Lars Martinus Okkels Jensen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Overlærer
• Reference: 14,141,212-220
• Dåb: 19 mar. 1854, Gjellerup Kirke

Notater:

Fra SL53 gengives et kort uddrag af den levnedsbeskrivelse, hans søn sognepræst Ansgar Okkels gav sin far:

"Lars Martinus blev dimitteret fra Jellinge Seminarium 1874 med Karakteren: meget duelig. 1874-75 havde han en privat skole i Herning. Var derefter Lærer ved Skaltrup Friskole, Nees Sogn (1875-78), ved Emborg Skole i Ry Sogn (1878-81), ved Øster Bording Skole i Balle Sogn (1881-83), ved Skrillinge Skole i Kauslunde Sogn (1883-93) og ved Nyborg Kommuneskole (1893-1913).

Den vestjydske Bondegaard slap ham aldrig. Trods Læreruddannelse og Omflytning til andre Egne bevarede hans Sprog flere vestjydske Betoninger og Udtryk, hele det vestjydske Sprogs Aand, men ogsaa han Karakter var præget af hans Oprindelse, han var et flittigt og energisk Arbejdsmenneske, nøjsom og sparsommelig, jævn og fordringsløs, maadeholden, behersket og nøgtern, stærk af Helbred og stærk af Sind. Han lignede vist nok mest sin Mor, i hvert Fald af Ydre.

Jeg tror ogsaa, man med fuld Ret og Sandhed kan sige, at han livet igennem bar Præg af det aandelige Liv, han mødte i sit Barndomshjem. Inderst inde bevarede han Bondens Livsindstilling og Bondens Vurdering af Folk og Forhold, ligesom ogsaa Vestjydens alvorlige, noget tunge Fromhed var Grundlaget under hans Livssyn og Trosliv."

Han blev gift i 1876 med Mariane Else Marie Jensen, med hvem han fik 11 børn: Signe, Johannes, Ansgar, Frede, Axel, Signe Marie, Asta, Sigurd, Agnes og Aage - alle med efternavnet Okkels.

Lars blev gift med Mariane Else Marie Jensen den 10 nov. 1876 i Højen Kirke. Mariane (datter af Rasmus August Jensen og Christiane Madsdatter) blev født den 16 jan. 1854 i Limskov Skole, Nørup Sogn; døde den 30 jan. 1920 i Nyborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Signe Okkels blev født den 30 aug. 1877 i Skalstrup Friskole, Nees Sogn; døde i 1881 i Øster Bording Skole, Balle Sogn.
2. Johannes Okkels blev født den 12 dec. 1880 i Emborg Skole, Ry Sogn; døde den 26 jun. 1952 i Århus.
3. Ansgar Okkels blev født den 03 maj 1882 i Øster Bording Skole, Balle Sogn; døde den 11 jul. 1967 i Odense Sygehus; blev begravet den 17 jul. 1967 i Brørup gamle Kirkegård.
4. Frede Okkels blev født den 18 jan. 1885 i Skrillinge Skole, Kauslunde Sogn; døde i 05.1964 i Eltang Sogn.
5. Axel Okkels blev født den 31 mar. 1886 i Skrillinge Skole, Kauslunde Sogn; døde den 17 dec. 1967.
6. Signe Marie Okkels blev født den 13 mar. 1887 i Skrillinge Skole, Kauslunde Sogn; døde den 26 jan. 1971 i Nyborg.
7. Asta Okkels blev født den 19 nov. 1888 i Skrillinge Skole, Kauslunde Sogn; døde den 19 jun. 1960 i Nyborg.
8. Sigurd Okkels blev født den 08 jul. 1890 i Skrillinge Skole, Kauslunde Sogn; døde den 21 feb. 1961 i Aalborg Sygehus; blev begravet den 25 feb. 1961 i Hasseris Kirke, Aalborg.
9. Agnes Okkels blev født den 13 feb. 1892 i Skrillinge Skole, Kauslunde Sogn; døde i 04.1978.
10. Aage Okkels blev født den 20 okt. 1893 i Nyborg; døde den 09 jul. 1977 i Holstebro.
11. Else Okkels blev født den 30 jul. 1896 i Nyborg; døde den 15 apr. 1980.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer
• Reference: 11,14
• Dåb: 14 nov. 1818, Hjemmet

Notater:

Jens Jensen Okkels blev hjemmedøbt d. 14. november, og dåben blev konfirmeret i kirken d. 26. november 1818. Faddere ved dåben var pige Ane Ceciliane Nielsdatter fra Elmholt, Dynes Amtrup (barnets morfar, Dynes Jensen) fra Snejbjerg, Erik Pedersen (barnets farbror) fra Øster Høgild, pigerne Sophie Erichsdatter fra Øster Høgild og Sofie Christiansdatter fra Fjederholt. Ifølge kirkebogen er han ikke navngivet Okkels.

I 1830 dør hans mor. Jens er da 12 år. Året efter gifter hans far sig igen, og Jens får en stedmor, Maren Madsdatter. Ved folketællingen i 1834 bor han forsat i sit barndomshjem, Okkelsgård.

Jens Jensen ungkarl af Okkels bliver gift i Gjellerup kirke den 10. oktober 1845 med Ane Jensdatter pige af Birk by. Forlovere ved brylluppet er P. Pedersen og L. Valter. Jens og Ane får 6 børn.

I 1846 får Jens Okkels skøde på sin svigerfar Jens Christensens gård Meldgård, senere kaldet Margretheslyst i Birk, Gjellerup sogn, Hammerum herred (matr.nr. 4 a,b). Skødet er indført i Hammerum herreds skøde- og pantebog nr. 14, fol. 840 og lyder i uddrag:

Underskrevne Jens Christensen gør herved vitterlig at have solgt og afhændet fra mig og øvrige arvinger til min svigersøn Jens Jensen Okkels følgende mig tilhørende ejendomme, beliggende i Birk by, Gellerup sogn.

a) Den mig ifølge Skøde af 17/6 1828, læst 16/8 1828 overdragne Gaard af Hartkorn 3 Tdr. 6 Skp. 2 5/6 Alb. af Ager og Eng, Skovskyld 1 Skp. 1 Fjdk. med påstående Bygninger og tilligende Jorder, alt med de Rettigheder og Byrder, saaledes som jeg deraf har været Ejer.
b) 1 Engparcel fra Lars Frandsens Gaard, Øster Birkholm kaldet, Hartkorn 2 Skp. 3 Fjdk. 2 11/32 Alb.
c) Foruden det foranførte Hartkorn følger i Købet Ind- og Udbo tillige med Besætning og Inventarium, saaledes som Køberen samme allerede har tiltraadt og taget i Brug og Besiddelse.
Da køberen Jens Jensen Okkels har tilfredsstillet mig for Købesummen 1775 Rdlr. Sølv, idet han har forpligtet sig til at svare de 275 Rdlr. Sølv, som indestaar i Gaarden, og for de øvrige 1000 Rdlr. givet mig fyldestgørende Sikkerhed, samt fremdeles ved Kontrakt af D.D. givet mig Betryggelse for den Aftægt, jeg og Hustru ved Gaardens Afstaaelse har betinget os, saa erklærer jeg desaarsag, at benævnte Ejendomme med Tilliggende ganske som jeg har været Ejer deraf nu rettelig skal tilhøre Jens Jensen Okkels med fuld Ejendomret fri og frelst fra hver Mands Tiltale under min og Arvingers Hjemmel efter Loven.

Skrevet i Herning, 8. Februar 1846

Jens Christensen

Læst i Hammerum Herreds Ting 8. April 1848.



1858 er Jens Okkels laugværge i skifteretten for Ane Marie Christensen, som er enke efter Peder Jepsen i Birk.

Jens Jensen Okkels afstod i året 1875 "Meldgaard" til sønnen Jens Birk Jensen.

Hans søn, Lars Martinus Okkels Jensen, går i perioden 1871-1874 på Jelling seminarium. Mens det står på, er der en livlig brevveksling1 mellem ham og hans forældre samt hans hjemmeboende brødre i Birk. Brevene, som omhandler stort og småt fra hjemmet og hjemegnen blandt andet familiens helbred og især mangel på samme, slutter ofte med en lille beskrivelse af særligt mændenes arbejde på gårdene. Faktisk er brevvekslingen så omfattende, at man får et ganske godt indblik i gårdmandslivet på den tid:

17. maj 1871:


9. oktober 1871:


4. september 1872:


September 1872:n byttede deres væk...


22. september 1872:


8. oktober 1872:


29. oktober 1872:


29. november 1872:


6. marts 1873:


24. marts 1873:e den sidste tid. Så har vi købt en kvie af Kresten Smedegård3 for 62 rd. - den skal kælve i maj.


30. marts 1873:


25. maj 1873:


14. juli 1873:r avlet mere kløver i år end nogensinde før: 21 læs...


29. august 1873:


1873:stbyen.


11. oktober 1873:


26. oktober 1873:
(Brev fra Ane Jensdatter til sin søn Lars Martinus Okkels Jensen)

23. november 1873:


24. april 1874:e klyner, og snart skal vi til at kaste ler. Senere skal der stryges sten...
(Brev fra Peder Christian Jensen Okkels til sin bror Lars Martinus Okkels Jensen)

15. juli 1874:


Der kommer til at gå mange breve og pakker frem og tilbage med posten (dagvognen). Fra Birk sender de smør, sulevarer og tøj - en gang imellem også andet. Fra Jelling går der tomme smørdunke og tøj retur. Der er ikke mange breve, hvori Jens ikke bedyrer sin søn Lars Martinus Okkels Jensen, at han ikke skal tage så tungt på det med eksamen. Og penge bliver sendt med opfordring til, at han bare skal sige til, så skal der komme flere. Og han må endelig ikke spare på middagsmaden. Brevene slutter altid med hilsener fra hele familien, men først og sidst fra forældrene. Ofte står der kærlig hilsen; men ligegyldigt hvad der har stået i forvejen, slutter brevet altid: Venskabeligst Jens Okkels.

Jens sender det første brev til Lars Martinus den 17. maj 1871:

Kære Søn! - Nu sætter jeg mig til at skrive nogle få linier til dig, og det bliver ikke meget, for jeg tænker med Guds hjælp, at hvis der falder ikke andet ind, så kommer din ældste bror ud til dig lørdag aften. Så kan I jo bedre tale sammen om nyt og gammelt.

Jeg har hørt af et brev fra dig at "de gamle" har taget eksamen, og så kan jeg vel tænke at det giver dig indtryk og tanker - men med måde .

Kære Søn! Du må ikke bryde dig for meget med den eksamen, for det er jo ingen hårdhed om man skulle gå et år længere.

Du skriver til din broder at skulle det gå dig således at du skulle falde, så kunne du ingen komme til. Men sådanne tanker må du ikke have. For sker det, må det jo være til gavn - på en anden måde, som man ikke kan se for sit blik. Du kan tro vi er lige glade ved dig - det må du ikke tænke andet.

