Niels Dinesen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#225
• Dåb: 9.12.1804, Rind Sogn

Dines blev gift med Sofie Jensdatter den 03 jul. 1829 i Rind Sogn. Sofie (datter af Jens Christian (Okkels) Pedersen og Zidsel Dynesdatter) blev født i 1807 i Okkels; døde den 17 dec. 1890 i Damholt; blev begravet den 27 dec. 1890 i Rind Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 10, NIK99#24
• Dåb: 27 sep. 1807, Rind Sogn

Notater:

Faddere ved Sofies dåb er Chr. Poulsens hustru Zidsel Pedersdatter (barnets faster) af Fjederholt, Peder Erichsen fra Okkels, Erich Pedersen (barnets farbror) fra Øster Høgild og Jens Dinesen (barnets morbror) fra Elmholt.

Hun gifter sig med sin fætter, Dynes Jensen (Elmholt) i Lille Langelund, Gjellerup sogn og kommer til at bo i Meld-Søby. Herefter bliver hendes mand kaldt Dynes Søby.

Notater:

Født 1776 i Hundkjær. Døbt 28. februar 1776. Båret til dåb af Jens Dynesens datter i Tjørring. Faddere var Jens Kølbech (barnets morfar), Jacob Skrædder, Jens Dynesens søn (barnets farbror), Jens Kølbechs datter (barnets moster) og Christian Jørgensens kone. 1787 er han (11 år gammel) tjenestedreng hos sin morfar, Jens Kølbech. Gift 26. februar 1802 i Rind med enke Maren Pedersdatter (født 1766 i Ochels, død 1850 i Elmholt). Samtidig overtager han gården Elmholt. Den 10. september 1830 meddeler Jens Dinesen skifteretten at hans halvsøster, Zidsel Dynesdatter, er død. Han dør selv 1863 i Elmholt og bliver begravet den 29. maj på Rind kirkegård. Efterslægt kan findes i Slægtsbog, Jens Christian Dinesen, Dansk slægtsforskning, 1971.

Jens blev gift med Maren Pedersdatter den 26 feb. 1802. Maren (datter af Peder (Okkels) Erichsen og Sophie Christensdatter) blev født den 22 feb. 1766 i Okkels, Rind Sogn; døde den 08 apr. 1850 i Elmholt; blev begravet den 19 apr. 1850 i Rind Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 02 mar. 1766, Okkels, Rind Sogn

Notater:

I kirkebogen for Rind sogn er den 2. marts 1766 indført følgende under dåb:

Peder Ochels datter, Maren. Gudmor Maren Ochels (barnets farmor). Faddere Jens Ochels (barnets stedfar) og søn Bendict i Stochildhoved, Jens Nielsens hustru i Fædderholt, Dorte Skophuus i Rind præstegaard.

Efterslægtstavle findes i slægtsbog, Jens Christian Dinesen, Dansk Slægtsforskning, 1971.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hosekræmmer & selvejer
• Reference: 8,10
• Dåb: 13 sep. 1772, Rind Sogn

Notater:

Jens Christian Pedersen bliver ved dåben båret af Janus kone i Øster Høgild. Fadderne er Jens Okkels (barnets stedfarfar) og datter, Peder Ørskov og hustru i Sunds samt Bertel Smeds svend.

Han overtager formelt Okkelsgård den 26. oktober 1798 efter sin far. Ved folketællingen 1801 er hans far dog stadig opført som husbond. Dette tyder på, at Jens Christian formentlig først reelt overtager gården, da han få år senere gifter sig. Okkels var på det tidspunkt en gård med vidtstrakte hede og mosearealer. Agermarken bestod af let sandjord; men den havde megen god eng, så gården på det tidspunkt vistnok var en af sognets bedste. Gården lå dengang helt nede ved engen, og havde en anderledes idyllisk beliggenhed end nu.

Foruden at drive sin gård er Jens Christian Pedersen tillige hosekræmmer. Han handler nemlig med uldtøj.

