Christen Graversen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fæstegårdmand
• Reference: 22
• Dåb: 07 sep. 1704, Gjellerup Kirke

Notater:

Ved dåben bæres Grauers af Dynnis Birck hans hustru, og fadderne var ? Pouelsen i Birck, Anders Grauersen (barnets morbror) samme sted, Jens Espersen (barnets farfar) fra Lund, Søren Jensens hustru i Lund og Troels Birck hans tjeneste pige.

Grauers bliver opkaldt efter sin morfar.Senere i livet bliver han kaldt Graves Birk.

Han bliver gift med søsteren til sin storebrors hustru, Kirsten Vollisdatter (Olufsdatter).

I 1730 bliver han gårdfæster af Meldgård i Birk. Samtidig bliver Meldgård delt, så der fremover er 2 fæstere i gården, der hver får tildelt hartkorn 5 tdr. 3 skp. 1 fjdk. 1 alb. Gården regnes herefter for 2 gårde. I den ene gård er Dynes Jørgensen fæster og i den anden Grauers Troelsen. 1751 nævnes de begge som fæstere af hver en gård med førnævnte hartkorn, og begge svarer 8 rdlr. i landgilde.

Efter at have levet som enkemand i 18 år, dør Grauers Troelsen 1784 i Birk. Ved dødsindførelsen i kirkebogen angives hans alder til 81 år. Han havde dog længe forinden afstået gården til sin datter.

Grauers blev gift med Kirsten Olufsdatter den 07 nov. 1723 i Gjellerup Kirke. Kirsten (datter af Oluf (Laulund) Christensen og Anne (Kølbeck) Madsdatter) blev født cirka 1697 i Lund, Gjellerup Sogn; døde i 1766 i Birk; blev begravet den 22 jan. 1766 i Gjellerup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kirstens far Oluf Christensen dør, da hun er 15 år gammel, og hun får da sin morbror Anders Madsen (Fejerskov) til værge. Han bliver senere gift med den ene af Kirstens 2 søstre. Kirstens lod ved skiftet bliver 19 Rdl. og 3 Mk.

Iflg. PI43 er navnet Kirsten Vollesdatter.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fæster/selvejer

Notater:

Troels Jensen og Mette Grauersdatter er tip4-oldeforældre til både Kirsten og Okkels Birk, idet deres datter Maren Troelsdatter er tip3-oldemor til Kirsten, og deres søn Grauers Troelsen er tip3-oldefar til Okkels.

Troels Jensen står i Herningholm's jordebog 1704 opført som fæster af Meldgård i Birk under Herningsholm gods, Gjellerup sogn. Han bliver imidlertid også selvejer, hvilket fremgår af et skifte i 1713. Heri står han opført som ejer af en halvgård i Lund, som fæstebonden Oluf Christensen (Laulund) (Se side Fejl! Bogmærke er ikke defineret) indtil da havde drevet. Der er formentlig tale om gård nr. 2 i Lund kaldet Lundegaard (senere Krogården), som han arver efter sin far i ca. 1690 og sælger til sin søn, Jens Troelsen, i 1719.

Den 11. december 1712 står Troels Jensen fadder da Anders Grauersens barn bliver døbt. 1718 er Troels Jensen i Birk, Jens Troelsen (hans ældste søn) og Jens Jensen (hans bror) til stede på skiftet efter Søren Jensen (hans bror). 1723 står Troels Jensen i Birck igen fadder i Gjellerup kirke.

Et familiesagn fortæller, at Troels Jensen er ud af en slægt, der ikke altid har været bønder; Der var en tid, da familien hørte til "godtfolk" og brugte slægtsnavnet "Lund". For mange århundreder siden slog kongen slægtens stamfar til ridder, som løn for tapper indsats mod fjenden sydfra. I lange tider herefter levede slægten i herlighed og glæde, ejede vidtstrakte jordegods i Sønderjylland, både på "Alsen", i Sundeved og i "Lante Holsten ved Flensborg". Slægtens ypperste mænd og kvinder udgjorde kongens omgivelser. Men så kom ulykken. Slægten havde i sin velmagt og overmod glemt, at vi alle skylder Gud lydighed. Til straf blev slægtens hovedmand efter kongens bud henrettet i København. Bødlen holdt hans afhuggede hoved frem og viste det for kongen på slottet og for folket på pladsen. Slægten mistede samtidig alt sit gods, og som forarmede flygtninge blev de splittet ad. En del vandrede med tiggerstav i hånd ad studevejen op i Nørrejylland. Her søgte de nyt hjem og bosatte sig blandt ubekendte, hvor det kunne falde. Fra neden af kæmpede de sig frem påny til lempelig velstand.

Der er ikke ført endeligt bevis for familiesagnets rigtighed, men flere indicier taler til fordel herfor:
der har eksisteret en adelig slægt Lund i Sønderjylland.
blandt 19 jyske adelsmænd, som 1316 svor troskabsed til kong Erik Menved, var der en der hed Troels Lund
navne på såvel gårde som personer går igen i både adelsslægt og bondeslægt.
en af den sønderjyske adelsslægts store mænd Marcus Lund til Tandsgaard på Als og senere til Holmegaard på Langeland lod sin kone myrde af Gregers Knudsen. I fællesskab gravede de liget ned under bryggersgulvet, men udåden blev opdaget, og den 28. juni 1613 blev Marcus Lund fradømt ære og liv og derefter halshugget på slotspladsen i København. Senere nævnes slægten ikke.
der er lighedspunkter mellem adelsslægtens våbenmærke (en hovedløs udspilet fugl med en stjerne på hovedets plads) og bondeslægtens bomærke (en stjerne over et kors eller et kryds).

