Dines (Elmholt) Jensen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#225
• Dåb: 9.12.1804, Rind Sogn

Dines blev gift med Sofie Jensdatter den 03 jul. 1829 i Rind Sogn. Sofie (datter af Jens Christian (Okkels) Pedersen og Zidsel Dynesdatter) blev født i 1807 i Okkels; døde den 17 dec. 1890 i Damholt; blev begravet den 27 dec. 1890 i Rind Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Niels Dinesen
2. Jens Christian Dinesen blev født den 06 apr. 1836 i Lille Langelund, Gjellerup; døde den 04 jan. 1931 i Søby, Rind sogn; blev begravet den 09 jan. 1931 i Kølkær.

Notater:

Født 1776 i Hundkjær. Døbt 28. februar 1776. Båret til dåb af Jens Dynesens datter i Tjørring. Faddere var Jens Kølbech (barnets morfar), Jacob Skrædder, Jens Dynesens søn (barnets farbror), Jens Kølbechs datter (barnets moster) og Christian Jørgensens kone. 1787 er han (11 år gammel) tjenestedreng hos sin morfar, Jens Kølbech. Gift 26. februar 1802 i Rind med enke Maren Pedersdatter (født 1766 i Ochels, død 1850 i Elmholt). Samtidig overtager han gården Elmholt. Den 10. september 1830 meddeler Jens Dinesen skifteretten at hans halvsøster, Zidsel Dynesdatter, er død. Han dør selv 1863 i Elmholt og bliver begravet den 29. maj på Rind kirkegård. Efterslægt kan findes i Slægtsbog, Jens Christian Dinesen, Dansk slægtsforskning, 1971.

Jens blev gift med Maren Pedersdatter den 26 feb. 1802. Maren (datter af Peder (Okkels) Erichsen og Sophie Christensdatter) blev født den 22 feb. 1766 i Okkels, Rind Sogn; døde den 08 apr. 1850 i Elmholt; blev begravet den 19 apr. 1850 i Rind Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 02 mar. 1766, Okkels, Rind Sogn

Notater:

I kirkebogen for Rind sogn er den 2. marts 1766 indført følgende under dåb:

Peder Ochels datter, Maren. Gudmor Maren Ochels (barnets farmor). Faddere Jens Ochels (barnets stedfar) og søn Bendict i Stochildhoved, Jens Nielsens hustru i Fædderholt, Dorte Skophuus i Rind præstegaard.

Efterslægtstavle findes i slægtsbog, Jens Christian Dinesen, Dansk Slægtsforskning, 1971.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand
• Reference: 10

Notater:

Hans barnebarn Dynes Jensen (født 1810) fortæller, at han er opkaldt efter sin morfar, Dynes, som ifølge en overlevering selv er opkaldt efter Snejbjerg præst. I Vibergs præstehistorie nævnes præsten Dynes Jensen Hjersing som præst i Rind og Herning fra 1750-1763, og det er sikkert hans navn, der går igen hos slægten.

Dynes gifter sig i 1774 med Zidsel Jensdatter. Med hende får han 1776 en søn, Jens Dinesen. Zidsel overlever ikke fødslen, for allerede den 18. oktober 1776 trolover1 Dynes sig med sin første hustrus søster Maren Jensdatter. Den 4. november samme år bliver de gift. Dynes og Maren får 5 børn.

Han bliver gårdmand på Hundkjær i Amtrup, Snejbjerg sogn, hvorefter han også kaldes Dynes Hundkær. Hundkjær er en af de bedste mindre gårde i sognet; der mangler intet til Hundkjær. Der er både eng, klynemose, mergel osv. Ved reformationen tilfaldt Hundkjær kongen og kaldtes 1651 et kroneboel og i 1683 en halvgård (Ørnhoved). Da Dynes Jensen overtager gården omkring 1776 er den en selvejergård. Det fremgår af folketællingslisten2 fra 1787 for Snejbjerg sogn, at hele familien da bor på Hundkjær sammen med en tjenestepige, Else Christensdatter (32 år). Dynes beholder Hundkjær indtil den 1. juni 1793, hvor han sælger den til Lauge Nielsen (Fuglsang). Samme år køber han Vestergård i Over-Amtrup, som han ejer indtil 1815, hvor han afstår den til sin søn Jens (Kølbech) Dynesen fra sit 2. ægteskab. 1814 bliver Blidal udskilt fra Over-Amtrup fra Dynes Jensen til Jacob Mølbak.

Dynes Jensen bliver 81 år gammel. Han dør som aftægtsmand hos sin søn, Jens Dynesen i Vestergård i Over-Amtrup den 25. januar 1829, og begraves den 2. februar. Skiftet er indskrevet i Hammerum herreds skifteprotekol B79-339 fol. 63b, og lyder:

Samme dag [den 26. januar 1829] anmærkede skifteforvalteren at der var fremkommen skriftlig anmeldelse til Køntoiret fra gaardmand Jens Dynesen af Overamtrup i Snejbjerg sogn om at hans fader aftægtsmand Dynes Jensen ibid. igaar ved døden er afgaaet og efterlader sig følgende med den efterladende enke Maren Jensdatter sammenavlede Børn, nemlig 1. en søn Jens Dynesen, gaardmand i Elmholdt 2. en do Niels Dynesen Kjøbmand i Fridericia, 3 en do (anmelderen) 4. en datter Sidsel Dynesdatter, gift med gaardmand Jens Christian Pedersen i Okkels i Rind og 5. en do Ane Johanne Dynesdatter gift med gaardmand Christian Poulsen i Orneborg. Afdødes efterladenskaber, der alene tilfalder anmelderen, har denne under albud? af Eed forsikkret ikke kunde overstige z? 20 Rdl. sølv. Anmeldelsen blev fremlagt. Intet skifte.
1 Trolovelser kendes allerede i Middelalderen og var en ægteskabsstiftende handling. Efterhånden fik den kirkelige vielse dog større og større betydning, og ved ordinans af 19. juni 1582 bestemtes det, at et ægteskab skulle fuldbyrdes af præsten. Før den kirkelige vielse blev foretaget, skulle der dog finde trolovelse sted i overværelse af præsten og 5 andre personer. En sådan trolovelse var forpligtende for begge parter og kunne kun ophæves efter kongelig bevilling. Efter loven skulle præsterne "alvorligen forbyde de trolovede Personer at søge seng sammen, førend de i Kirken retteligen blive samlede", men blandt almuen overholdt man ikke denne lovbestemmelse, idet man bibeholdt den gamle opfattelse af trolovelsen som den egentlige ægteskabsstiftende handling.I året 1799 blev trolovelser helt afskaffet ved kongeligt reskript af 4. januar, men trolovelsesskikken fortsatte dog - uden at være ægteskabsstiftende - og blev i nyere tid afløst af forlovelsen.
Som et ydre tegn på trolovelse bar den trolovede - i hvert fald hvis det var en mere fornem person - en fingerring af guld, der blev anbragt på fjerde finger, "thi vise Mestre og Læger skriver, at der ganger en Aare fra Hjertet op til den fjerde finger".
2 Præstens efterskrift til folketællingslisten fra 1787 for Snejbjerg sogn: Formedelst Vidtløftighed har ej kunnet vedtegnes ved hver hans Næringsvej angaaende, men nu meldes, at mangfoldige Husfolk (ej at melde om Husarme, som ej kan forlade Bo og Ko) maa i denne dyre Tid nære sig med at betle, og dog udgør Almissekorn i begge mine Sogne 30 Td. korn. Husfolk og fattige kan ej faa at arbejde, da Beboerne nærer sig med de faste Tjenestefolk for Brødet at spare, og i denne Egn, hvor der bindes uldne Strømper, er Uldet formedelst Udførsel saa dyrt, at det er bevisligt, at for eet Pund Uld at arbejde i 3 Par smaa Strømper er ej udkommet uden 7 Skilling for at karte, spinde, tvinde, vinde og binde, to og blokke. - Drenge og Piger paa 16 Aar (især naar de præpareres til Confirmation og nogen Tid gaar fra Husfaderens Arbejde) maa nære sig med liden Løn, 2 Rdlr, eller maaske 4 Mark til det er Aarsag, at mangen én ved Forfattelse af Ekstraskats Mandtalslister søger at fortie dem, om de kan. I denne dyre Tid maa Saadanne lide meget. For Resten er den almindelige Næringsvej Avlingsdrift og strømpebinden.

Dynes blev gift med Cidsel (Kølbech) Jensdatter den 29 sep. 1774 i Herning Sogn. Cidsel (datter af Jens (Kølbech) Knudsen og Ane Nielsdatter) blev født den 11 nov. 1750 i Holing, Herning Sogn; døde i 1776 i Hundkjær, Snejbjerg sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#65

Notater:

Er opkaldt efter Jens's 1. hustru, Anes søster.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdfæster/selvejer
• Reference: 5,8
• Dåb: 11 apr. 1736, Rind Sogn

Notater:

Peder Eriksen Okkels var fæstegårdmand, senere selvejergårdmand i "Okkels". Han overtog fæstet efter sin stedfader, Jens Nielsen også kaldet Jens Ochels.

I en jordebog for "Lundenæs" 1772 nævnes Peder Erichsen som fæster i "Okkels" af hartkorn 3 tdr. 4 skp. 2 fjdk. 2 alb., og gården svarede på dette tidspunkt i landgilde 6 rigsdaler. Det var også på dette tidspunkt, at Lucas von Klippe købte gård og gods, og der hørte da til "Lundenæs" ca. 2400 tdr. hartkorn bøndergods mest i Bølling og Hammerum herreder.

Peder Eriksen Okkels har antagelig købt sin fæstegård til selveje af Lucas von Klippe, da han ikke nævnes i jordebogen for Lundenæs 1780, men det har ikke været muligt at finde, hvornår han blev selvejer.

Som gårdbeboer i Okkels bliver han kaldt Peder Ochels, blandt andet når præsten skriver hans børn ind i kirkebogen.

Den 13. Marts 1773 er Peder Erichsen fra Ochierd i Rind Sogn tilstede i Karlsmose, Sinding sogn ved skiftet efter sin kones bror, Jens Christensen. Der var intet at arve.

1798 afstår Peder Erichsen (Okkels) gården til sin søn Jens Christian Pedersen. Skødet er indført i Hammerum herreds skøde- og pantebog nr. 2, fol. 659:

Jeg underskrevne Peder Erichsen, Boende i Okkels, Rind Sogn, Hammerum herred, Ringkøbing amt giør hermed vitterlig, at ieg har solgt og afhændet, ligesom ieg og herved sælger, skiøder og aldeeles afhænder fra mig og mine arvinger til min kiære Søn Jens Christian Pedersen min hidtil eiende og paaboende gaard, Okkels kaldet, i bemeldte Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkiøbing amt, som staar for Hartkorn 3 Tdr. 4 Skp. 2 Fjdk. 2 Alb., Hvilken Gaard med Bygninger og Eiendomme, Herligheder og Rættigheder, ligesom ieg det selv har eiet, tilligemed den ham overleverede Besætning af levende og dødt, fra i Dag skal tilhøre bemeldte min Kiære Søn Jens Christian Pedersen og hans arvinger til ævindelig arv og Eiendom, og da han for denne Gaard har betalt mig den efter mundtlig Aftale belovede Kiøbesumma 200 Rdlr., skriver Toehundrede Rigsdaler, saa forbinder ieg mig og arvinger at frie og hiemle Kiøberen Jens Christian Pedersen den Gaard og Eiendom for hver mands loulige Krav og Tiltale, men dog forbindes Kiøberen og efterkommende Eiere af bemeldte Gaard at opfylde den med mig oprettede aftægts Kontrakt til rette Forfaldstiider i alle maader.

Det til Bekræftelse haver ieg ei allene selv underskrevet og forseglet denne min udgivne Skiøde, men endog ombedet undertegnede mænd med mig til Vitterlighed at underskrive.





Til Vitterlighed underskriver og forsegler: Niels Jensen Ellemholt. Christen Poulsen Fjederholt (Peders svigersøn).