At strikke uldtøj (navnlig strømper) til salg var Hammerum herreds bedste indtægtskilde i de tider. Uldtøjet blev opkøbt af enkelte mænd omkring i sognene. Til disse mænd kunne beboerne gå hen og sælge deres uldtøj og få penge og kolonialvarer i stedet. Hosehandlere var sædvanligvis velhavende folk, og handlede tillige med de dengang mere sparsomme livsfornødenheder, som kaffe, sukker (kandis), tobak og krydderier. En gang hvert år kom de store hosekræmmere fra Sønderjylland og købte uldtøjet af hjemmekræmmerne. En sådan hosekræmmer købte gerne flere læs uldtøj sammen og lejede bønderne til at køre det enten til Kolding eller Foldingbro. I Kolding mødte der andre vogne, der så førte det videre syd på til Hamborg.

Jens Christian Pedersen kommer økonomisk set godt over de trange tider for landbruget og bliver - efter sigende - en mand med mønt på lommen. Han kan således i 1832 betale en stillingsmand for sin næstældste søn, så han slipper for at blive soldat. Prisen var 125 rdl., og sammenlignet med hvad en gård kostede på den tid, må det betegnes som en temmelig dyr omgang.

I 1830 dør hans kone, Zidsel Dynesdatter. Efter hendes død bliver der holdt skifte, og i følge skifteprotekollen 1828-32, fol. 205 oplyses det, at skifteretten den 10. september 1830 fik meddelelse fra gårdmand Jens Dinesen (Zidsels halvbror) af Elmholt i Rind sogn, at gårdmand Jens Chr. Pedersen af Okkels i Rind sogn hans kone Zidsel Dynesdatter var afgået ved døden.

Den 24. september 1830 var der skiftesamling i "Okkels", hvor herredsfogeden var til stede sammen med sognefogeden og vurderingsmænd m.v.:

Tilstede var enkemanden og sønnen Peder Jensen, der var fuldmyndig, og på datteren Sofies vegne var mødt hendes mand, Dynes Jensen(Søbye), L. Langelund, sønnen Dynes, 20 år, Lars, 17 år, Niels og Maren, begge 14 år, og en søn Jens Jensen, 11 år.

Som formynder og værge for de mindreårige var til stede gårdmand Jens Dynesen af Elmsholt, som var børnenes morbroder.

Derefter blev alt indboet registreret og vurderet. Gårdens besætning var 3 heste, 7 køer, 7 ungnød og stude, 27 får.

Enkemanden fremlagde sit skøde på gården af 26/10 1802, som blev vurderet til 800 rdlr. heri indbefattet et på marken nybygget hus. Gårdens hartkorn var 3 tdr. 4 skp. 2 fjdk. 2 alb.

Foruden gården med indbo og besætning m.v. havde Jens Chr. Pedersen forskellige tilgodehavender, nogle med, andre uden obligation, bl.a. 750 rigsdaler tilgode hos svogeren Jens Kølbæk Dynesen, Over Amtrup.

Gården med besætning og løsøre blev vurderet til 1273 rdlr. og tilgodehavender med og uden pantebreve blev vurderet til 1630 rdlr. Når udgifter var fradraget, blev der til deling 2814 rdlr. 3 mark, og deraf tilkom halvdelen manden 1407 rdlr., og børnene ligeledes 1407 rdlr., som enkemanden dog ønskede at forhøje til 1800 rdlr., så hver af de fem sønner fik 300 rdlr. - Døtrene Sofie og Maren hver 150 rdlr.

Desuden skal datteren Maren have en sengs klæder, som søsteren Sofie før hende har fået = 30 rdlr. og fri bryllyp efter egnens skik = 20 rdlr.

Skifteretten bestemte, at den tillagte arv ikke skal betales, før de er fyldte 18 år imod, at faderen til den tid opdrager og underholder dem, hvorefter boet blev overdraget enkemanden.

Året efter Zidsels død gifter Jens sig 2. gang den 5. april 1831 i Rind med den 55 årige enke Maren Madsdatter fra Gammel Sig i Rind.

Den 6. oktober 1832 må Jens hente læge. Hans svigerdatter Christiane gift med Dynes Jensen i Fjederholt skal føde, og jordmoderen er hentet til gården fra Brande. Men da jordemoderen har undersøgt Christiane, erklærer hun, at man må have bud efter en læge, for det bliver en vanskelig fødsel. Det er imidlertid lettere sagt end gjort, for der er hverken læge i Brande eller i Herning! Om aftenen kører Jens derfor, alt hvad remmer og tøj kan holde, afsted til Ringkøbing efter en læge. 111/2 time efter er han tilbage med lægen, som hjælper barnet, Jens Christian Dinesen, til verden.

