Jens (Okkels) Jensen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer
• Reference: 11,14
• Dåb: 14 nov. 1818, Hjemmet

Notater:

Jens Jensen Okkels blev hjemmedøbt d. 14. november, og dåben blev konfirmeret i kirken d. 26. november 1818. Faddere ved dåben var pige Ane Ceciliane Nielsdatter fra Elmholt, Dynes Amtrup (barnets morfar, Dynes Jensen) fra Snejbjerg, Erik Pedersen (barnets farbror) fra Øster Høgild, pigerne Sophie Erichsdatter fra Øster Høgild og Sofie Christiansdatter fra Fjederholt. Ifølge kirkebogen er han ikke navngivet Okkels.

I 1830 dør hans mor. Jens er da 12 år. Året efter gifter hans far sig igen, og Jens får en stedmor, Maren Madsdatter. Ved folketællingen i 1834 bor han forsat i sit barndomshjem, Okkelsgård.

Jens Jensen ungkarl af Okkels bliver gift i Gjellerup kirke den 10. oktober 1845 med Ane Jensdatter pige af Birk by. Forlovere ved brylluppet er P. Pedersen og L. Valter. Jens og Ane får 6 børn.

I 1846 får Jens Okkels skøde på sin svigerfar Jens Christensens gård Meldgård, senere kaldet Margretheslyst i Birk, Gjellerup sogn, Hammerum herred (matr.nr. 4 a,b). Skødet er indført i Hammerum herreds skøde- og pantebog nr. 14, fol. 840 og lyder i uddrag:

Underskrevne Jens Christensen gør herved vitterlig at have solgt og afhændet fra mig og øvrige arvinger til min svigersøn Jens Jensen Okkels følgende mig tilhørende ejendomme, beliggende i Birk by, Gellerup sogn.

a) Den mig ifølge Skøde af 17/6 1828, læst 16/8 1828 overdragne Gaard af Hartkorn 3 Tdr. 6 Skp. 2 5/6 Alb. af Ager og Eng, Skovskyld 1 Skp. 1 Fjdk. med påstående Bygninger og tilligende Jorder, alt med de Rettigheder og Byrder, saaledes som jeg deraf har været Ejer.
b) 1 Engparcel fra Lars Frandsens Gaard, Øster Birkholm kaldet, Hartkorn 2 Skp. 3 Fjdk. 2 11/32 Alb.
c) Foruden det foranførte Hartkorn følger i Købet Ind- og Udbo tillige med Besætning og Inventarium, saaledes som Køberen samme allerede har tiltraadt og taget i Brug og Besiddelse.
Da køberen Jens Jensen Okkels har tilfredsstillet mig for Købesummen 1775 Rdlr. Sølv, idet han har forpligtet sig til at svare de 275 Rdlr. Sølv, som indestaar i Gaarden, og for de øvrige 1000 Rdlr. givet mig fyldestgørende Sikkerhed, samt fremdeles ved Kontrakt af D.D. givet mig Betryggelse for den Aftægt, jeg og Hustru ved Gaardens Afstaaelse har betinget os, saa erklærer jeg desaarsag, at benævnte Ejendomme med Tilliggende ganske som jeg har været Ejer deraf nu rettelig skal tilhøre Jens Jensen Okkels med fuld Ejendomret fri og frelst fra hver Mands Tiltale under min og Arvingers Hjemmel efter Loven.

Skrevet i Herning, 8. Februar 1846

Jens Christensen

Læst i Hammerum Herreds Ting 8. April 1848.



1858 er Jens Okkels laugværge i skifteretten for Ane Marie Christensen, som er enke efter Peder Jepsen i Birk.

Jens Jensen Okkels afstod i året 1875 "Meldgaard" til sønnen Jens Birk Jensen.

Hans søn, Lars Martinus Okkels Jensen, går i perioden 1871-1874 på Jelling seminarium. Mens det står på, er der en livlig brevveksling1 mellem ham og hans forældre samt hans hjemmeboende brødre i Birk. Brevene, som omhandler stort og småt fra hjemmet og hjemegnen blandt andet familiens helbred og især mangel på samme, slutter ofte med en lille beskrivelse af særligt mændenes arbejde på gårdene. Faktisk er brevvekslingen så omfattende, at man får et ganske godt indblik i gårdmandslivet på den tid:

17. maj 1871:


9. oktober 1871:


4. september 1872:


September 1872:n byttede deres væk...


