Cecilie Jensen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 283,292
• Dåb: 18 jun. 1882, Hvirring Sogn

Notater:

Gjorde en stor indsats for amatørteatret i Åle. Under og i årene efter krigen opførtes under hendes ledelse og inspirerende instruktion krævende skuespil som "Der var engang", "Elverhøj", "Guderne ler" og "Landmandsliv", ofte som friluftsspil, der også opførtes udensogns.

Cecilie blev gift med Karl Kristian Jensen Warmdahl den 19 apr. 1908 i Åle Kirke. Karl (søn af Karl Kristian Jensen og Ane Pedersen) blev født den 27 feb. 1880 i Testrup, Mårslet Sogn; blev døbt i 56; døde den 07 dec. 1969 i Åle. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Marie Nielsen
2. Gunnar Warmdahl

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer
• Reference: 132,279,283
• Dåb: 05 okt. 1851, Åle Kirke

Christian blev gift med Johanne Pedersen den 24 okt. 1879 i Gjellerup Kirke. Johanne (datter af Peder Nielsen og Sidsel Pallesdatter) blev født den 28 apr. 1855 i Gjellerup Sogn; døde den 20 okt. 1884 i Bjerregård, Åle Sogn; blev begravet den 25 okt. 1884. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 51,132,259
• Dåb: 06 maj 1855, Hjemmet

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rigsdagsmand & lægprædik.
• Reference: 274,278
• Dåb: 28 feb. 1806, Hjemmet

Jens blev gift med Kirsten Kristiansen den 28 sep. 1850 i Alminde Kirke, Brusk Herred. Kirsten (datter af Christian Hendriksen og Mette Marie Bertilsdatter) blev født den 13 maj 1818 i Alminde Sogn; døde den 25 jan. 1890 i Bjerregård, Åle Sogn; blev begravet den 31 jan. 1890. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 278
• Dåb: 14 maj 1818, Hjemmet

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Folketingsmand & gårdejer
• Reference: 47,131,259
• Dåb: 22 feb. 1818, Gellerup Kirke

Notater:

Peder Nielsen Peder Nielsen var én af datidens førende mænd. Der henvises til omstående artikler i Herning Folkeblad i anledning af 100-årsdagen for hans fødsel - skrevet af Peder Nielsens barnebarn - Okkels Birk og redaktør L. W. Bendixen:

P. Nielsen - 1818 - 22. Februar - 1918.
Folketingsmand for Ringkøbing Amts 5. Kres fra 1864 til 1879
Det er kun godt 7 Aar siden, han døde, og dog er det 100 Aar, siden han fødtes. Han naaede altsaa en højere Alder end de fleste, og hans Gerning var jo endt en Del Aar før hans Bortgang. Kun enkelte husker P. Nielsen fra den Tid, han stod i sin fulde Kraft, og det er vel kun de færreste, der husker ham fra en senere Tid, f.eks. fra Valgtribunen i Herning, hvor han viste sig som den helstøbte Bonde, han var, anbefalende Rs. Nielsens Valg.
Det Gellerup Sogn, som vi nu har for Øje, og som baade i aandelig og materiel Henseende nok kan staa Maal med sine Fæller omkring sig, har selvfølgelig Mænd at vise tilbage til, som har gjort et banebrydende Arbejde. Blandt disse finder vi P. Nielsen. Og det synes mig, at vi ved Lejlighed gør vel i at standse, tænke tilbage på Tiden før os og betragte de Mænd og Kvinder, som da saaede den Sæd, andre nu på en Maade høster.
Lad mig sige det straks, for jeg tror det saa aldeles bestemt, at for at Thomas Nielsens mægtige Røst i Birk Skole og andre Steder i Sognet kunde slaa an, som vi ved, Tilfældet var, maa der forud være sket noget. Der maa have været gjort et stykke Arbejde for Sindets Modtagelighed for det aandsbaarne Ord, thi Livet er en sammenhængende Kæde, enhver Virkning har sin Aarsag. Og blandt de Mænd, som for Gellerup Sogns Vedkommende var med til det store Frigørelsesarbejde for at hæve Bondens Anseelse fra fordums Trællesind og Trælleaag, maa vi sikkert nævne P. Nielsen som sin tids Fører. Han var nemlig en af Bøndernes egne, der traadte frem - vel nok lidt selvbevidst - men som med al sin Energi og Arbejdsevne krævede Sandhed og Ret for sig og sine.
Vi undres over nu, at den danske Bonde trods de store Bondereformer og senere med 1849, den fri Forfatning, kunde lade sig kujonere og
træde paa som Tilfældet var. Denne Kryben for de store, for Præst og for Herremand, skulde der ikke alene Mod til at bryde med, men ogsaa Dygtiggørelse baade for Haandens og Aandens Omraade. Det saa de fremmeligste af den Tids Bønder, og de saa tillige, at for at Kravene for Bøndernes Ligeberettigelse i Samfundet kunde ske Fyldest maatte de have deres egne Mænd ind på Tinge.
Fordi P. Nielsen blandt de Mænd, der var med til det store Frigørelsesarbejde, var en af de førende, kaarede Bønderne ham til Tingmand.
Jeg har med disse Linier følt Trang til at flette en lille Mindekrans for de Bønder i det forrige Aarhundrede, som gik forrest i Arbejdet for Standens Anseelse og Ære, men især for P. Nielsen, nu det er 100 Aars Dagen for hans Fødsel.

