født den 30 sep. 1910 i Trebjerre, Hvirring Sogn (søn af Henrik Mathiasen Nielsen Hansen og Ane Petersen); døde den 02 jun. 1995 i Herning; blev begravet den 06 jun. 1995 i Snejbjerg Kirkegård. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Gårdejer
- Reference: 134
- Dåb: 20 nov. 1910, Hvirring Kirke
Notater:
I slægtsbogen fra 1953 skriver Okkels Birk følgende om Therkel Hansen:
"Var uddannet ved landbruget. Har været på Flemming Efterskole, Ladelund Landbrugsskole 1932-33. Den 1/10 1935 overtog de Højgård, Snejbjerg Sogn. Den var på 50 tdl. 1949 blev svinestalden udvidet, 1950 blev stuehuset restaureret og 1951 blev kostald og lade udvidet. Gården er blevet optaget som et mønsterlandbrug. De havde tillige købt en parcel på 17 tdl. i Nøvling Sogn."
Fra nekrologen i Herning Folkeblad, den 3/6 1995 gengives følgende:
Altid blandt ligemænd
Therkel Hansen pludselig død, 84 år
Fhv. gårdejer og tidligere formand for Hammerum Herreds Landboforening, Therkel Hansen, Rosenvænget 9, Herning, tidligere Snejbjerg, døde natten til fredag pludselig i sit hjem. Han blev 84 år.
Therkel Hansen havde i 47 år på mønsterværdig vis drevet ejendommen »Højgård« ved Snejbjerg, indtil han i 1982 gik på pension som 71-årig. Døden kom uventet. Therkel Hansen var for et halvt år siden indlagt på sygehuset, men var blevet frisk igen og deltog i et selskab i byen så sent som torsdag aften. De senere år var han fysisk svækket, men til gengæld var han åndsfrisk til det sidste.
En stor personlighed
Therkel Hansen var en af de mest kendte landmænd på Herning-egnen og samtidig en stor personlighed, som var afholdt af alle. Han var altid blandt ligemænd og kendte ikke til standsforskelle.
Han var landmandssøn fra Hvirring ved Horsens og arbejdede som ung ved landbruget.
Efter giftermålet med Anna i 1935 købte de »Højgård« ved Snejbjerg, hvor de med årene stille og roligt skabte et særdeles veldrevet landbrug. Dygtighed, flid og gode og trofaste medarbejdere var nøgleordene i de knap 50 år, de havde ejendommen.
Therkel Hansen hørte til de landmænd, der aldrig klagede. Han var for det meste tilfreds med både vejret, flæskepriserne og skatterne.
Gården blev ofte brugt som besøgssted for mark-, bedrifts- og staldvandringer for landboforeninger og landbrugsskoler. Det var et godt sted for faglige besøg, da man altid her kunne vise et økonomisk særdeles veldrevet landbrug.
Sølvmedalje for mønsterbrug
I 1980 fik Anna og Therkel Hansen tildelt Foreningen af jyske Landboforeningers sølvmedalje for mønsterbrug. De samvirkende landøkonomiske Foreninger i Ringkøbing Amt havde indstillet parret med meget vægtigt materiale som baggrund.
21 år i bestyrelsen for landboforeningen
Therkel Hansen var samtidig en af de mest kendte organisationsfolk inden for landbruget på Herning-egnen. I 21 år - fra 1951 til 1972 - sad han i bestyrelsen for Hammerum Herreds Landboforening. Først som kasserer og næstformand og i syv år, fra 1965-1972, som en respekteret formand. I 1980 udnævntes han til æresmedlem af foreningen.
Hans virke inden for det landbrugsfaglige var dog ikke kun begrænset til Herning-egnen. Han havde også været medlem af bestyrelsen for De samvirkende landøkonomiske Foreninger i Ringkøbing Amt og været repræsenteret i Landsudvalget for Planteavl i amtet. Han havde desuden været formand for Slagteriudvalget.
Overkom det utroligste
Therkel Hansen hørte til dem, der kunne overkomme det utroligste.
Også uden for landbosammenhæng havde han talrige tillidshverv.
Inden kommunesammenlægningen i 1970 sad han i otte år i Snejbjerg Sogneråd, valgt af Venstre. I en årrække var han formand for Herning Friskole, og senere blev han kasserer i Herning Valgmenighed. Han havde været medlem af bestyrelsen for Herning Højskolehjem og Højskoleforeningen. Endvidere havde han været i Midtbanks repræsentantskab og bankrådet samt medlem af Rotary.