I torsdag såede jeg det første af min sæd. Nu til slutning være du hilset fra din familie, men først og sidst fra dine forældre.

Venskabeligst Jens Okkels

Den 18. juni 1873 sender Jens igen brev til Jelling (i uddrag):

Du må spise middagsmad hver dag, ellers vil madlysten gå fra dig. Og ikke bekymre dig så meget - både jeg og din moder er forsikrede om at du læser med flid. Peder Christian har været lidt bedre - i går var det dog ringere igen, men der kom ikke blod som første gang. I dag kørte de til doktor, både ham og Jens Birk.

Hvad du skrev om pigen har jeg ikke noget at sige til - det overlader jeg alene til dig og Vorherre. Skulle jeg sige noget så er det det: Jeg synes du er så ung (19 år). Til slut takker jeg dig for de mange glade dage vi har levet sammen. Er det Guds vilje at vi skal leve, så venter jeg også at det vedvarer.

Den 15. juli 1874 bliver det kun til en kort besked:

Kjære Søn. Her sender jeg dig 25 rd. - Og jeg skal nok med guds hjælp hente Dig til den bestemte tid - og paa bestemte Sted - og Dag, og saa beder jeg vorherre være med Dig og ledsage og opholde Dig. Hilsen fra mig og Din Moder. Jens Okkels

I 1875 afstår Jens og Ane Meldgård til deres ældste søn, Jens Birk Jensen, der bliver gift det år. Herefter bygger de en ny gård på en udmark i Vester Birk. Denne gård overdrager de i 1883 til deres yngste søn Karl Okkels. Ved siden af bygger de et lille aftægshus - Birkelund, hvor de bor resten af deres liv.

Fra aftægtshuset, Birkelund, sender de følgende breve til Lars Martinus og Marie:

Birkelund den 30. marts 1884

Kjere Børren.
I kan troe Kjere Børren at vi var rigtig glade ved Eders Brev - endskjønt det er slemt for Marie at hun er Saa lit Rask - Men Saa skal man hobe til det bedste, at det bliver bedre Naar Sommeren Kommer - Din Moder er jo dog lit bedre end den anden Gang jeg skrev - disse Kjettel4 Knuder er jo dog Sunket men ikke aldeles gaaet, men vi haaber jo dog nu om vor Herre jo dog er os Saa Naadig og god - at hun kommer Sig denne Gang - jeg er glad hun har Jo dog syg og syslet (eller puslet) hele tidet og naar vi kan være nogenledes ved helsen, Saa har vi Jo got. Min Søstes Mand Dynes Søbyg (?) er død i Februar og jeg var derovre til Jordefær den 4. Marts - og nu er min Søster meget syg men hun kan maaske gjerne komme Sig igjen. Sidste Tisdag hafde Lars Jacobsen af Birk Bryllup med vor naarbos (eller morbrors) datter (Jens Simmonsen) hvilken var en stor Bryllup og Moder og jeg var ogsaa buden men vi blev hjemme men Karl og hans Kone og Jens Birk var der - og di var snart med over hele Birk. Hilsen fra Moder og mig til eder Bege Kjer Børren og hils din Svige Forældre og eders Smaa Drenge.

Jens Okkels

Fik du din høns got flytte med til fyen - skriv Snart.

-----------------

Birkelund den 17. August 84.
Kjere Børren.
Du skal have Tak Kjere Søn for din Brev du Skrev til Moder paa hindes fødsels Dag - og Hjertelig Tak Skal du havefor alt dette vi har haft sammen - Din Moder har været meget lit stærk i trefjerden Aard - men hun har jo da ikke Leget meget i Sengen end som almindelig - først begynte hindes Sygdom med at Kjetteler reste om hendes Hals og Saa fik hun noget raad for det Som og hjalp - og saa fik hun meget Smerte i Hindes Lemmer som vist nok var git især i Kallen på hindes Ben - Saa fik hun og noget for det Som hjalp - der efter begyndte det med nervegit mere i den venstre Arm og den højre Bend og fod - og det har hun jo nu haft et halv Aar - men hun er jo da lidt bedre - Nu i den siste Mane er hun ved Dogter hver Anden dag og bliver Læktreseer - og hun faar jo mixtur og piller hver dag og noget at smøre med - ellers har vi det got Karl og Kjestine omgaas os i Kjærlighed - Rug og Byg har vi inde eller samlet og havre har vi ikke høste ennu - Rug var god, men Byg og havre er meget smaat - Dine Søsken er jo dog nogenledes med helsen - endskjøn di er ikke stærk nogen af dem - I være hilset Kjere Børren og Hils eders Drenge fra Moder og mig.

Jens Okkels

Jens var ven med Thomas Nielsen5. Blandt andet sendte Jens sine børn på Hammerum højskole, som Thomas Nielsen havde oprettet.

Jens Jensen (Okkels) dør ved et ulykkestilfælde 68 år gammel den 24. maj 1886 som aftægtsmand i Birkelund, Vester Birk, Gjellerup sogn.

Jens Jensen Okkels
* 12. Novbr. 1818 † 24. Maj 1886
og Hustru
Ane Okkels
* 5. Aug. 1824 † 10 Novbr. 1896
Den 28. maj bliver han begravet på Gjellerup kirkegård ved siden af sin kone. På deres gravsted bliver rejst en sortgrå granitsten. På stenens polerede front står med indhuggede bogstaver:


Hans barnebarn, Jens Okkels Birk beretter følgende om ulykkestilfældet i SL53:

Jens Okkels afgik ved Døden i 1886 ved et Ulykkestilfælde. Det kan synes underligt, at en saa rolig og besindig Mand skulle finde Døden paa den Maade. Selv om han var blevet Aftægtsmand, havde han sin Færden paa Gaarden (Karls), hvor han hjalp til med det Arbejde, som laa bedst for ham, og det var i Almindelighed pasning af Kreaturer. Men den 24. Maj 1886 blev det bestemt, at han skulle køre til Mølle i Herning med et Læs Korn til Formaling. Sønnen Karl lagde nok Mærke til, da han kørte hjemmefra, at Hestene var noget urolige, men han har nok ment, at Faderens Besindighed ville være i stand til at ordne den Sag. Det gik ogsaa altsammen godt nok til Mølle, men med en Ventetid der var de unge Heste blevet endnu mere urolige, og da det fra Møllen og til Hovedgaden gaar en del ned ad Bakke, tog Hestene Magten fra Kusken, og i Svinget ind paa Hovedgaden trak Hestene ham foran af Vognen, og samtidig slog den ene Hest bagud og ramte ham i Hovedet med Døden til Følge. Da Folk kom til aandede han svagt, men han døde umiddelbart efter.
Det gjorde et dybt Indtryk paa os alle, og maaske især paa mig, der i flere Aar havde færdedes med ham i Mark og i Stald, da Dødsbudskabet hen imod Aften blev os bragt. Ingen havde ventet, at Døden skulle komme til ham paa den Maade.

Det tragiske trafikuheld gav anledning til denne notits i Herning Folkeblad maj 1886.

Dødsulykke
Jens Okkels fra Birk blev i gaar Eftermiddag dræbt ved en Løbskkørsel. Han havde været til Mølle i Herning, og paa Hjemvejen fra Møllen og her ned til Byen løb Hestene løbsk ned ad Bakken, og den gamle Mand, der var 70 Aar gammel, blev kastet af Vognen og slæbt bag efter Hestene. Han blev herved saa lemlæstet, at Døden kort efterpaafulgte. Hestene løb over og ødelagde en Ligkiste og to Trækvogne, der stod ved Snedker Thomsens Ejendom, og løb til sidst fast i en Tørvestak.

1 Brevene er endnu bevarede. Ellen Olsen-Okkels har maskinskrevet en del af dem. Hele materialet var i 1997 opbevaret hos Bengt Tue Mønnike i Strandby.
2 Lund marked blev afholdt sidste gang i 1876.
3 Gift med Lars Martinus storesøster Zidsel Okkels Jensen.
4 Kjettel = kirtel
5 Uddannet lærer. Grundlægger af Hammerum højskole, Vejle amt Folkeblad og Herning Folkeblad. Rigsdagsmand.
Jens Jensen (Okkels) 1818 - 1886

Jens blev gift med Ane Jensdatter den 10 okt. 1845 i Gjellerup Sogn. Ane (datter af Jens (Lundgård) Christensen og Margrethe Pedersdatter) blev født den 05 aug. 1824 i Gjellerup Sogn; døde den 10 nov. 1896 i Vester-Birk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 14,33
• Dåb: 05 aug. 1824, Hjemmet

Notater:

Ane Jensdatter er født 1824 i Birk som datter af gårdmand Jens Christensen og hustru Ellen Margrethe Pedersdatters eneste barn. Hun bliver hjemmedøbt den 5. august, og dåben konfirmeres i Rind kirke den 29. august 1824. Fadderne er kone Ane Olesdatter og pige Ane Marie Christensdatter af Lundgård, gårdmand Knud Uglbro og Jens Vestergård, Margrethe Christensdatter, Nørgård og Ane Kirstine Pedersdatter (barnets moster) alle fra Birk. Ifølge kirkebogen er hun navngivet Anna !