22. september 1872:


8. oktober 1872:


29. oktober 1872:


29. november 1872:


6. marts 1873:


24. marts 1873:e den sidste tid. Så har vi købt en kvie af Kresten Smedegård3 for 62 rd. - den skal kælve i maj.


30. marts 1873:


25. maj 1873:


14. juli 1873:r avlet mere kløver i år end nogensinde før: 21 læs...


29. august 1873:


1873:stbyen.


11. oktober 1873:


26. oktober 1873:
(Brev fra Ane Jensdatter til sin søn Lars Martinus Okkels Jensen)

23. november 1873:


24. april 1874:e klyner, og snart skal vi til at kaste ler. Senere skal der stryges sten...
(Brev fra Peder Christian Jensen Okkels til sin bror Lars Martinus Okkels Jensen)

15. juli 1874:


Der kommer til at gå mange breve og pakker frem og tilbage med posten (dagvognen). Fra Birk sender de smør, sulevarer og tøj - en gang imellem også andet. Fra Jelling går der tomme smørdunke og tøj retur. Der er ikke mange breve, hvori Jens ikke bedyrer sin søn Lars Martinus Okkels Jensen, at han ikke skal tage så tungt på det med eksamen. Og penge bliver sendt med opfordring til, at han bare skal sige til, så skal der komme flere. Og han må endelig ikke spare på middagsmaden. Brevene slutter altid med hilsener fra hele familien, men først og sidst fra forældrene. Ofte står der kærlig hilsen; men ligegyldigt hvad der har stået i forvejen, slutter brevet altid: Venskabeligst Jens Okkels.

Jens sender det første brev til Lars Martinus den 17. maj 1871:

Kære Søn! - Nu sætter jeg mig til at skrive nogle få linier til dig, og det bliver ikke meget, for jeg tænker med Guds hjælp, at hvis der falder ikke andet ind, så kommer din ældste bror ud til dig lørdag aften. Så kan I jo bedre tale sammen om nyt og gammelt.

Jeg har hørt af et brev fra dig at "de gamle" har taget eksamen, og så kan jeg vel tænke at det giver dig indtryk og tanker - men med måde .

Kære Søn! Du må ikke bryde dig for meget med den eksamen, for det er jo ingen hårdhed om man skulle gå et år længere.

Du skriver til din broder at skulle det gå dig således at du skulle falde, så kunne du ingen komme til. Men sådanne tanker må du ikke have. For sker det, må det jo være til gavn - på en anden måde, som man ikke kan se for sit blik. Du kan tro vi er lige glade ved dig - det må du ikke tænke andet.

I torsdag såede jeg det første af min sæd. Nu til slutning være du hilset fra din familie, men først og sidst fra dine forældre.

Venskabeligst Jens Okkels

Den 18. juni 1873 sender Jens igen brev til Jelling (i uddrag):

Du må spise middagsmad hver dag, ellers vil madlysten gå fra dig. Og ikke bekymre dig så meget - både jeg og din moder er forsikrede om at du læser med flid. Peder Christian har været lidt bedre - i går var det dog ringere igen, men der kom ikke blod som første gang. I dag kørte de til doktor, både ham og Jens Birk.

Hvad du skrev om pigen har jeg ikke noget at sige til - det overlader jeg alene til dig og Vorherre. Skulle jeg sige noget så er det det: Jeg synes du er så ung (19 år). Til slut takker jeg dig for de mange glade dage vi har levet sammen. Er det Guds vilje at vi skal leve, så venter jeg også at det vedvarer.

Den 15. juli 1874 bliver det kun til en kort besked:

Kjære Søn. Her sender jeg dig 25 rd. - Og jeg skal nok med guds hjælp hente Dig til den bestemte tid - og paa bestemte Sted - og Dag, og saa beder jeg vorherre være med Dig og ledsage og opholde Dig. Hilsen fra mig og Din Moder. Jens Okkels

I 1875 afstår Jens og Ane Meldgård til deres ældste søn, Jens Birk Jensen, der bliver gift det år. Herefter bygger de en ny gård på en udmark i Vester Birk. Denne gård overdrager de i 1883 til deres yngste søn Karl Okkels. Ved siden af bygger de et lille aftægshus - Birkelund, hvor de bor resten af deres liv.