Det har endnu ikke været muligt at påvise et slægtskab, men forudsat at familiesagnet er sandt, er en forbindelse med morderens nærmeste familie nok mest sandsynlig.

Troels Lund (nævnt 1316)






??






Jørgen Lund til Lundsgaard (nævnt 1438)






Marcus Lund til Lundsgaard






Henrik Lund til Lundsgaard






Marcus Lund til Lundsgaard, Stensgaard og Tandsgaard på Als
(før 1459 - før 1515)






Henrik Lund til Lundsgaard og Tanslet på Als
(før 1523 - før 1562) gift med Margrethe Lavridsdatter (Mylting)









Helrad Lund
gift med Jesper Jacobsen (Mylting) (født ca. 1540)

Marcus Lund til Holmegaard
(morder) (ca. 1540-1613)

Troels blev gift med Margrethe Grauersdatter cirka 1690. Margrethe (datter af Grafuers Poulsen) blev født cirka 1670 i Meldgård, Birk, Gjellerup Sogn; døde cirka 1713 i Lund, Gjellerup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmandskone
• Reference: NIK99#140

Notater:

Oplysningerne om Mette Grauersdatter er sparsomme og usikre. Omkring 1690 bliver hun gift med Troels Jensen, og da han gifter sig 2. gang i 1712, er hun sandsynligvis død på dette tidspunkt.

Af kirkebogen i Gjellerup fremgår det, at Troels Birks hustru står fadder på taksigelsesfestens dag 1704, da Dynes Nielsens søn, Niels bliver døbt.

Det fremgår endvidere af kirkebogen, at en Mette Grauersdatter i Birck dør 1725, og at en Mette Graersdatter i Lundgaard dør 1728, men der er sandsynligvis tale om et tilfældigt navnesammenfald.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdfæster & sognefoged

Notater:

Oluf Christensen er født i Laulund, der ligger lidt syd for Herningsholm.

Han bliver fæster af en halvgård i Lund by. Halvgården, der har et hartkorn på 3 tdr. og 2 skp., ejes af Troels Jensen (se side Fejl! Bogmærke er ikke defineret). Der er formentlig tale om gård nr. 2, som Troels Jensen ejer fra ca. 1690 - 1719 (Krogården). Oluf bliver senere sognefoged i Gjellerup sogn. Den 30. juli 1693 optræder han som sognefoged på Hammerum herredsting i en sag vedrørende hans bror Jens Christensen i Toustrups mystiske død. Oluf vidner da blandt andet, at hans afdøde bror havde været "svagsindet og utilregnelig".

I sommeren 1708 omtales Oluf Christensen (Laulund) ligeledes i sin egenskab af sognefoged, da han den 15. juni dette år kommer over til Peder Jensen i Gjellerup by og anmoder denne og Troels Michelsen om at tage til Bjødstrup og der beslaglægge Jens Madsens brændevinskedel med tilhørende redskaber.

Oluf Christensen (Laulund) dør 1713, hvor der den 7. juni afholdes skifte i boet mellem enken, Anne Madsdatter, og børnene Margrethe (18 år), Kirsten (15 år) og Karen (13 år). Skiftet er indført i Skifteprotekollen for Lundenæs og Bølling amter, Fol 4b 287, og lyder som følger:

Anno 1713, ds. 7de Juny Paa Kongl. Mayte Velbetroede Amptmand over Lundenis og Bølling ampter Velædle og Velbaarne Jørgen Lund hans vegne, indfant sig Herritsskrifueren udi Hammerum Herrit, Svend Jensen som fuldmægtig, effter en medgifne Mihsivl, fra velædle og velbr. Hr. Amptmand dat. Viborg ds. 25. May sidst afvigte, meldende som følger, Kongl. Mayte Herritsskrifuer, som Sognefogden af Giellerup Sogn, Peder Madsen Kølbeck [enkens bror], harfuer berettet for Herritsskrifueren Svend Jensen at Oluf Cristensen Laulund er ved døden afgangen, saa bemte slige Svend Jensen ville være saa goed, og forvalte dets Skiffte effter afdøde Oluf Laulund paa mine vegne saaledis som I agtter at tilsuare, effter Kongl. Mayte lov og forordninger, og naar Skifftet er til endelighed komen da det mig straxen ved en exprehse bud at til keinde gifue, forventis med allerforderligste svar fra Eder om Skifftes endelighed udi ødevig, hermed ham Gud befallet og forblifuer hans bereedvilligste Jørgen Lund, datum Viborg ds. 25de May 1713, stoed videre paaskrefuen som følger saaledes, P.S. paa Stærfboen [dødsboet] til Vurderings og Registerings forrætning, hafuer I 2de Mænd at tage til Eder, hvilcke Mihsivl her udi Stærfboen idag blef læst og paaskrefuen: der hos indfant sig Velædle og Velbaarne Hr. Ahsesor Peder Tøgersen til Herningsholm, hans fæstebunde som eier some halfue gaard som skatter effter nye Matricul 3 Tdr. 2 Shepper siger trei tønder og tfou Shepper Hartkorn, hvilcke hand vedkiendtis hannem at tilhøre. Viidere indfant sig 2de tiltagne Vuorderingsmænd nofne Laurids Christensen i Biøstrop, og Jørgen Knudsen i Hammerum boende, som skulle alemh boe Registere og Vurdere alt hvis som fandtes udi Sal. Olluf ?stens. Laulunds hans effterlatte boe, som boede og døde, udi Lund i Giellerup Sogn, den Sal. mands hustrue Anne Madsdaatters Laugværge og Broder, Peder Madsen Kølbeck boende udi Giellerup Lund møtte at være formynder for Sal. Oluf Laulunds sin Hustrue og sin Søster. Iligemaade at vere værge for Sal. Oluf Laulunds daatter Karen Olufsdaatter i sin alders aar 13 á 14 aar, tillige indfant sig Anders Madsen i Feierskov i Rind Sogen, boende i Lind bye at være værge for Sal. Oluf Laulunds daatter, Kirsten Olufsdaatter i sin femttende aar, Videre indfant sig Mads Æstensen i Rafnsvaed at være værge for Sal. Oluf Laulunds daatter, Margrætte Olufsdaatter i sin alder 18 aar. Der effter blef Registreringen og Vurderingen foretaget som følger:

Rdl.
Mk.
Skl.

Først Blef Vurderet Saaledes Levendes Quæg og Creaturer




1 Sort blæset Hoppe i 12te aar Vurderet for
10
4


1 Rød blæset Hoppe 6 Rdl. 1 Rafn sort dito 8 Rdl. er
14



1 Rafn sort dito for
5
2


Stude




1 Rafn sort Stud i 4de aar 4 Rdl. 5 Mk., 1 Hielmed dito 3 Rdl. og 3 Mk. er
8
2


1 Sort Stud ungnød 2 Rdl., 1 Sort huid Koe 4 Rdl. 1 Mk. er
6
1


1 Sort hvid dito 3 Rdl. 5 Mk., 1 gl. sort dito 2 Rdl. 5 Mk. er
6
4


1 Graa huid for 3 Rdl. 4 Mk., 1 Sort huid dito 3 Rdl. 2 Mk. er
7



1 Sort Bollet guige [kvie] Koe vurderet for
3
3


5 Rond Vedre á 3 Mk. 4 Skl. er
2
4
4

17 Faar á 2 Mk. 6 Skl. er 6 Rdl. 4 Mk. 6 Skl., 7 Lam á 12 Skl. er 5 Mk. 4 Skl
7
3
10

1 Galt Svin 1 Rdl. 4 Mk., 4 gl. Giæs á 20 Skl. er 5 Mk. er
2
3


12 Giesselinger á 8 Skl. er 1 Rdl., 1 Guige Kalf 3 Mk. er
1
3


Inden døre i Østerstuen




1 stolped Seng vurderet for

3


Der paa fandtes Sengeklæder




1 Graae ulden afuer Dyne 2 Mk. 8 Skl., 1 ulden Hovedpude 8 Skl.

3


1 Graae Hølsklæde 2 Mk. En under dito 1 Mk. 8 Skl. er

3
8

1 gl. Dynesvaaer uden føld

1


1 Sengested af same dito vurderet for

3


Der paa fandtes Sengklæder som følger




1 Graa ulden afuer Dyne 2 Mk. 8 Skl., 1 ulden Hovedpude 8 Skl. er

3


1 Graae Halsklæde 2 Mk., 1 under Halsklæde 1 Mk. 8 Skl. er

3
8

Er
79
1
14

1 gl. Dynesvaer uden fyld 1 Mk., 1 Eege skifue blad 1 Mk. er

2


1 Lang Skamel 1 Mk. 14 Skl., 1 Liden Stoel fidet med siime 2 Skl. er

2


1 Eege bing vurderet for 1 Rdl. 4 Mk., i same bing fantis 10 Td. Rug á 9 Mk. er 15 Rdl. 2 Mk.
16
4


Paa Lofttet fantes som følger




1 Td. tør Rug 9 Mk., 1 Td. grøn Rug 7 Mk., 1 Td. Boghvede 4 Mk. er
3
2


I daglig stuen




1 Kandskab 3 Rdl. 2 Mk., 1 Eegebord med oben fod under 2 Rdl. 4 Mk.
6



1 gl. Skab for 2 Mk., 1 Bagstoel for 1 Rdl. er
1
2


Den Sal. mands gangklæder




1 Graae Vadmæls Kiortel 1 Rdl. 3 Mk., 1 Læder Væst 1 Rdl 1 Mk.
2
4


1 par sorte Vadmæls Buxer 2 Mk. 8 Skl.

2
8

1 foured Hue som dend Sal. mand gaf Mads Pedersen Kølbeck




1 Hørgarens Skiorte for 2 Mk., 1 ulden Skiort 1 Mk. er

3


1 Halsklud 8 Skl., 1 par Skuv 1 Mk., 1 par Strømper 1 Mk. er

2
8

dend stolped Seng som fandtis med Sængeklæder udi dagligstuen, bestaar af




1 gl. Braaged Sengklede, 1 gl. ulden dyne, end blaaegaarens Lagen, en Hølsklæde, en ulden Hafuetdyne, en ulden underdyne, hvilcken blifuer Enckens Seng, uden nogen vurdering




1 gl. Eegekiste vurderet for 4 Mk. 1 gl. Fyrskrind 12 Skl.

4
12

1 Kaaberkiædel gaar en halftønde udi vag 1 Lp. 6 pund er 22 pund á 2 Skl. er
5
5
12

1 mindre dito vag 16 pund á 22 Skl. er
3
4


1 mindre 7 skolpund á 24 Skl. er
1
4
8

Tin




3 Tinfade og tue Tintallerckener vag 7 pund á 1 Mk. er
1
1


1 gl. Mæssingbæcken 1 Mk. 1 Lystestage af mæssing mall? 1 Mk.

