Kirsten Nielsdatter

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmandskone
• Reference: 31, NIK99#106
• Dåb: 22 jan. 1769, Gjellerup Kirke

Notater:

Kirsten er født på Meldgård som datter af gårdfæster og senere selvejergårdmand Niels Christensen.

Ved dåben bliver hun båret af Niels Larsens hustru i Birch. Fadderne er Kield Hosekræmmer i Birch, Mads Schouhuus, Christen Simmelkiærs hustru samme sted, Andreas Huusdatter samme sted og Christen Vestergaards hustru i Giellerup. Kirsten, der er opkaldt efter sin mormor, har to søskende.

Konfirmeret 23. april 1786 i Gjellerup Kirke.

Ifølge folketællingen 1801 bor Kirsten og Peder i Birk sammen med deres 3 børn, to tjenestefolk og hendes far, Niels Christensen (60 år), som er på aftægt.

Kirsten Nielsdatter dør efter 7 års ægteskab - kun 33 år gammel - efter at hun har født sit 4. barn.

Vurdering af boet bliver afholdt den 18. maj 1802. Her oplyses, at der påhviler gården aftægt til afdødes far Niels Christensen. Vurderingen bliver ialt 1887 rdlr., og gælden er 382 rdlr. Der bliver herved 1498 rdlr. til deling, hvoraf enkemanden tilkommer 749 rdlr., sønnen Rasmus 299 rdlr. og 4 mark og hver af de 3 døtre 149 rdlr og 5 mark. Børnenes arvelodder bliver stående i gården, og der bliver udstedt pantebrev. Enkemanden får herefter overladt boet.

Skiftet afholdes den 12. august, og indføres i Ringkøbing amts skifteprotokol IX. fol. 44 nr. 12. Heri nævnes børnene: Ellen 6 år, Margrethe 4 år, Rasmus 2 år og Ane Kirstine 1/4 år. Formynder for børnene bliver deres morfar Niels Christensen og morbror Christen Meldgård, begge fra Birk.

Kirsten blev gift med Peder Rasmussen den 08 jul. 1795 i Gjellerup Kirke. Peder (søn af Rasmus Pedersen og Ellen Rasmusdatter) blev født i 01.1765 i Hovedskov, Grædstrup Sogn; døde den 28 jan. 1851 i Birk, Gjellerup Sogn; blev begravet den 10 feb. 1851 i Gjellerup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Ellen Margrethe Pedersdatter blev født i 1796 i Meldgaard, Birk, Gjellerup Sogn; døde den 30 jul. 1844 i Hummelgaard, Birk, Gjellerup Sogn; blev begravet den 06 aug. 1844 i Gjellerup Sogn.
2. Margrethe Pedersdatter blev født i 1797 i Meldgård i Birk, Gjellerup Sogn; døde den 19 apr. 1858 i Birk, Gjellerup Sogn; blev begravet den 29 apr. 1858 i Gjellerup Sogn.
3. Rasmus Pedersen blev født i 1800 i Meldgård i Birk, Gjellerup Sogn.
4. Anne Kirstine Pedersdatter blev født i 1802 i Meldgård i Birk, Gjellerup Sogn.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer
• Reference: 24
• Dåb: 29 dec. 1739, Rind

Notater:

Er født 1739 på Orneborg i Rind sogn. I 1766 bliver han gift i Gjellerup med enke Margrethe Graversdatter. Hun er 9 år ældre end ham og føder ham 3 børn. I 1769 overtager han fæstet af Meldgaard i Birk efter sin kone.

I jordebogen for Herningsholm 1769 nævnes Niels Christensens gård af hartkorn 5 tdr. 3 skp. 1 fjdk 1 alb. og den svarer i landgilde 8 rdlr, 1 snes æg og 4 kyllinger. Alle fæsterne i Birk havde desuden skovjord i fæste for 16 rdlr. årlig samt 1 agedag.

1790 og årene derefter er en skelsættende tid for Birk by's gård- og husmænd, idet byen den 24. september 1790 bliver udskiftet. Det betyder, at det gamle fællesskab med jorddyrkning og kvæghold ophører. Den gamle kollektive driftsform er uøkonomisk og uhensigtsmæssig og er en hindring for personligt initiativ, hvorfor gårdmændene hver for sig frikøber deres fæstegård fra herremanden på Herningsholm. Dette sker samme år, og hermed sættes en udvikling igang, som kun moderne tid kan sidestilles med.

Den 15. juni 1790 køber Niels sin fæstegård til selveje. Skødet er indført i Hammerum herreds skøde- og pantebog nr. 1 fol. 56 og lyder som følger:


Jeg Holger Sehested til Herningsholm kender og herved tilstaar at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skøder og aldeles overdrager fra mig og Arvinger til velagte og velfornemme Niels Christensen af Birk, det mig tilhørende Sted i bem. Birk by, beliggende i Gjellerup Sogn, Hammerum Herred, Lundenæs Amt og Ribe Stift, som bem. Niels Christensen selv beboer og i Fæste haver, staaende for Hartkorn ny Landmaalings Matrikul 5 Tdr. 3 Skp. 1 Fjdk. 1 Alb. samt den sjette Part af de saa kaldede Birk Skovjorder med dertil hørende Hartkorn 1 Skp. 1 Fjdk., hvilket Sted med nævnte Skovjorder, Bygninger og Ejendomme af Ager og Eng, Hede, Mose, Fort og Fællig, vaadt og tørt inden og uden Markskel, Herlighed og Rettighed, alt i den Stand, som det nu er og befindes, intet i nogen Maade undtagen af hvad Navn nævnes kan, som nævnte Sted og dets Hartkorn med Rette tilligger og al deres Tid med Rette tillagt haver og nu med Rette tilligger bør, nævnte Niels Christensen og Arvinger maa eje og paa alle lovlige Maader bruge og beholde til evindelig Arv og Ejendom, saa jeg og Arvinger ingen ydermere Lod, Del, Ret eller Rettighed haver til bem. Sted eller dets Hartkorn i nogen Henseende, saasom jeg derfor haver erholdet den ved Kontrakt af 16. April 1789 aftalte og belovede Betaling med 650 Rdlr., desaarsag jeg for mig og Arvinger en for alle og alle eller nogen for een, fri, frelst og fuldkommeligen skøder og hjemler Niels Christensen og Arvinger forestaaende Kjøb for hver Mands Krav og Tiltale, som derpaa med Rette kunde tale eller gøre i nogen lovlig Henseende.

Køberen forbindes til at holde og opfylde de Krav som Forordningerne kræver angaaende Selvejere, og at han naar Rentekammeret finder for godt, besørger sine Jorder udskiftede af Fællesskabet, og derved i alle Henseender retter sig efter de kongelige Anordninger Udskiftningen betræffende.

Foranstaaende af mig udstedte Skøde maa læses til Tinge uden mig at varsle.

Herningsholm den 15. Juni 1790

H. Sehested.

C. Hedegaard

Læst udi Retten paa Hammerum Herreds Ting den 19. Juni 1790.

Til betaling af købesummen låner Niels Christensen 500 rdlr. af hr. Christensen i Kideris mølle mod første prioritet i gården i Birk med besætning af bæster og stude, køer, får og svin samt avlsredskaber og al indbo. Dateret den 16. juni 1790, men igen udslettet af protokollen den 10. april 1795.

Da gårdmændene i Birk har fået fod under eget bord, spekulerer de på, hvordan de på letteste måde kan forrente og afdrage den påtagne gæld. Da der er mange husmænd, der ligeledes ønsker jord, er en udparcellering af hede og overdrev til husmænd måske måden, hvorpå man tjener penge! Allerede året efter den 4. juni 1791 får selvejer Niels Christensen i Birk rentekammerets tilladelse til at afhænde 1,5 td. Htk., altså jordtilliggende til en mindre gård. Det er den første "gårdslagtning" eller udparcellering i Ringkøbing amt. Med denne udparcellering går det slag i slag med øvrige gårde i Birk. I løbet af 1790'erne får hele 5 af Birks 6 gårde udstykningstilladelse, hvorved der skabes arbejdspladser for lige så mange familier. Birk by får således vokseværk, og befolkningstallet stiger stærkt i byen, I 1787 bor der i Birk 7 familier, ialt 60 personer, men allerede i 1801 er der 81 personer i 16 familier. Heri afspejles klart det i 1787 eksisterende storfamilie-mønster til forskel fra et nyere kernefamilie-mønster.
I 1795 afstår Niels gården til sin svigersøn Peder Rasmussen, der dog først får skøde på gården 1798. I 1795 bliver der imidlertid oprettet en aftægtskontrakt, som indføres i Hammerum herreds skøde- og pantebog nr. 1 fol. 684:

Oprettet mellem mig Niels Christensen og min kære Svigersøn Peder Rasmussen, som nu har købt af mig min paaboende og tilhørende Gaard i Birk.

Jeg, Niels Christensen, afstaar til bem. min Svigersøn Peder Rasmussen min tilhørende Gaard i Birk, som han nu tiltræder og modtager med al dens Besætning af levende og dødt, som jeg ham nu foreviser og leverer, da jeg Niels Christensen forbeholder mig ved Fratrædelsen at tage noget Indbo af alle Slags baade Sengeklæder og Sengesteder m.v., som jeg og Hustru nødvendig behøver, ligesom fra Køkken og Bryggers. Derimod forskaffer Peder Rasmussen mig og Hustru fri og fornøden Stuehus i Gaarden samt giver os aarlig 4 Tdr. Rug 2 Tdr. Byg samt føder og græsser for os 1 Ko og 4 Faar forsvarlig. Jeg udtager selv Dyrerne af den i Gaarden værende Besætning.

Køberen leverer os fornøden Ildebrændsel og aarlig 1 Lispund Flæsk, som leveres os saalænge jeg Niels Christensen og hustru lever, af Køberen eller senere Ejere af Gaarden og naar en af os dør, nyder den længstlevende kun det halve af Kornet, men det øvrige fuldt ud.

Efter vores Død besørger Køberen eller senere Ejere vor Jordefærd uden Betaling efter Egnens Skik, og hvad vi efterlader os tilfalder Køberen.

At vi saaledes herom er enige bekræftes med vor Underskrift.

Birk den 1. Juni 1795

Peder Rasmussen.