At der ved dette Kiøb ingen skriftlig Kontract er oprettet, det bevidner med Kiøber og Sælgers underskrift.

Datum ut Supra

Som det fremgår af skødet, blev der i forbindelse med ejerskiftet oprettet en aftægtskontrakt:

1. Overlader ieg til min kiære Søn Jens Christian Pedersen min iboende Gaard og Eiendom tilligemed Besætning, som ieg i Dag har skiødet og Solgt ham, naar vi paa begge Sider finder for godt at udfløtte af Gaarden, da nyder ieg, Peder Erichsen og Hustrue vores Livstiid til Beboelse, den nuværende Huus her paa Okkels mark beliggende, bestaaende af 10 Fag, og hvad meere Bygning, som der bliver bygget, frie uden afgift i alle maader.
2. Det Aggermark, Som ligger med dette Huus, tilhører Huuset tilligemed, om meere bliver opbrudt der af Heeden, da drives det altsammen med Vogn, Ploug og Harve af Okkels Gaards Eiere uden nogen Betalling.
3. Den Engkrog, kaldet Nedergaard Krog, østen Gaarden skal og tilhøre bemelte Huus, men Gaardens Eiere hiemfører Høet deraf bemelte Huus uden Betalling.
4. Gaardens Eiere leverer aarlig i Tørvebierrings Tiiden 50 Læs Heedetørv, 6 Sneese Læs sat ved bemelte Huus uden nogen betaling.
5. Naar ieg og Hustrue vil beboe Huuset, da nyder vi af Gaardens Eiere, de 2de første aar, aarlig 2 Tdr. Rug og 4 Skp. Byg, men i Eftertiiden ikkuns aarlig 1 Td. Rug og 4 Skp. Byg tilligemed den Sæd, som den Tiid er i Huusets Eiendom. ligeledes aarlig leverer Gaardens Eiere mig og Hustrue 3 trauer Rughalm og 1 trane Byghalm og ligesaa i Aalestangstens Tiid 11/2 Lispund aal og 1 Lispund Flæsk.
6. Og naar ieg og Hustrue opflytter i bemelte Huus, da tager vi af Gaardens Besætning, nemlig een Koe af dem, som er i Gaarden, hvilket ieg finder for godt, og fiire Faar med deres Lam, hvilken Koe og Faar følger Gaardens Eieres Kreature, naar det er løs og vogtes af Gaardens Eiere uden Betalling.
7. Ligeledes naar ieg og Hustrue opflytter i bemelte Huus, medtager vi uden Betalling af Indboe, een iern Kakkelovn, tilligemed een god Sængested og dertil behøvende Sængeklæder samt 2de Kister og Skriin, nogle Stoele tillige med, hvad som ieg behøver af det, som er i Kiøkkenet og Bryggerset til fornøden Brug uden Betaling.
8. Gaardens Eiere møller vores Korn bestandig og naar forlanges alle Tiider kiører os til vores Kierke uden Betalling.
9. Dem stuuder, som er i Gaardens Fæedrift, maae ieg Peder Erichsen selvbierge, hvad som Kreaturerne ei fortærer.
10. Alt hvad ieg og Hustrue efterlader os, tilhører min kiære Søn, Jens Christian Pedersen, og hans arvinger, hvorimod hand besørger os een sømmelig Jordefærd.
Af den Kontrakt paa begge Sider af nu værende Eiere af Okkels gaard og efterkommende skal holdes og opfyldes i alle Deele, det bekræfter vi med vore Hænders underskrift.

Okkels den 26. october 1798.

Jens Christian Pedersen.

Til Vitterlighed underskriver og forseiler:

Niels Jensen Ellemholt.


Ved folketællingen 1801 bor Peder Erichsen og hans hustru i Ochels med deres ugifte søn Jens Christian Pedersen og Peders moster Maren Pedersdatter1 på 85 år. Herudover bor der 2 tjenestefolk. Peder er fortsat anført som husbond, uanset at gården nu juridisk set tilhører hans søn. Dette tyder på, at hans søn i praksis først overtager gården, da han få år senere gifter sig.

Den 9. december 1804 er Peder Ockels fadder, da hans ældste datters søn, Dines Jensen (Elmholt), bliver døbt i Rind kirke.

Den 27. september 1807 er han igen fadder, da hans barnebarn Sophie Jensdatter bliver døbt i Rind kirke.

Peder Erichsen (Ochels) dør 75 år gammel som aftægtsmand i Okkels den 16. april 1811. Begravelsen sker den 28. april.



1 Mosteren bærer således samme navn som hans mor. Mosteren er enke efter 2 ægteskaber og nyder ophold på gården (aftægt).

Peder blev gift med Sophie Christensdatter i 1766 i Sinding Kirke. Sophie (datter af Christen Nielsen Busk og Zidsel Bertelsdatter) blev født i 1738 i Karlsmose, Sinding Sogn; døde den 15 apr. 1819 i Okkelsgård, Rind Sogn; blev begravet den 23 apr. 1819 i Rind Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmandskone
• Reference: 8, NIK99#31
• Dåb: 07 jul. 1738, Sinding Sogn

Notater:

Sophie Christensdatter er født i Karlsmose, som ligger knap 2 km vest for Sinding by ca. 12 km nordvest for Herning.

Sammen med Peder Erichsen Okkels får hun 5 børn.

Den ældste søn dør tidligt. Ved folketællingen 1787 bor børnene Erich, Jens Christian og Zidsel endnu hjemme. Herudover er der en pige, Karen Pedersdatter (21 år), i huset.

Den 12. juni 1774 bliver Søren Slumstrups søn, Erich Christian, døbt. Sophie Ochels bærer barnet.

Sophie Christensdatter dør i 1819 som aftægtsenke i Okkelsgård, Rind sogn - 8 år efter sin mand. Ved sin død opgives hun at være 80 år gammel.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand
• Reference: NIK99#59

Notater:

Jens Dynesen er først fæster af Petersgård i Tjørring by og sogn, Hammerum herred, men i 1773 køber han for 109 rdlr. 4 mk. gården til selveje fra hovedgården Lundenæs.