Jens Christian Pedersen af Okkels er den 3. juli 1834 værge for Sidsel (4 år) og Lars (2 år) samt for den ufødte Peder ved skiftet efter børnenes far, Jens Christians søn, Peder Jensen af Lundgaard i Gjellerup sogn.

Jens Christian Pedersen dør 64 år gammel den 28. februar 1836 i Okkels af plettyfus. Begravelsen sker den 7. marts. Tre uger forinden var hans datter, Maren (20 år), død af den samme sygdom. Året forinden var Marens tvillingebror, Niels, død 20 år gammel, og den ældste søn, Peder, døde af tæring (tuberkulose) i 1834. Skiftet efter Jens afholdes den 29. februar 1836:

Til stede var enken Maren Madsdatter med hendes lavværge Erik Pedersen af Øster Høgild og sønnen Dynes Jensen af Fjederholt, som er myndig, og den mindreårige søn Lars Jensen, der har gården, samt datteren Sofies mand, Dynes Jensen af Lille Langelund. For den umyndige søn Jens Jensen såvel som for afdøde søn Peder Jensens børn blev Dynes Jensen i Fjederholt formynder. Sønnen Niels Jensen var død den 2. november 1835 af sprinkler [plettyfus].

Gårdens besætning var 2 heste, 2 stude, 8 køer, 7 ungnød og stude, 30 får og 1 svin. Gården med dens hartkorn 3 tdr. 4 skp. 2 fjdk. 2 alb. med tiender efter skøde af 26. oktober 1802 og 8. august 1811 blev ansat til 800 rigsdaler. Der var de samme tilgodehavender, som da Zidsel Dynesdatter var død.

Den 7. marts 1836 er der atter skiftehandling, hvor det oplystes:

at der ingen børn var i ægteskabet med enken Maren Madsdatter, men arvingerne var den afdødes børn af første ægteskab: Dynes Jensen - Fjederholdt, Lars 23 år, Jens 17 år, 1 datter Sofie gift med Dynes Jensen - Lille Langelund og afdøde søn Peder Jensens børn: Lars 3 år, Peder 1 år og Sidsel 4 år.

Gården med løsøre og besætning blev ansat til 1430 rdlr. Der blev til deling mellem enken Maren Madsdatter og afdødes børn 1764 rdlr., hvoraf enkens boeslod var 882 rdlr. og børnenes ligeså. Enken ønskede, at afdøde Peder Jensens børn skal dele 300 rdlr., så hver af sønnerne Lars og Peder får 120 rdlr. og datteren Sidsel 60 rdlr.

Jens blev gift med Zidsel Dynesdatter den 11 okt. 1803 i Snejbjerg Kirke. Zidsel (datter af Dynes Jensen og Maren Jensdatter) blev født i 1777 i Hundkjær, Snejbjerg sogn; døde den 26 aug. 1830 i Okkels, Rind Sogn; blev begravet den 30 aug. 1830 i Rind Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 10
• Dåb: 08 dec. 1777, Snejbjerg Sogn

Notater:

Faddere ved Zidsel's dåb er Jens Kølbech (barnets morfar) og søn Niels, Else Sørensdatter, Else Christensdatter og Jens Dynesens hustru (barnets farmor). Det fremgår ikke, hvem der bærer barnet.

Ved brylluppet med Jens Christian Pedersen er forloverne hendes far Dynes Jensen fra Snejbjerg og brudgommens bror, Erich Pedersen fra Høgild.

Zidsel Dynesdatter dør som 53-årig i Okkels.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand
• Reference: 10

Notater:

Hans barnebarn Dynes Jensen (født 1810) fortæller, at han er opkaldt efter sin morfar, Dynes, som ifølge en overlevering selv er opkaldt efter Snejbjerg præst. I Vibergs præstehistorie nævnes præsten Dynes Jensen Hjersing som præst i Rind og Herning fra 1750-1763, og det er sikkert hans navn, der går igen hos slægten.

Dynes gifter sig i 1774 med Zidsel Jensdatter. Med hende får han 1776 en søn, Jens Dinesen. Zidsel overlever ikke fødslen, for allerede den 18. oktober 1776 trolover1 Dynes sig med sin første hustrus søster Maren Jensdatter. Den 4. november samme år bliver de gift. Dynes og Maren får 5 børn.