1799 dør hans kone. Ifølge folketællingen 1801 bor han da på aftægt hos sin ældste datter, Kirsten, og svigersøn, Peder Rasmussen.

Niels blev gift med Margrethe Graversdatter den 11 okt. 1766 i Gjellerup. Margrethe (datter af Grauers Troelsen og Kirsten Olufsdatter) blev født i 1730 i Meldgård; døde i 1799; blev begravet den 14 apr. 1799 i Gjellerup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 22
• Dåb: 19 feb. 1730, Gjellerup

Notater:

Margrethe bliver opkaldt efter sin farmor, der var død 4 år før hendes fødsel. Ved dåben bæres hun af Niels Laustsens hustru, og faddere var Knud Vraa, Peder Andersen i Birck, Peder Madsensdatter i Lund, Jørgen Birck hans hustru og Anders Grauersens hustru.

Margrethe er den ældste pige i en søskendeflok på 8.

Hun bliver gift første gang i 1765 med Chresten Jacobsen fra Birk, der dør allerede året efter kun 24 1/2 år gammel. Samme år gifter hun sig anden gang med Niels Christensen, med hvem hun får 3 børn.

Margrethe Graversdatter er fæster af Meldgård indtil 1769, hvor hendes mand Niels overtager fæstet.

Efter 1799 bor hun og Niels på aftægt hos deres datter og svigersøn, Peder Rasmussen.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdfæster

Notater:

Chresten (Orneborg) Nielsen er formentlig født i Rind sogn.

Hans far er muligvis Niels Orneborg, som dør 1741 og begraves den 12. juli.

Han bliver gårdfæster i Rind sogn og får 5 børn sammen med Karen Andersdatter.

Den 1.02.1742 dør Christen Orneborgs mor i Rind Sogn.

Christen blev gift med Karen Andersdatter i 1729 i Rind Kirke. Karen blev født cirka 1702 i Herning by og sogn; døde i 1786 i Rind Sogn; blev begravet den 17 sep. 1786 i Rind Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdfæsterkone

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fæstegårdmand
• Reference: 22
• Dåb: 07 sep. 1704, Gjellerup Kirke

Notater:

Ved dåben bæres Grauers af Dynnis Birck hans hustru, og fadderne var ? Pouelsen i Birck, Anders Grauersen (barnets morbror) samme sted, Jens Espersen (barnets farfar) fra Lund, Søren Jensens hustru i Lund og Troels Birck hans tjeneste pige.

Grauers bliver opkaldt efter sin morfar.Senere i livet bliver han kaldt Graves Birk.

Han bliver gift med søsteren til sin storebrors hustru, Kirsten Vollisdatter (Olufsdatter).

I 1730 bliver han gårdfæster af Meldgård i Birk. Samtidig bliver Meldgård delt, så der fremover er 2 fæstere i gården, der hver får tildelt hartkorn 5 tdr. 3 skp. 1 fjdk. 1 alb. Gården regnes herefter for 2 gårde. I den ene gård er Dynes Jørgensen fæster og i den anden Grauers Troelsen. 1751 nævnes de begge som fæstere af hver en gård med førnævnte hartkorn, og begge svarer 8 rdlr. i landgilde.

Efter at have levet som enkemand i 18 år, dør Grauers Troelsen 1784 i Birk. Ved dødsindførelsen i kirkebogen angives hans alder til 81 år. Han havde dog længe forinden afstået gården til sin datter.

Grauers blev gift med Kirsten Olufsdatter den 07 nov. 1723 i Gjellerup Kirke. Kirsten (datter af Oluf (Laulund) Christensen og Anne (Kølbeck) Madsdatter) blev født cirka 1697 i Lund, Gjellerup Sogn; døde i 1766 i Birk; blev begravet den 22 jan. 1766 i Gjellerup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kirstens far Oluf Christensen dør, da hun er 15 år gammel, og hun får da sin morbror Anders Madsen (Fejerskov) til værge. Han bliver senere gift med den ene af Kirstens 2 søstre. Kirstens lod ved skiftet bliver 19 Rdl. og 3 Mk.

Iflg. PI43 er navnet Kirsten Vollesdatter.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#4398

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fæster/selvejer

Notater:

Troels Jensen og Mette Grauersdatter er tip4-oldeforældre til både Kirsten og Okkels Birk, idet deres datter Maren Troelsdatter er tip3-oldemor til Kirsten, og deres søn Grauers Troelsen er tip3-oldefar til Okkels.

Troels Jensen står i Herningholm's jordebog 1704 opført som fæster af Meldgård i Birk under Herningsholm gods, Gjellerup sogn. Han bliver imidlertid også selvejer, hvilket fremgår af et skifte i 1713. Heri står han opført som ejer af en halvgård i Lund, som fæstebonden Oluf Christensen (Laulund) (Se side Fejl! Bogmærke er ikke defineret) indtil da havde drevet. Der er formentlig tale om gård nr. 2 i Lund kaldet Lundegaard (senere Krogården), som han arver efter sin far i ca. 1690 og sælger til sin søn, Jens Troelsen, i 1719.

Den 11. december 1712 står Troels Jensen fadder da Anders Grauersens barn bliver døbt. 1718 er Troels Jensen i Birk, Jens Troelsen (hans ældste søn) og Jens Jensen (hans bror) til stede på skiftet efter Søren Jensen (hans bror). 1723 står Troels Jensen i Birck igen fadder i Gjellerup kirke.

