Jørgen Juul Jensen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer
• Reference: 283,293
• Bopæl: Adresse:
  Abildballegård, Hornborg
  Flemming, -
• Dåb: 11 jan. 1884, Åle Sogn

Notater:

Drev Abildballe i Hornborg, der er på 120 tdr. land, købte endvidere ejendommen Mariesminde, nu Brejnbjerre, i Åle, solgte senere denne til søsteren og svogeren, Cecilie og Karl Kristian Jensen Warmdahl, og afstod 1956 Abildballe til sønnen Bertel.

Jens blev gift med Elisabeth Juul den 27 sep. 1918 i Hvirring Kirke. Elisabeth (datter af Karl Jensen Juul og Mette Marie Jensen) blev født den 06 sep. 1890 i Nybjerg, Åle Sogn; blev døbt i 58. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 293

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer
• Reference: 132,279,283
• Dåb: 05 okt. 1851, Åle Kirke

Christian blev gift med Johanne Pedersen den 24 okt. 1879 i Gjellerup Kirke. Johanne (datter af Peder Nielsen og Sidsel Pallesdatter) blev født den 28 apr. 1855 i Gjellerup Sogn; døde den 20 okt. 1884 i Bjerregård, Åle Sogn; blev begravet den 25 okt. 1884. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 51,132,259
• Dåb: 06 maj 1855, Hjemmet

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer
• Reference: 293

Karl blev gift med Mette Marie Jensen den 06 okt. 1889 i Åle. Mette (datter af Jens Jørgensen og Kirsten Kristiansen) blev født den 07 okt. 1857 i Bjerregård, Åle Sogn; blev døbt i 58,88; døde den 15 jun. 1930 i Honum, Hvirring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 279,293

Notater:

Se omtale side 279-282.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rigsdagsmand & lægprædik.
• Reference: 274,278
• Dåb: 28 feb. 1806, Hjemmet

Jens blev gift med Kirsten Kristiansen den 28 sep. 1850 i Alminde Kirke, Brusk Herred. Kirsten (datter af Christian Hendriksen og Mette Marie Bertilsdatter) blev født den 13 maj 1818 i Alminde Sogn; døde den 25 jan. 1890 i Bjerregård, Åle Sogn; blev begravet den 31 jan. 1890. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 278
• Dåb: 14 maj 1818, Hjemmet

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Folketingsmand & gårdejer
• Reference: 47,131,259
• Dåb: 22 feb. 1818, Gellerup Kirke

Notater:

Peder Nielsen Peder Nielsen var én af datidens førende mænd. Der henvises til omstående artikler i Herning Folkeblad i anledning af 100-årsdagen for hans fødsel - skrevet af Peder Nielsens barnebarn - Okkels Birk og redaktør L. W. Bendixen:

P. Nielsen - 1818 - 22. Februar - 1918.
Folketingsmand for Ringkøbing Amts 5. Kres fra 1864 til 1879
Det er kun godt 7 Aar siden, han døde, og dog er det 100 Aar, siden han fødtes. Han naaede altsaa en højere Alder end de fleste, og hans Gerning var jo endt en Del Aar før hans Bortgang. Kun enkelte husker P. Nielsen fra den Tid, han stod i sin fulde Kraft, og det er vel kun de færreste, der husker ham fra en senere Tid, f.eks. fra Valgtribunen i Herning, hvor han viste sig som den helstøbte Bonde, han var, anbefalende Rs. Nielsens Valg.
Det Gellerup Sogn, som vi nu har for Øje, og som baade i aandelig og materiel Henseende nok kan staa Maal med sine Fæller omkring sig, har selvfølgelig Mænd at vise tilbage til, som har gjort et banebrydende Arbejde. Blandt disse finder vi P. Nielsen. Og det synes mig, at vi ved Lejlighed gør vel i at standse, tænke tilbage på Tiden før os og betragte de Mænd og Kvinder, som da saaede den Sæd, andre nu på en Maade høster.
Lad mig sige det straks, for jeg tror det saa aldeles bestemt, at for at Thomas Nielsens mægtige Røst i Birk Skole og andre Steder i Sognet kunde slaa an, som vi ved, Tilfældet var, maa der forud være sket noget. Der maa have været gjort et stykke Arbejde for Sindets Modtagelighed for det aandsbaarne Ord, thi Livet er en sammenhængende Kæde, enhver Virkning har sin Aarsag. Og blandt de Mænd, som for Gellerup Sogns Vedkommende var med til det store Frigørelsesarbejde for at hæve Bondens Anseelse fra fordums Trællesind og Trælleaag, maa vi sikkert nævne P. Nielsen som sin tids Fører. Han var nemlig en af Bøndernes egne, der traadte frem - vel nok lidt selvbevidst - men som med al sin Energi og Arbejdsevne krævede Sandhed og Ret for sig og sine.
Vi undres over nu, at den danske Bonde trods de store Bondereformer og senere med 1849, den fri Forfatning, kunde lade sig kujonere og
træde paa som Tilfældet var. Denne Kryben for de store, for Præst og for Herremand, skulde der ikke alene Mod til at bryde med, men ogsaa Dygtiggørelse baade for Haandens og Aandens Omraade. Det saa de fremmeligste af den Tids Bønder, og de saa tillige, at for at Kravene for Bøndernes Ligeberettigelse i Samfundet kunde ske Fyldest maatte de have deres egne Mænd ind på Tinge.
Fordi P. Nielsen blandt de Mænd, der var med til det store Frigørelsesarbejde, var en af de førende, kaarede Bønderne ham til Tingmand.
Jeg har med disse Linier følt Trang til at flette en lille Mindekrans for de Bønder i det forrige Aarhundrede, som gik forrest i Arbejdet for Standens Anseelse og Ære, men især for P. Nielsen, nu det er 100 Aars Dagen for hans Fødsel.

Okkels Birk




Ved. P. Nielsens Død 1910 skrev vi: "Gamle Peder Nielsens Minde vil leve længe i Hammerum Herred. Han var en god Mand, og vil med Tak blive mindet som saadan.".
Og det bør ske ogsaa 22. Februar, Hundredaarsdagen for hans Fødsel.
Hvad P. Nielsen var for denne Egn som en Banebryder i Landmændenes økonomiske Liv og en Foregangsmand gennem sin egen Bedrift har Okkels Birk peget paa.
Vi vil derfor minde om P. Nielsens offentlige og politiske Virksomhed.
Naar P. Nielsen af sin Standsfæller kaldtes til en ret omfattende offentlig Virksomhed, var det et Udslag af den almindelige Tillid og Agtelse, han gennem sit energiske og eksemplariske Arbejde i Landbrugets Tjeneste havde vundet hos Hammerum Herreds daværende Befolkning, i Særdeleshed hos sin Samtid i Gellerup Sogn.
Han var saaledes den første Bonde i Hammerum Herred, der blev Formand for Sogneforstanderskabet (1846), hvilken Stilling efter den gamle Kommunallov tilkom Sognepræsten. Præsten i Gellerup blev saa gal i Hovedet herover, at han nægtede at udlevere P. Nielsen Sognets Papirer, saa P. Nielsen maatte lade sig dem udlevere gennem Herredsfogeden.
I 12 Aar var P. Nielsen Medlem af og Formand for Sogneforstanderskabet, og han røgtede dette Tillidshverv med saa stor praktisk Dygtighed, at han valgtes til Medlem af Amtsraadet, hvor han ligeledes havde Sæde i 12 Aar.
Tidlig blev P. Nielsens Sans og Interesse for det politiske Liv vakt.