I Slægtsbogen fra 1953 har Okkels Birk skrevet følgende om sin bedstemoder:

I forbindelse med Giftermaalet overtog Ane Jensdatter og Jens Jensen Okkels Gaarden efter hendes Forældre. Det skulde der baade Mod og Kræfter til, og begge Dele havde de tilfulde. De havde i Huset hos sig Jens Christensen og husTru Margrethe samt hendes sindsyge Broder, og tillige maatte de svare Aftægt til Peder Rasmussen og Hustru Karen i Vester Birk; 2 Lispund Flæsk af Midterside og 31/2 Tdr. Rug. Om der var mere kendes ikke, mon nogen nu til Dags kunde ønske at gaa ind til saadanne Vilkaar.
Anes Forældre, Jens Christensen og Margrethe var to meget uensartede Naturer, og det kan vist med Sandhed siges, at Datteren Ane tog Arv efter dem begge. Samtidig med at hun havde gode Kræfter og havde et godt praktisk Haandelag, var hun i Grunden en meget religiøs Natur, ialtfald kom dette sidste meget frem på hendes ældre Dage. Hvis det kan siges om nogen Kvinde, at i hende forenedes det materielle og aandelige sig i skøn Harmoni, tror jeg nok at turde sige det om hende. Hun traadte fast og og sikkert paa Jorden, og hun havde stor Respekt for hver den, der virkede trofast i sit Kald. Og saa havde hun Ordensans og Plan over sit Arbejde. Det var hende meget om at gøre, at intet gik til Spilde. I den Henseende kunde hun ligefrem være nøjeregnende. Ud over dette travle og virksomme Liv, hun førte, og som optog hende stærkt til Hverdag, var Sindet altid optaget af det aandelige Livs Betydning for ret at leve
Det vil vist ikke være rigtig at henføre Jens Okkels og Ane til den grundvigianske Retning, jeg er tilbøjelig til at tro, at de knap var klar over, hvad det betød. Men de tilhørte heller ikke Indre Mission, selv om de maaske bedre forstod deres Maade at tale paa. Hun var ret og slet en troende kristen, for hvem det var meget om at gøre, at Vandringen her maatte slutte hos Gud i de evige Boliger. Hun vidste, hvad Synd og Naade var, og hvad det betød.
Jeg har lige nævnt, at Bedsteforældrene efter mit Kendskab, og den er da ikke helt ringe, især mit Kendskabt til Bedstemoder, ikke i bogstavelig forstand kunde betragtes som Grundtvigianere, men jeg vil gerne til Forstaaelse af hele deres aandelige Indstilling tilføje, at de dog havde saa meget forstaaelse af det grundtvigske kristelige og folkelige Livs Betydning, at de lod deres Børn komme paa Hammerum Højskole og derved kom under Paavirkning af Mænd som Thomas Nielsen og Rasmus Nielsen. Om jeg husker Ret, gjorde de i sin Tid deres til, at Thomas Nielsen blev Lærer i Birk Skole. Den mand, der fik afgørende Betydning for deres Søn, Jens Birks hele Livsførelse.
Lad mig i denne Forbindelse nævne et Træk til Forstaaelse af hele deres aandelige Indstilling og deres Væremaade over for den opvoksende Ungdom.
Som Repræsentant for Sparekassen i Herning besøgte jeg for en Del Aar sigden Gaardejer Chr. Vestergaard og Hustru i Døvling. To prægtige og meget gæstfrie Folk, som nu begge er døde. I Samtalens Løb fortalte Chr. Vestergaard, der kendte Jens Birk meget godt, at han i sine unge Dage havde været på Hammerum Højskole, men da Skolen ikke kunde afgive Plads til dem alle, var de fire unge Karle, der fik Ophold hos Ane og Jens Okkels, der dengang havde Fødegaarden i Birk. Saavidt jeg husker gjaldt Opholdet baade Kost og Logi.
"Nu bagefter forstaar jeg knap nok", fortalte Chr. Vestergaard, "hvordan de kunde overkomme at have os til Hverdag. Vi kunde til Tider være baade kaade og urolige, og sammen med Sønnerne i Gaarden kunde der nok blive Halløj, undertiden mere end godt var". "Men", føjede han til, "hvor havde din Bedstemoder en udmærket Maade at omgaas os paa, baade mild og myndig var hun i Stand til at at sætte os paa Plads allesammen". Til min stor Glæde havde Chr. Vestergaard ikke Lovord nok om det Hjem, han i sine unge Dage havde opholdt sig i. Han havde faaet et Indblik i et Hjems Hverdag, en Agtelse for en Kvindes Omgang og Omsorg for unge Karle, hvilket fulgte ham Livet igennem og paa hans Livs sidste Dage vedblivende havde stor Betydning for ham. Ja, Hverdagen har meget at betyde for os selv og for dem, vi daglig færdes imellem

Fra 1845 og til 1875, da de afstod Gaarden til deres ældste Søn Jens Birk, havde Ane og Jens Okkels deres Virke i den arvede Fødegaard. Men som Skik og Brug var, og under Hensyn til det ønskelige i, at Gaarden vedblivende kunde være i Slægtens Eje, afstod de den, for derefter at bygge en ny Gaard paa en Udmark i Vester Birk, og her havde de saa deres Hjem og Virke, indtil denne Gaard i 1883 blev overdraget til deres yngste Søn Karl Okkels. Ved siden af denne Gaard byggede de et lille Aftægtshus, hvor de henlevede deres sidste Dage, stadig følgende med i Sønnernes Arbejde og Virksomhed.

Det maa have været et stort Offer, de bragte, da de flyttede fra Slægtsgaarden i en forholdsvis ung Alder, for at give Plads for den unge Mand, der skulde føre Slægtsgaarden videre i Slægtens Arv og Eje. Man kan ikke andet faa Respekt for en saadan Handling, der tilmed bliver større derved, at de ikke agtede at lægge op, men flyttede til en Udmark for at berede Vejen for en yngre Søn. Det er muligt, at de dengang betragtede det som en Selvfølge, at de Ældre nærmest var forpligtede til at sørge for Børnene, naar de kommer til Skelsaar og Alder og ønskede at gifte sig, og det er tillige muligt, at de rent økonomisk fandt, at det var den bedste Vej frem. Det at laane Penge var ikke rigtig paa Mode dengang. Men trods alt dette har Grundsynspunktet sikkert været Slægtens fortsatte Forbliven ved den Gaard, som saa langt tilbage som nogen kunde huske var gaaet i Arv fra Slægt til Slægt.

Det var vist kun godt, om der var noget mere Pietet for den slags Anskuelser end Tilfældet er i vore Dage. Den Enkelte havde mere Forstaaelse af at maatte bringe Ofre for Helhedens Vel.

Som før nævnt havde de deres Virke i den nye Gaard indtil 1883, da deres yngste Søn Karl Okkels blev gift med Ane Kirstine Nielsen. Atter maatte de vige for de Unge, og der blev bygget et Aftægtshus øst for Gaarden med Facade ud til Landevejen. Den er forlængst nedrevet, men jeg ser den for mig endnu. Det var et lille hvidkalket Hus med smaa Stuer, men hyggeligt var der, og med den Ordensans, som Bedstmoder havde, var det set med Barneøjne et dejligt, omend lille Kongerige.

Deres samvær i aftægtshuset blev ikke af lang Varighed, idet Jens Okkels afgik ved Døden i 1886 ved et Ulykkestilfælde. Saa sad Bedstemoder alene tilbage i det lille Hus, hun, som havde arvet Fødegaarden i Birk og som havde været stærkt optaget af Dagens Gerning og Omsorg for de Gamle, der fulgte med Gaarden, og for de Børn, som hun efterhaanden fik. Egentlig passede hun ikke til at sidde hen i passiv Tilstand, og paa en Maade vedblev hun ogsaa at være aktiv, selv under de mindre Forhold, hun kom til at arbejde under. Hun passede sit Hus og sin lille Have, og for Blomster havde hun en medfødt Sans. For mig, som hun i fem Aar havde været Moder for, vedblev hun at være omsorgsfuld, og hun vilde gerne som en Moder følge mig paa mine Ungdoms Veje baade i Medgang og Modgang. Inderligt ønskede hun at se den, der skulde være min Ledsager Livet igennem. Det naaede hun ikke, men hun vilde sikkert have glædet sig med mig, om det havde formet sig saadan.

Det var ikke let at komme forbi det lille Hus uden at blive kaldt indenfor, hvis man ikke kunde tage det af sig selv. Og rigtig mange Lejlighedsbesøg er aflagt paa den Maade. Hun havde meget at spørge om i den Ensomhedstilværelse, hun førte, og der var mange Smaating, hun gerne vilde lægge en Gut på Sinde. Er det ikke altid Tilfældet, at de Ældre ligesom gerne vil bane Vejen for den opvoksende Slægt, saaledes at de Faldgruber, de selv har været udsat for, ikke skal være aabne for den kommende Slægt. Det er jo egentlig det, der ligger i de til Dels overhørige Formaningstaler, enhver Ungdom er udsat for at høre paa, og som maaske sjældent har den ønskede øjeblikkelige Virkning, men som saa ret ofte, naar en del Aar er rundet, alligevel kommer frem fra Underbevidstheden. Ja, god og omsorgsfuld blev hun ved at være, den gamle Bedstemoder, og det baade i Ord og Gerning. Var jeg til Herning i et eller andet Ærinde, saa kunde hun ikke godt tænke sig, at jeg gik hendes Hus forbi, og altid havde hun noget at give, et Stykke Brød, et Glas Øl eller hvad hun nu havde for Haanden, og det var noget, der rigtig passede til en ung Knøs. Naar jeg saa til Tider kunde fortælle hende om, hvordan jeg havde moret mig ved Festlige Lejligheder, hvor der dansedes, kunde hun med Ængstelse i Stemmen, men uden Bebrejdelse spørge, om jeg mente at kunde danse uden at synde. Naar jeg dertil uden Betænkning svarede Ja, kunde hun sige, det syntes hun ikke rigtig, hun kunde. Dansen maa sikkert for hende have formet sig paa en noget anden Maade, og maaske var det nærmest Markedsdans, hun tænkte paa, og som jeg ingen Kendskab havde til, og der var da ogsaa gaaet en Del Aar, fra hun var ung, og til jeg blev det.

Hun lagde gerne mærke til, paa hvilken Tid af Dagen de Mænd, hun kendte, kom hjem fra Marked, og de tidligst hjemkomne stod hos hende højt i Kurs.

Den 10. November 1896 - da jeg var 20 Aar gammel - døde hun stille og rolig i Troen paa, at han som har hjulpet hidindtil, han hjælper nok herefter. Et rigt og arbejdsomt Liv var afsluttet.
Inden jeg slutter Omtalen af disse mine Bedsteforældre, maa jeg have Lov at fremføre, at jeg er dem begge stor Tak skyldig, baade for Pleje og Opdragelse i fem Barneaar. Om de evnede at være det samme for mig, som Far og Mor vilde have været, ja, det ved jeg ikke, men at de gjorde det bedste for mig i saa Henseende, har jeg aldrig været i Tvivl om og er det heller ikke den Dag i Dag. Jeg har kun gode Barndomsminder fra dette Hjem, og mine tanker har ofte ført mig tilbage dertil.

De var begge jævne og hæderlige Bønderfolk. Han var meget økonomisk anlagt og nærmest stille og bramfri, men dog ikke uden Mening. Hun var mere fremtrædende hvad angik baade de materielle og aandelige Spørgsmaal. Men de udfyldte hinanden godt og levede i skøn Harmoni.

Det er vist ikke rigtigt at kalde Bedstemoder klog Kone i den Forstand, som det almindeligvis giver sig Udtryk, men alligevel var det noget hen i den Retning. Hun havde den, kunde det synes, overnaturlige Egenskab, at hun var i stand til at kurere Angreb af Ringorme selv i de allersværeste Tilfælde, hvilken den Tids Læger ikke var i Stand til. Jeg husker ikke saa faa Tilfælde, hvor hun kurerede Folk, der i længere Tid havde søgt Læge uden at blive hjulpet. Især mindes jeg en Dame fra Herning, der var saa medtaget af Ringorme paa det ene Haandled, at Armen var helt ubrugelig. Hun havde længe søgt Læge, men det var kun blevet værre. Nu søgte hun Hjælp hos Bedstemoder og blev ret hurtig rask.