Hans kone dør i 1778, og af skiftet efter hende fremgår, at hun foruden enkemanden efterlader sig 6 voksne børn: Dynes (30 år) i Hundkjær, Jørgen (22 år), Jens (15 år), Maren (32 år), Kirstine (28 år) og Anna (18 år). Gårdens besætning består på det tidspunkt af 2 hopper, 6 køer, 11 får og 1 svin. Efter at boets udgift er fratrukket indtægten, bliver der 66 rdlr. til deling arvingerne imellem.

I 1778 bortskøder han Petersgård til sin næstældste søn Jørgen Jensen. Skødet for denne handel lyder:

Kiendes ieg underskrevne Jens Dynnisen, boende i Tiørring bye og Sogn, og hermed vitterlig giør at have med frie Villie og velberaad Hue solgt og afhændet, ligesom ieg herved sælger, skiøder og aldeeles afhænder fra mig og mine Arvinger til min kiære Søn Jørgen Jensen og hans Arvinger een mig tilhørende og nu paaboende Bondested, Petersgaaard kaldet, udi Tiørring bye, Tiørring Sogn, Hammerum Herred og Lundenes Amt beliggende, staar for Hartkorn nye Matrikul 1 Td. 7 Skp. 2 Fjdk. 2 Alb., hvilket fornævnte Sted med dessens Huuse og Bygning samt til- og underliggende Grund og Eiendom af Agger og Eng, Forte og Fællig, Fiskevand og Fæegang, Tørvegrøft of Lyngslet, vaadt og tørt, inden og uden Markeskiæl, som nu tilligger og af alders Tiid tillagt haver, ligesom ieg det selv eiet og beboet haver, og ligesom det mig efter ihændehavende Skiøde af Dato 20. Februar 1773 er solgt og skiødet, hvilken Skiøde tilligemed denne følger, aldeeles indtet i nogen Maade undtagen efter fornævnte Hartkorn, min kiære Søn, benævnte Jørgen Jensen, og hans Arvinger jo skal have, nyde, bruge og beholde til evindelig Arv og Eiendom, og giøre sig samme saa nøttig, som han eller de best veed, vil og kand, paa lovlige Maader, Siden ieg derfor har annammet nøiagtig fuldkommen Værd og god Betaling med 98 Rdlr., siger Halvfemsindtyve og otte Rigsdaler, thi kiendes ieg for mig og mine Arvinger ingen ydermeere Lod, Deel, Ræt eller Rættighed at have til eller udi fornte Stæd eller noget af dens tilliggende Grund og Eiendom paa forskrevne Maade, men bepligter mig og Arvinger af frie, frelse og hiemle bemelte min Søn og hans Arvinger forn.te Stæd med sin rætte tilhørende Grund og Eiendom, frie for hver Mands Tiltale, som derpaa med rætte tale kunde; Saa bemelte min Søn Jørgen Jensen og hans Arvinger af mig og mine Arvinger skal være og blive uden Tab og Skadeslidelse for ald den Vanhiemmel, som af dette Kiøb kand flyde og falde paa den Maade, Loven befaler. - Denne min udgivne Skiøde maae til Tinge læses protocolleres, naar og hvor forlanges, uden mig dertil at kalde. -
Til Stadsfæstelse haver ieg dette egenhændig underskreven og forseiglet og tienestl. ombedet nærværende 2de Mænd dette med mig til Vitterlighed ville underskrive og forseigle.

Datum Tiørring bye den 22. December Anno 1778.
Jens Dynnisen
Til Vittelighed efter Begiæring underskriver og Forseigler.
Jens Ahle. Peder Dahlgaard.

Jens blev gift med Johanne Nielsdatter i 1744. Johanne (datter af Ukendt navn) blev født cirka 1721 i Holing; døde i 1778; blev begravet den 16 mar. 1778 i Tjørring Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmandskone
• Reference: NIK99#60

Notater:

Iflg. PI43 er navnet Sidsel, men det er sikkert en fejl.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdfæster

Notater:

Han bliver gårdfæster af en gård i Holing, Herning sogn.

Jens gifter sig i 1742 med Zidsel Nielsdatter, som han får 3 børn sammen med. Zidsel dør i barselssengen og Jens gifter sig derefter med en søster til sin første hustru, Ane Nielsdatter.

Jens (Kølbech) Knudsen står i herregården Herningholms jordebøger fra 1771 og 1776, opført som fæster af en gård i Holing, stående for hartkorn 4 tdr. 4 skp. 1 fjdk. 1 alb., hvoraf han årligt skal svare i landgilde 1 td. 2 skp. 2 2/3 fjdk. rug, 1 td. 2 skp. 2 2/3 fjdk. byg samt 1 lispund 5 1/3 pund smør, og desuden forpligtes han til at yde en halv plove hoveriarbejde på herregården.

Jens blev gift med Ane Nielsdatter den 17 okt. 1749 i Herning. Ane (datter af Niels Jensen og Ukendt navn) blev født i 1727 i Gullestrup, Herning Sogn; døde i 1809 i Herning Sogn; blev begravet den 18 mar. 1809 i Herning Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdfæsterkone
• Dåb: 20 jul. 1727, Herning Sogn

Notater:

Ved folketællingen i 1787 bor Jens (73 år) og Ane (60 år) i Holing med 3 af børnene, Knud (33 år), Bergite (23 år) og AnnKirstin (17 år) samt en tjenestedreng, Jens Dynesen (11 år). Tjenestedrengen var Dynes Jensens søn fra hans 1. ægteskab med Zidsel Jensdatter.

Af folketællingen 1801 fremgår, at Ane er kommet på aftægt hos sin ældste søn Knud (Kølbech) Jensen og dennes hustru Maren Larsdatter i Holing, som formentlig har overtaget gården.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fæstegårdmand
• Reference: 5

Notater:

Erik Eriksen bliver fæstegårdmand i gården "Okkels", Rind Sogn, Hammerum Herred, under hovedgården "Lundenæs". Det sker sandsynligvis i forbindelse med ægteskabet, idet hans kone er datter af den forrige fæster. Han bliver herefter kaldt ved gårdens navn, Erich Ochels.

