| |
|
 |
|
 1870 - 1950 (80 år)
-
| Navn |
Ellen Marie Andersen |
| Fødsel |
14 apr. 1870 |
Nysogn, Holmsland  |
| Køn |
Kvinde |
| Reference |
131 |
| Død |
31 aug. 1950 |
Margrethelyst, Birk, Gjellerup Sogn |
| Begravelse |
06 sep. 1950 |
Hammerum Kirkegård |
| Notater |
- Jens Birks anden hustru, Ellen Marie Andersen, er født den 14. April 1870.
Den paastand eller Anskuelse, som Jens Birk ofte hævdede og vistnok ogsaa fuldt og fast troede paa, at der kun var én bestemt Kvinde, en Mand kunne leve lykkeligt sammen med, og at Samlivet med hende var forudbestemt, synes ikke rigtig at kunne falde sammen med, at han faldt for den Fristelse at gifte sig anden Gang.
Vi kan maaske sige, at Naturen gik over Optugtelsen, ellers maa det forklares paa den Maade, at der i den Situation, Jens Birk var kommet i, efter hans Anskuelse var to Kvinder, han kunne faa det godt sammen med. Nok er det, den 25. Oktober 1892 giftede han sig med Ellen Marie Andersen fra Holmsland. Han var da 44 Aar gammel og hun, Datter af Jens Plougsgaard Andersen og Hustru Bodil Marie Andersen, født Laursen, Nysogn, Holmsland, var 22 Aar. Marie, som hun kaldtes i daglig Tale, kom som ganske ung til Gellerup Sogn, idet hendes Halvbroder Morten Pedersen (ved Navneforandring Brøndlund) som ung Mand fik Stillingen som Lærer ved Birk Skole. Det blev Maries andet Hjem. Brøndlund, der i lang Tid var Ungkarl, havde en Tid sin Søster Kirstine til Husbestyrerinde. Da hun giftede sig, var der andre, der løste af, og det blev saa ogsaa Maries Opgave at skabe et Hjem for sin ældre Broder. Det er vist kun faa Mennesker, der i den grad lader sig klimatisere, som hun gjorde. Hun kom helt ud til at høre Stedet og Egnen til. Hun var en køn Pige, havde et behageligt Væsen og var i en meget ung Alder egnet til at skabe et Hjem. Det er ret naturligt at spørge, hvordan hun kun 22 Aar gammel dristede sig til Giftermaal med en dobbelt saa gammel Mand med 5 Børn, 4 Drenge og 1 Pige, i Alderen fra 9 til 17 aar. Svaret maa vel blive, at Kærligheden har sine egne underlige fornuftstridige Veje, og vi maa vel tilføje heldigvis.
Saa rykkede hun ind i den gamle Gaard som Husmoder og mere til, som Mor for en flok Børn, hvoraf de ældste var nær op mod hendes egen Alder, tilligemed nogle Børn, som i 7 lange Aar ingen Mor havde haft til at retlede et stridigt sind.
Kan nogen fuldt ud løse en saadan Opgave? Baade ja og nej. Det er vist helt afgjort, at ingen kan udfylde en Mors Plads. Her maa selv de allerbedste og dygtigste Kvinder give op, ogsaa dem der har Hjertet paa rette sted. Naar det er sagt, maa det indrømmes, at der er mange Kvinder, der med god Vilje og Kærlighed har løst den Opgave at være i Mors Sted paa en udmærket og god Maade, ja paa en Maade, saa Børnene i det lange Løb har vundet meget derved. Til disse kvinder hørte Marie.
Ægteskabets genoptagelse var for Jens Birk en stor Vinding. Han følte sig stærkt draget til sin unge Hustru og var meget hensynsfuld over for hende. Han var jo nu i den Alder, hvor det kraftfulde og noget voldsomme Sind var i Aftagen, og den Periode paa 7 Aar, da han ingen Kvinde havde haft at støtte sig til, havde bevirket, at han nu oprigtig skønnede paa de Værdier, han ved sit Giftermaal var kommet i Besiddelse af. Og hun forstod at skabe Orden og Hygge i Hjemmet og aabne Døren for Gæstfrihed mod Slægt og Venner, og selvsagt udvidedes Vennekredsen. Det blev et Hjem, hvor alle, der kom indenfor, befandt sig godt. Han havde altid noget at føre paa tale politisk, religiøst eller rent faglige Ting, medens hun samtidig var den hyggelige, hjemlige og forstaaende Værtinde. Det kunne godt forme sig saadan, at man fik Indtryk af, at han var mere hendes Far end hendes Ægtemand, og ligeledes at hun var mere Datter end Hustru. Især i de første Aar gjorde Forskellen i Alderen sig meget gældende, mindre efterhaanden som de fik Børn sammen, og disse voksede til. Disse Aar blev gode Aar for dem begge, og for Børnene af første Ægteskab blev det ogsaa et Hjem, som de kom til at sætte megen Pris paa, og som aldrig tabes af Syne.