Han tog sit Stade paa Venstres Side, fordi han fandt, at der var den største af menig Mands Ret. Han optraadte bestemt og uforfærdet mod det herskende nationalliberale Parti, stillede sig i Herningkresen mod Amtmanden og blev valgt med Glans. Det var ved Valget i 1864 til Rigsraadets Folketing. Det var i Grundlovskampens Tid, han tog sæde i Rigsraadet. Han holdt fast ved 5. Juni Grundloven som Folkets "moralske og politiske Ret" og stemte imod den "reviderede" på alle Stadier, ikke alene fordi han var "født" Demokrat, men ogsaa fordi han fandt den foreslaaede ny Grundlov uretfærdig og derfor i Strid med hans Grundsætning: "Ret for alle, Uret for ingen", Ret og Retfærdighed i alle Samfundsforhold var hans Rettesnor i hans offentlige Liv. Naar han talte om Politik, var Ordet Ret det, han stadig vendte tilbage til.
Med Trofasthed sluttede Herningkresens Vælgere sig om P. Nielsen, og da Rigsraadet ophævedes 1866, satte det ham ind i Rigsdagens Folketing, hvor han uafbrudt havde Sæde, indtil han 1879 nægtede at tage mod Genvalg og udpegede Rasmus Nielsen til sin Efterfølger. Han blev hver Gang - med Undtagelse af 1873 - valgt ved Kaaring uden Modkandidat. Da han i 1873 havde Hedeselskabets populære Direktør, Oberstløjtnant Dalgas, til Modkandidat, fik han 1195 Stemmer, Dalgas fik kun 85 - et Vidnesbyrd om, i hvilken Grad P. Nielsen var vokset sammen med denne Kres' Vælgere.
Efter at han 1879 havde trukket sig tilbage fra Rigsdagen, vedblev han at være en af Herningkresens førende Venstremænd. Han var saaledes indtil 1892 Formand for Venstres Organisation, "Demokratisk Forening".
P. Nielsens sidste offentlige Optræden var, da han i 1893 var med i den Deputation, der skulde overrække Kong Kristian den 9de de jyske Venstremænds Adresse fra Skanderborgmødet, hvori krævedes Ministeriet Estrups Afgang. P. Nielsen var sammen med de to andre Deputationsmedlemmer i Aalborg ved Landmandsforsamlingen, hvor Kongen var tilstede, for at røgte Hvervet, men de blev nægtet Audiens. P. Nielsen fik dog Lejlighed til at henvende nogle Ord til Kongen om, at det var Ministeriet, der stod som en Hindring for en god Forstaaelse mellem Konge og Folk.
Paa Rigsdagen indtog P. Nielsen ikke nogen stilling i første Række, men han var en god Repræsentant i alle praktiske og økonomiske Spørgsmaal vedrørende Landbruget og det brede Lag af Befolkningen.
Han mindes længe af sine Kolleger i Folketinget. Vi har hørt Frede Bojsen og Lars Dinesen udtale meget anerkendende Ord om P. Nielsen som Folketingsmand. L. Dinesen udtalte i Sommeren 1894 under et Besøg hos Th. Nielsen: "Jeg glemmer aldrig P. Nielsen. Han var en Jyde uden Svig".
Det var et godt Eftermæle at faa af en Politiker, der en Tid var P. Nielsens politiske Modstander.
Denne jævne Bondemand fra Hammerum Herred vil af de ældre mindes som den trofaste Talsmand, som Manden "uden Svig", hvis Livsnerve var Gudfrygtighed og Nøjsomhed, hvori han lignede den Befolkning, han virkede iblandt gennem et langt Liv.
L.W.Bendixen

Peder blev gift med Sidsel Pallesdatter den 06 okt. 1843 i Rind Kirke. Sidsel (datter af Palle Fløe og Margrethe Christensdatter) blev født den 23 feb. 1816 i Kollund; døde den 22 nov. 1857. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 131,259
• Dåb: 15 apr. 1816, Rind Kirke

Notater:

Forlovere ved Sidsels bryllup med Peder Nielsen var hørbereder Søren Pallesen Flø og gårdmand Peder Pallesen af Kollund. Sidsel døde af barselsfeber som 41-årig.