Den 8. november 1744 er Erich Ochels fadder, da Peder Ochels' søn, Christian bliver døbt.

I Lundenæs Amts Matrikel 1688 nævnes gården "Slumstrup" i Rind Sogn med gammelt hartkorn 7 tdr. 1 skp. 1 fjdk. 1 alb., nyt hartkorn 7 tdr. 0 skp. 3 fjdk. 2 alb., og den hørte under hovedgården "Herningsholm" eller "Vig" i Herning Sogn., og fæsteren hed da Christen Christensen. I 1704 hed fæsteren i "Slumstrup" Poul Gjødesen. I 1735 hed fæsteren Chresten Poulsen, sandsynligvis en søn af Poul Gjødesen.

Den 30. september 1731 blev Erik Nielsen gift med Zidsel Slumstrup, og han kaldtes fra den tid Erik Slumstrup, og han døde 1774 og blev begravet d. 23. januar og opgives at være 71 år gammel. Zidsel Slumstrup døde 1777, blev begravet d. 1. november og opgives at være 71 år gammel. Hun stammer antageligt fra gården "Slumstrup".

Gården "Okkels" nævnes ligeledes i Lundenæs Amts Matrikel 1688 som liggende i Rind Sogn, Hammerum Herred, med gammelt hartkorn 4 tdr. 4 skp., nyt hartkorn 3 tdr. 5 skp. 3 fjdk. 2 alb. og den hørte under hovedgården "Lundenæs" i Skjern Sogn. Fæsteren i 1688 hed Peder Jepsen. Hvornår den senere slægt, som kom til at bære navnet Okkels, er kommet til gårde, vides ikke.

Begge omtalte gårde "Slumstrup" og "Okkels" lå ved Fjederholt Å, og gården "Okkels" lå midtvejs mellem de 2 stationer, Kollund og Kølkær, østligst i Rind Sogn, men hvilken forbindelse der har været mellem de 2 nærliggende gårde er vanskeligt at udrede, da kirkebogen for Rind Sogn, Hammerum Herred, først begynder år 1723.

Gården "Okkels" hørte som omtalt under hovedgården "Lundenæs", indtil gården antagelig i 1770'erne blev købt til selveje af daværende fæster Peder Eriksen Okkels, søn af Erik Eriksen.

"Lundenæs" var oprindelig et kongeligt slot, der af kong Frederik d. III i 1661 blev solgt til Uffelin og arvinger med 1835 tdr. hartkorn bøndergods. Senere kom "Lundenæs" til slægten von Bülow og fik 1710 stamhusrettighed. Da det kneb slægten at klare de økonomiske vanskeligheder, blev stamhuset ophævet 1771, og gård og gods blev solgt til friherre Lucas von Klippe fra Holsten. Han kunde heller ikke klare økonomien og gik konkurs 1779, og "Lundenæs" med daværende gods, hvoraf Lucan von Klippe havde solgt en del, blev solgt til ejeren af "Lønborggård", N. Hansen, og tildels underlagt denne gård.

Grundet på den lange afstand fra Rind Sogn, hvor "Lundenæs" havde en del bøndergods, har der vel ikke været egentlig hoveri for gården "Okkels" udover, at de måske har kørt nogle læs træ fra skovene ved Silkeborg til "Lundenæs".

Uddrag af stadsarkivar Svend Aakjær's udledning af navnet Okkels:

"Stednavnet Okkels, der er navn på en gård i Rind Sogn, Hammerum Herred, hører ikke til de navne, der er overleveret i særlig gammel tid, og det er derfor vanskeligt at tolke det med fuld sikkerhed.

I matrikelen af 1688 er Okulsgaard navn på en gård på 22,1 td. land med 3,58 td. hartkorn. I en jordebog 1660 og i et skøde af 17. april 1661 skrives det Ochols, i to breve fra kancelliets brevbøger skrives det 4. februar 1579 Aakal, 10. april 1617 Aakals. Udtalen er Aa'kels med stød på kort, åben vokal. Det manglende s i 1579 må vel skyldes en fejl.

Der findes i nordiske stednavne et navneled ok "aag", der bruges om "Højdedrage, Aas" eller lignende.

Når ordet Hals oftere forekommer i forbindelse med ok og aas, skyldes det vel, at en af dets betydninger er "lavere Højde mellem to højere, smal Højde, forbindende Højde mellem to højere, eller mellem to Dale". I Okkels kunde der foreligge et ældre Okhals, så at stednavnet Okkels får ovennævnte betydning, men man kan også udlede en anden betydning af navnet Okkels.

Gården ligger lige ved, tidligere endda nærmere ved Fjederholt Å, og det kunne vel derfor tænkes, at første led var ordet Å. Professor Peter Skautrup har tænkt sig, at et mosedrag eller kær, der strækker sig tungeformet øst om gården nord på, kunne have været kaldt Kølsø eller Kølsig, og at sidste led af navnet Okkels kunne have været udledt heraf."

Erich blev gift med Maren (Ochels) Pedersdatter den 02 okt. 1735 i Rind Kirke. Maren (datter af Peder (Ochels) Jepsen og Ukendt navn) blev født cirka 1708 i Ochels, Rind Sogn; døde i 1788 i Ochels; blev begravet den 22 maj 1788 i Rind Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdfæsterkone
• Reference: 5

Notater:

Maren er født ca. 1708 i Ochels som datter af gårdfæster Peder (Ochels).

Hun giftes i 1735 med Erich Erichsen, med hvem hun får 6 børn.

Den 25. september 1742 bærer Erich Ochels hustru barnet ved Jens Hansens søn Michaels dåb.

I 1746 dør Erich og den 10. september 1747 er salig Erich Ochels enke fadder ved Peder Ochels datters dåb i Rind kirke.

I 1748 gifter hun sig 2. gang med Jens Nielsen (også kaldet Jens Ochels), med hvem hun får 1 barn.