Okkels Birk




Ved. P. Nielsens Død 1910 skrev vi: "Gamle Peder Nielsens Minde vil leve længe i Hammerum Herred. Han var en god Mand, og vil med Tak blive mindet som saadan.".
Og det bør ske ogsaa 22. Februar, Hundredaarsdagen for hans Fødsel.
Hvad P. Nielsen var for denne Egn som en Banebryder i Landmændenes økonomiske Liv og en Foregangsmand gennem sin egen Bedrift har Okkels Birk peget paa.
Vi vil derfor minde om P. Nielsens offentlige og politiske Virksomhed.
Naar P. Nielsen af sin Standsfæller kaldtes til en ret omfattende offentlig Virksomhed, var det et Udslag af den almindelige Tillid og Agtelse, han gennem sit energiske og eksemplariske Arbejde i Landbrugets Tjeneste havde vundet hos Hammerum Herreds daværende Befolkning, i Særdeleshed hos sin Samtid i Gellerup Sogn.
Han var saaledes den første Bonde i Hammerum Herred, der blev Formand for Sogneforstanderskabet (1846), hvilken Stilling efter den gamle Kommunallov tilkom Sognepræsten. Præsten i Gellerup blev saa gal i Hovedet herover, at han nægtede at udlevere P. Nielsen Sognets Papirer, saa P. Nielsen maatte lade sig dem udlevere gennem Herredsfogeden.
I 12 Aar var P. Nielsen Medlem af og Formand for Sogneforstanderskabet, og han røgtede dette Tillidshverv med saa stor praktisk Dygtighed, at han valgtes til Medlem af Amtsraadet, hvor han ligeledes havde Sæde i 12 Aar.
Tidlig blev P. Nielsens Sans og Interesse for det politiske Liv vakt.