Han bliver gårdmand på Hundkjær i Amtrup, Snejbjerg sogn, hvorefter han også kaldes Dynes Hundkær. Hundkjær er en af de bedste mindre gårde i sognet; der mangler intet til Hundkjær. Der er både eng, klynemose, mergel osv. Ved reformationen tilfaldt Hundkjær kongen og kaldtes 1651 et kroneboel og i 1683 en halvgård (Ørnhoved). Da Dynes Jensen overtager gården omkring 1776 er den en selvejergård. Det fremgår af folketællingslisten2 fra 1787 for Snejbjerg sogn, at hele familien da bor på Hundkjær sammen med en tjenestepige, Else Christensdatter (32 år). Dynes beholder Hundkjær indtil den 1. juni 1793, hvor han sælger den til Lauge Nielsen (Fuglsang). Samme år køber han Vestergård i Over-Amtrup, som han ejer indtil 1815, hvor han afstår den til sin søn Jens (Kølbech) Dynesen fra sit 2. ægteskab. 1814 bliver Blidal udskilt fra Over-Amtrup fra Dynes Jensen til Jacob Mølbak.

Dynes Jensen bliver 81 år gammel. Han dør som aftægtsmand hos sin søn, Jens Dynesen i Vestergård i Over-Amtrup den 25. januar 1829, og begraves den 2. februar. Skiftet er indskrevet i Hammerum herreds skifteprotekol B79-339 fol. 63b, og lyder:

Samme dag [den 26. januar 1829] anmærkede skifteforvalteren at der var fremkommen skriftlig anmeldelse til Køntoiret fra gaardmand Jens Dynesen af Overamtrup i Snejbjerg sogn om at hans fader aftægtsmand Dynes Jensen ibid. igaar ved døden er afgaaet og efterlader sig følgende med den efterladende enke Maren Jensdatter sammenavlede Børn, nemlig 1. en søn Jens Dynesen, gaardmand i Elmholdt 2. en do Niels Dynesen Kjøbmand i Fridericia, 3 en do (anmelderen) 4. en datter Sidsel Dynesdatter, gift med gaardmand Jens Christian Pedersen i Okkels i Rind og 5. en do Ane Johanne Dynesdatter gift med gaardmand Christian Poulsen i Orneborg. Afdødes efterladenskaber, der alene tilfalder anmelderen, har denne under albud? af Eed forsikkret ikke kunde overstige z? 20 Rdl. sølv. Anmeldelsen blev fremlagt. Intet skifte.
1 Trolovelser kendes allerede i Middelalderen og var en ægteskabsstiftende handling. Efterhånden fik den kirkelige vielse dog større og større betydning, og ved ordinans af 19. juni 1582 bestemtes det, at et ægteskab skulle fuldbyrdes af præsten. Før den kirkelige vielse blev foretaget, skulle der dog finde trolovelse sted i overværelse af præsten og 5 andre personer. En sådan trolovelse var forpligtende for begge parter og kunne kun ophæves efter kongelig bevilling. Efter loven skulle præsterne "alvorligen forbyde de trolovede Personer at søge seng sammen, førend de i Kirken retteligen blive samlede", men blandt almuen overholdt man ikke denne lovbestemmelse, idet man bibeholdt den gamle opfattelse af trolovelsen som den egentlige ægteskabsstiftende handling.I året 1799 blev trolovelser helt afskaffet ved kongeligt reskript af 4. januar, men trolovelsesskikken fortsatte dog - uden at være ægteskabsstiftende - og blev i nyere tid afløst af forlovelsen.
Som et ydre tegn på trolovelse bar den trolovede - i hvert fald hvis det var en mere fornem person - en fingerring af guld, der blev anbragt på fjerde finger, "thi vise Mestre og Læger skriver, at der ganger en Aare fra Hjertet op til den fjerde finger".
2 Præstens efterskrift til folketællingslisten fra 1787 for Snejbjerg sogn: Formedelst Vidtløftighed har ej kunnet vedtegnes ved hver hans Næringsvej angaaende, men nu meldes, at mangfoldige Husfolk (ej at melde om Husarme, som ej kan forlade Bo og Ko) maa i denne dyre Tid nære sig med at betle, og dog udgør Almissekorn i begge mine Sogne 30 Td. korn. Husfolk og fattige kan ej faa at arbejde, da Beboerne nærer sig med de faste Tjenestefolk for Brødet at spare, og i denne Egn, hvor der bindes uldne Strømper, er Uldet formedelst Udførsel saa dyrt, at det er bevisligt, at for eet Pund Uld at arbejde i 3 Par smaa Strømper er ej udkommet uden 7 Skilling for at karte, spinde, tvinde, vinde og binde, to og blokke. - Drenge og Piger paa 16 Aar (især naar de præpareres til Confirmation og nogen Tid gaar fra Husfaderens Arbejde) maa nære sig med liden Løn, 2 Rdlr, eller maaske 4 Mark til det er Aarsag, at mangen én ved Forfattelse af Ekstraskats Mandtalslister søger at fortie dem, om de kan. I denne dyre Tid maa Saadanne lide meget. For Resten er den almindelige Næringsvej Avlingsdrift og strømpebinden.