Et familiesagn fortæller, at Troels Jensen er ud af en slægt, der ikke altid har været bønder; Der var en tid, da familien hørte til "godtfolk" og brugte slægtsnavnet "Lund". For mange århundreder siden slog kongen slægtens stamfar til ridder, som løn for tapper indsats mod fjenden sydfra. I lange tider herefter levede slægten i herlighed og glæde, ejede vidtstrakte jordegods i Sønderjylland, både på "Alsen", i Sundeved og i "Lante Holsten ved Flensborg". Slægtens ypperste mænd og kvinder udgjorde kongens omgivelser. Men så kom ulykken. Slægten havde i sin velmagt og overmod glemt, at vi alle skylder Gud lydighed. Til straf blev slægtens hovedmand efter kongens bud henrettet i København. Bødlen holdt hans afhuggede hoved frem og viste det for kongen på slottet og for folket på pladsen. Slægten mistede samtidig alt sit gods, og som forarmede flygtninge blev de splittet ad. En del vandrede med tiggerstav i hånd ad studevejen op i Nørrejylland. Her søgte de nyt hjem og bosatte sig blandt ubekendte, hvor det kunne falde. Fra neden af kæmpede de sig frem påny til lempelig velstand.

Der er ikke ført endeligt bevis for familiesagnets rigtighed, men flere indicier taler til fordel herfor:
der har eksisteret en adelig slægt Lund i Sønderjylland.
blandt 19 jyske adelsmænd, som 1316 svor troskabsed til kong Erik Menved, var der en der hed Troels Lund
navne på såvel gårde som personer går igen i både adelsslægt og bondeslægt.
en af den sønderjyske adelsslægts store mænd Marcus Lund til Tandsgaard på Als og senere til Holmegaard på Langeland lod sin kone myrde af Gregers Knudsen. I fællesskab gravede de liget ned under bryggersgulvet, men udåden blev opdaget, og den 28. juni 1613 blev Marcus Lund fradømt ære og liv og derefter halshugget på slotspladsen i København. Senere nævnes slægten ikke.
der er lighedspunkter mellem adelsslægtens våbenmærke (en hovedløs udspilet fugl med en stjerne på hovedets plads) og bondeslægtens bomærke (en stjerne over et kors eller et kryds).

Det har endnu ikke været muligt at påvise et slægtskab, men forudsat at familiesagnet er sandt, er en forbindelse med morderens nærmeste familie nok mest sandsynlig.

Troels Lund (nævnt 1316)






??






Jørgen Lund til Lundsgaard (nævnt 1438)






Marcus Lund til Lundsgaard






Henrik Lund til Lundsgaard






Marcus Lund til Lundsgaard, Stensgaard og Tandsgaard på Als
(før 1459 - før 1515)






Henrik Lund til Lundsgaard og Tanslet på Als
(før 1523 - før 1562) gift med Margrethe Lavridsdatter (Mylting)









Helrad Lund
gift med Jesper Jacobsen (Mylting) (født ca. 1540)

Marcus Lund til Holmegaard
(morder) (ca. 1540-1613)

Troels blev gift med Margrethe Grauersdatter cirka 1690. Margrethe (datter af Grafuers Poulsen) blev født cirka 1670 i Meldgård, Birk, Gjellerup Sogn; døde cirka 1713 i Lund, Gjellerup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmandskone
• Reference: NIK99#140

Notater:

Oplysningerne om Mette Grauersdatter er sparsomme og usikre. Omkring 1690 bliver hun gift med Troels Jensen, og da han gifter sig 2. gang i 1712, er hun sandsynligvis død på dette tidspunkt.

Af kirkebogen i Gjellerup fremgår det, at Troels Birks hustru står fadder på taksigelsesfestens dag 1704, da Dynes Nielsens søn, Niels bliver døbt.

Det fremgår endvidere af kirkebogen, at en Mette Grauersdatter i Birck dør 1725, og at en Mette Graersdatter i Lundgaard dør 1728, men der er sandsynligvis tale om et tilfældigt navnesammenfald.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdfæster & sognefoged

Notater:

Oluf Christensen er født i Laulund, der ligger lidt syd for Herningsholm.

Han bliver fæster af en halvgård i Lund by. Halvgården, der har et hartkorn på 3 tdr. og 2 skp., ejes af Troels Jensen (se side Fejl! Bogmærke er ikke defineret). Der er formentlig tale om gård nr. 2, som Troels Jensen ejer fra ca. 1690 - 1719 (Krogården). Oluf bliver senere sognefoged i Gjellerup sogn. Den 30. juli 1693 optræder han som sognefoged på Hammerum herredsting i en sag vedrørende hans bror Jens Christensen i Toustrups mystiske død. Oluf vidner da blandt andet, at hans afdøde bror havde været "svagsindet og utilregnelig".

I sommeren 1708 omtales Oluf Christensen (Laulund) ligeledes i sin egenskab af sognefoged, da han den 15. juni dette år kommer over til Peder Jensen i Gjellerup by og anmoder denne og Troels Michelsen om at tage til Bjødstrup og der beslaglægge Jens Madsens brændevinskedel med tilhørende redskaber.

