Dynes Jensen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand/Tømrermester
• Reference: 257

Notater:

Iflg. SL53 var han gårdmand. Iflg. PI43 var han tømrermester i Gjellerup. PI43 angiver navnet til at være Dynis Jensen Timring.

Dynes blev gift med Ane Marie Andersdatter den 01 okt. 1778 i Gjellerup. Ane blev født cirka 1752; døde i 1816; blev begravet den 17 jul. 1816. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand
• Dåb: 24 jan. 1779, Gellerup

Notater:

Faddere var Thomas Christensen og Ole Poulsen af Lund, Anders Brøndlunds søn, Thomas Christensens hustru og Jens Søndergårds datter af Lund. Anders Brøndlunds datter Kirsten bar barnet.

Jens blev gift med Zidsel Kirstine Henriksdatter den 07 mar. 1805 i Rind Kirke. Zidsel blev født den 06 nov. 1768 i Vejen, Rind Sogn; døde den 21 sep. 1846 i Tvevad, Nøvling; blev begravet den 27 sep. 1846 i Nøvling. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 03 dec. 1780, Gellerup

Notater:

Faddere var Anders Boulund i Lund og søn Niels, Niels Juulgårds datter i Gjellerup, Jens Fonnesbechs hustru i Gjellerup. Anders Boulunds datter i Lund Kierstin bar barnet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 257
• Dåb: 21 feb. 1784, Gjellerup

Notater:

Faddere ved Johannes dåb var Thomas Christensen i Lund, Anders Boulunds Søn, Thomas Christensens Pige, Jens Sønderagers Datter og Dynes Jensens Pige. Anders Boulunds datter bar barnet.

Johanne blev gift med Niels Iversen den 04 jul. 1805 i Gjellerup Kirke. Niels (søn af Iver Markvardsen og Else Nielsdatter) blev født i 1774; døde den 30 dec. 1856 i Gjellerup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 14 jun. 1789, Gellerup

Notater:

Faddere var Thomas Christensen og hustru af Lund, Ole Andersen, Dynes Jensens pige og Jens Hansens datter af Lundgård. Anders Boulunds datter af Lund bar barnet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 12 feb. 1792, Gellerup

Notater:

Faddere var Christen Nielsen og Ole Andersen, Thomas Hans kone og Michel Knudsens datter af Lund. Christine Meldgård bar barnet.

Dynes blev gift med Mette Christensdatter den 16 jun. 1830 i Aulum. Mette blev født cirka 1814 i Aulum. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Notater:

Døde som aftægtsmand i Tosmose, Ørre Sogn.

Henrik blev gift med Else Kirstine Pedersdatter den 12 nov. 1847 i Ørre. Else (datter af Peder Nielsen og Ane Marie Pedersdatter) blev født den 04 jun. 1817 i Meldgård, Ørre; døde den 24 jul. 1877 i Ørre. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 257
• Dåb: 17 jan. 1807

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 257
• Dåb: 20 jul. 1809

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 257

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 257

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Folketingsmand & gårdejer
• Reference: 47,131,259
• Dåb: 22 feb. 1818, Gellerup Kirke

Notater:

Peder Nielsen Peder Nielsen var én af datidens førende mænd. Der henvises til omstående artikler i Herning Folkeblad i anledning af 100-årsdagen for hans fødsel - skrevet af Peder Nielsens barnebarn - Okkels Birk og redaktør L. W. Bendixen:

P. Nielsen - 1818 - 22. Februar - 1918.
Folketingsmand for Ringkøbing Amts 5. Kres fra 1864 til 1879
Det er kun godt 7 Aar siden, han døde, og dog er det 100 Aar, siden han fødtes. Han naaede altsaa en højere Alder end de fleste, og hans Gerning var jo endt en Del Aar før hans Bortgang. Kun enkelte husker P. Nielsen fra den Tid, han stod i sin fulde Kraft, og det er vel kun de færreste, der husker ham fra en senere Tid, f.eks. fra Valgtribunen i Herning, hvor han viste sig som den helstøbte Bonde, han var, anbefalende Rs. Nielsens Valg.
Det Gellerup Sogn, som vi nu har for Øje, og som baade i aandelig og materiel Henseende nok kan staa Maal med sine Fæller omkring sig, har selvfølgelig Mænd at vise tilbage til, som har gjort et banebrydende Arbejde. Blandt disse finder vi P. Nielsen. Og det synes mig, at vi ved Lejlighed gør vel i at standse, tænke tilbage på Tiden før os og betragte de Mænd og Kvinder, som da saaede den Sæd, andre nu på en Maade høster.
Lad mig sige det straks, for jeg tror det saa aldeles bestemt, at for at Thomas Nielsens mægtige Røst i Birk Skole og andre Steder i Sognet kunde slaa an, som vi ved, Tilfældet var, maa der forud være sket noget. Der maa have været gjort et stykke Arbejde for Sindets Modtagelighed for det aandsbaarne Ord, thi Livet er en sammenhængende Kæde, enhver Virkning har sin Aarsag. Og blandt de Mænd, som for Gellerup Sogns Vedkommende var med til det store Frigørelsesarbejde for at hæve Bondens Anseelse fra fordums Trællesind og Trælleaag, maa vi sikkert nævne P. Nielsen som sin tids Fører. Han var nemlig en af Bøndernes egne, der traadte frem - vel nok lidt selvbevidst - men som med al sin Energi og Arbejdsevne krævede Sandhed og Ret for sig og sine.
Vi undres over nu, at den danske Bonde trods de store Bondereformer og senere med 1849, den fri Forfatning, kunde lade sig kujonere og
træde paa som Tilfældet var. Denne Kryben for de store, for Præst og for Herremand, skulde der ikke alene Mod til at bryde med, men ogsaa Dygtiggørelse baade for Haandens og Aandens Omraade. Det saa de fremmeligste af den Tids Bønder, og de saa tillige, at for at Kravene for Bøndernes Ligeberettigelse i Samfundet kunde ske Fyldest maatte de have deres egne Mænd ind på Tinge.
Fordi P. Nielsen blandt de Mænd, der var med til det store Frigørelsesarbejde, var en af de førende, kaarede Bønderne ham til Tingmand.
Jeg har med disse Linier følt Trang til at flette en lille Mindekrans for de Bønder i det forrige Aarhundrede, som gik forrest i Arbejdet for Standens Anseelse og Ære, men især for P. Nielsen, nu det er 100 Aars Dagen for hans Fødsel.

Okkels Birk




Ved. P. Nielsens Død 1910 skrev vi: "Gamle Peder Nielsens Minde vil leve længe i Hammerum Herred. Han var en god Mand, og vil med Tak blive mindet som saadan.".
Og det bør ske ogsaa 22. Februar, Hundredaarsdagen for hans Fødsel.
Hvad P. Nielsen var for denne Egn som en Banebryder i Landmændenes økonomiske Liv og en Foregangsmand gennem sin egen Bedrift har Okkels Birk peget paa.
Vi vil derfor minde om P. Nielsens offentlige og politiske Virksomhed.
Naar P. Nielsen af sin Standsfæller kaldtes til en ret omfattende offentlig Virksomhed, var det et Udslag af den almindelige Tillid og Agtelse, han gennem sit energiske og eksemplariske Arbejde i Landbrugets Tjeneste havde vundet hos Hammerum Herreds daværende Befolkning, i Særdeleshed hos sin Samtid i Gellerup Sogn.
Han var saaledes den første Bonde i Hammerum Herred, der blev Formand for Sogneforstanderskabet (1846), hvilken Stilling efter den gamle Kommunallov tilkom Sognepræsten. Præsten i Gellerup blev saa gal i Hovedet herover, at han nægtede at udlevere P. Nielsen Sognets Papirer, saa P. Nielsen maatte lade sig dem udlevere gennem Herredsfogeden.
I 12 Aar var P. Nielsen Medlem af og Formand for Sogneforstanderskabet, og han røgtede dette Tillidshverv med saa stor praktisk Dygtighed, at han valgtes til Medlem af Amtsraadet, hvor han ligeledes havde Sæde i 12 Aar.
Tidlig blev P. Nielsens Sans og Interesse for det politiske Liv vakt.