Dynes blev gift med Cidsel (Kølbech) Jensdatter den 29 sep. 1774 i Herning Sogn. Cidsel (datter af Jens (Kølbech) Knudsen og Ane Nielsdatter) blev født den 11 nov. 1750 i Holing, Herning Sogn; døde i 1776 i Hundkjær, Snejbjerg sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#65

Notater:

Er opkaldt efter Jens's 1. hustru, Anes søster.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdfæster/selvejer
• Reference: 5,8
• Dåb: 11 apr. 1736, Rind Sogn

Notater:

Peder Eriksen Okkels var fæstegårdmand, senere selvejergårdmand i "Okkels". Han overtog fæstet efter sin stedfader, Jens Nielsen også kaldet Jens Ochels.

I en jordebog for "Lundenæs" 1772 nævnes Peder Erichsen som fæster i "Okkels" af hartkorn 3 tdr. 4 skp. 2 fjdk. 2 alb., og gården svarede på dette tidspunkt i landgilde 6 rigsdaler. Det var også på dette tidspunkt, at Lucas von Klippe købte gård og gods, og der hørte da til "Lundenæs" ca. 2400 tdr. hartkorn bøndergods mest i Bølling og Hammerum herreder.

Peder Eriksen Okkels har antagelig købt sin fæstegård til selveje af Lucas von Klippe, da han ikke nævnes i jordebogen for Lundenæs 1780, men det har ikke været muligt at finde, hvornår han blev selvejer.

Som gårdbeboer i Okkels bliver han kaldt Peder Ochels, blandt andet når præsten skriver hans børn ind i kirkebogen.

Den 13. Marts 1773 er Peder Erichsen fra Ochierd i Rind Sogn tilstede i Karlsmose, Sinding sogn ved skiftet efter sin kones bror, Jens Christensen. Der var intet at arve.

1798 afstår Peder Erichsen (Okkels) gården til sin søn Jens Christian Pedersen. Skødet er indført i Hammerum herreds skøde- og pantebog nr. 2, fol. 659:

Jeg underskrevne Peder Erichsen, Boende i Okkels, Rind Sogn, Hammerum herred, Ringkøbing amt giør hermed vitterlig, at ieg har solgt og afhændet, ligesom ieg og herved sælger, skiøder og aldeeles afhænder fra mig og mine arvinger til min kiære Søn Jens Christian Pedersen min hidtil eiende og paaboende gaard, Okkels kaldet, i bemeldte Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkiøbing amt, som staar for Hartkorn 3 Tdr. 4 Skp. 2 Fjdk. 2 Alb., Hvilken Gaard med Bygninger og Eiendomme, Herligheder og Rættigheder, ligesom ieg det selv har eiet, tilligemed den ham overleverede Besætning af levende og dødt, fra i Dag skal tilhøre bemeldte min Kiære Søn Jens Christian Pedersen og hans arvinger til ævindelig arv og Eiendom, og da han for denne Gaard har betalt mig den efter mundtlig Aftale belovede Kiøbesumma 200 Rdlr., skriver Toehundrede Rigsdaler, saa forbinder ieg mig og arvinger at frie og hiemle Kiøberen Jens Christian Pedersen den Gaard og Eiendom for hver mands loulige Krav og Tiltale, men dog forbindes Kiøberen og efterkommende Eiere af bemeldte Gaard at opfylde den med mig oprettede aftægts Kontrakt til rette Forfaldstiider i alle maader.