Oluf Christensen (Laulund) dør 1713, hvor der den 7. juni afholdes skifte i boet mellem enken, Anne Madsdatter, og børnene Margrethe (18 år), Kirsten (15 år) og Karen (13 år). Skiftet er indført i Skifteprotekollen for Lundenæs og Bølling amter, Fol 4b 287, og lyder som følger:

Anno 1713, ds. 7de Juny Paa Kongl. Mayte Velbetroede Amptmand over Lundenis og Bølling ampter Velædle og Velbaarne Jørgen Lund hans vegne, indfant sig Herritsskrifueren udi Hammerum Herrit, Svend Jensen som fuldmægtig, effter en medgifne Mihsivl, fra velædle og velbr. Hr. Amptmand dat. Viborg ds. 25. May sidst afvigte, meldende som følger, Kongl. Mayte Herritsskrifuer, som Sognefogden af Giellerup Sogn, Peder Madsen Kølbeck [enkens bror], harfuer berettet for Herritsskrifueren Svend Jensen at Oluf Cristensen Laulund er ved døden afgangen, saa bemte slige Svend Jensen ville være saa goed, og forvalte dets Skiffte effter afdøde Oluf Laulund paa mine vegne saaledis som I agtter at tilsuare, effter Kongl. Mayte lov og forordninger, og naar Skifftet er til endelighed komen da det mig straxen ved en exprehse bud at til keinde gifue, forventis med allerforderligste svar fra Eder om Skifftes endelighed udi ødevig, hermed ham Gud befallet og forblifuer hans bereedvilligste Jørgen Lund, datum Viborg ds. 25de May 1713, stoed videre paaskrefuen som følger saaledes, P.S. paa Stærfboen [dødsboet] til Vurderings og Registerings forrætning, hafuer I 2de Mænd at tage til Eder, hvilcke Mihsivl her udi Stærfboen idag blef læst og paaskrefuen: der hos indfant sig Velædle og Velbaarne Hr. Ahsesor Peder Tøgersen til Herningsholm, hans fæstebunde som eier some halfue gaard som skatter effter nye Matricul 3 Tdr. 2 Shepper siger trei tønder og tfou Shepper Hartkorn, hvilcke hand vedkiendtis hannem at tilhøre. Viidere indfant sig 2de tiltagne Vuorderingsmænd nofne Laurids Christensen i Biøstrop, og Jørgen Knudsen i Hammerum boende, som skulle alemh boe Registere og Vurdere alt hvis som fandtes udi Sal. Olluf ?stens. Laulunds hans effterlatte boe, som boede og døde, udi Lund i Giellerup Sogn, den Sal. mands hustrue Anne Madsdaatters Laugværge og Broder, Peder Madsen Kølbeck boende udi Giellerup Lund møtte at være formynder for Sal. Oluf Laulunds sin Hustrue og sin Søster. Iligemaade at vere værge for Sal. Oluf Laulunds daatter Karen Olufsdaatter i sin alders aar 13 á 14 aar, tillige indfant sig Anders Madsen i Feierskov i Rind Sogen, boende i Lind bye at være værge for Sal. Oluf Laulunds daatter, Kirsten Olufsdaatter i sin femttende aar, Videre indfant sig Mads Æstensen i Rafnsvaed at være værge for Sal. Oluf Laulunds daatter, Margrætte Olufsdaatter i sin alder 18 aar. Der effter blef Registreringen og Vurderingen foretaget som følger:

Rdl.
Mk.
Skl.