Han tog sit Stade paa Venstres Side, fordi han fandt, at der var den største af menig Mands Ret. Han optraadte bestemt og uforfærdet mod det herskende nationalliberale Parti, stillede sig i Herningkresen mod Amtmanden og blev valgt med Glans. Det var ved Valget i 1864 til Rigsraadets Folketing. Det var i Grundlovskampens Tid, han tog sæde i Rigsraadet. Han holdt fast ved 5. Juni Grundloven som Folkets "moralske og politiske Ret" og stemte imod den "reviderede" på alle Stadier, ikke alene fordi han var "født" Demokrat, men ogsaa fordi han fandt den foreslaaede ny Grundlov uretfærdig og derfor i Strid med hans Grundsætning: "Ret for alle, Uret for ingen", Ret og Retfærdighed i alle Samfundsforhold var hans Rettesnor i hans offentlige Liv. Naar han talte om Politik, var Ordet Ret det, han stadig vendte tilbage til.
Med Trofasthed sluttede Herningkresens Vælgere sig om P. Nielsen, og da Rigsraadet ophævedes 1866, satte det ham ind i Rigsdagens Folketing, hvor han uafbrudt havde Sæde, indtil han 1879 nægtede at tage mod Genvalg og udpegede Rasmus Nielsen til sin Efterfølger. Han blev hver Gang - med Undtagelse af 1873 - valgt ved Kaaring uden Modkandidat. Da han i 1873 havde Hedeselskabets populære Direktør, Oberstløjtnant Dalgas, til Modkandidat, fik han 1195 Stemmer, Dalgas fik kun 85 - et Vidnesbyrd om, i hvilken Grad P. Nielsen var vokset sammen med denne Kres' Vælgere.
Efter at han 1879 havde trukket sig tilbage fra Rigsdagen, vedblev han at være en af Herningkresens førende Venstremænd. Han var saaledes indtil 1892 Formand for Venstres Organisation, "Demokratisk Forening".
P. Nielsens sidste offentlige Optræden var, da han i 1893 var med i den Deputation, der skulde overrække Kong Kristian den 9de de jyske Venstremænds Adresse fra Skanderborgmødet, hvori krævedes Ministeriet Estrups Afgang. P. Nielsen var sammen med de to andre Deputationsmedlemmer i Aalborg ved Landmandsforsamlingen, hvor Kongen var tilstede, for at røgte Hvervet, men de blev nægtet Audiens. P. Nielsen fik dog Lejlighed til at henvende nogle Ord til Kongen om, at det var Ministeriet, der stod som en Hindring for en god Forstaaelse mellem Konge og Folk.
Paa Rigsdagen indtog P. Nielsen ikke nogen stilling i første Række, men han var en god Repræsentant i alle praktiske og økonomiske Spørgsmaal vedrørende Landbruget og det brede Lag af Befolkningen.
Han mindes længe af sine Kolleger i Folketinget. Vi har hørt Frede Bojsen og Lars Dinesen udtale meget anerkendende Ord om P. Nielsen som Folketingsmand. L. Dinesen udtalte i Sommeren 1894 under et Besøg hos Th. Nielsen: "Jeg glemmer aldrig P. Nielsen. Han var en Jyde uden Svig".
Det var et godt Eftermæle at faa af en Politiker, der en Tid var P. Nielsens politiske Modstander.
Denne jævne Bondemand fra Hammerum Herred vil af de ældre mindes som den trofaste Talsmand, som Manden "uden Svig", hvis Livsnerve var Gudfrygtighed og Nøjsomhed, hvori han lignede den Befolkning, han virkede iblandt gennem et langt Liv.
L.W.Bendixen