Hvordan gik det saa til. Ganske simpelt og nemt. I Tørvekassen fandt Bedstemoder en Tørvebilling1, og med denne strøg hun paa det syge Sted (Ringormen) rundt og stadig rundt i Ringene. Hvor ofte kendes ikke, og samtidig mumlede hun en uhørlig Formular. Ved at gentage det nogle Gange, alt i forhold til Tilfældets Sværhedsgrad, blev paTienten altid rask. Var der flere smaa Ringorme, skulde hver enkel have sin Kur. Om det var Formularen eller Tørven, der betød mest, kendes ikke. Vi maa vist regne med, at det var begge Dele i Forening. En Kvinde kunde kun lære fra sig til en Mand og omvendt.

I et brev den 30. marts 1873 beretter Ane om sin sygdom til sin søn Lars Martinus Okkels Jensen (i uddrag):

Nu vil jeg lade dig se at jeg er bleven bedre da jeg kan skrive til dig. De sidste to dage er jeg blevet meget bedre. Nu håber jeg jo at komme fra det denne gang, og jeg er næsten vis på at påsken vil blive så skøn for os som den aldrig har været før; for efter sorg kan man jo bedst skønne på glæde; men lad os ikke glemme at takke ham som sårer og læger, ham som er død og opstanden for os.

Kære søn, jeg ved ikke om jeg skal fortælle dig om min sygdom - jo, lad mig så gøre det. Måske Jens har skrevet det, men det er jo også det samme. Så vil jeg begynde på det første: jeg fik en feber den 11. marts, og jeg havde da feber dagen til den 16. Vi var jo gået til alters denne dag - jeg længtes efter at få syndsforladelse. Jeg ved nok vi skal have det hver dag. Det er jo dog også værd hvis man kan tro at han selv siger det til os gennem sin tjener. Men og vi nyder så hans sande legeme og blod. Det var jo ikke hans vilje at jeg skulle nyde det den dag - men du kan tro at der har været mange spørgsmål hvorfor jeg ikke skulle nyde dette måltid.

Nu, så begynder jeg med min fortælling igen. Vi var kommen et stykke lidt nord for bækken, så blev jeg så dårlig, og så drejede vi om og ville hjem. Men den gang vi var kommet nord for bækken igen, så besvimede jeg første gang. Men jeg kom jo på benene igen, men der var en tid - den kan jeg ikke sige dig for jeg tro at min forløser ville tage min synd til sig, og jeg klamrede mig fast til hans tro. Det var det sidste jeg ved inden jeg næsten kom hjem. Så bar de mig på seng, og det første jeg bad om var at din fader ville læse denne salme: "Jesus, dine dybe vunder". Den stod i Kingos.

Jeg sagde at jeg havde fået det ret godt både søndag og mandag, men om tirsdagen da var jeg i sygelig (?) angst. Du kan tro at jeg savnede dig da de fem var hos mig, og du var borte fra mig. Men jeg bad for dig at Herren ville velsigne dig, og jeg håber at det er Herrens vilje at det sådan skal være at det er din gerning.

Nu vil jeg sige farvel og ønske Guds fred fra Din Moder.

Hendes søn Jens Christian Jensen Okkels giver følgende beretning om sygdomstilfældet (Brev til hans bror Lars Martinus Okkels jensen den 24. marts 1873):

Moder har været meget syg. I søndags for otte dage siden ville de til alters, og da det var så koldt, ville de gå. Da de kom til Niels Kristensens agre, blev mor dårlig, og de vendte om. Da de nåede Lars Dinesens agre, besvimede mor og kunne hverken gå eller tale. Heldigvis kom der folk til, der fik Lars Dinesen til at køre hende hjem. Hun vidste ikke af sig, førend hun kom hjem. Nu har mor det bedre, og vi må jo håbe, at hun bliver rask igen, men det er nok tvivlsomt, om hun bliver, som hun var.

I 1874 er Ane igen blevet syg: gigt- og gastensfeber2, og den 3. januar 1876 fortæller hendes søn Lars Martinus Okkels Jensen i et brev, at hans mor lå meget syg af gigtfeber, da han kom hjem fra juleferie i Højen. Alt tyder på, at hun mere eller mindre er plaget af disse sygdomme resten af sit liv.

På et tidspunkt fik fire unge karle, der gik på Hammerum højskole, ophold hos Ane og Jens på Meldgaard. En af disse var Chr.Vestergaard, som mener opholdet gjaldt både kost og logi. Nu bagefter forstår jeg knap nok, hvordan de kunne overkomme at have os til hverdag. Vi kunne til tider være både kåde og urolige, og sammen med sønnerne i gården kunne der nok blive halløj, undertiden mere end godt var. Men, føjede han til, hvor havde Ane Okkels en udmærket måde at omgås os på, både mild og myndig var hun istand til at sætte os på plads allesammen.

Efter at være flyttet ud i aftægtshuset, Birkelund sender Ane følgende breve - det første i ca. 1883 - til sin svigerdatter, Marie:

Kjerre Marie nu vilde jeg nok lade dig vide, hvorledes vi har det vi har det saa skjønd at det er for os som nygifte Folk i den lille Hus vi kan tale om os selv og alle vore Børren og ingen forstyrrer os og det er snar en Lykke for os for den Gang vi var ungje givte da var der meget at dreje os efter saa kommer man til at springe over noget som man ikke burde og derfor skal vor kjær Fader i Himmellen have saa mangen tak for at han har ladet os leve sammen for om jeg maa sige det saa kan vi nok sige at juleglæde er kommen i den hele hus men vi forestiller os ei andet en at Langfredag og vil komme naar vi engang skal skeles fra hverandre men måske der ikke bliver saa langt imellem os og jeg hober vi samles hos Gudfader med dem som man har kjer men det skal jo være afnaade alsammen, men kjere Marie jeg er meget ked af at du er saa lit rask men jeg tror nok at du skal komme dig for det var en nat at jeg saa at du kom fra Badehus [eller Brudehus] og du var saa rask og glad. Nu kan jeg ikke skrive mere dengang for min haand ryster.

Helsener fra Moder Ane Jens
-------------------
Kjere datter [svigerdatter] du og dine smaa drenger skal have saa mangen Tak for den lykkeønske til min fødselsdag for det gør saa got naar man ved det kommer fra en ærlig Hjerte, men du kan ikke tro saadan Skuffelse jeg fig jeg gik og bilte mig in at Lars Martinus kom hjem til min Fødselsdag for jeg mente ikke at du turde reise, men det gjorde mig saa meget at jeg gig ikke til fremme en uge for du kjender nok den sygdom den er slem jeg bliver toet med kol van paa min ryg hver morgen og det et got for mig for før jeg blev det var det som jeg lo i emmer3 og nu kan det nok gaa men om jeg kommer mig det siger Dogter at han ved ikke for jeg er for gammel at fo rask men kan det ikke hjælpe som han bruger (?) saa er det ingenting (?) det tror han ikke, nu kan jeg ikke skrive mer for nu blivver mine tanker saa vilde at jeg kan ikke samle noget i min hoved og i kan vel ikke læse det, ja kjere Søn du skal og have saa mangen tak for din ønske, men din fader har jo takke dig, lev vel det ønsker eders Moder, skriv snart.

Ane Jensdatter dør 72 år gammel den 10. november 1896 i aftægtshuset, Birkelund, Vester Birk, Gjellerup sogn.
1 tørvebilling = lille stykke tørv.
2 gastrisk feber = mavekatar.
3 lo i emmer = lå i gløder.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hosekræmmer & selvejer
• Reference: 8,10
• Dåb: 13 sep. 1772, Rind Sogn

Notater:

Jens Christian Pedersen bliver ved dåben båret af Janus kone i Øster Høgild. Fadderne er Jens Okkels (barnets stedfarfar) og datter, Peder Ørskov og hustru i Sunds samt Bertel Smeds svend.

Han overtager formelt Okkelsgård den 26. oktober 1798 efter sin far. Ved folketællingen 1801 er hans far dog stadig opført som husbond. Dette tyder på, at Jens Christian formentlig først reelt overtager gården, da han få år senere gifter sig. Okkels var på det tidspunkt en gård med vidtstrakte hede og mosearealer. Agermarken bestod af let sandjord; men den havde megen god eng, så gården på det tidspunkt vistnok var en af sognets bedste. Gården lå dengang helt nede ved engen, og havde en anderledes idyllisk beliggenhed end nu.

Foruden at drive sin gård er Jens Christian Pedersen tillige hosekræmmer. Han handler nemlig med uldtøj.

At strikke uldtøj (navnlig strømper) til salg var Hammerum herreds bedste indtægtskilde i de tider. Uldtøjet blev opkøbt af enkelte mænd omkring i sognene. Til disse mænd kunne beboerne gå hen og sælge deres uldtøj og få penge og kolonialvarer i stedet. Hosehandlere var sædvanligvis velhavende folk, og handlede tillige med de dengang mere sparsomme livsfornødenheder, som kaffe, sukker (kandis), tobak og krydderier. En gang hvert år kom de store hosekræmmere fra Sønderjylland og købte uldtøjet af hjemmekræmmerne. En sådan hosekræmmer købte gerne flere læs uldtøj sammen og lejede bønderne til at køre det enten til Kolding eller Foldingbro. I Kolding mødte der andre vogne, der så førte det videre syd på til Hamborg.

Jens Christian Pedersen kommer økonomisk set godt over de trange tider for landbruget og bliver - efter sigende - en mand med mønt på lommen. Han kan således i 1832 betale en stillingsmand for sin næstældste søn, så han slipper for at blive soldat. Prisen var 125 rdl., og sammenlignet med hvad en gård kostede på den tid, må det betegnes som en temmelig dyr omgang.

I 1830 dør hans kone, Zidsel Dynesdatter. Efter hendes død bliver der holdt skifte, og i følge skifteprotekollen 1828-32, fol. 205 oplyses det, at skifteretten den 10. september 1830 fik meddelelse fra gårdmand Jens Dinesen (Zidsels halvbror) af Elmholt i Rind sogn, at gårdmand Jens Chr. Pedersen af Okkels i Rind sogn hans kone Zidsel Dynesdatter var afgået ved døden.

Den 24. september 1830 var der skiftesamling i "Okkels", hvor herredsfogeden var til stede sammen med sognefogeden og vurderingsmænd m.v.:

Tilstede var enkemanden og sønnen Peder Jensen, der var fuldmyndig, og på datteren Sofies vegne var mødt hendes mand, Dynes Jensen(Søbye), L. Langelund, sønnen Dynes, 20 år, Lars, 17 år, Niels og Maren, begge 14 år, og en søn Jens Jensen, 11 år.

Som formynder og værge for de mindreårige var til stede gårdmand Jens Dynesen af Elmsholt, som var børnenes morbroder.