Det til Bekræftelse haver ieg ei allene selv underskrevet og forseglet denne min udgivne Skiøde, men endog ombedet undertegnede mænd med mig til Vitterlighed at underskrive.





Til Vitterlighed underskriver og forsegler: Niels Jensen Ellemholt. Christen Poulsen Fjederholt (Peders svigersøn).

At der ved dette Kiøb ingen skriftlig Kontract er oprettet, det bevidner med Kiøber og Sælgers underskrift.

Datum ut Supra

Som det fremgår af skødet, blev der i forbindelse med ejerskiftet oprettet en aftægtskontrakt:

1. Overlader ieg til min kiære Søn Jens Christian Pedersen min iboende Gaard og Eiendom tilligemed Besætning, som ieg i Dag har skiødet og Solgt ham, naar vi paa begge Sider finder for godt at udfløtte af Gaarden, da nyder ieg, Peder Erichsen og Hustrue vores Livstiid til Beboelse, den nuværende Huus her paa Okkels mark beliggende, bestaaende af 10 Fag, og hvad meere Bygning, som der bliver bygget, frie uden afgift i alle maader.
2. Det Aggermark, Som ligger med dette Huus, tilhører Huuset tilligemed, om meere bliver opbrudt der af Heeden, da drives det altsammen med Vogn, Ploug og Harve af Okkels Gaards Eiere uden nogen Betalling.
3. Den Engkrog, kaldet Nedergaard Krog, østen Gaarden skal og tilhøre bemelte Huus, men Gaardens Eiere hiemfører Høet deraf bemelte Huus uden Betalling.
4. Gaardens Eiere leverer aarlig i Tørvebierrings Tiiden 50 Læs Heedetørv, 6 Sneese Læs sat ved bemelte Huus uden nogen betaling.
5. Naar ieg og Hustrue vil beboe Huuset, da nyder vi af Gaardens Eiere, de 2de første aar, aarlig 2 Tdr. Rug og 4 Skp. Byg, men i Eftertiiden ikkuns aarlig 1 Td. Rug og 4 Skp. Byg tilligemed den Sæd, som den Tiid er i Huusets Eiendom. ligeledes aarlig leverer Gaardens Eiere mig og Hustrue 3 trauer Rughalm og 1 trane Byghalm og ligesaa i Aalestangstens Tiid 11/2 Lispund aal og 1 Lispund Flæsk.
6. Og naar ieg og Hustrue opflytter i bemelte Huus, da tager vi af Gaardens Besætning, nemlig een Koe af dem, som er i Gaarden, hvilket ieg finder for godt, og fiire Faar med deres Lam, hvilken Koe og Faar følger Gaardens Eieres Kreature, naar det er løs og vogtes af Gaardens Eiere uden Betalling.
7. Ligeledes naar ieg og Hustrue opflytter i bemelte Huus, medtager vi uden Betalling af Indboe, een iern Kakkelovn, tilligemed een god Sængested og dertil behøvende Sængeklæder samt 2de Kister og Skriin, nogle Stoele tillige med, hvad som ieg behøver af det, som er i Kiøkkenet og Bryggerset til fornøden Brug uden Betaling.
8. Gaardens Eiere møller vores Korn bestandig og naar forlanges alle Tiider kiører os til vores Kierke uden Betalling.
9. Dem stuuder, som er i Gaardens Fæedrift, maae ieg Peder Erichsen selvbierge, hvad som Kreaturerne ei fortærer.
10. Alt hvad ieg og Hustrue efterlader os, tilhører min kiære Søn, Jens Christian Pedersen, og hans arvinger, hvorimod hand besørger os een sømmelig Jordefærd.
Af den Kontrakt paa begge Sider af nu værende Eiere af Okkels gaard og efterkommende skal holdes og opfyldes i alle Deele, det bekræfter vi med vore Hænders underskrift.

Okkels den 26. october 1798.

Jens Christian Pedersen.

Til Vitterlighed underskriver og forseiler:

Niels Jensen Ellemholt.