2


Er
45
4
0

1 steenkrus vurderet med et tin Log paa


14

1 deyne Saar vurderet for 12 Skl., 1 Sælde 6 Skl., 2 gl. mæltønder 6 Skl.

1
14

1 Heel Øltønde for 2 Mk. 4 Skl., 1 Halful tønde 1 Mk. 6 Skl. er

3
10

1 Bimbpel 1 Mk., 1 Kiærne 12 Skl., 1 fløde bytte 6 Skl er

2
2

1 Sædeløb 4 Skl., 2 Stripper 4 Skl., 1 Balle Kar 3 Mk. er

3
10

1 Mindre dito 1 Mk., 1 par qværne 4 Mk., 1 draug Td. 10 Skl. er

5
10

Gaardsens Rædskab




1 gl. Hiørleer for 1 Mk. 8 Skl., 1 Skcire Knif med Kiste 3 Mk. 4 Skl.

4
12

1 Staalgræb 1 Mk., En tørvespade 1 Mk. 6 Skl. er

2
6

1 Sasæg, en oxse, en Kaver og et Spæger boer for

1
10

1 par Hartøg 1 Mk., 1 ulden Sæck og 1 Hamp Sæck 3 Mk. er

4


1 mindre dito for 4 Skl., for Sægle 12 Skl., En dug for 1 Mk. er

2


1 Træevogen med Hocfuer og behørige dræt, hamel stock, og huad dertil hør, vurderet for
4
2


1 Træevogn dom er gl. med lejrer og Carem til
3
3


Noch et par Hiuel gl. vurderet for 1 Mk. 8 Skl., 4 Møg giel 1 Mk. 8 Skl.

3


1 Ploug med skiæere og langjern 1 Rdl. 8 Skl., En træehavøe 1 Mk. 4 Skl. er
1
1
12

Er
15
0
4

Tilstaaendis gield som er tilregnet Stærfboen for visse




Skifftisforvalteren først frem esket dend indkaldelse som hand hafde udgifuet til Stærfboen er saa meldende. Memorial: Nærværende tvende Personer hafuer at tilkiende gifue for effterskrefne personer som er skyldig til Sal. Oluf ?stens. Laulund som boede og døde i Lund i Gielderup Sogn, at de indfinder sig, onsdag effter Pindse hellige dage førstkommende klochen Thi formiddag, som er ds. 7de Juny 1713, deris gield at vedstaae, eller ved Eeds bekræfttelse at fragaae huvr de vedkomende sig hafuer at rætte Sneiberg ds. 1te Juny Ao 1713, effter høyedle og Velbaarne Hr. Amptmands ordre og Befalling som skifftesforvaltere udi ofuennævnte stærfboe Svend Jensen. Der effter fremkom Knud Nielsen i Gielleruplund og Hans Nielsen ibm. som bekræfftede ved Eed, at de hafde forkyndte ofuenskrefne indkaldelse sædel for effterskræfne Creditorer, nemlig, Peder Jensen i Hammerom, Mads Hamerum, Mads Krogslund, Peder Jepsen i Giellerup, Jens Jepsen i Hollingholt, Søren Jensen i Lund, Niels Nielsen i Holling og forkyndte de some indkaldelse sædel, for en huer paa Fredag og Løfuerdag for Pindse hellige dage, Peder Jensen i Hamerum har til foeen sig indfunden i Stærfboen, og nu idag er hans Brøllups dag, huor hand hafuer forfald, og har tilstaaed at være shyldig til Stærfboen
8
3


Mads Hammerum er skyldig til boen
1
3


Mads Krogslund i Giellerup Sogn at være skyldig

4


Peder Jepsen i Giellerup er skyldig
6



Jens Jepsen i Hollingholt at være skyldig
3
3
13

Søren Jensen i Lund vedgick at være skyldig
23
2


Huvr af Søren Jensen hafuer lafurt til enckens Laugverge Peder Madsen Kølbæck, at betalle til Mortensdag førstkommende 2 tønder Rug, eftter Capitels kiøb og siden aarl. at betalle til huer Mortens dag halfan den tønde Rug til Encken, indtil gielden blifuer afbetalt effter Capitels kiøb og saa skall taxseris blifuer misvæxt, da otte marck for tønden.




Niels Nielsen Holling er skyldig til boen
1
3
8

Søren Jensen er skyldig endnu til Stærfboen som Sal. Oluf Laulund har lafuet fare, nemblig en tønde Rug som Søren Jensen fick paa Herningsholm huvrfore Stærfboen skall betalle
2
4


Er
47
5
5

Det forskrefne giæld er ey anderledis lafuet til Encken, og hindis Laugværge, end tid effter anden at skall betalis, dog lofuis at sterfboen skall blifue uden skaade og angerløss.




Mangles end ende Bielihe paa some huus

4


for dend at hændte, svarer dend gamlle bielihe til dend inderste og østerste Huus mangler 5 trafre tag

5


Nør Laden som er kurn og Hiøeladen mangler fiere trafve tag á 1 Mk. er

4


toe snees Legtter

4


Endnu mangler end Høystolpe, som siunis Mændene siunis at Huuset kunde vere huilpen med, huvrimod Hosbunden Trovels Birck paastod at der ville end ny aaes udi some Huus skall være 12 allen lang, og kand koste i skoven
1



For dend at hændte i skoven

2


Arbeids løn for dend at indsætte

1


Fæehuuset og stald, vesten for tolf trafuer tag
2



Trej snees lægter á 2 Mk. er
1



For dem at hændte

2


300de favn siime á 4 Skl. er


12

Arbeidsløn til Tæckeren
1
2


En snees stave mangler


6

Er
55
0
8

Summa Summarum paa Besætning og Bygfeld in allis 55 Rdl. 8 Skl. Siger halftredsindstiufve og femb Rixdaller otte skilling.