December 1765 bor Maren og Jens Nielsen fortsat i Ochels, men den 2. marts 1766 er de tilsyneladende flyttet til Stochildhoved.

I 1779 bliver hun enke for 2. gang.

Hun er ikke fundet i Rind sogn i folketællingen 1787, men hun dør i 1788, hvor hendes alder da er opgivet til 80 år.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fæster og smed

Notater:

Christen blev gift første gang omkring 1725, og får 5 børn i dette ægteskab.

Før 1732 bliver Chresten fæster af gården Karlsmose i Sinding sogn. Han er tillige smed, hvorfor han bliver kaldt både Christen Smed og Christen Karlsmose. Karlsmose hørte under Sindinggård Gods, og dens hartkorn var ansat til 1 td. og 7 skæpper.

Hans hustru overlever ikke den sidste fødsel, og barnet dør også inden året er omme. I 1735 gifter Christen Karlsmose sig 2. gang med Cecil Bertelsdatter i Vildbjerg kirke. De får 7 børn.

1763 arver han 2 Rdl. og 2 Mk. efter en søstersøn, Niels Thomsen, der døde ugift som ladefoged på hovedgården Taarupgaard i Fjends herred, Viborg amt. Skiftet er insført i skifteprotokollen for Taarupgaard Gods, G200-3, fol. 11a-17b.

Christen Nielsen Busk dør ca. 17 juli 1772 i Karlsmose, og han bliver begravet den 23. juli fra Sinding kirke. Hans søn Jens Christensen Busk fra 2. ægteskab overtager herefter Karlsmose gård og smedie.

Skiftet efter Christen er indført i skifteprotekollen for Sindinggård Gods G430-1 fol. 174b, 175a+b. Det fremgår heraf, at der intet blev til arv og deling. Skiftet lyder som følger:

Skifte efter afgangne Christen Smed i Karlsmose. Anno 1772 den 17. aug. som er rette 30te dagen efter afgangne Christen Nielsen i Karlsmose og udi hans efterladte stervbo. Boet som førhen er registreret, for at vurdere samt skifte og dele imellem enken Zidsel Bertelsdatter, hendes børn og kreditorer, mødte skifteforvalteren Mads Lillelund til Sindinggård med 2de registrerings og vurderingsmænd, navnlig Mikkel Mikkelsen og Christen Christensen Kragsnap af Nybye i overværelse af enken med Laugværge Morten Pedersen af Sinding Mølle, samt af den afdødes myndige arvinger Henrich Christensen af Ørrevad paa egne og de umyndiges vegne, som født værge efter loven, for døtrene Anne Margrethe og Anne Christensdatter, den første 31 år og den sidste 21 år gammel, så og Niels Christensen fra Schodborg ved Ulfborg kirke, Christen Christensen af Lind by i Rind sogn, Jens Christensen i Karlsmose i Sinding sogn, Povel Bertelsen i Vinding sogn på sin hustru Karen Christensdatters vegne. Og blev i førbemeldtes overværelse vurderet og passeret som følger:


Rdl.
Mk.
Skl.
I salshuset i stuen



1 gl. fyrrebord 3 Mk., 1 liden fyrreskammel 4 Skl., to bænke ved bordet 6 Skl. er

3
10
1 gl. ege skrin med lås og nøgle 2 Mk. 8 Skl., 1 dito jernbunden med dito 2 Mk. er

4
8
1 viser1 med halv fouteral 1 Rdl., 1 gl. træstol 8 Skl. er
1

8
2 lyster? som er nagelfaste 4 Skl., 1 ? 4 Skl., 1 saltkar 2 Skl. er


10
en halv sengested fæsted til væggen 1 Mk. 8 Skl., derpå 1 gl. stribet olmerdugsdyne 3 Mk. 8 Skl. er

5

1 gl. blåstribet pude 8 Skl., 1 gråstribet dito 8 Skl. er

1

2 hølsklæder2 1 Mk. 4 Skl., 1 gråstribet dynevår 2 Mk. er

3
4




Den salige mands gangklæder



1 blå kjortel af 4-siel tøj 2 Rdl. 4 Skl., 1 brun klædesvest med metalknapper 20 Skl. er
2
1
8
1 brun vest af 4-siel tøj 1 Rdl., 1 læddervest 1 Mk., 1 gl. røstribet nattrøje 4 Mk. er
1
5

1 lædder dito 1 Mk. 8 Skl., 1 par gl. lædderbukser 2 Mk., 1 par forslidte dito 8 Skl. er

4

1 par gl. sko med spænder 1 Mk., 1 gl. hat 4 Skl., 1 hatteslag 1 Mk., 1 par blå strømper 12 Skl. er

3

1 par dito 10 Skl., 1 par gl. vanter 2 Skl., 1 gl. hørgarns og 1 blårgarns skjorte 24 Skl. er

2
4
1 par træsko 4 Skl., 1 øltønde 3 Mk., 1 fjerding 1 Mk. er

4
4
1 gl. egekar med 3 jernbånd 2 Mk. 8 skl., 1 halmselde 8 Skl., 1 standtønde 4 Skl. er

3
4
1 gl. stenkrukke 12 Skl., 1 trense 8 Skl., 1 kværn 12 Skl., 1 bære ? 2 Skl. er

2
2
1 gl. lygte og 1 gl. tragt 2 Skl., 1 rivejern 4 Skl., 1 fyrfad 12 Skl., 1 flødebøtte 4 Skl. er

1
6




I køkkenet



1 gl. egekar med jernbånd 8 Skl., 1 draugtønde 8 Skl. er

1

1 ballie 1 Mk., 1 strippe 6 Skl., 1 korn måde 1 Mk., 1 sold og 1 gl. drifttrug 10 Skl.

3

1 liden korn måde 8 Skl., 3 halmløb 10 Skl., 3 gl. stripper 12 Skl., 1 jernrist 8 Skl.