Ved folketællingen 1801 bor Peder Erichsen og hans hustru i Ochels med deres ugifte søn Jens Christian Pedersen og Peders moster Maren Pedersdatter1 på 85 år. Herudover bor der 2 tjenestefolk. Peder er fortsat anført som husbond, uanset at gården nu juridisk set tilhører hans søn. Dette tyder på, at hans søn i praksis først overtager gården, da han få år senere gifter sig.

Den 9. december 1804 er Peder Ockels fadder, da hans ældste datters søn, Dines Jensen (Elmholt), bliver døbt i Rind kirke.

Den 27. september 1807 er han igen fadder, da hans barnebarn Sophie Jensdatter bliver døbt i Rind kirke.

Peder Erichsen (Ochels) dør 75 år gammel som aftægtsmand i Okkels den 16. april 1811. Begravelsen sker den 28. april.



1 Mosteren bærer således samme navn som hans mor. Mosteren er enke efter 2 ægteskaber og nyder ophold på gården (aftægt).

Peder blev gift med Sophie Christensdatter i 1766 i Sinding Kirke. Sophie (datter af Christen Nielsen Busk og Zidsel Bertelsdatter) blev født i 1738 i Karlsmose, Sinding Sogn; døde den 15 apr. 1819 i Okkelsgård, Rind Sogn; blev begravet den 23 apr. 1819 i Rind Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmandskone
• Reference: 8, NIK99#31
• Dåb: 07 jul. 1738, Sinding Sogn

Notater:

Sophie Christensdatter er født i Karlsmose, som ligger knap 2 km vest for Sinding by ca. 12 km nordvest for Herning.

Sammen med Peder Erichsen Okkels får hun 5 børn.

Den ældste søn dør tidligt. Ved folketællingen 1787 bor børnene Erich, Jens Christian og Zidsel endnu hjemme. Herudover er der en pige, Karen Pedersdatter (21 år), i huset.

Den 12. juni 1774 bliver Søren Slumstrups søn, Erich Christian, døbt. Sophie Ochels bærer barnet.

Sophie Christensdatter dør i 1819 som aftægtsenke i Okkelsgård, Rind sogn - 8 år efter sin mand. Ved sin død opgives hun at være 80 år gammel.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand
• Reference: 10

Notater:

Hans barnebarn Dynes Jensen (født 1810) fortæller, at han er opkaldt efter sin morfar, Dynes, som ifølge en overlevering selv er opkaldt efter Snejbjerg præst. I Vibergs præstehistorie nævnes præsten Dynes Jensen Hjersing som præst i Rind og Herning fra 1750-1763, og det er sikkert hans navn, der går igen hos slægten.

Dynes gifter sig i 1774 med Zidsel Jensdatter. Med hende får han 1776 en søn, Jens Dinesen. Zidsel overlever ikke fødslen, for allerede den 18. oktober 1776 trolover1 Dynes sig med sin første hustrus søster Maren Jensdatter. Den 4. november samme år bliver de gift. Dynes og Maren får 5 børn.

Han bliver gårdmand på Hundkjær i Amtrup, Snejbjerg sogn, hvorefter han også kaldes Dynes Hundkær. Hundkjær er en af de bedste mindre gårde i sognet; der mangler intet til Hundkjær. Der er både eng, klynemose, mergel osv. Ved reformationen tilfaldt Hundkjær kongen og kaldtes 1651 et kroneboel og i 1683 en halvgård (Ørnhoved). Da Dynes Jensen overtager gården omkring 1776 er den en selvejergård. Det fremgår af folketællingslisten2 fra 1787 for Snejbjerg sogn, at hele familien da bor på Hundkjær sammen med en tjenestepige, Else Christensdatter (32 år). Dynes beholder Hundkjær indtil den 1. juni 1793, hvor han sælger den til Lauge Nielsen (Fuglsang). Samme år køber han Vestergård i Over-Amtrup, som han ejer indtil 1815, hvor han afstår den til sin søn Jens (Kølbech) Dynesen fra sit 2. ægteskab. 1814 bliver Blidal udskilt fra Over-Amtrup fra Dynes Jensen til Jacob Mølbak.