Dend fulde sæd som er indlagt udi Marcken Rug 5 Td., Biug 2 tønder 4 Skp., Boghvede 2 Td., Hafre 1 Td. 2 Skp. som blifuer ved gaarden eftter forordningen.




Encken bigerte inttet til hindis Begrafuelse imod hændes Sal. mands begrafuelses henfart. Søren Jensen Hampen fremkom og fordret et skiøde som Sal. Oluf Laulund hafde i forvaring paa dets.




Encken blef tilspurt af Skifftesforvalteren, om her var nogen reede Penge i Stærfboen, som kunde kome hende og hendes børn til derling, eller og om hun vidste noget som var fordølget, at det da nu for rætten maatte gifuis til kiende og føris til indtegten, huvr paa Encken Anne Madsdatter fremkom og forklarede ved Eed at penge hafde hun indtet uden end 20 Slr. som hendes Sal. mand hafde gifuet hende til fæstens gave, som hun troede fuldkommen at Skifftesforvalteren ey giorde nogen deeling af, men ville dend goede Gud velsigne hende med meere middeler, skulle noch hendis børn faae sin deel der af, som en moder bør at giøre imod sine børen, ellers viste hun inttet var fordølget i nogen maader.




Summa Summarum bedrager indtegten sig in allis penge
186
3
15

Siger Et hunder firesindstiufve og sex rixdaller, trej marck, fembten skilling.









Her imod følger udgifften, for det første fremkom forte Trovels Jensen i Birck og eskede Besætning, saavel som Gaardsens bygfæld maatte hannem effter allernaadigste forordning af dato 15de Jan. Anno 1701 udleges, huvr da blef hannem udlagt 4 bæster af boens middeler á 10 Rdl. er
40



1 Ploug med skiære og lang jeren
1

8

1 vogen dend bæste med hafuer og dræt er dend bæste træevogen
4
2


Brøst fældigheed paa gaarden,




Paa Ralings huuset, paa synder siden sex trafver tag á 2 Mk. er
1



Paa nøre sidden trej trafve tag á 1 Mk. er

3


Boelig som hand udi boen, og effter velbr. Amptmandens befalling dend skulle lefueris af stærfboen til en mand udi hærredet, saa blef det lefueret til næste paarørrende Jens Hammerum i Giellerup bye, og blifuer hos hannem indtil hans Stifdaatter vorder betalt sexten slette daller, af Søren Hampen, saa skall skiøden være hannem følgagtig, og tog Skifftisforvalteren Svend Jensen same skiøde til sig, indtil Jens Hammerum kommer tilstede, at dend hannem kand lefueris og holtes Stærfboen derfor uden skaade og angerløs.









Er udlagt til velædle Hr. ahsehsor Peder Tøgersen for de fire Slr. som Sal. Oluf Laulund hafde sagt goed fore nemblig
2
4


Endnu blef fordret tieniste folchens karlens løn
5



Hørlærit
1
1
4

Huvr Stærfboen har sin regres til Søfren Jensen fore, er der fore udlagt 2 Td. Rug som er tørt a. tønden 9 Mk. legger saa fra sig til Stærfboen 2 Mk. men Rugen blifuer i Sterfboen til velædle Hr. ahsehsors hiemkombst effter Morten Andersen sædel.




Bedrager Boen sin udgifft sig in alles
63
5
12

Fragaar endnu velbaarne Hr. Amptmands Solarium
1
1


Hans reise
1



Et arck stempled papier af no. 1 til 3 Mk. er

3


For skiffte Brefuet at forfærdige p 3 arck á 3 Mk. er
1
3


Summa Summarum ald udgifften in allis
68
0
12

Naar Boens udgiftt lægis imod indtægten, da blifurer i behold til deeling 116 Rdl. 5 Mk. 1 Skl. siger et hundrede og sexten rixdaller femb marck, en skilling.




Huvraf Enken tilkomer dend halfue part
58
2
8

Blifuer paa en søster lod
19
3



Og blifuer ald Boens middeler, som er indført, hos Encken Anne Madsdatter i Sterfboen bestaaende huvr Encken, svarer en huer af børnene deres lod, dog hafuer Laugværgen dermed at holfue indseende effter Loven og blifuer Skifftesforvalteren af stærfboen holdes skadesløs, at dette saaledis her idag er forrættet udi stærfboen, huvr skifftet er til ende bragt, hvilcket bekræfftis under voris hænder datum ut supra.




Ofuer værendes som Hosbond Trovels Jensen
Paa velædle og velbr. Hr. Amptmands vegne som forsichert fuldmegtig, Svend Jensen




Paa Enckens vægne som Laugverge og hendes daatter Karen Olufsdatter, Peder Madsen Kølbeck.




Paa Kirsten Olufsdatters vegne som Laugværge, Anders Madsen




Paa Margrette Olufsdatter vegne som Laugverge Mads Christensen




Vurderingsmendene deris nofne Laurids Christens. Jørgen Knudsen.