2
6
1 haandkværn 1 Rdl., 1 gl. kedel i grue 1 Rdl. 4 Mk. 12 Skl. er
2
4
12
1 gl. messingkedel 10 Skl., 1 ildklemme og 1 ildfork 14 Skl. er

1
8
3 røde fade 6 Skl., sorte gryder, sætter og potter 2 Mk. 8 Skl. er

2
14
1 gl. hampesæk til 1 tønde, 1 dito til 1/2 tønde

4

1 madkurv 4 Skl., 1 naur og sange? 12 Skl. er

1





Havendes kvæg



1 sortbroget ko, har fået 7 kalve
8


1 sort dito, uløbet, har fået 4 kalve
6
4

1 sortbroget kælveko
6
4

1 grå dito i 3 år, kælvende til kyndelmisse
6
4

5 får med lam á 5 Mk., 4 årings væddere á 4 Mk. er
6
5

2 ronvæddere 1 Rdl. 2 Mk., 5 får uden lam á 3 Mk. 8 Skl.
4
1
8
1 so svin 3 Rdl., 1 høkurv 2 Mk., 2 gl. river 8 Skl.
3
2
8
1 plejl 2 Skl., 1 jerngreb 12 Skl., 1 spade 1 Mk. 8 Skl.

2
6
1 trægreb og 1 fåre hække 8 Skl., 1 gl. hakkelseskiste uden kniv 12 Skl.

1
4
1 fjæl ved tørvestakken 12 Skl., 2 gl. bitræer og 2 bisværme, deraf halvdelen som tilhører boet
2


summa vurderingen
62
2
6

Derefter tilspurgte skifteforvalteren enken med laugværge, samt de tilstedeværende arvinger på egne og de umyndiges vegne, om de vidste videre inden- og udendøre, der kunne komme stervboet til nytte, hvortil de svarede "nej", undtagen smede redskaberne, hvilke de begærede måtte blive uvurderet imod at Jens Christensen forsyner enken med fornøden og fornøjelig ophold så længe hun lever.
Det samme tilstod Christen Christensen i Lind på hans broder Bertel Christensen i København hans vegne, de øvrige arvinger som er Jens Jensen i Sinckbeck i Flynder sogn, paa hans afdødes kones efterladte børns vegne, som ej havde noget derimod, som ses af hans egenhændige svar på indkaldelse til skiftet, saaledes lydende:

Dette er mig og forelagt og læst, af mig underskrevet, men som stervboet står vel udi stor besværinger, saa agter jeg ikke at søge nogen arvepart eller at møde til fastsatte tid og sted, tilstår
Jens Jensen Sinckbeck

og som intet mere befindes boet til indtægt, bliver dens besværing at tilføre som er først stedets besætning og brystfældighed.

Rdl.
Mk.
Skl.
Besætningen efter hans kongelige Majestæts allernådigste forordning á 1 td. hartkorn 1 bæst til 10 Rdl.
17


Brystfældighed paa salshuste, som er 8 fag ansat ialt for
4


Laden sønden i gården, som er 12 fag, dertil ansat til tag, tømmer og arbejdsløn
8


Fæehuset og hølade med videre østen i gården 19 fag, som er helt brystfældig, til sammes istandsættelse med tag, tømmer og arbejdsløn á fag 1 Rdl. er
19


Derefter fordrede enken hendes begravelses bekostning imod den
13
2

Og som intet mere befindes boet til udgift, bliver alene skiftets bekostning at tilføre, som er skifteforvalteren til skriverløn og salær er
4


vurderingsmændene hver 2 Mk. er

4

stemplet papir til skiftebrevet

3

Bliver så boets udgift den summa
66
3





Når boets indtægt mod dens udgift likvideres, befindes udgiften at overløbe indtægten

4
10

Siden ingen arv blev og de 2 umyndige børn navnlig Anne Margrethe og Anne Christensdatter ingen arv kunne nyde og de i nogle år havde været hjemme hos forældrene for liden eller ingen løn, saa lovede Jens Christesen at give hver af dem rede penge 6 Rdl. 4 Mk. med samme ret som om de var dem arveligen tilfalden, hvilke han til skifteforvalteren som overformynder næstkommende Snapsting 1773 udbetaler, at de deraf kan nyde rente. Så giver han dem og deres trolovelses og bryllups kost, når og om de samme forlanger, og desuden den yngste Anne Christensdatter en forsvarlig seng til 12 Rdl.
Og er saaledes denne skifte sluttet og tilendebragt, til bekræftelse under vores hænder. Actum stervboet ut supra.

Enken
Zidsel Bertilsdatter
Mikkel Mikkelsen
Laugværge
Morten Pedersen

Hendrich Smed
Povel Bertelsen
Jens Christensen

1 viser=ur
2 hølsklæde=sengetæppe.

Christen blev gift med Zidsel Bertelsdatter den 29 sep. 1735 i Vildbjerg Kirke. Zidsel (datter af Bertel (Junge) Nielsen og Anne Margrethe Pedersdatter) blev født i 1705 i Junge, Strade, Vinding Sogn; døde den 30 sep. 1787 i Karlsmose; blev begravet i Sinding Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 12 jul. 1705, Vinding Kirke

Notater:

Zidsel er født på gården Junge i Strade, Vinding sogn. Hun bliver døbt den 12. juli 1705 i Vinding kirke. Her bliver hun båret til dåben af sin mormor, Mette Nielsdatter Siig. Fadderne er blandt andet barnets morfar, Peder Knudsen Siig og Anne Poulsdatter af Siig.

Efter sin mands død i 1766 overtager hendes søn, Jens Christensen, Karlsmose. Som det fremgår af skiftet efter hendes mand, får Jens sin fars smedieredskaber mod at tage sig af sin mor. Sønnen dør 1773. I skiftet, som er indført i skifteprotokollen for Sindinggård Gods, G430-1, fol 181b-183a, står der blandt andet:

Enken paastod at Smedie Redskabet ey skulle vurderes men maa overlades hende til hendes ophold, efterdie dend var dertil destineret, og ved skifte efter hendes Sal. Mand dertil var hindes afdøde søn Jens Christensen overladt, fordie hand skulle opholde hende fornøyelig hvilken paastand samtlige nærværende arvinger hende tilstod efterdie der ved fornævnte Skifte effter deres fader samme til deres afdøde broder havde overladt paa Condition at han til fornøyelse skulde opholde deres Moder.