Han tog sit Stade paa Venstres Side, fordi han fandt, at der var den største af menig Mands Ret. Han optraadte bestemt og uforfærdet mod det herskende nationalliberale Parti, stillede sig i Herningkresen mod Amtmanden og blev valgt med Glans. Det var ved Valget i 1864 til Rigsraadets Folketing. Det var i Grundlovskampens Tid, han tog sæde i Rigsraadet. Han holdt fast ved 5. Juni Grundloven som Folkets "moralske og politiske Ret" og stemte imod den "reviderede" på alle Stadier, ikke alene fordi han var "født" Demokrat, men ogsaa fordi han fandt den foreslaaede ny Grundlov uretfærdig og derfor i Strid med hans Grundsætning: "Ret for alle, Uret for ingen", Ret og Retfærdighed i alle Samfundsforhold var hans Rettesnor i hans offentlige Liv. Naar han talte om Politik, var Ordet Ret det, han stadig vendte tilbage til.
Med Trofasthed sluttede Herningkresens Vælgere sig om P. Nielsen, og da Rigsraadet ophævedes 1866, satte det ham ind i Rigsdagens Folketing, hvor han uafbrudt havde Sæde, indtil han 1879 nægtede at tage mod Genvalg og udpegede Rasmus Nielsen til sin Efterfølger. Han blev hver Gang - med Undtagelse af 1873 - valgt ved Kaaring uden Modkandidat. Da han i 1873 havde Hedeselskabets populære Direktør, Oberstløjtnant Dalgas, til Modkandidat, fik han 1195 Stemmer, Dalgas fik kun 85 - et Vidnesbyrd om, i hvilken Grad P. Nielsen var vokset sammen med denne Kres' Vælgere.
Efter at han 1879 havde trukket sig tilbage fra Rigsdagen, vedblev han at være en af Herningkresens førende Venstremænd. Han var saaledes indtil 1892 Formand for Venstres Organisation, "Demokratisk Forening".
P. Nielsens sidste offentlige Optræden var, da han i 1893 var med i den Deputation, der skulde overrække Kong Kristian den 9de de jyske Venstremænds Adresse fra Skanderborgmødet, hvori krævedes Ministeriet Estrups Afgang. P. Nielsen var sammen med de to andre Deputationsmedlemmer i Aalborg ved Landmandsforsamlingen, hvor Kongen var tilstede, for at røgte Hvervet, men de blev nægtet Audiens. P. Nielsen fik dog Lejlighed til at henvende nogle Ord til Kongen om, at det var Ministeriet, der stod som en Hindring for en god Forstaaelse mellem Konge og Folk.
Paa Rigsdagen indtog P. Nielsen ikke nogen stilling i første Række, men han var en god Repræsentant i alle praktiske og økonomiske Spørgsmaal vedrørende Landbruget og det brede Lag af Befolkningen.
Han mindes længe af sine Kolleger i Folketinget. Vi har hørt Frede Bojsen og Lars Dinesen udtale meget anerkendende Ord om P. Nielsen som Folketingsmand. L. Dinesen udtalte i Sommeren 1894 under et Besøg hos Th. Nielsen: "Jeg glemmer aldrig P. Nielsen. Han var en Jyde uden Svig".
Det var et godt Eftermæle at faa af en Politiker, der en Tid var P. Nielsens politiske Modstander.
Denne jævne Bondemand fra Hammerum Herred vil af de ældre mindes som den trofaste Talsmand, som Manden "uden Svig", hvis Livsnerve var Gudfrygtighed og Nøjsomhed, hvori han lignede den Befolkning, han virkede iblandt gennem et langt Liv.
L.W.Bendixen

Peder blev gift med Sidsel Pallesdatter den 06 okt. 1843 i Rind Kirke. Sidsel (datter af Palle Fløe og Margrethe Christensdatter) blev født den 23 feb. 1816 i Kollund; døde den 22 nov. 1857. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 131,259
• Dåb: 15 apr. 1816, Rind Kirke

Notater:

Forlovere ved Sidsels bryllup med Peder Nielsen var hørbereder Søren Pallesen Flø og gårdmand Peder Pallesen af Kollund. Sidsel døde af barselsfeber som 41-årig.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer & sognefoged
• Reference: 272,274

Notater:

Jørgen Jensen var gårdejer og sognefoged samt dannebrogsmand i Uldum sogn og blev før sin død udnævnt til kammerråd.
Jørgen Jensen overtog Fødegården i Uldum 1809 efter sin Moder Ane Sørensdatter og Skødet for denne Handel er indført i Nørvang Skøde- og Pantebog, No. 6, Side 187-188 og lyder som følger:

Jeg underskrevne Ane Sørensdatter, Enke efter afdøde Gaarmand Jens Jørgensen i Uldum, kjender og hermed vitterliggjør at have solgt til min kære Søn Jørgen Jensen den mig tilhørende Gaard i Uldum By, der staar for Hartkorn Ager og Eng 3 Tdr. 5 Skp. med Bygninger og Besætning, Ind- og Udbo samt al Gaarden tilhørende Herlighed og Rettighed i By og Mark i alle Maader, som jeg den selv har ejet ifølge Skøde til min salig Mand af Dato 25. Juni 1799. Og da bemeldte min Søn Jørgen Jensen nu derfor haver betalt mig den acorderede Købesum 500 Rigsdaler saa tilstaar jeg herved for mig og mine Arvinger ingen videre Ret eller Rettighed at have udi bemeldte Gaard og dens Tilligende, men samme, saaledes som det forefindes, skal tilhøre bemeldte Jørgen Jensen og hans Arvinger.

Gaarden er nu brandforsikret, og den maa ikke sælges til nogen Hovedgaards Complettering eller som Hovningssted anses [ikke gøre Hoveri]. Iøvrigt bliver det min Pligt at hjemle ham det solgte og for Vanhjemmel holde ham skadesløs.