Som det fremgår af skiftet, møder halvgårdens ejer Troels Jensen op, og kræver 55 rdlr. 8 skill. til istandsættelse af gårdens bygninger og supplering af besætning og redskaber, hvilket beløb sammenlagt med boets øvrige udgifter giver 68 rdlr. 12 skill. Det viser sig iøvrigt, at det ikke bliver det eneste, som Troels Jensen får ud af boet, idet 2 af Olufs døtre, Margrethe Olufsdatter og Kirsten Olufdatter, senere bliver hans svigerdøtre! Efter at alle udgifter er betalt, bliver der et ganske pænt overskud i boet på 116 rdlr. 5 mk. 1 skill., som bliver fordelt med halvparten til enken og 19 rdlr. 3 mk. til hver af de tre døtre.

Oluf blev gift med Anne (Kølbeck) Madsdatter. Anne (datter af Madtz (Kølbeck) Pedersen) blev født før 1675 i Gjellerup Sogn; døde i 1726 i Lund, Gjellerup Sogn; blev begravet den 03 mar. 1726 i Gjellerup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdfæsterkone

Notater:

Anne Madsdatter (Kølbeck) er datter af gårdfæster Madtz Pedersen (Kølbeck) på gård nr. 4 i Lund, Gjellerup sogn, Hammerum herred.

Udover børnene, Margrethe, Kirsten og Karen får hun muligvis endnu en datter, Maren Olufsdatter.

I 1713 dør hendes mand. Ved skiftet er hendes lod 58 Rdl. 2 Mk. og 8 Skl. Udenfor vurderingen beholder hun en seng med sengeklæder, dyner og lagen samt 20 Rdl., som hun ved Eed forklarer, at hendes afdøde mand gav hende i fæstegave. Stort set hele boet forbliver i første omgang hos Anne, der dog er forpligtet til at svare alle børnene deres lod under laugværgernes kontrol. Hendes bror Peder Madsen (Kølbeck) er hendes og hendes yngste datters værge ved skiftet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fæstegårdmand/selvejer

Notater:

Jens Espersen nævnes første gang 1665 i en skiftesag efter salig Frands Nielsen, delefoged på Herningholm. Blandt akterne i sagen fremføres et regnskab over boets passiver og aktiver, og her hedder det: "Fremlagde Jens Espersen i Lundegaard en sin Regnskabsbog lydende paa Penge 46 Rdlr., folckens Løn". I et register samme år over restancer hos forskellige bønder under Herningholm oplyses det, at Jens Espersen i Lund skylder 7 rdlr. i indfæstning.

I 1665 er han således fæster på Lundegaard (gård nr. 2) i Lund, Gjellerup sogn ikke at forveksle med Lundgård (gård nr. 9). Gården, der senere bliver kendt som Krogården, er på det tidspunkt i Frantz og Peder Reenbergs eje1.

Den 16. oktober 1680 køber Jens Esperssen Lundegaard af brødrene Reenberg. Skødet, der er indført i Viborg landstings skøde- og panteprotokol nr. 20, fol. 127, lyder som følger:

Jeg underschrefne Jens Reenbeerg Courator udi Wiborg scolle kiendes og hermed vitterliggiør for alle at ieg paa mine kiære Brødres, nemlig Frantz og Peder Clausen Reenberg deris Vegne og videre Ratification hafver soldt og afhendet saa og fra dennem og deris Arfvinger ligesaa fuldkomment som de selv tilstede var, sælger, skiøder og afhænder til den erlige og aetbare mand Jens Espersen udi Gielderruplund hans Hustru og Arvinger en Gaard liggende udi Gelleruplund, Do Sogn, udi Hammerum Hrd., som dennem arfveligen efter deres kiære salige Forældre ere tilfalden, hvilken Gaard Christen Nielsen og Christen Jensen paaboer, skylder aarligen 3 Tdr. Rug, 1 Skriverskeppe Byg, 1 Harboepund Smør og 4 Sk. Spindepenge, beregnet til 4 Tdr. Htk. 4 Skp. og 2 Alb., hvilken forl. Gd. m. till. Agger, Eng, fischewand og fædrift samt Landgilde og Herlighed, Stedmaal og Søgefald, Ægt og Arbejde og anden Rettighed, visse og uvisse som der tilligger og af Arildstid tilligget haver med hvad Navn det og nævnes kan, saa og hvis Restance paa Gaarden indtil Dato kan restere, hvorpaa hannem er gifven en aparte Specification under min Haand, forbenævnte Jens Espersen hans Hustru og Arvinger skal hafve, nyde, bruge og beholde og sig saa nøttig at giøre som de self bedst veed og kan, med ald sin herlighed, Rendte og rette Tilligelse, och kiendes ieg paa mine Brødres Vegne for dem og deres Arvinger aldeles ingen ydermere Lod, Deel eller Rettighed at have til heller udi bem. Gaard eller nogen des Landgilde, Herlighed eller Rettighed nu efter denne Dag i nogen Maade, mens derfor at hafve oppebaaret af bem. Jens Espersen fuldkommen Betaling og Værd efter min Nøye og Villie saa og paa mine kiære Brødres Vegne tacker hannem for goed betalling udi alle Maader, hvorfor jeg derimod forpligter mig paa mine kiære Brødres og deres Arfvingers Vegne at fri hjemle og fuldkommeligen at tilstaa hannem og hans Arvinger bemeldte Gaard og Gods for hver Mands Tiltale, som derpaa kan tale eller prætendere og dersom saa sker, at bemeldte Gods heller dets Landgilde eller berettiget Herlighed ved nogen Lov, Dom eller Rettergang formedelst min eller mine kiære Brødres Vanhjemmels Skyld blev forne Jens Espersen eller hans Arvinger fravunden, da forpligter ieg mig paa mine kiære Brødres og deres Arvingers Vegne ved lige saa godt og beleiligt inden Sex Ugers Dag derefter det igien at vederlægge saa det skal blive hannem og hans Arvinger af mig paa mine kiære Brødres og deres og hans Arvingers Vegne holdet uden Skade og skadesløs udi alle Maader oc hafver ieg herforuden til ydermere Bekræftning Fuldmagt givet Niels Thomasen i Herning Bye paa min og mine kiære Brødres Vegne til hvad Ting Jens Espersen det begiærer forne Gaard oc Gods at skiøde til hannem og hans Arvinger efter Loven og Recessen, som det sig bør, og haver ieg til des Bekræftelse dette mit Bref med egen Haand indtil mine Kiære Brødres egen Underskriftelse og Stadfæstelse underskrefuet og mit Zignet hostrøgt og venligen ombedet den erlige agtbare og velfornemme Mand Christen Mouritsen Graae, Borger og Indvaarner udi Viborg, med mig til Vitterlighed at underskrive.