Han fik også tid til at være vurderingsinspektør for Kreditforeningen
Danmark med landbrugsbelåning som speciale. Dette hverv havde han i ti år fra 1971-1981.
De mange tillidshverv gav ham en meget stor berøringsflade i vide kredse på egnen. Og på grund af hans milde sind, hans fantastisk gode humør og hans kvikke replikker vandt han mange venner alle steder, han kom.
Han beskrives som en uhyre flittig mand, der altid var grundig i sine mange gøremål, men han forstod også at give ansvar til andre, så han ikke selv blev for belastet. Trods de mange aktiviteter var det nemlig besindighed og ro, der prægede ham. Og han tog sig altid tid til de nære ting. Familie og venner blev sjældent forsømt til fordel for mere udadvendte aktiviteter. Han nåede meget i sit lange og rige liv.
Garant for god stemning
Under selskabelige former var Therkel Hansens tilstedeværelse altid en garanti for en god stemning. Hans smittende humør kunne ingen stå for. Hans lune var jysk og hans hjerte varmt. Rundhåndet delte han ud, når der var lejlighed til at glæde andre og ikke mindst, når nogen trængte til hjælp.
Hans største glæde var samværet med andre - så sent som aftenen før, han døde - og derhjemme var gæstfriheden også stor.
I 1982 flyttede Anna og Therkel Hansen fra gården ved Snejbjerg til en villa på Rosenvænget i Herning. 7. December 1988 havde han den sorg at miste sin hustru.
Han efterlader fem børn. Tre døtre i henholdsvis Tjørring, Gødstrup og Sir ved Holstebro, to sønner i henholdsvis Lind og Nr. Felding ved Holstebro, 13 børnebørn, fire oldebørn og en søster i Sattrup ved Østbirk.
m.s.
Therkel blev gift med Anna Okkels Birk den 19 nov. 1935 i Snejbjerg Kirke. Anna (datter af Jens Okkels Jensen og Kirsten Jensen) blev født den 09 mar. 1913 i Helstrupgård, Snejbjerg Sogn; døde den 07 dec. 1988 i Herning; blev begravet den 10 dec. 1988 i Snejbjerg Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 13. | Anna Okkels Birk blev født den 09 mar. 1913 i Helstrupgård, Snejbjerg Sogn (datter af Jens Okkels Jensen og Kirsten Jensen); døde den 07 dec. 1988 i Herning; blev begravet den 10 dec. 1988 i Snejbjerg Kirkegård. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Reference: 134,182,289
- Dåb: 13 apr. 1913, Gjellerup Kirke
Notater:
Fra Herning Folkeblads nekrolog den 8/12 1988 gengives følgende uddrag:
Anna Hansen var den tredieyngste af Kirsten og Okkels Birks seks børn. Barndomshjemmet var Helstrupgård i Snejbjerg. Her lærte børnene arbejdssomhed og respekt for livet.
Hjemmet hørte til de helt bevidst grundtvigske, og forældrene var med til at forme såvel menighedslivet i Herning Valgmenighed som det folkelige liv, der udgik fra Herning Højskolehjem. Herning Friskole var endnu ikke oprettet, da Kirsten og Okkels Birks børn skulle i skole. Derfor oprettede Okkels Birk selv en skole i grundtvigsk-koldsk ånd for sine egne
børn på stuehusets loft og ansatte en huslærer. Enkelte nabobørn fik også lejlighed til at være med i denne forløber for Herning Friskole, hvor Anna Hansen fik sine syv års skolegang.
Efter konfirmationen kom Anna ud at tjene for at lære husholdning på større gårde. Men der blev også lejlighed til et ophold på Ollerup Gymnastikhøjskole.
I 1933 fik Anna Hansen plads på Bjerregård i Åle, og her traf hun Therkel Hansen, der var karl på samme gård. Parret blev gift i 1935 og købte Højgård i Snejbjerg, som de
drev indtil for seks år siden, da de solgte og flyttede i hus på Rosenvænget i Herning.
For seks år siden var ægteparret udsat for en bilulykke, og her kom Anna Hansen så slemt tilskade, at hun aldrig forvandt det. Men på trods af stærke smerter hver eneste dag, kæmpede hun tappert for stadig at være så meget med som muligt. Og hun havde til det sidste overskud til at tænke på andre, som havde det svært, og som havde brug for et besøg og et opmuntrende ord.
|
|
|
|