Først Blef Vurderet Saaledes Levendes Quæg og Creaturer




1 Sort blæset Hoppe i 12te aar Vurderet for
10
4


1 Rød blæset Hoppe 6 Rdl. 1 Rafn sort dito 8 Rdl. er
14



1 Rafn sort dito for
5
2


Stude




1 Rafn sort Stud i 4de aar 4 Rdl. 5 Mk., 1 Hielmed dito 3 Rdl. og 3 Mk. er
8
2


1 Sort Stud ungnød 2 Rdl., 1 Sort huid Koe 4 Rdl. 1 Mk. er
6
1


1 Sort hvid dito 3 Rdl. 5 Mk., 1 gl. sort dito 2 Rdl. 5 Mk. er
6
4


1 Graa huid for 3 Rdl. 4 Mk., 1 Sort huid dito 3 Rdl. 2 Mk. er
7



1 Sort Bollet guige [kvie] Koe vurderet for
3
3


5 Rond Vedre á 3 Mk. 4 Skl. er
2
4
4

17 Faar á 2 Mk. 6 Skl. er 6 Rdl. 4 Mk. 6 Skl., 7 Lam á 12 Skl. er 5 Mk. 4 Skl
7
3
10

1 Galt Svin 1 Rdl. 4 Mk., 4 gl. Giæs á 20 Skl. er 5 Mk. er
2
3


12 Giesselinger á 8 Skl. er 1 Rdl., 1 Guige Kalf 3 Mk. er
1
3


Inden døre i Østerstuen




1 stolped Seng vurderet for

3


Der paa fandtes Sengeklæder




1 Graae ulden afuer Dyne 2 Mk. 8 Skl., 1 ulden Hovedpude 8 Skl.

3


1 Graae Hølsklæde 2 Mk. En under dito 1 Mk. 8 Skl. er

3
8

1 gl. Dynesvaaer uden føld

1


1 Sengested af same dito vurderet for

3


Der paa fandtes Sengklæder som følger




1 Graa ulden afuer Dyne 2 Mk. 8 Skl., 1 ulden Hovedpude 8 Skl. er

3


1 Graae Halsklæde 2 Mk., 1 under Halsklæde 1 Mk. 8 Skl. er

3
8

Er
79
1
14

1 gl. Dynesvaer uden fyld 1 Mk., 1 Eege skifue blad 1 Mk. er

2


1 Lang Skamel 1 Mk. 14 Skl., 1 Liden Stoel fidet med siime 2 Skl. er

2


1 Eege bing vurderet for 1 Rdl. 4 Mk., i same bing fantis 10 Td. Rug á 9 Mk. er 15 Rdl. 2 Mk.
16
4


Paa Lofttet fantes som følger




1 Td. tør Rug 9 Mk., 1 Td. grøn Rug 7 Mk., 1 Td. Boghvede 4 Mk. er
3
2


I daglig stuen




1 Kandskab 3 Rdl. 2 Mk., 1 Eegebord med oben fod under 2 Rdl. 4 Mk.
6



1 gl. Skab for 2 Mk., 1 Bagstoel for 1 Rdl. er
1
2


Den Sal. mands gangklæder




1 Graae Vadmæls Kiortel 1 Rdl. 3 Mk., 1 Læder Væst 1 Rdl 1 Mk.
2
4


1 par sorte Vadmæls Buxer 2 Mk. 8 Skl.

2
8

1 foured Hue som dend Sal. mand gaf Mads Pedersen Kølbeck




1 Hørgarens Skiorte for 2 Mk., 1 ulden Skiort 1 Mk. er

3


1 Halsklud 8 Skl., 1 par Skuv 1 Mk., 1 par Strømper 1 Mk. er

2
8

dend stolped Seng som fandtis med Sængeklæder udi dagligstuen, bestaar af




1 gl. Braaged Sengklede, 1 gl. ulden dyne, end blaaegaarens Lagen, en Hølsklæde, en ulden Hafuetdyne, en ulden underdyne, hvilcken blifuer Enckens Seng, uden nogen vurdering




1 gl. Eegekiste vurderet for 4 Mk. 1 gl. Fyrskrind 12 Skl.

4
12

1 Kaaberkiædel gaar en halftønde udi vag 1 Lp. 6 pund er 22 pund á 2 Skl. er
5
5
12

1 mindre dito vag 16 pund á 22 Skl. er
3
4


1 mindre 7 skolpund á 24 Skl. er
1
4
8

Tin




3 Tinfade og tue Tintallerckener vag 7 pund á 1 Mk. er
1
1


1 gl. Mæssingbæcken 1 Mk. 1 Lystestage af mæssing mall? 1 Mk.

2


Er
45
4
0

1 steenkrus vurderet med et tin Log paa


14

1 deyne Saar vurderet for 12 Skl., 1 Sælde 6 Skl., 2 gl. mæltønder 6 Skl.

1
14

1 Heel Øltønde for 2 Mk. 4 Skl., 1 Halful tønde 1 Mk. 6 Skl. er

3
10

1 Bimbpel 1 Mk., 1 Kiærne 12 Skl., 1 fløde bytte 6 Skl er

2
2

1 Sædeløb 4 Skl., 2 Stripper 4 Skl., 1 Balle Kar 3 Mk. er

3
10

1 Mindre dito 1 Mk., 1 par qværne 4 Mk., 1 draug Td. 10 Skl. er

5
10

Gaardsens Rædskab




1 gl. Hiørleer for 1 Mk. 8 Skl., 1 Skcire Knif med Kiste 3 Mk. 4 Skl.

4
12

1 Staalgræb 1 Mk., En tørvespade 1 Mk. 6 Skl. er

2
6

1 Sasæg, en oxse, en Kaver og et Spæger boer for

1
10

1 par Hartøg 1 Mk., 1 ulden Sæck og 1 Hamp Sæck 3 Mk. er

4


1 mindre dito for 4 Skl., for Sægle 12 Skl., En dug for 1 Mk. er

2


1 Træevogen med Hocfuer og behørige dræt, hamel stock, og huad dertil hør, vurderet for
4
2


1 Træevogn dom er gl. med lejrer og Carem til
3
3


Noch et par Hiuel gl. vurderet for 1 Mk. 8 Skl., 4 Møg giel 1 Mk. 8 Skl.