Datum Viborrig d. 16. Octobris Anno 1680.

Jens Espersen bliver dermed en af den tids få selvejer-bønder. I markbogen fra 1683 er gård nr. 2 noteret som hans "Self-ejer Godtz, som han intet andet giffuer aff videre end Skatten til Hans Kgl. Mayestät". Gårdens andel i byjorden er da opgjort til 38 tdr. 3 skp. og 1 alb. Men Jens bliver åbenbart et offer for de økonomisk vanskelige tider, for han må allerede 1689 sælge sit selveje tilbage til en af brødrene Reenbeerg (Viborg landstings skøde- og panteprotokol nr. 25, fol. 138):

Kiendes ieg mig underskrefne Jens Espersen boendis i Gjelleruplund at hafue solgt skiødt og afhendet, saasom ieg og hermed selger skiøder og afhænder fra mig og mine Arvinger til den hæderlige og høylærde Mand Mag. Jens Reenberg en Bundegaard, liggendes i Hammerum Herred, Gielderup sogn, Gielderuplund, som ieg self paaboer og skylder aarlig 3 Tdr. Rug, 1 Skriverskiep byg, 1 Harboepund Smør og 4 Sk. Spindepenge beregnet til 4 Tdr. Hartkorn 21/2 Skp. 2 Alb., hvilken forne gaard med tilliggende Ager Eng, fischevand og fædrift og ald anden Herlighed, som dertil af Arilds tid haver ligget, mellem Mag. Jens Reenberg og hans Arvinger skal have nyde bruge og beholde til Arf og Eie og kiendes ieg mig ingen mere Lod deel eller Rettighed dertil at hafue, men derfor at hafue oppebaaret fuldkommen Værd og Betaling efter min Villie og Nøye og lover ieg at frie hiemle og tilstaa bem. Mag. Jens Reenberg bem. Gaard og Gods for hver Mands Tiltale, og om noget deraf formedelst min Vanhjemmels Brøstfeldighed skulle blive hennem fravunden da lover ieg ligesaafuldt og vel beleiligt Gods hannem igien at skaffe inden 6 Ugers Dag saa det skal blive Mag. Jens Reenberg og hans Arvinger holdet uden Skade af mig og mine Arvinger, til Vitterlighed haver jeg dette med egen Haand bekræfted og venligen ombedet velvise og velfornemme Mand Jens Madsen Gandorf Raadmand udi Viborg samt Hans Pedersen Bødker med mig til Vitterlighed at underskrive.

Datum Viborg d. 12. Juli 1689.

Jens Espersen

egen Haand

Til Vitterlighed:

J. Gandorf

Herudover bliver Jens Espersen ejer af gården Lille Agerskov i Gjellerup sogn, som han arver efter sin far. Denne gård ønsker han i 1697 af afhænde. Afhændelse af jordegods foregår på de tider efter meget omstændelige regler. Forinden et salg kan finde sted, skal ejeren på 3 på hinanden følgende tingdage lovbyde gården til sine fædrene og mødrene frænder. Jens Espersen lovbyder således gården den 3. juli 1697 på Hammerums herredsting (Hammerum Herreds Justitsprotokol 1693-1700):

For retten fremkom Peder Christensen i Agerskov og på Jens Espensen i Gielderuplund hans Vegne beviste med tvende Kalds mænd, neml. Niels Jensen i Hammerum og Mads Pedersen s. sts., som hjemlede med Ed og med opragte Fingre efter Loven at di i Dag 8 Dage varselgav Esper Jensen i Vraa, Troels Jensen i Birch, Søren Jensen i Lund for Særbud paa hans Part Bondeskyld i Lille Agerskov som Lauers Christensen paaboer, her til Tinget i Dag, saavelsom i Dag 8 Dage og i Dag 14 Dage for Laugbudsvidne at forhverve og tage beschrefueen, Item samme Dag varselgav Søren Nielsen i Hammerum og Peder Jensen Smed i Gielderup som i samme Bondeskyld skal være interesseret, nock samme Dag varselgivet Delefoged til Lundenæs paa hans velbyrdige Herskabs Vegne Peder Jensen Høgild, Biøstrup om han paa paaschrefne Herskabs som Herlighedseyere til forskrefne Sted, hans Vegne dertil eller imod vil have at svare og lovbød forne Peder Christensen i Dag til første Ting forb. Bundeskyld til fædrene og mødrene Frænder efter Loven om nogen af dem dertil kunne finde Behag, kand de for Sølf og penge være det nærmest.