Uldum, den 30. April 1809

Ved en Slægtsfest den 25. juli 1948 blev der givet et Billede af Slægtens Stamfædre, dette gengives her:


Lillekongen i Uldum og hans Hustru
I anledning af Slægtsfesten i Uldum Søndag den 25. Juli 1948 opridses her enkelte Træk af Stamforældrenes Liv i den Hensigt at give et Billede af deres Liv og Personligheder, der hævede sig op over det almindelige.
Hvi gemmer Du Støvet i Kiste,
Hvi rister Du Navnet i Steen,
Naar ikke i Troen Du vidste,
at Vaagne skal Slumrende Been.
Verset er indhugget i en Gravsten på Uldum Kirkegaard, rejst over "Lillekongen af Uldum", Jørgen Jensen og hans Hustru, Karen Mortensdatter. På Stenen staar deres Navne, Fødsels- og Dødsdata: "Jørgen Jensen f. i Uldum 1778, død 1866 - Karen Mortensdatter f. i Uldum 1780, død 1865".
Tilnavnet "Lillekonge af Uldum" fortæller, at Jørgen Jensen spillede en Rolle lidt ud over det almindelige paa Egnen. Titlen var næsten officielt anerkendt. Amtmanden brugte den på Brevene til Jørgen Jensen, han skrev på Konvolutten: "Sognefoged, Lægsdmand, Snefoged, Brandfoged, Kammerraad, Dannebrogsmand - Lillekonge i Uldum".
De faa skriftlige Kilder suppleret med mundtlig Overlevering giver Billedet af en begavet Personlighed, en tillidvækkende, karakterfast Mand med egne Meninger og Mod til at hævde dem. Humør og Livsglæde ejede han ogsaa. Paa dette Punkt synes han at have været forskellig fra sin Hustru. Karen Mortensdatter var Natur mere alvorlig, hun havde et strengere Livssyn og kunde blive heftig, hvis noget gik hende på tværs. - Forstandsmæssigt stod hun ikke tilbage. Jørgen Jensen erkendte det. Kun hende regnede han for sin jævnbyrdige i Viljestyrke og Begavelse, fortælles det.
Begge maa have været klar over før
Brylluppet, at de var forskellige i Livsopfattelse. I hvert Fald aftalte de paa Bryllupdagen, at de vilde respektere hinandens Meninger. Det har dog ikke altid været lige let for Karen med det heftige Sind.
Det berettes, at Jørgen Jensen havde en udviklet musikalsk Sans og Violinspil var ham til stor Fornøjelse. Det kunde hænde, at han spillede til Dans ved Liegstouw-Aftener, og det syntes Karen ikke om. En Dag knækkede hun hans Violinbue. "Det skulde du ikke have gjort, Karen", sagde Jørgen stille. Mere blev der ikke sagt, men Karen glemte ikke Hændelsen. Ved en senere Lejlighed sagde hun: "Han holdt aftalen, jeg ikke!".
Hændelsen kan ikke tages som udtryk for, at Jørgen Jensen ikke var religiøs. Han Religiøsitet var blot af en anden Art, mindre vækkelsesbetonet end Karens. Men han samlede dog sine Husfolk til Andagt, og i det rent ydre havde han nær Tilknytning til Kirken som Kirkesanger. Naar han i de senere Aar traadte ind i Menighedens Forsamling, var der noget patriarkalsk over hans Skikkelse. Naar der skulde ofres paa Alteret, var det en stiltiende Overenskomst, at Jørgen Jensen skulde gaa først.
Et Forældrepar fra Nabolaget henvendte sig til ham, fordi deres Barn syntes at være Døden nær, og de gerne vilde havde det hjemmedøbt. Jørgen Jensen lod gaa Bud efter Præsten, men denne kom ikke, og saa døbte Kirkesangeren selv Barnet, der imidlertid ikke døde. Præsten bebrejdede ham senere den selvraadige Handling.
- Det havde jo ikke været nødvendigt, eftersom Barnet ikke døde, mente han. "Saa havde det Dennemand ogsaa været for sent", sagde Jørgen, og dermed var den Sag ude af Verden.
Karens tunge Sind og hendes Opdragelse i det fromme Hjem i Uldum Kro, som hendes Forældre ejede, førte hende ind i den religiøse Vækkelse, der kom til udtryk i de gudelige Forsamlinger. - De stærke Jyders Samfund er en Udløber af denne Vækkelse. Hendes Indstilling gav sig naturligvis ogsaa til Kende i Hjemmet, og de fem Børn blev opdraget til Arbejdsomhed og Gudsfrygt.
Et Træk, der giver Billedet af Karen et Solstrejf, er hendes store Gavmildhed. Den var en saa fremtrædende Egenskab hos hende, at man engang bebrejdede hende det. Det blev sagt til hende, at hun burde tænke på sine Børns Fremtid. Hun svarede: "Ved at hjælpe andre sætter jeg på Rente til mine Børn!". En usædvanlig Livsvisdom indeholdes i dette stilfærdige Svar.
Jørgen Jensen arvede sin Faders Gaard i Uldum. Den havde i mange Led været i Slægtens Eje forud. I Udflyttertiden opførtes en ny Gaard udenfor Byen, og her flyttede Jørgen Jensen og Karen ud. - Den er endnu i deres Efterkommeres Eje. En Rest af den gamle Gaard i Uldum By er endnu tilbage.
De havde seks Børn, der alle var velbegavede, og som kom til at indtage fremtrædende Pladser i Samfundet. Det var Jens, Jesper, Morten, Markus, Søren og Marie Jørgensen.