3


1 Ploug med skiæere og langjern 1 Rdl. 8 Skl., En træehavøe 1 Mk. 4 Skl. er
1
1
12

Er
15
0
4

Tilstaaendis gield som er tilregnet Stærfboen for visse




Skifftisforvalteren først frem esket dend indkaldelse som hand hafde udgifuet til Stærfboen er saa meldende. Memorial: Nærværende tvende Personer hafuer at tilkiende gifue for effterskrefne personer som er skyldig til Sal. Oluf ?stens. Laulund som boede og døde i Lund i Gielderup Sogn, at de indfinder sig, onsdag effter Pindse hellige dage førstkommende klochen Thi formiddag, som er ds. 7de Juny 1713, deris gield at vedstaae, eller ved Eeds bekræfttelse at fragaae huvr de vedkomende sig hafuer at rætte Sneiberg ds. 1te Juny Ao 1713, effter høyedle og Velbaarne Hr. Amptmands ordre og Befalling som skifftesforvaltere udi ofuennævnte stærfboe Svend Jensen. Der effter fremkom Knud Nielsen i Gielleruplund og Hans Nielsen ibm. som bekræfftede ved Eed, at de hafde forkyndte ofuenskrefne indkaldelse sædel for effterskræfne Creditorer, nemlig, Peder Jensen i Hammerom, Mads Hamerum, Mads Krogslund, Peder Jepsen i Giellerup, Jens Jepsen i Hollingholt, Søren Jensen i Lund, Niels Nielsen i Holling og forkyndte de some indkaldelse sædel, for en huer paa Fredag og Løfuerdag for Pindse hellige dage, Peder Jensen i Hamerum har til foeen sig indfunden i Stærfboen, og nu idag er hans Brøllups dag, huor hand hafuer forfald, og har tilstaaed at være shyldig til Stærfboen
8
3


Mads Hammerum er skyldig til boen
1
3


Mads Krogslund i Giellerup Sogn at være skyldig

4


Peder Jepsen i Giellerup er skyldig
6



Jens Jepsen i Hollingholt at være skyldig
3
3
13

Søren Jensen i Lund vedgick at være skyldig
23
2


Huvr af Søren Jensen hafuer lafurt til enckens Laugverge Peder Madsen Kølbæck, at betalle til Mortensdag førstkommende 2 tønder Rug, eftter Capitels kiøb og siden aarl. at betalle til huer Mortens dag halfan den tønde Rug til Encken, indtil gielden blifuer afbetalt effter Capitels kiøb og saa skall taxseris blifuer misvæxt, da otte marck for tønden.




Niels Nielsen Holling er skyldig til boen
1
3
8

Søren Jensen er skyldig endnu til Stærfboen som Sal. Oluf Laulund har lafuet fare, nemblig en tønde Rug som Søren Jensen fick paa Herningsholm huvrfore Stærfboen skall betalle
2
4


Er
47
5
5

Det forskrefne giæld er ey anderledis lafuet til Encken, og hindis Laugværge, end tid effter anden at skall betalis, dog lofuis at sterfboen skall blifue uden skaade og angerløss.




Mangles end ende Bielihe paa some huus

4


for dend at hændte, svarer dend gamlle bielihe til dend inderste og østerste Huus mangler 5 trafre tag

5


Nør Laden som er kurn og Hiøeladen mangler fiere trafve tag á 1 Mk. er

4


toe snees Legtter

4


Endnu mangler end Høystolpe, som siunis Mændene siunis at Huuset kunde vere huilpen med, huvrimod Hosbunden Trovels Birck paastod at der ville end ny aaes udi some Huus skall være 12 allen lang, og kand koste i skoven
1



For dend at hændte i skoven

2


Arbeids løn for dend at indsætte

1


Fæehuuset og stald, vesten for tolf trafuer tag
2



Trej snees lægter á 2 Mk. er
1



For dem at hændte

2


300de favn siime á 4 Skl. er


12

Arbeidsløn til Tæckeren
1
2


En snees stave mangler


6

Er
55
0
8

Summa Summarum paa Besætning og Bygfeld in allis 55 Rdl. 8 Skl. Siger halftredsindstiufve og femb Rixdaller otte skilling.




Dend fulde sæd som er indlagt udi Marcken Rug 5 Td., Biug 2 tønder 4 Skp., Boghvede 2 Td., Hafre 1 Td. 2 Skp. som blifuer ved gaarden eftter forordningen.




Encken bigerte inttet til hindis Begrafuelse imod hændes Sal. mands begrafuelses henfart. Søren Jensen Hampen fremkom og fordret et skiøde som Sal. Oluf Laulund hafde i forvaring paa dets.




Encken blef tilspurt af Skifftesforvalteren, om her var nogen reede Penge i Stærfboen, som kunde kome hende og hendes børn til derling, eller og om hun vidste noget som var fordølget, at det da nu for rætten maatte gifuis til kiende og føris til indtegten, huvr paa Encken Anne Madsdatter fremkom og forklarede ved Eed at penge hafde hun indtet uden end 20 Slr. som hendes Sal. mand hafde gifuet hende til fæstens gave, som hun troede fuldkommen at Skifftesforvalteren ey giorde nogen deeling af, men ville dend goede Gud velsigne hende med meere middeler, skulle noch hendis børn faae sin deel der af, som en moder bør at giøre imod sine børen, ellers viste hun inttet var fordølget i nogen maader.




Summa Summarum bedrager indtegten sig in allis penge
186
3
15

Siger Et hunder firesindstiufve og sex rixdaller, trej marck, fembten skilling.