Derefter blev alt indboet registreret og vurderet. Gårdens besætning var 3 heste, 7 køer, 7 ungnød og stude, 27 får.

Enkemanden fremlagde sit skøde på gården af 26/10 1802, som blev vurderet til 800 rdlr. heri indbefattet et på marken nybygget hus. Gårdens hartkorn var 3 tdr. 4 skp. 2 fjdk. 2 alb.

Foruden gården med indbo og besætning m.v. havde Jens Chr. Pedersen forskellige tilgodehavender, nogle med, andre uden obligation, bl.a. 750 rigsdaler tilgode hos svogeren Jens Kølbæk Dynesen, Over Amtrup.

Gården med besætning og løsøre blev vurderet til 1273 rdlr. og tilgodehavender med og uden pantebreve blev vurderet til 1630 rdlr. Når udgifter var fradraget, blev der til deling 2814 rdlr. 3 mark, og deraf tilkom halvdelen manden 1407 rdlr., og børnene ligeledes 1407 rdlr., som enkemanden dog ønskede at forhøje til 1800 rdlr., så hver af de fem sønner fik 300 rdlr. - Døtrene Sofie og Maren hver 150 rdlr.

Desuden skal datteren Maren have en sengs klæder, som søsteren Sofie før hende har fået = 30 rdlr. og fri bryllyp efter egnens skik = 20 rdlr.

Skifteretten bestemte, at den tillagte arv ikke skal betales, før de er fyldte 18 år imod, at faderen til den tid opdrager og underholder dem, hvorefter boet blev overdraget enkemanden.

Året efter Zidsels død gifter Jens sig 2. gang den 5. april 1831 i Rind med den 55 årige enke Maren Madsdatter fra Gammel Sig i Rind.

Den 6. oktober 1832 må Jens hente læge. Hans svigerdatter Christiane gift med Dynes Jensen i Fjederholt skal føde, og jordmoderen er hentet til gården fra Brande. Men da jordemoderen har undersøgt Christiane, erklærer hun, at man må have bud efter en læge, for det bliver en vanskelig fødsel. Det er imidlertid lettere sagt end gjort, for der er hverken læge i Brande eller i Herning! Om aftenen kører Jens derfor, alt hvad remmer og tøj kan holde, afsted til Ringkøbing efter en læge. 111/2 time efter er han tilbage med lægen, som hjælper barnet, Jens Christian Dinesen, til verden.

Jens Christian Pedersen af Okkels er den 3. juli 1834 værge for Sidsel (4 år) og Lars (2 år) samt for den ufødte Peder ved skiftet efter børnenes far, Jens Christians søn, Peder Jensen af Lundgaard i Gjellerup sogn.

Jens Christian Pedersen dør 64 år gammel den 28. februar 1836 i Okkels af plettyfus. Begravelsen sker den 7. marts. Tre uger forinden var hans datter, Maren (20 år), død af den samme sygdom. Året forinden var Marens tvillingebror, Niels, død 20 år gammel, og den ældste søn, Peder, døde af tæring (tuberkulose) i 1834. Skiftet efter Jens afholdes den 29. februar 1836:

Til stede var enken Maren Madsdatter med hendes lavværge Erik Pedersen af Øster Høgild og sønnen Dynes Jensen af Fjederholt, som er myndig, og den mindreårige søn Lars Jensen, der har gården, samt datteren Sofies mand, Dynes Jensen af Lille Langelund. For den umyndige søn Jens Jensen såvel som for afdøde søn Peder Jensens børn blev Dynes Jensen i Fjederholt formynder. Sønnen Niels Jensen var død den 2. november 1835 af sprinkler [plettyfus].

Gårdens besætning var 2 heste, 2 stude, 8 køer, 7 ungnød og stude, 30 får og 1 svin. Gården med dens hartkorn 3 tdr. 4 skp. 2 fjdk. 2 alb. med tiender efter skøde af 26. oktober 1802 og 8. august 1811 blev ansat til 800 rigsdaler. Der var de samme tilgodehavender, som da Zidsel Dynesdatter var død.

Den 7. marts 1836 er der atter skiftehandling, hvor det oplystes:

at der ingen børn var i ægteskabet med enken Maren Madsdatter, men arvingerne var den afdødes børn af første ægteskab: Dynes Jensen - Fjederholdt, Lars 23 år, Jens 17 år, 1 datter Sofie gift med Dynes Jensen - Lille Langelund og afdøde søn Peder Jensens børn: Lars 3 år, Peder 1 år og Sidsel 4 år.

Gården med løsøre og besætning blev ansat til 1430 rdlr. Der blev til deling mellem enken Maren Madsdatter og afdødes børn 1764 rdlr., hvoraf enkens boeslod var 882 rdlr. og børnenes ligeså. Enken ønskede, at afdøde Peder Jensens børn skal dele 300 rdlr., så hver af sønnerne Lars og Peder får 120 rdlr. og datteren Sidsel 60 rdlr.

Jens blev gift med Zidsel Dynesdatter den 11 okt. 1803 i Snejbjerg Kirke. Zidsel (datter af Dynes Jensen og Maren Jensdatter) blev født i 1777 i Hundkjær, Snejbjerg sogn; døde den 26 aug. 1830 i Okkels, Rind Sogn; blev begravet den 30 aug. 1830 i Rind Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 10
• Dåb: 08 dec. 1777, Snejbjerg Sogn

Notater:

Faddere ved Zidsel's dåb er Jens Kølbech (barnets morfar) og søn Niels, Else Sørensdatter, Else Christensdatter og Jens Dynesens hustru (barnets farmor). Det fremgår ikke, hvem der bærer barnet.

Ved brylluppet med Jens Christian Pedersen er forloverne hendes far Dynes Jensen fra Snejbjerg og brudgommens bror, Erich Pedersen fra Høgild.

Zidsel Dynesdatter dør som 53-årig i Okkels.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer
• Reference: 27,32
• Dåb: 11 aug. 1793

Notater:

Jens Christensen er født på Lundgaard i Gjellerup. Ved sin dåb, hvor han opkaldes efter sin farfar, bæres han af Anders Ollesens kone i Fjederholt. Fadderne er Olle Gravsen af Lundgård, Niels Jensen samme sted, Anders Ollesen (barnets morbror) fra Fjederholt, Trouls hans kone i Lundgård og Olle Gravsens datter samme sted. Livet igennem bliver han kaldt Jens Christensen (Lundgård) efter sit barndomshjem.
Jens bliver viet med Ellen Margrethe Pedersdatter den 18. oktober 1823 i Gjellerup sogn. De får kun et barn, Ane Jensdatter.
Han overtager Meldgård (senere kaldet Margrethelyst) efter sin svigerfar, Peder Rasmussen, og får skøde på gården den 17. juni 1828 mod at yde svigerforældrene aftægt.
Hans oldebarn, Jens Okkels Birk (1876-1952), fortæller om ham:
Jens Christensen var af Natur helt modsat sin Hustru Ellen Margrethe. Men netop derfor kan det være, de var lykkelige. Det er i hvert Fald ikke meddelt mig, at det modsatte var Tilfældet. Med Jens Christensen kom der en tiltrængt Kraft ind i Slægten. Af Skikkelse stor og kraftig og noget rubust af Natur, men vistnok ikke mere end den iboende Kraft skulde have Udløsning for. Der fortælles om ham, at da de vanskelige Aar kom med Statsbankerotten i 1814, blev han sat ud at tjene, fordi Forældrene ingen Penge havde at betale Skatterne med. Han kom til at tjene hos Amtmanden i Ringkøbing som 2den Karl. Amtmanden havde en Forkarl, som var noget selvbevidst og vigtig anlagt, og som ingen ret godt kunde lide. En Dag, da de var i Engen for at slå med Høle, kommer Forkarlen i Tanker om, at nu skal Andenkarlen rigtig pines, men Jens Christensen gik så haardt på, at han slog Forkarlen ud af skaar. Da de saa kommer hjem og om Aftenen er kommet til Sæde i Folkestuen, vil Forkarlen hævne sig og give ham Prygl, men der traf han sin Overmand, idet Jens Christensen stoppede Forkarlen under Bordet. Siden den tid havde de det godt sammen.
Også sine Sognefolk kunne Jens Christensen tæmme, hvis de rakte næsen for højt i vejret. En myndig mand.
Gården, kaldet Meldgaard, brændte den 7. maj 1839. Ogsaa dengang var der noget, der hed Hovedrengøring, og netop den Dag skiftede de Sengehalmen, og idet de bærer Halmen forbi Ildstedet ud i Svinestien, må der være fulgt nogle Gnister eller Gløder med. På det sted var det Ilden brød ud. Det var stærk Blæst, indtil Storm, og paa et Øjeblik var Gaarden omspændt af Flammer. Margrethe og hendes Halvsøster var nær indebrændt ved at redde Kreaturerne, og de fandt kun Udgangen ved at føle sig til rette og traf her på en Haspe i stalddøren. Så vidste de, hvor de var. Denne Haspe satte Jens Birk (Jens Christensens barnebarn) i Stalddøren, da han bygged Huset om.
Denne dag brændte 3 Gaarde, begge Meldgaarde og den ene Vestergaard samt 2 Huse. Gaardene lå så tæt sammen, at der knap kunde køres med en Gødningsvogn imellem dem. Det blev Anledningen til, at alle 3 Gaarde blev flyttet op på Marken, hvor de nu ligger i en passende Afstand. I min Drengetid og vistnok endnu kaldes Marken, hvor Gaardene lå før Branden, for "Gårdspladsen".
Det bemærkes, at den dag Gaarden brændte, gik Ægteparrets eneste Barn Ane Jensdatter (Okkels Birk's bedstemor) og harvede med en Hest og en Stud. Det var dengang.
I 1846 afstår han gården til sin svigersøn Jens Jensen Okkels.
Jens bliver enkemand i 1858.
Jens Christensen (Lundgård) dør 1868 - 75 år gammel - i Birk.

Jens blev gift med Margrethe Pedersdatter den 18 okt. 1823 i Gjellerup Sogn. Margrethe (datter af Peder Rasmussen og Kirsten Nielsdatter) blev født i 1797 i Meldgård i Birk, Gjellerup Sogn; døde den 19 apr. 1858 i Birk, Gjellerup Sogn; blev begravet den 29 apr. 1858 i Gjellerup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmandskone
• Reference: 32, NIK99#75
• Dåb: 17 dec. 1797, Gjellerup

Notater:

Margrethe er næstældste barn i en helsøskendeflok på 4 og opkaldt efter både sin farmor og mormor. Da hun er 6 år, dør hendes mor. Samme år gifter hendes far sig igen, og i dette ægteskab fødes 3 halvbrødre.

Konfirmeret 5. april 1812 i Gjellerup Kirke.