Ved folketællingen 1787 bor hun fortsat på Karlsmose. Nu er hun på aftægt hos sin datter, Anne Christensdatter og svigersøn, Jens Christensen, som har overtaget gård og smedie.
Smedeenke Zidsel Bertelsdatter i Karlsmose dør den 30. september 1787 i Karlsmose. Hun bliver begravet fra Sinding kirke.

Skiftet efter Zidsel er indført i skifteprotokollen for Sindinggård Gods G430-1 fol. 269b og 270a+b og lyder:

Anno 1787 den 1. okt. indfandt sig i stervboet efter afgangne Zidsel Bertelsdatter, som opholdt sig og døde hos sin svigersøn Jens Christensen i Karlsmose i Sinding sogn, på husbonden og skifteforvalteren Hr. Anders Speitzer til Sindinggård hans vegne, Jacob Sahl fra Sindinggård med 2de vitterlighedsmænd navnlig Thomas Jensen af Hauersnap og Christen Ovesen af Overbjerg, begge af Sinding sogn, hvor da var overværende den afdødes datter Anne Christensdatter tillige med sin mand bemeldte Jens Christensen i Karlsmose, og blev da i bemeldtes overværelse den afdødes efterladenskaber registreret som følger: 1 gammel stribet pude, 1 gammel hølsklæde, 1 dito stribet pude, 1 grå dynevår, 1 par gamle sorte hatte, 1 gammel rød skørt, 1 dito skørt, 1 gammel blå snørreliv,1 råd bunden trøje, 1 gammel sort trøje, 1 gammel dito skørt, 1 par gamle træsko, 1 gammel særk.
Og da tilstedeværende erklærede den afdøde ej mere var tilhørende, så blev forretningen opsat til 30 dagen den 30. oktober næstkommende [1787]. At således er tilgået og passeret tilstås med hændes underskrift. Datum ut supra.

På min hustrus vegne
Jens Christensen

Anno 1787 den 30. okt. som rette 30te dag efter afgangne Zidsel Bertelsdatter, som opholdt sig og døde hos sin svigersøn Jens Christensen i Karlsmose i Sinding sogn, indfandt sig, på husbonden og skifteforvalteren Hr. Anders Speitzer til Sindinggård hans vegne, Jacob Sahl fra bemeldte Sindinggård, som med sig havde 2de vitterligheds- og vurderingsmænd, navnlig Niels Nielsen af Søvndahl og Christen Ovesen af Overbjerg, begge af Sinding sogn, for at ville i deres overværelse holde en lovlig registrering og vurderingsforretning efter bemeldte afdøde til videre skifte og deling imellem hendes efterladte arvinger som blev anmeldt at være følgende: Nemlig 1 søn Christen Cristensen Busk boende i Lind by i Rind sogn, 1 søn Bertel Christensen Busk værende i København, hvilke begge sønner var myndige, og 1 datter navnlig Anne Margrethe Christensdatter i ægteskab med Peder Andersen i Røjen i Sunds sogn, samt 1 datter Sofie Christensdatter i ægteskab med Peder Erichsen Okkels i Rind sogn, 1 datter Anne Christensdatter i ægteskab med Jens Christensen i Karlsmose i SInding sogn, hvor da af arvingerne ved forretningen var tilstede bemeldte Jens Christensen i Karlsmose og blev i hans overværelse den afdødes efterladenskaber af bemeldte vurderingsmænd vurderet,og ellers forrettet som følger:


Rdl.
Mk.
Skl.
1 stribet olmerdugsdyne 8 Mk., 1 vadmels hølsklæde 1 Mk. er
1
3

1 gl. stribet pude 8 Skl., 1 hølsklæde 4 Skl., 1 stribet pude 4 Skl., 1 dynevår 4 Skl. er

1
4
1 par gamle sorte hatte 1 Skl., 1 gl. rød skørt 4 Skl., 1 dito do 6 Skl. er


11
1 gammel blå snørreliv 2 Skl., 1 rød bunden trøje 8 Skl., 1 gl. sort trøje 8 Skl.

1
2
1 gl. skørt 1 Mk., 1 par gamle træsko 2 Skl., 1 gl. særk 8 Skl. er

1
10
indtægt summa
2
1
11


Og da ej mere forefandtes og tilstedeværende erklærede den afdødes stervboe ej mere at være tilhørende, så blev dens gæld at beregne.
Derpå angav Jens Christensen Karlsmose at have udlagt for den afdødes begravelse 8 Rdl.
Altsaa bliver stervboets gæld når dens indtægt er fradraget 5 Rdl. 4 Mk. 5 Skl. Hvornæst blev i skifteretten fremlgt et afkald udgivet at Peder Andersen i Røjen i Sunds sogn af dato 30. okt. 1787, ligeledes et afkald udgivet af Peder Erichsen Okkels i Rind sogn af dato 30. okt. 1787, så og et afkald udgivet af Christen Christensen Busk i Lind by af dato 30. okt. 1787 og endelig fremlagde Jens Christensen i Karlsmose i Sinding sogn en af ham udgiven af dato 30. okt. 1787, hvorhos han erklærede at ville fra sin medarving Bertel Christensen Busk i København fremskaffe lovformelig afkald, således at skifteforvalteren dermed kan være betrygget, og ville altså begære dette skifte i dag sluttet og tilendebragt. - Ifølge de fremlagte afkald og den af Jens Christensen Karlsmose gjorte declaration, at ville fra sin medarving Bertel Christensen Busk i København tilhændebringe skifteforvalteren så lovformelig afkald, at han dermed kan være betrygget. Så blev i følge deraf og med samtlige arvingers samtykke den afdødes efterladenskaber overleveret bemeldte Jens Karlsmose til betaling på sin fordring, hvorimod han erklærede sig uden videre krav at være fornøjet. Og blev dette skifte altsaa herved sluttet og tilendebragt. Saaledes at være tilgaaet og passeret tilstaas med hændes underskrift. Datum ut Supra.

På min hustrus vegne
Jens Christensen