Her imod følger udgifften, for det første fremkom forte Trovels Jensen i Birck og eskede Besætning, saavel som Gaardsens bygfæld maatte hannem effter allernaadigste forordning af dato 15de Jan. Anno 1701 udleges, huvr da blef hannem udlagt 4 bæster af boens middeler á 10 Rdl. er
40



1 Ploug med skiære og lang jeren
1

8

1 vogen dend bæste med hafuer og dræt er dend bæste træevogen
4
2


Brøst fældigheed paa gaarden,




Paa Ralings huuset, paa synder siden sex trafver tag á 2 Mk. er
1



Paa nøre sidden trej trafve tag á 1 Mk. er

3


Boelig som hand udi boen, og effter velbr. Amptmandens befalling dend skulle lefueris af stærfboen til en mand udi hærredet, saa blef det lefueret til næste paarørrende Jens Hammerum i Giellerup bye, og blifuer hos hannem indtil hans Stifdaatter vorder betalt sexten slette daller, af Søren Hampen, saa skall skiøden være hannem følgagtig, og tog Skifftisforvalteren Svend Jensen same skiøde til sig, indtil Jens Hammerum kommer tilstede, at dend hannem kand lefueris og holtes Stærfboen derfor uden skaade og angerløs.









Er udlagt til velædle Hr. ahsehsor Peder Tøgersen for de fire Slr. som Sal. Oluf Laulund hafde sagt goed fore nemblig
2
4


Endnu blef fordret tieniste folchens karlens løn
5



Hørlærit
1
1
4

Huvr Stærfboen har sin regres til Søfren Jensen fore, er der fore udlagt 2 Td. Rug som er tørt a. tønden 9 Mk. legger saa fra sig til Stærfboen 2 Mk. men Rugen blifuer i Sterfboen til velædle Hr. ahsehsors hiemkombst effter Morten Andersen sædel.




Bedrager Boen sin udgifft sig in alles
63
5
12

Fragaar endnu velbaarne Hr. Amptmands Solarium
1
1


Hans reise
1



Et arck stempled papier af no. 1 til 3 Mk. er

3


For skiffte Brefuet at forfærdige p 3 arck á 3 Mk. er
1
3


Summa Summarum ald udgifften in allis
68
0
12

Naar Boens udgiftt lægis imod indtægten, da blifurer i behold til deeling 116 Rdl. 5 Mk. 1 Skl. siger et hundrede og sexten rixdaller femb marck, en skilling.




Huvraf Enken tilkomer dend halfue part
58
2
8

Blifuer paa en søster lod
19
3



Og blifuer ald Boens middeler, som er indført, hos Encken Anne Madsdatter i Sterfboen bestaaende huvr Encken, svarer en huer af børnene deres lod, dog hafuer Laugværgen dermed at holfue indseende effter Loven og blifuer Skifftesforvalteren af stærfboen holdes skadesløs, at dette saaledis her idag er forrættet udi stærfboen, huvr skifftet er til ende bragt, hvilcket bekræfftis under voris hænder datum ut supra.




Ofuer værendes som Hosbond Trovels Jensen
Paa velædle og velbr. Hr. Amptmands vegne som forsichert fuldmegtig, Svend Jensen




Paa Enckens vægne som Laugverge og hendes daatter Karen Olufsdatter, Peder Madsen Kølbeck.




Paa Kirsten Olufsdatters vegne som Laugværge, Anders Madsen




Paa Margrette Olufsdatter vegne som Laugverge Mads Christensen




Vurderingsmendene deris nofne Laurids Christens. Jørgen Knudsen.


Som det fremgår af skiftet, møder halvgårdens ejer Troels Jensen op, og kræver 55 rdlr. 8 skill. til istandsættelse af gårdens bygninger og supplering af besætning og redskaber, hvilket beløb sammenlagt med boets øvrige udgifter giver 68 rdlr. 12 skill. Det viser sig iøvrigt, at det ikke bliver det eneste, som Troels Jensen får ud af boet, idet 2 af Olufs døtre, Margrethe Olufsdatter og Kirsten Olufdatter, senere bliver hans svigerdøtre! Efter at alle udgifter er betalt, bliver der et ganske pænt overskud i boet på 116 rdlr. 5 mk. 1 skill., som bliver fordelt med halvparten til enken og 19 rdlr. 3 mk. til hver af de tre døtre.

Oluf blev gift med Anne (Kølbeck) Madsdatter. Anne (datter af Madtz (Kølbeck) Pedersen) blev født før 1675 i Gjellerup Sogn; døde i 1726 i Lund, Gjellerup Sogn; blev begravet den 03 mar. 1726 i Gjellerup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdfæsterkone

Notater:

Anne Madsdatter (Kølbeck) er datter af gårdfæster Madtz Pedersen (Kølbeck) på gård nr. 4 i Lund, Gjellerup sogn, Hammerum herred.

Udover børnene, Margrethe, Kirsten og Karen får hun muligvis endnu en datter, Maren Olufsdatter.

I 1713 dør hendes mand. Ved skiftet er hendes lod 58 Rdl. 2 Mk. og 8 Skl. Udenfor vurderingen beholder hun en seng med sengeklæder, dyner og lagen samt 20 Rdl., som hun ved Eed forklarer, at hendes afdøde mand gav hende i fæstegave. Stort set hele boet forbliver i første omgang hos Anne, der dog er forpligtet til at svare alle børnene deres lod under laugværgernes kontrol. Hendes bror Peder Madsen (Kølbeck) er hendes og hendes yngste datters værge ved skiftet.