Jørgen blev gift med Karen Mortensdatter. Karen (datter af Morten Jensen og Birthe Jørgensdatter) blev født i 1781 i Uldum Kro, Uldum Sogn; blev døbt i 3; døde den 11 feb. 1866; blev begravet den 19 feb. 1866. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 274
• Dåb: 09 jan. 1781, Hjemmet

Notater:

Forlovere ved Brylluppet med Jens Jørgensen var Jesper Jørgensen, Brudgommens Farbroder, og Jørgen Thomsen i Vitlev.
Karens tunge Sind og hendes Opdragelse i det fromme Hjem i Uldum Kro, som hendes Forældre ejede, førte hende ind i den religiøse Vækkelse, der kom til udtryk i de gudelige Forsamlinger. - De stærke Jyders Samfund er en Udløber af denne Vækkelse. Hendes Indstilling gav sig naturligvis ogsaa til Kende i Hjemmet, og de fem Børn blev opdraget til Arbejdsomhed og Gudsfrygt.
Et Træk, der giver Billedet af Karen et Solstrej, er hendes store Gavmildhed. Den var en saa fremtrædende Egenskab hos hende, at man engang bebrejdede hende det. Det blev sagt til hende, at hun burde tænke på sine Børns Fremtid. Hun svarede: "Ved at hjælpe andre sætter jeg på Rente til mine Børn!". En usædvanlig Livsvisdom indeholdes i dette stilfærdige Svar.

Christian blev gift med Mette Marie Bertilsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand
• Reference: 255,257
• Dåb: 10 jan. 1774, Rind Sogn

Notater:

Blev båret til dåben af Mette Johanne, og faddere ved dåben var Erik Overgaard, Peder Jørgen Andersen, Okkels, Kirsten Nielsdatter og Karen Nielsdatter fra Kirkehuse.

Niels Iversen var gårdmand i Sprinkelberg, Kirkeby, Gjellerup sogn, Hammerum Herred. Han havde oprindeligt en mindre ejendom Sprinkelberg eller Bækgård, som den også kaldtes, beliggende ved Gjellerup Kirke, men ved forskellige køb gennem årene fik han efterhånden ejendommen udvidet så meget, at der var over 1 td. hartkorn. Han købte bl.a. en parcel af svogeren Jens Fonnesbech.

Flere af Niels Iversens søskende kom også til at bo i Gjellerup Sogn, idet broderen Peder Iversen blev gift med enken i Lundgård, og søsteren Apelone opholdt sig nogle år i Lundgård. Hun fødte her en datter Inger i 1812.

Niels Iversen afstod Sprinkelberg i 1844 til sønnen Peder Nielsen, og forældrene gik så på aftægt i gården.

Iflg. PI43 blev han døbt 5-06-1774 og ifølge samme kilde var han husmand i Kirkeby i Gjellerup Sogn.

Niels blev gift med Johanne Dynesdatter den 04 jul. 1805 i Gjellerup Kirke. Johanne (datter af Dynes Jensen og Ane Marie Andersdatter) blev født i 1784 i Lund, Gjellerup Sogn; døde den 29 nov. 1851 i Gjellerup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 257
• Dåb: 21 feb. 1784, Gjellerup

Notater:

Faddere ved Johannes dåb var Thomas Christensen i Lund, Anders Boulunds Søn, Thomas Christensens Pige, Jens Sønderagers Datter og Dynes Jensens Pige. Anders Boulunds datter bar barnet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand
• Reference: 259

Notater:

Gårdmand i Kollund i Rind Sogn. Iflg. PI43 er navnet Palle Christensen Fløe.

Palle blev gift med Margrethe Christensdatter. Margrethe (datter af Christen Pedersen og Anne Pedersdatter) blev født i 1779; døde den 05 maj 1855 i Kollund. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 259
• Dåb: 19 sep. 1779, Gjellerup