Margrethe bliver viet med Jens Christensen (Lundgård) den 18. oktober 1823 i Gjellerup, og den 5. august året efter får de deres eneste barn, Ane Jensdatter.

Ifølge folketællingen 18. februar 1834 bor Jens Christian Lundgård og hustru Ellen Margrethe Pedersdatter i Birk by sammen med deres 10 år gamle datter Ane, 4 tjenestefolk (22 - 31 år) samt Mette Jensdatter (81 år), der er på aftægt.

Hendes oldebarn, Jens Okkels Birk (1876-1952) fortæller følgende om hende i SL53:

"Saavidt jeg har kunnet forstaa, træffer vi her på en Kvinde, der var noget ud over det almindelige i at ofre sig for andre. Som Faderen var hun høj og tynd, og jeg tænker mig, at hun tillige var køn. Hun arvede i udpræget Grad sin Faders Religiøsitet. Hun var en meget god Kvinde, som besøgte syge og hjalp til ved Barnefødsler. Hun sang godt, og hun sang gerne, og det var hendes Lyst, når hun havde sagt God Nat til Folkene på Gaarden, da at sidde ved Bilæggerovnen og samtidig synge Salmer. Det er mig fortalt, at Margrethe arvede Gaarden, fordi hun havde en sindssyg Broder (halvbror), der ikke kunne passes af andre end hende.

Broderens sygdom skulle stamme fra, at han i sine helt unge Aar kom ud at tjene og i denne Tjeneste blev mishandlet og misrøgtet. Det var hendes Ønske, at han måtte dø før hende. Det skete, idet hun overlevede ham i 2 Aar. Hun døde af apopleksi (slagtilfælde) i 1858. Det kunde Jens Birk huske."

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdfæster/selvejer
• Reference: 5,8
• Dåb: 11 apr. 1736, Rind Sogn

Notater:

Peder Eriksen Okkels var fæstegårdmand, senere selvejergårdmand i "Okkels". Han overtog fæstet efter sin stedfader, Jens Nielsen også kaldet Jens Ochels.

I en jordebog for "Lundenæs" 1772 nævnes Peder Erichsen som fæster i "Okkels" af hartkorn 3 tdr. 4 skp. 2 fjdk. 2 alb., og gården svarede på dette tidspunkt i landgilde 6 rigsdaler. Det var også på dette tidspunkt, at Lucas von Klippe købte gård og gods, og der hørte da til "Lundenæs" ca. 2400 tdr. hartkorn bøndergods mest i Bølling og Hammerum herreder.

Peder Eriksen Okkels har antagelig købt sin fæstegård til selveje af Lucas von Klippe, da han ikke nævnes i jordebogen for Lundenæs 1780, men det har ikke været muligt at finde, hvornår han blev selvejer.

Som gårdbeboer i Okkels bliver han kaldt Peder Ochels, blandt andet når præsten skriver hans børn ind i kirkebogen.

Den 13. Marts 1773 er Peder Erichsen fra Ochierd i Rind Sogn tilstede i Karlsmose, Sinding sogn ved skiftet efter sin kones bror, Jens Christensen. Der var intet at arve.

1798 afstår Peder Erichsen (Okkels) gården til sin søn Jens Christian Pedersen. Skødet er indført i Hammerum herreds skøde- og pantebog nr. 2, fol. 659:

Jeg underskrevne Peder Erichsen, Boende i Okkels, Rind Sogn, Hammerum herred, Ringkøbing amt giør hermed vitterlig, at ieg har solgt og afhændet, ligesom ieg og herved sælger, skiøder og aldeeles afhænder fra mig og mine arvinger til min kiære Søn Jens Christian Pedersen min hidtil eiende og paaboende gaard, Okkels kaldet, i bemeldte Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkiøbing amt, som staar for Hartkorn 3 Tdr. 4 Skp. 2 Fjdk. 2 Alb., Hvilken Gaard med Bygninger og Eiendomme, Herligheder og Rættigheder, ligesom ieg det selv har eiet, tilligemed den ham overleverede Besætning af levende og dødt, fra i Dag skal tilhøre bemeldte min Kiære Søn Jens Christian Pedersen og hans arvinger til ævindelig arv og Eiendom, og da han for denne Gaard har betalt mig den efter mundtlig Aftale belovede Kiøbesumma 200 Rdlr., skriver Toehundrede Rigsdaler, saa forbinder ieg mig og arvinger at frie og hiemle Kiøberen Jens Christian Pedersen den Gaard og Eiendom for hver mands loulige Krav og Tiltale, men dog forbindes Kiøberen og efterkommende Eiere af bemeldte Gaard at opfylde den med mig oprettede aftægts Kontrakt til rette Forfaldstiider i alle maader.

Det til Bekræftelse haver ieg ei allene selv underskrevet og forseglet denne min udgivne Skiøde, men endog ombedet undertegnede mænd med mig til Vitterlighed at underskrive.





Til Vitterlighed underskriver og forsegler: Niels Jensen Ellemholt. Christen Poulsen Fjederholt (Peders svigersøn).

At der ved dette Kiøb ingen skriftlig Kontract er oprettet, det bevidner med Kiøber og Sælgers underskrift.

Datum ut Supra

Som det fremgår af skødet, blev der i forbindelse med ejerskiftet oprettet en aftægtskontrakt:

1. Overlader ieg til min kiære Søn Jens Christian Pedersen min iboende Gaard og Eiendom tilligemed Besætning, som ieg i Dag har skiødet og Solgt ham, naar vi paa begge Sider finder for godt at udfløtte af Gaarden, da nyder ieg, Peder Erichsen og Hustrue vores Livstiid til Beboelse, den nuværende Huus her paa Okkels mark beliggende, bestaaende af 10 Fag, og hvad meere Bygning, som der bliver bygget, frie uden afgift i alle maader.
2. Det Aggermark, Som ligger med dette Huus, tilhører Huuset tilligemed, om meere bliver opbrudt der af Heeden, da drives det altsammen med Vogn, Ploug og Harve af Okkels Gaards Eiere uden nogen Betalling.
3. Den Engkrog, kaldet Nedergaard Krog, østen Gaarden skal og tilhøre bemelte Huus, men Gaardens Eiere hiemfører Høet deraf bemelte Huus uden Betalling.
4. Gaardens Eiere leverer aarlig i Tørvebierrings Tiiden 50 Læs Heedetørv, 6 Sneese Læs sat ved bemelte Huus uden nogen betaling.
5. Naar ieg og Hustrue vil beboe Huuset, da nyder vi af Gaardens Eiere, de 2de første aar, aarlig 2 Tdr. Rug og 4 Skp. Byg, men i Eftertiiden ikkuns aarlig 1 Td. Rug og 4 Skp. Byg tilligemed den Sæd, som den Tiid er i Huusets Eiendom. ligeledes aarlig leverer Gaardens Eiere mig og Hustrue 3 trauer Rughalm og 1 trane Byghalm og ligesaa i Aalestangstens Tiid 11/2 Lispund aal og 1 Lispund Flæsk.
6. Og naar ieg og Hustrue opflytter i bemelte Huus, da tager vi af Gaardens Besætning, nemlig een Koe af dem, som er i Gaarden, hvilket ieg finder for godt, og fiire Faar med deres Lam, hvilken Koe og Faar følger Gaardens Eieres Kreature, naar det er løs og vogtes af Gaardens Eiere uden Betalling.
7. Ligeledes naar ieg og Hustrue opflytter i bemelte Huus, medtager vi uden Betalling af Indboe, een iern Kakkelovn, tilligemed een god Sængested og dertil behøvende Sængeklæder samt 2de Kister og Skriin, nogle Stoele tillige med, hvad som ieg behøver af det, som er i Kiøkkenet og Bryggerset til fornøden Brug uden Betaling.
8. Gaardens Eiere møller vores Korn bestandig og naar forlanges alle Tiider kiører os til vores Kierke uden Betalling.
9. Dem stuuder, som er i Gaardens Fæedrift, maae ieg Peder Erichsen selvbierge, hvad som Kreaturerne ei fortærer.
10. Alt hvad ieg og Hustrue efterlader os, tilhører min kiære Søn, Jens Christian Pedersen, og hans arvinger, hvorimod hand besørger os een sømmelig Jordefærd.
Af den Kontrakt paa begge Sider af nu værende Eiere af Okkels gaard og efterkommende skal holdes og opfyldes i alle Deele, det bekræfter vi med vore Hænders underskrift.

Okkels den 26. october 1798.

Jens Christian Pedersen.

Til Vitterlighed underskriver og forseiler:

Niels Jensen Ellemholt.


Ved folketællingen 1801 bor Peder Erichsen og hans hustru i Ochels med deres ugifte søn Jens Christian Pedersen og Peders moster Maren Pedersdatter1 på 85 år. Herudover bor der 2 tjenestefolk. Peder er fortsat anført som husbond, uanset at gården nu juridisk set tilhører hans søn. Dette tyder på, at hans søn i praksis først overtager gården, da han få år senere gifter sig.

Den 9. december 1804 er Peder Ockels fadder, da hans ældste datters søn, Dines Jensen (Elmholt), bliver døbt i Rind kirke.

Den 27. september 1807 er han igen fadder, da hans barnebarn Sophie Jensdatter bliver døbt i Rind kirke.

Peder Erichsen (Ochels) dør 75 år gammel som aftægtsmand i Okkels den 16. april 1811. Begravelsen sker den 28. april.



1 Mosteren bærer således samme navn som hans mor. Mosteren er enke efter 2 ægteskaber og nyder ophold på gården (aftægt).

Peder blev gift med Sophie Christensdatter i 1766 i Sinding Kirke. Sophie (datter af Christen Nielsen Busk og Zidsel Bertelsdatter) blev født i 1738 i Karlsmose, Sinding Sogn; døde den 15 apr. 1819 i Okkelsgård, Rind Sogn; blev begravet den 23 apr. 1819 i Rind Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmandskone
• Reference: 8, NIK99#31
• Dåb: 07 jul. 1738, Sinding Sogn

Notater:

Sophie Christensdatter er født i Karlsmose, som ligger knap 2 km vest for Sinding by ca. 12 km nordvest for Herning.

Sammen med Peder Erichsen Okkels får hun 5 børn.

Den ældste søn dør tidligt. Ved folketællingen 1787 bor børnene Erich, Jens Christian og Zidsel endnu hjemme. Herudover er der en pige, Karen Pedersdatter (21 år), i huset.

Den 12. juni 1774 bliver Søren Slumstrups søn, Erich Christian, døbt. Sophie Ochels bærer barnet.

Sophie Christensdatter dør i 1819 som aftægtsenke i Okkelsgård, Rind sogn - 8 år efter sin mand. Ved sin død opgives hun at være 80 år gammel.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand
• Reference: 10

Notater:

Hans barnebarn Dynes Jensen (født 1810) fortæller, at han er opkaldt efter sin morfar, Dynes, som ifølge en overlevering selv er opkaldt efter Snejbjerg præst. I Vibergs præstehistorie nævnes præsten Dynes Jensen Hjersing som præst i Rind og Herning fra 1750-1763, og det er sikkert hans navn, der går igen hos slægten.