Dynes Jensen bliver 81 år gammel. Han dør som aftægtsmand hos sin søn, Jens Dynesen i Vestergård i Over-Amtrup den 25. januar 1829, og begraves den 2. februar. Skiftet er indskrevet i Hammerum herreds skifteprotekol B79-339 fol. 63b, og lyder:

Samme dag [den 26. januar 1829] anmærkede skifteforvalteren at der var fremkommen skriftlig anmeldelse til Køntoiret fra gaardmand Jens Dynesen af Overamtrup i Snejbjerg sogn om at hans fader aftægtsmand Dynes Jensen ibid. igaar ved døden er afgaaet og efterlader sig følgende med den efterladende enke Maren Jensdatter sammenavlede Børn, nemlig 1. en søn Jens Dynesen, gaardmand i Elmholdt 2. en do Niels Dynesen Kjøbmand i Fridericia, 3 en do (anmelderen) 4. en datter Sidsel Dynesdatter, gift med gaardmand Jens Christian Pedersen i Okkels i Rind og 5. en do Ane Johanne Dynesdatter gift med gaardmand Christian Poulsen i Orneborg. Afdødes efterladenskaber, der alene tilfalder anmelderen, har denne under albud? af Eed forsikkret ikke kunde overstige z? 20 Rdl. sølv. Anmeldelsen blev fremlagt. Intet skifte.
1 Trolovelser kendes allerede i Middelalderen og var en ægteskabsstiftende handling. Efterhånden fik den kirkelige vielse dog større og større betydning, og ved ordinans af 19. juni 1582 bestemtes det, at et ægteskab skulle fuldbyrdes af præsten. Før den kirkelige vielse blev foretaget, skulle der dog finde trolovelse sted i overværelse af præsten og 5 andre personer. En sådan trolovelse var forpligtende for begge parter og kunne kun ophæves efter kongelig bevilling. Efter loven skulle præsterne "alvorligen forbyde de trolovede Personer at søge seng sammen, førend de i Kirken retteligen blive samlede", men blandt almuen overholdt man ikke denne lovbestemmelse, idet man bibeholdt den gamle opfattelse af trolovelsen som den egentlige ægteskabsstiftende handling.I året 1799 blev trolovelser helt afskaffet ved kongeligt reskript af 4. januar, men trolovelsesskikken fortsatte dog - uden at være ægteskabsstiftende - og blev i nyere tid afløst af forlovelsen.
Som et ydre tegn på trolovelse bar den trolovede - i hvert fald hvis det var en mere fornem person - en fingerring af guld, der blev anbragt på fjerde finger, "thi vise Mestre og Læger skriver, at der ganger en Aare fra Hjertet op til den fjerde finger".
2 Præstens efterskrift til folketællingslisten fra 1787 for Snejbjerg sogn: Formedelst Vidtløftighed har ej kunnet vedtegnes ved hver hans Næringsvej angaaende, men nu meldes, at mangfoldige Husfolk (ej at melde om Husarme, som ej kan forlade Bo og Ko) maa i denne dyre Tid nære sig med at betle, og dog udgør Almissekorn i begge mine Sogne 30 Td. korn. Husfolk og fattige kan ej faa at arbejde, da Beboerne nærer sig med de faste Tjenestefolk for Brødet at spare, og i denne Egn, hvor der bindes uldne Strømper, er Uldet formedelst Udførsel saa dyrt, at det er bevisligt, at for eet Pund Uld at arbejde i 3 Par smaa Strømper er ej udkommet uden 7 Skilling for at karte, spinde, tvinde, vinde og binde, to og blokke. - Drenge og Piger paa 16 Aar (især naar de præpareres til Confirmation og nogen Tid gaar fra Husfaderens Arbejde) maa nære sig med liden Løn, 2 Rdlr, eller maaske 4 Mark til det er Aarsag, at mangen én ved Forfattelse af Ekstraskats Mandtalslister søger at fortie dem, om de kan. I denne dyre Tid maa Saadanne lide meget. For Resten er den almindelige Næringsvej Avlingsdrift og strømpebinden.

Dynes blev gift med Maren Jensdatter den 04 nov. 1776 i Herning. Maren (datter af Jens (Kølbech) Knudsen og Ane Nielsdatter) blev født cirka 1752 i Holing, Herning Sogn; døde den 04 apr. 1835 i Over Amtrup, Snejbjerg Sogn; blev begravet den 11 apr. 1835 i Snejbjerg Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 10, NIK99#58