Peder blev gift med Sidsel Pallesdatter den 06 okt. 1843 i Rind Kirke. Sidsel (datter af Palle Fløe og Margrethe Christensdatter) blev født den 23 feb. 1816 i Kollund; døde den 22 nov. 1857. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peder blev gift med Anne Pallesdatter den 11 jun. 1858 i Gellerup Kirke. Anne (datter af Palle Fløe og Margrethe Christensdatter) blev født den 27 sep. 1812 i Kollund, Rind Sogn; døde den 01 mar. 1887 i Hammerum. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 07 maj 1833, Tjørring

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 08 okt. 1848, Ørre

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 28 mar. 1850

Familie/Ægtefælle/Partner: Stefan Kristensen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 15 feb. 1851, Ørre

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 30 okt. 1853, Ørre

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Manufakturhandler
• Dåb: 13 jun. 1856, Ørre

Peder blev gift med Ane Marie Jørgensen den 06 maj 1878 i Fjenneslev. Ane blev født den 01 nov. 1858 i Alsted Sogn, Præstø Amt; døde den 03 feb. 1945 i Nørre Hospital, København; blev begravet den 10 feb. 1945 i Roskilde Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 11 mar. 1860, Ørre

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 51, 259

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Farmer
• Reference: 51, 259

Notater:

Rejste som ganske ung til Amerika, hvor han giftede sig. Han fik antageligt 4 børn. Han ernærede sig som farmer og handelsmand.

Familie/Ægtefælle/Partner: Margaret Earl. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 51,131,259,264
• Dåb: 21 nov. 1847, Gjellerup Kirke

Notater:

Faddere ved dåben var Kirstine Pedersdatter, Kollund, pige Kirstine Marie Andersdatter, husmand Anders Dynesen, gårdmand Chresten Pallesen, Kollund, og ungkarl Chresten Pallesen.
Forlovere ved brylluppet med Jens Birk Jensen var gårdmand Jens Okkels Jensen i Birk og Mads Sørensen i Agerskov.

Okkels Birk skriver følgende om sin mor:

Margrethe var på Aale Pigehøjskole Vinteren 1871/72, hvor Anders Dahl var Forstander. Der er ingen Tvivl om, den nære Berøring med Forholdene i Aale og Egnen der omkring har haft stor Betydning for hendes Udvikling. Dahls Hustru Marie var jo en Søster til den saa bekendte Jens Jørgensen, Bjerregaard (Kirsten Birks farfar), og denne og Margrethes Far, P. Nielsen, var paa samme Tid Rigsdagsmænd. Dertil kom tillige, at Margrethes Søster Johanne (Kirsten Birks mor) blev gift med Jens Jørgensens yngste Søn Christian. Af dette vil man forstaa Betydningen af hele Forholdet til Aale og Bjerregaard.

I en efterladt Skrivebog fra Opholdet paa Skolen, har hun paa Omslaget skrevet følgende:

Sluk ikke for andres Lys, for at dit eget kan brænde klarere.
og
Det er bedre at blive nappet af sin Ven end klappet af sin Fjende.

Det staar for mig, at Jens Birk i sin Tid har fortalt, at Begyndelsen til Margrethes Sygdom kom som Følge af en meget stærk Forkølelse ved et aflagt Besøg hos Søsteren Hanne (Johanne) paa Bjerregaard. Det er slet ikke utænkeligt. Forbindelsen mellem Hammerum og Bjerregaard var tidligere foregaaet med Hest og Vogn. Om det var Tilfældet denne Gang, vides ikke. Men der var da ialtfald ikke Bane længere end til Horsens, saa alene en Køretur derfra kunde nok være tilstrækkelig til en meget alvorlig Forkølelse.