Dynes gifter sig i 1774 med Zidsel Jensdatter. Med hende får han 1776 en søn, Jens Dinesen. Zidsel overlever ikke fødslen, for allerede den 18. oktober 1776 trolover1 Dynes sig med sin første hustrus søster Maren Jensdatter. Den 4. november samme år bliver de gift. Dynes og Maren får 5 børn.

Han bliver gårdmand på Hundkjær i Amtrup, Snejbjerg sogn, hvorefter han også kaldes Dynes Hundkær. Hundkjær er en af de bedste mindre gårde i sognet; der mangler intet til Hundkjær. Der er både eng, klynemose, mergel osv. Ved reformationen tilfaldt Hundkjær kongen og kaldtes 1651 et kroneboel og i 1683 en halvgård (Ørnhoved). Da Dynes Jensen overtager gården omkring 1776 er den en selvejergård. Det fremgår af folketællingslisten2 fra 1787 for Snejbjerg sogn, at hele familien da bor på Hundkjær sammen med en tjenestepige, Else Christensdatter (32 år). Dynes beholder Hundkjær indtil den 1. juni 1793, hvor han sælger den til Lauge Nielsen (Fuglsang). Samme år køber han Vestergård i Over-Amtrup, som han ejer indtil 1815, hvor han afstår den til sin søn Jens (Kølbech) Dynesen fra sit 2. ægteskab. 1814 bliver Blidal udskilt fra Over-Amtrup fra Dynes Jensen til Jacob Mølbak.

Dynes Jensen bliver 81 år gammel. Han dør som aftægtsmand hos sin søn, Jens Dynesen i Vestergård i Over-Amtrup den 25. januar 1829, og begraves den 2. februar. Skiftet er indskrevet i Hammerum herreds skifteprotekol B79-339 fol. 63b, og lyder:

Samme dag [den 26. januar 1829] anmærkede skifteforvalteren at der var fremkommen skriftlig anmeldelse til Køntoiret fra gaardmand Jens Dynesen af Overamtrup i Snejbjerg sogn om at hans fader aftægtsmand Dynes Jensen ibid. igaar ved døden er afgaaet og efterlader sig følgende med den efterladende enke Maren Jensdatter sammenavlede Børn, nemlig 1. en søn Jens Dynesen, gaardmand i Elmholdt 2. en do Niels Dynesen Kjøbmand i Fridericia, 3 en do (anmelderen) 4. en datter Sidsel Dynesdatter, gift med gaardmand Jens Christian Pedersen i Okkels i Rind og 5. en do Ane Johanne Dynesdatter gift med gaardmand Christian Poulsen i Orneborg. Afdødes efterladenskaber, der alene tilfalder anmelderen, har denne under albud? af Eed forsikkret ikke kunde overstige z? 20 Rdl. sølv. Anmeldelsen blev fremlagt. Intet skifte.
1 Trolovelser kendes allerede i Middelalderen og var en ægteskabsstiftende handling. Efterhånden fik den kirkelige vielse dog større og større betydning, og ved ordinans af 19. juni 1582 bestemtes det, at et ægteskab skulle fuldbyrdes af præsten. Før den kirkelige vielse blev foretaget, skulle der dog finde trolovelse sted i overværelse af præsten og 5 andre personer. En sådan trolovelse var forpligtende for begge parter og kunne kun ophæves efter kongelig bevilling. Efter loven skulle præsterne "alvorligen forbyde de trolovede Personer at søge seng sammen, førend de i Kirken retteligen blive samlede", men blandt almuen overholdt man ikke denne lovbestemmelse, idet man bibeholdt den gamle opfattelse af trolovelsen som den egentlige ægteskabsstiftende handling.I året 1799 blev trolovelser helt afskaffet ved kongeligt reskript af 4. januar, men trolovelsesskikken fortsatte dog - uden at være ægteskabsstiftende - og blev i nyere tid afløst af forlovelsen.
Som et ydre tegn på trolovelse bar den trolovede - i hvert fald hvis det var en mere fornem person - en fingerring af guld, der blev anbragt på fjerde finger, "thi vise Mestre og Læger skriver, at der ganger en Aare fra Hjertet op til den fjerde finger".
2 Præstens efterskrift til folketællingslisten fra 1787 for Snejbjerg sogn: Formedelst Vidtløftighed har ej kunnet vedtegnes ved hver hans Næringsvej angaaende, men nu meldes, at mangfoldige Husfolk (ej at melde om Husarme, som ej kan forlade Bo og Ko) maa i denne dyre Tid nære sig med at betle, og dog udgør Almissekorn i begge mine Sogne 30 Td. korn. Husfolk og fattige kan ej faa at arbejde, da Beboerne nærer sig med de faste Tjenestefolk for Brødet at spare, og i denne Egn, hvor der bindes uldne Strømper, er Uldet formedelst Udførsel saa dyrt, at det er bevisligt, at for eet Pund Uld at arbejde i 3 Par smaa Strømper er ej udkommet uden 7 Skilling for at karte, spinde, tvinde, vinde og binde, to og blokke. - Drenge og Piger paa 16 Aar (især naar de præpareres til Confirmation og nogen Tid gaar fra Husfaderens Arbejde) maa nære sig med liden Løn, 2 Rdlr, eller maaske 4 Mark til det er Aarsag, at mangen én ved Forfattelse af Ekstraskats Mandtalslister søger at fortie dem, om de kan. I denne dyre Tid maa Saadanne lide meget. For Resten er den almindelige Næringsvej Avlingsdrift og strømpebinden.

Dynes blev gift med Maren Jensdatter den 04 nov. 1776 i Herning. Maren (datter af Jens (Kølbech) Knudsen og Ane Nielsdatter) blev født cirka 1752 i Holing, Herning Sogn; døde den 04 apr. 1835 i Over Amtrup, Snejbjerg Sogn; blev begravet den 11 apr. 1835 i Snejbjerg Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 10, NIK99#58

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand & strømpebinder
• Dåb: 03 okt. 1762, Gjellerup

Notater:

Ved dåben bæres Christen af Christen Kiærsgaards datter fra Lundgaard. Fadderne er Peder Andersen fra Aggerschou, Michel Knudsen i Lundgaard og Oluf Graversens hustru.

Christen bliver gårdmand og strømpebinder på Lundgaard i Gjellerup sogn.

Han trolover sig med den 8 år yngre Anne Olufsdatter i Fiederholt den 27. maj 1791, og den 11. august s.å. vies de.

Ved folketællingen 1801 bor Christen og hans hustru Anne på Lundgaard sammen med deres 3 børn (2 - 8 år), Chrestens mor Elle Andersdatter (70 år), der er på aftægt, og en 22 år gammel tjenestepige, Birgithe Madsdatter.

Niels Christensen og hustru Mette Christensen overtager Lundgaard efter Christen. Senere mageskifter de med Peder Jensen (Okkels) og får en gård i Nørre-Søby.

Ved folketællingen 1834 har Peder Jensen (Okkels) (side 3.49) overtaget Lundgård, hvor han bor med sin kone og to små børn samt aftægtsfolkene, Christen og Anne. Den 26. maj dør Peder Jensen, og den 3. juli 1834 skiftes der efter Peder Jensen af Lundgaard på skifteforvalterens kontor i Laulund. Af skiftet fremgår, at der til boets udgifter hører: "en ikke ubetydelig Aftægtes Svarelse til Christen Jensen og Hustru Ane Olesdatter for deres Livstid, hvoraf gaveposterne ere 3 tdr. Rug, 11/2 td Byg, 1/2 tønde Boghvede aarlig, fri Boepæl, Mælken af en Koe og Ildebrændsel, for hvilken hun (enken) fordrede ført til Udgivt 300 Rdl. Sølv".

Christen Jensen dør i 1849 på Lundgaard - ifølge kirkebogen af alderdom. Han blev 87 år.

Christen blev gift med Anne Olufsdatter den 11 aug. 1791 i Rind Kirke. Anne (datter af Oluf (Vestergaard) Bringelsen og Maren (Vestergaard) Andersdatter) blev født i 1770 i Fjederholt Vestergaard, Rind sogn; døde den 28 jul. 1847 i Lundgaard, Gjellerup Sogn; blev begravet den 03 aug. 1847 i Gjellerup Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 13 okt. 1770, Rind Kirke

Notater:

Er opkaldt efter sin mormor.

Ved folketællingen 1787 bor Anne og hendes søster, Johanne, hos deres ældste bror Anders, som da har overtaget Fjederholt.

1788 bliver hun konfirmeret i Rind Kirke.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer
• Reference: 31
• Dåb: 05 apr. 1765, Grædstrup Kirke

Notater:

Peder Rasmussen er født i Hovedschov, Grædstrup sogn, Tyrsting herred. Han bliver hjemmedøbt den 31. marts og dåben bliver konfirmeret i Grædstrup kirke den 9. april. Fadderne er Peder Nedenschovs hustru, Kirsten Pedersdatter i Buurgaarde, Margrethe Jensdatter, Niels Jensen af Hovedschov, Hans Hansen i Grædstrup og Jens Pedersen.

Mellem ca. 1774 og ca. 1783 bor familien i Hovedschov, Grædstrup herred.

Ved folketællingen 1. juli 1787 bor den da 22 årige Peder stadig hjemme ved sine forældre, som i mellemtiden er flyttet til Fuglris, Grædstrup sogn.

Peder Rasmussen af Folleriis, Grædstrup sogn, bliver gift i Gjellerup kirke den 8. juli 1795 med Kirsten Nielsdatter af Birck. Samtidig med brylluppet afstår hans svigerfar Niels Christensen Meldgaard til ham. Peder får dog først skøde på gården 1798. Skødet er indført i Hammerum herreds skøde- og pantebog nr. 2, fol. 225:

Jeg, underskrevne Niels Christensen af Birk gør herved vitterlig at jeg har solgt, skødet og afhændet fra mig og mine Arvinger til min kære Svigersøn Peder Rasmussen, min hidtil ejende og paaboende Gaard i bem. Birk, Gjellerup sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt af Hartkorn 3 Tdr. 6 Skp. 2 Fjdk. 2 5/6 Alb. tillige med Skovskyld 1 Skp. 1 Fjdk., hvilken Gaard med Bygninger og Ejendomme, Herligheder og Rettigheder, ligesom jeg selv den har ejet, fra i Dag skal tilhøre bem. Peder Rasmussen og Arvinger, da han for Gaarden har betalt mig den mundtlig aftalte Købesum 350 Rdlr, saa forbinder jeg mig og Arvinger at fri og hjemle Køberen den Gaard for hver Mands lovlige Krav og Tiltale.