Efter Jens Birks død fortsatte hans unge Hustru Marie Gaardens Drift fra 1912 til 1938 bistaaet af Børnene, til Tider ved Bestyrer. Selv om hendes Glansperiode paa en Maade kan siges at være overstaaet, havde hun dog nok, undertiden mere end nok at tage Vare paa. Med sin Mand havde hun 4 Børn fra 12 til 18 Aar, og disse kunne nok trænge til den Vejledning, hun var i Stand til at give dem, og det var jo heller ikke en helt underordnet Ting at drive en Gaard. Alene det lagde stærkt Beslag paa hendes Evner og Kræfter. Det er ikke saa let paa en Gang at skulle være baade Mand og Kone og at undvære en i alle Forhold god Raadgiver. At hun har været stærkt rodfæstet siger sig selv, naar hun i saa mange Aar med Bistand stod for Styret.
1938 afstod hun Gaarden til sin Datter Margrethe Birk, født den 12. Marts 1895, der den 26. Februar s.Aa. blev gift med en Ungdomsven Johannes Müller Rasmussen fra Kolding, født den 9. Februar 1890. Det er altsaa disse to, der nu driver den gamle Slægtsgaard paa deres Maade. De er begge to jævne, flinke og meget gæstfrie folk. Margrethe har i høj grad arvet Moderens gode Egenskaber og forstaar ligesaa fuldt som hende at skabe et Hjem. Hendes mor Marie bor hos dem.
Samtidig med at jeg slutter Beretningen om de Kvinder og Mænd, som jeg kan mindes har levet deres Liv i den 300 Aar gamle Slægtsgaard, undlader jeg ikke at udtale Ønsket om, at det maa falde sig saadan, at Gaarden paa en eller anden Maade fremtidig maa bevares i Slægtens Eje.En venlig Henstilling til de unge Ejere.
Den 14. April 1950 var Familien og enkelte af Vennerne atter samlet for at fejre Marie Birks 80 Aars Fødselsdag. Hun var den dag saa nogenlunde rask, og vi havde indtryk af, at hun havde Glæde af Sammenkomsten. Vi hyldede hende og sagde hende tak for mange Aars Virke baade i den gamle Gaard og Vennekredsen, men dog i særlig grad for hendes Vilje og evne til at være Mor for Børnene, baade i første og andet Ægteskab, saa disse trods Aldersforskel og meget andet altid har følt Søskendefællesskabet og været stærkt knyttet til det gamle Hjem og til hinanden indbyrdes.
De sidste halvandet Aar, hun levede, var hun meget svækket, egentlig baade legemligt og aandeligt. Mest trykkende for hendes Omgivelser var vel nok, at hendes Aandsevner ikke fungerede paa normal Maade (Aareforkalkning).
Siden 80 Aars Fødselsdagen gik det ned ad Bakke, og den 31. August 1950 sov hun stille hen. Hun blev jordefæstet paa Hammerum Kirkegaard den 6. September. I kIrken talte Pastor Holm, og ved Sammenkomsten bagefter paa Hammerum Højskolehjem havde flere Ordet for at sige hende Tak for Livet, hun havde levet, samt for Omsorg og Gæstfrihed i det gamle Hjem.
Hendes Datter Margrethe plejede til det sidste sin Mor med en aldrig svigtende og omsorgsfuld Kærlighed.
|
| Person-ID |
I64 |
Okkels |
| Sidst ændret |
2 jan. 2000 |
| Familie |
Jens Birk Jensen, f. 04 dec. 1848, Meldgård, Birk, Gjellerup Sogn d. 18 feb. 1912, Meldgård, Birk, Gjellerup Sogn (Alder 63 år) |
| Ægteskab |
25 okt. 1892 |
| Børn |
| | 1. Johannes Birk, f. 05 sep. 1893, Margrethelyst, Birk, Gjellerup Sogn |
| | 2. Margrethe Birk, f. 12 mar. 1895, Margrethelyst, Birk, Gjellerup Sogn |
| | 3. Anna Birk, f. 15 mar. 1897, Margrethelyst, Birk, Gjellerup Sogn |
| | 4. Holger Birk, f. 23 feb. 1901, Margrethelyst, Birk, Gjellerup Sogn |
|
| Familie-ID |
F14 |
Gruppeskema | Familietavle |
-
|
|
|