Om Margrethe, min gode Mor, har jeg kun i øvrigt gode Minder, men desværre alt for faa. Og det har sin naturlige Forklaring. Begyndelsen til Mors Sygdom indtraadte ved Bror Peders Fødsel, og for at lette hende blev jeg sendt bort fra Hjemmet til Bedsteforældrene og kom først hjem 5 Aar efter i 1883 som Fremmed i mit eget Hjem. Da var Mor meget svag, og hun døde allerede den 29. Oktober 1885. Saa meget ved jeg og kan erindre, at hun var en meget god Kvinde. Var der noget stridbart i Jens Birks Natur, saa havde Margrethe det ganske modsat. Nu saa længe efter hendes Død har jeg en Følelse af, at hun var for god for denne Verden. Hun havde ikke Mandens iboende Kraft, og heller ikke hans Mod, men hun var i Besiddelse af Taalmod. Hun var et nøjsomt og taknemmeligt Menneske, og hendes stille Færd virkede stærkt paa hendes Omgivelser. Det er mig fortalt, at Provst Blom, Præsten i Gellerup, som ret ofte besøgte hende, har udtalt, at Margrethe gav ham mere, end han var i Stand til at give hende. Den snigende Sygdom (Tuberkulose), hun var angrebet af, gjorde hende træt og stille. Hun var sin Mand en god Hustru, og noget af det bedste, vi Børn har arvet, er sikkert fra hende. Da Døden kom, var hendes sidste Ord: "Jeg dør, jeg dør, men Gud annam min Sjæl". Det var en Blodstyrtning, der gjorde Ende på hendes Liv. Stor Sorg kom til Huse ved hendes alt for tidlige Død. Og det gjaldt da især Mand og Børn. Blandt de sidste lever hendes Minde stadig, som en fredsommelig, kærlig og trofast Mor."

Margrethe blev gift med Jens Birk Jensen den 21 maj 1875 i Gjellerup Kirke. Jens (søn af Jens (Okkels) Jensen og Ane Jensdatter) blev født den 04 dec. 1848 i Meldgård, Birk, Gjellerup Sogn; døde den 18 feb. 1912 i Meldgård, Birk, Gjellerup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 51,259

Familie/Ægtefælle/Partner: Sofie Kirstine Brandt. Sofie blev født den 06 apr. 1845; døde den 15 jan. 1901. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 51, 259

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Andersen. Karen blev født den 24 apr. 1854; døde den 29 sep. 1914. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 51,132,259
• Dåb: 06 maj 1855, Hjemmet

Johanne blev gift med Christian Jensen den 24 okt. 1879 i Gjellerup Kirke. Christian (søn af Jens Jørgensen og Kirsten Kristiansen) blev født den 25 sep. 1851 i Bjerregård, Åle Sogn; døde den 04 mar. 1932 i Bjerregård, Åle Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer & sognefoged
• Reference: 51,67,137,259

Notater:

Niels Marinus fik 4 børn med sin første hustru, og 3 børn med sin anden hustru.

Han var en nær ven til sin svoger Jens Birk og talte ved dennes begravelse.

Ved hans død skrev Herning Folkeblad:

Fhv. Sognefoged Marinus Pedersen, Hammerum, er afgået ved Døden 86 Aar gammel. Med ham er en særpræget, rank og selvstændig Personlighed gaaet bort, ret en Type paa en stout vestjysk Bonde.

Marinus Pedersen var en dygtig Landmand, som i sine Velmagtsdage blev betroet mange Tillidshverv. I 6 Aar var han medlem af Sogneraadet og i mange Aar til 1935 Sognefoged og blev ved sin Afgang hædret med Sølvkorset. Han var i sin Tid med til at oprette Hammerum Mejeri.

Marinus Pedersen havde sit aandelige Stade i den grundtigske Menighedskreds. Han var i sin Tid med til at oprette Herning Højskole og Gjellerup Valgmenighed.

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Knudsen. Karen blev født den 31 jul. 1859; døde den 03 sep. 1923. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mariane Kjærsgaard. Mariane blev født den 06 jan. 1897. [Gruppeskema] [Familietavle]