Saa forbindes Køberen og efterkommende Ejere af Gaarden at opfylde den med mig oprettede Aftægtskontrakt af 1. Juni 1795 til rette Forfaldstider.

Birk den 2. Juni 1798

Niels Christensen

Det fremgår af folketællingen 1801, at Peder også ernærer sig som strømpebinder.

Peders første hustru dør i 1802 efter 4 barnefødsler og kun 7 års ægteskab. Samme år gifter Peder sig 2. gang med Margrethe Jensdatter, der dør 9 år senere. I dette ægteskab får han 3 sønner.

I skiftet efter Margrethe nævnes, at børnenes værge bliver deres mors stedfar Mikkel Nielsen i Svendlund. Af besætning var der 2 heste, 1 par stude, 5 køer og 8 ungnød, 20 får og 1 svin = 736 rdlr. Gårdens hartkorn var 4 tdr. 1 skp. 2 fjdk og 1 alb. = 1800 rdlr., hvorved der er taget hensyn til den betydelige aftægt, der påhvilte gården til den forrige ejer Niels Christensen efter tinglæst kontrakt af 1. juni 1795. Der blev til deling 1191 rdlr., hvoraf enkemanden fik halvdelen 595,5 rdlr. Peder Rasmussen erklærede, at hver af de 3 sønner skulle have 200 rdlr i mødrene arv, som han ville stille sikkerhed for. Han forbandt sig til at opdrage børnene og forsyne dem med føde.

Peder Rasmussen bliver gift 3. gang med Karen Jørgensdatter. I dette ægteskab får han ingen børn.

I 1828 afstår Peder gården til sin svigersøn Jens Christensen, som får skøde på gården den 17. juni 1828. Dette er indført i Hammerum herreds skøde- og pantebog nr. 8, fol. 33:

Underskrevne Peder Rasmussen, Selvejergårdmand i Birk By, Gjellerup sogn, gør vitterlig at have solgt og afhændet og herved skøder og overdrager fra mig og Arvinger til min Svigersøn Jens Christensen, Lundgaard og Arvinger følgende:

Den mig efter Skøde 12. Juni 1798 fra Niels Christensen tilhørende Gaard i Birk, Gellerup sogn, af hartkorn 3 Tdr. 6 Skp. 2 Fjdk. 2 5/6 Alb. Ager og Eng Skovskyld 1 Sk. 1 Fjdk. med paastaaende Bygninger og tilliggende jorder samt Herligheder, Rettigheder, Pligter og Byrder saaledes, som jeg selv har ejet det efter Skøde, læst den 28. Marts 1801 viser:

En Engparcel af Lars Frandsens Gaard i Birk, Hartkorn 2 Skp. 3 Fdk. 2 11/32 Alb. efter Skøde, læst den 29. November 1800, samt Tiender. Med Købet følger Ind- og Udbo samt Besætning og Inventarium, saaledes som Køberen det allerede har tiltraadt og taget i Brug og Besiddelse for Købesummen 500 Rbd. Sølv, og mod at nyde den Aftægt og Ophold af Gaarden som den oprettede Kontrakt udviser og hjemler mig og nuværende Hustru Karen Jørgensdatter vores Livstid m.m.

Da Køberen Jens Christensen, Lundgaard har tilfredsstillet mig Købesummen og tilforpligtet sig at yde Aftægten, saa kender jeg herved for mig og Arvinger ingen videre Lod, Del, Ret eller Rettighed at have til den bortskødede Gaard, men vi forpligter os at hjemle Køberen det herved solgte paa lovlig Maade og at svare til Vanhjemmel.

Dette skøde maa læses til Tinge, naar for godt findes.

Birk i Gjellerup sogn, den 17. Juni 1828

P. Rasmussen


Som Aftægt skal Jens Christensen, Lundgaard, yde Peder Rasmussen og Hustru Karen Jørgensdatter aarlig 4 Tdr. Rug, 1 Lispund Flæsk og leveres uden Afkortning ved den enes Død.

Peder Rasmussen har Ret til at grave 15 Læs Skudtørv i Gaardens Mose, Knudsmose kaldet, og han har Ret til Slet og Græsning af Gaardens Lod i Skidenkær Eng og Brokjær Fælled, og der leveres ham 3 Læs Hø af Kringelvig.

Vi Peder Rasmussen og hustru har forbeholdt os som Ejendom til fri Besiddelse og Brug vor Livstid en mig efter Skøde, læst den 17. Marts 1821 tilhørende Stykke Hede, Vesterhede kaldet, Hartkorn 2 Fjdk. 2 21/32 Alb. udstykket fra Østergaard, Birk med paastaaende Bygninger og tilliggende Jorder. Alt Kørearbejde til Ejendommen besørger Køberen, men Gangarbejde er ham uvedkommende. Vedligeholdelsen af Husene ved Aftægtsejendommen paahviler Gaardens Ejer.

Der ydes aarlig af Gaardens Ejer til Peder Rasmussen 6 Potter Brændevin, 2 Potter til hver Højtid. Køberen og senere Ejere forpligtes til at besørge den længstlevendes Jordefærd paa sømmelig Maade efter Egnens Skik og Brug.

Peder Rasmussens Søn Niels (Pedersen - halvbror til Margrethe), der nu er 24 Aar og i Perioder er sindsyg, og for Tiden opholder sig hos Køberen, hans Svoger, forpligtes Køberen til, hvis hans Svaghed tiltager, og han ikke kan forsørge sig selv, paa passende fornuftig Maade at forsyne med anstændige Klæder og Underhold, saalænge han lever, imod at Gaardens Ejer kan afbenytte ham til Arbejde efter hans Kræfter og mod derfor i sin Tid at erholde hans Arvepart 80 Rdlr. Sølv, som indestaar i Gaarden, samt hæve Renterne heraf aarlig, saalænge Niels Pedersen paa nævnte Maade nyder Klæder og Underhold i Gaarden hos Køberen, der ogsaa i saa Tilfælde sørger for hans sømmelige Henfart.

Efter vor Død skal vor Aftægtsejendom med Bygninger og Jorder m.m. tilhøre Køberen eller Gaardens Ejer. Værdien heraf sættes til 100 Rbd. Sølv. Aftægten indbefattet.

Køberen er pligtig at svare de kongelige Skatter af nævnte Hedeparcel og Hartkorn.

Skulde den længstlevende efterlade sig umyndige Børn af sidste Ægteskab under 18 Aar bliver disse at overtage til Forsørgelse af Gaardens Ejer til de er fyldt 18 Aar, som en Byrde paa Gaarden imod den heri bestemte Vederlag efter vores Død.

Alt hvad vi Peder Rasmussen og Hustru Karen Jørgensdatter ved den sidstes Død efterlader os af Løsøre, Udbo og Besætning vedkommer ikke Køberen, men skal tilhøre disses i Ægteskabet avlede og efterlevende Børn til Deling efter Loven.

Aftægten skal sikres næst efter 275 Rdlr. med Prioritet i Gaarden. - Saaledes indgaaet af begge.

Gjellerup den 17 juni 1828

Jens Christensen

Peder Rasmussen dør i Birk 86 år gammel.

Okkels Birk skriver i SL53 bl.a.følgende om sin tip-oldefar:

Peder Rasmussen stammer fra Fuglris i Græstrup Sogn, ca. 1 Mil vest for Brædstrup. Jeg har været der engang, medens jeg var på Bjerregaard. Ikke nogen særlig frugtbar Egn. Jeg har ikke noget særligt Indtryk derfra, men vidste jo dengang heller ikke, at en af Fædrene var fra den Egn. Hvordan han kommer til Birk og bliver gift med Kirsten Nielsdatter kan synes en Gaade, og den opklares nok aldrig. Folk rejste jo ikke ret meget omkring på den Tid. Jens Birk [Okkels Birks far] kunde godt huske ham, men vel nærmest efter Omtale, da Peder Rasmussen døde i 1851 [3 år efter Jens Birks fødsel]. Jens Birk betegnede ham, saa vidt jeg husker, som en høj noget tynd Mand, men meget religiøs anlagt.

Det var Peder Rasmussen, der kom med den Egetræskiste, der paa et hængende Haar nær var blevet Bytte for Flammerne, da Gaarden brændte, men til al Held blev den reddet. I mange Aar stod den oppe paa Loftet til ingen Nytte, indtil Jens Birk en skønne Dag kom i Tanker om, at der maatte kunne blive et Skrivebord ud af den. Han fik en Tømrer, Mads Overgaard til at løse opgaven, og Jens Birk fik det længe ønskede Skrivebord.

Peder blev gift med Kirsten Nielsdatter den 08 jul. 1795 i Gjellerup Kirke. Kirsten (datter af Niels Christensen og Margrethe Graversdatter) blev født i 1769 i Meldgård, Birk Gjellerup Sogn; døde i 1802 i Gjellerup Sogn; blev begravet den 31 mar. 1802 i Gjellerup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmandskone
• Reference: 31, NIK99#106
• Dåb: 22 jan. 1769, Gjellerup Kirke

Notater:

Kirsten er født på Meldgård som datter af gårdfæster og senere selvejergårdmand Niels Christensen.

Ved dåben bliver hun båret af Niels Larsens hustru i Birch. Fadderne er Kield Hosekræmmer i Birch, Mads Schouhuus, Christen Simmelkiærs hustru samme sted, Andreas Huusdatter samme sted og Christen Vestergaards hustru i Giellerup. Kirsten, der er opkaldt efter sin mormor, har to søskende.

Konfirmeret 23. april 1786 i Gjellerup Kirke.

Ifølge folketællingen 1801 bor Kirsten og Peder i Birk sammen med deres 3 børn, to tjenestefolk og hendes far, Niels Christensen (60 år), som er på aftægt.

Kirsten Nielsdatter dør efter 7 års ægteskab - kun 33 år gammel - efter at hun har født sit 4. barn.

Vurdering af boet bliver afholdt den 18. maj 1802. Her oplyses, at der påhviler gården aftægt til afdødes far Niels Christensen. Vurderingen bliver ialt 1887 rdlr., og gælden er 382 rdlr. Der bliver herved 1498 rdlr. til deling, hvoraf enkemanden tilkommer 749 rdlr., sønnen Rasmus 299 rdlr. og 4 mark og hver af de 3 døtre 149 rdlr og 5 mark. Børnenes arvelodder bliver stående i gården, og der bliver udstedt pantebrev. Enkemanden får herefter overladt boet.

Skiftet afholdes den 12. august, og indføres i Ringkøbing amts skifteprotokol IX. fol. 44 nr. 12. Heri nævnes børnene: Ellen 6 år, Margrethe 4 år, Rasmus 2 år og Ane Kirstine 1/4 år. Formynder for børnene bliver deres morfar Niels Christensen og morbror Christen Meldgård, begge fra Birk.