Ingen af Jens Espersens slægtninge reagerede overfor lovbudet, og den 16. november samme år skøder han derfor sin gård til Just Andersen, forvalter på Herningsholm. Bondeskyld af gården er årligt 1 td. rug og 4 lispund smør.

Den 16. december 1702 er Jens Espersen indkaldt som vidne på Hammerums herredsting i en sag om stolestadernes tilhørsforhold i Gjellerup kirke. Jens Espersen aflægger vidnesbyrd om:

"at det er ham i sandhed vitterligt, at Knud Jacobsen og salig Claus Jacobsen i den tid, de boede i Bjødstrup gik [sad] de tilsammen i den stol, som Jens Lauritsen nu sig tilholder og staar udi. Og saalænge han kan mindes, er det ham bevidst, at i den tid Jacob Mortensen levede og boede i Bjødstrup, brugte han og deraf avlingen til begge Bjødstrup gaarde eftersom de har ham tilhørig, og søgte alene det stolesæde, som nu ommeldt er".

1704 står Jens Espersen fra Lund fadder da hans barnebarn Grauers Troelsen bliver døbt i Gjellerup kirke. Jens Espersen dør engang efter 1704.

1 De fleste agre i Gjelleruplund bliver ifølge markbogen af 1683 dyrket efter følgende skema: 1. år = byg, 2. år = rug, 3. år = rug, 4. år = boghvede. Derefter hviler ageren i 4 år.
I en slutbemærkning i markbogen oplyses det, at "Bønderne i Lund Bye lade maale udi Sindinggaards Mølle". Med datidens veje og køretøjer taget i betragtning har det været en lang og besværlig transport.

Jens blev gift med Kirsten Troelsdatter. Kirsten blev født før 1635; døde efter ER 1688. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Jens Espersens hustru er formentlig den Kirsten Troelsdatter, der anden søndag i fasten 1688 var bæremoder for Esper Jensens barn fra Vraa.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fæstegårdmand

Notater:

Grafuers Poulsen er nævnt 1684 i regnskaberne over Kop- og Kvægskatten.

Grafuers Poulsen står i landmålingsmatriklen 1688 opført som fæster af Meldgaard. Fæstet overtages i 1700 af hans søn, Anders Grauersen. Herudover får Grafuers ca. 1670 en datter, Mette Grauersdatter, samt antagelig endnu en søn Niels Grauersen.

Meldgaard, der meget senere skifter navn til Margretheslyst, har matrikkel nr. 4o i Birk by. Ved landmålingsmatriklen 1688 er der 3 gårde i Birk, hvor Meldgaard har nr. 2 og altså er den mellemste gård - heraf navnet. Gård nr. 2 i Birk havde før 1688 hartkorn 14 tdr. 5 sk. 1 fjdk. 1/5 alb., men fik 1688 tildelt nyt hartkorn 10 tdr. 6 skp. 2 fjdk. 2 alb.

Meldgaard har efter al sandsynlighed eksisteret i vikingetid, da den er blevet pålagt en ledingsafgift på 4 skilling. Der henvises til afnittet om slægtens geografi.

20. november 1701 står han fadder ved Anders Grauersens søns dåb. Barnet bliver opkaldt efter Grauers. 29 juli 1703 står han igen fadder for et af Anders Grauersens drengebørn (Poul) i Gjellerup kirke.

Grafuers Poulsen levede endnu i 1704, hvor han står fadder ved en dattersøns dåb.

Skatteregnskaberne for Birk by viser, at de tre gårdes 6 fæstere i 1680'erne tilsyneladende levede af utrolig få dyr:

Gårdfæster

Niels Christensen 1687 (Vestergaard)

Las Mikkelsen 1684

Dynes Jørgensen 1684

Gravers Poulsen 1687 (Meldgaard)

Johanne Knudsdatter 1683

Gravers Christensen 1683 (Østergaard)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdfæster
• Reference: NIK99#157

Notater:

Christen Olufsen er fæster i Laulund, der lå ca. 1,5 km syd for Herningsholm. Han er nævnt i en restanceliste fra Herningsholm gods den 25. august 1663. Det oplyses ikke, hvor stor hans gæld er, blot at der er tale om en voldsbøde.

Lavlund var 1579 et øde byggested under Vig (Herningsholm), men blev 1795 (7½ tdr. hartkorn) som en parcel af Herningsholm skødet af M. Westrup til P. Iversen for 3.500 rdl. Han fik samme år tilladelse til at udstykke den i 4 parceller, og en af disse (2 tdr. hartkorn) blev 1798 solgt for 1790 rdl. af Poul Huus til kammerherre H. Schested (tidligere til Herningsholm), som igen samlede gården og døde her 1812. Herning by ligger nu på gårdens jorder.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdfæster

Notater:

Madtz Pedersen (Kølbeck) er antageligt født i Kølbæk, Sunds sogn, Hammerum herred.

Han er opført i matriklen 1688 som fæster af gård nr. 4 i Lund, Gjellerup sogn, Hammerum herred med et hartkorn på 2 tdr. 6 skp. 2 alb. Gården ejes af grosskansler Frederik von Ahlefeldt.

Madtz nævnes endvidere på skiftet efter sin svigersøn Oluf Christensen (Laulund), hvor det fortælles, at han har fået foræret en foret hue.

Madtz Pedersen (Kølbeck) i Lund dør 1725 og bliver begravet nytårsdag 1726.