Fra aftægtshuset, Birkelund, sender de følgende breve til Lars Martinus og Marie:

Birkelund den 30. marts 1884

Kjere Børren.
I kan troe Kjere Børren at vi var rigtig glade ved Eders Brev - endskjønt det er slemt for Marie at hun er Saa lit Rask - Men Saa skal man hobe til det bedste, at det bliver bedre Naar Sommeren Kommer - Din Moder er jo dog lit bedre end den anden Gang jeg skrev - disse Kjettel4 Knuder er jo dog Sunket men ikke aldeles gaaet, men vi haaber jo dog nu om vor Herre jo dog er os Saa Naadig og god - at hun kommer Sig denne Gang - jeg er glad hun har Jo dog syg og syslet (eller puslet) hele tidet og naar vi kan være nogenledes ved helsen, Saa har vi Jo got. Min Søstes Mand Dynes Søbyg (?) er død i Februar og jeg var derovre til Jordefær den 4. Marts - og nu er min Søster meget syg men hun kan maaske gjerne komme Sig igjen. Sidste Tisdag hafde Lars Jacobsen af Birk Bryllup med vor naarbos (eller morbrors) datter (Jens Simmonsen) hvilken var en stor Bryllup og Moder og jeg var ogsaa buden men vi blev hjemme men Karl og hans Kone og Jens Birk var der - og di var snart med over hele Birk. Hilsen fra Moder og mig til eder Bege Kjer Børren og hils din Svige Forældre og eders Smaa Drenge.

Jens Okkels

Fik du din høns got flytte med til fyen - skriv Snart.

-----------------

Birkelund den 17. August 84.
Kjere Børren.
Du skal have Tak Kjere Søn for din Brev du Skrev til Moder paa hindes fødsels Dag - og Hjertelig Tak Skal du havefor alt dette vi har haft sammen - Din Moder har været meget lit stærk i trefjerden Aard - men hun har jo da ikke Leget meget i Sengen end som almindelig - først begynte hindes Sygdom med at Kjetteler reste om hendes Hals og Saa fik hun noget raad for det Som og hjalp - og saa fik hun meget Smerte i Hindes Lemmer som vist nok var git især i Kallen på hindes Ben - Saa fik hun og noget for det Som hjalp - der efter begyndte det med nervegit mere i den venstre Arm og den højre Bend og fod - og det har hun jo nu haft et halv Aar - men hun er jo da lidt bedre - Nu i den siste Mane er hun ved Dogter hver Anden dag og bliver Læktreseer - og hun faar jo mixtur og piller hver dag og noget at smøre med - ellers har vi det got Karl og Kjestine omgaas os i Kjærlighed - Rug og Byg har vi inde eller samlet og havre har vi ikke høste ennu - Rug var god, men Byg og havre er meget smaat - Dine Søsken er jo dog nogenledes med helsen - endskjøn di er ikke stærk nogen af dem - I være hilset Kjere Børren og Hils eders Drenge fra Moder og mig.

Jens Okkels

Jens var ven med Thomas Nielsen5. Blandt andet sendte Jens sine børn på Hammerum højskole, som Thomas Nielsen havde oprettet.

Jens Jensen (Okkels) dør ved et ulykkestilfælde 68 år gammel den 24. maj 1886 som aftægtsmand i Birkelund, Vester Birk, Gjellerup sogn.

Jens Jensen Okkels
* 12. Novbr. 1818 † 24. Maj 1886
og Hustru
Ane Okkels
* 5. Aug. 1824 † 10 Novbr. 1896
Den 28. maj bliver han begravet på Gjellerup kirkegård ved siden af sin kone. På deres gravsted bliver rejst en sortgrå granitsten. På stenens polerede front står med indhuggede bogstaver:


Hans barnebarn, Jens Okkels Birk beretter følgende om ulykkestilfældet i SL53:

Jens Okkels afgik ved Døden i 1886 ved et Ulykkestilfælde. Det kan synes underligt, at en saa rolig og besindig Mand skulle finde Døden paa den Maade. Selv om han var blevet Aftægtsmand, havde han sin Færden paa Gaarden (Karls), hvor han hjalp til med det Arbejde, som laa bedst for ham, og det var i Almindelighed pasning af Kreaturer. Men den 24. Maj 1886 blev det bestemt, at han skulle køre til Mølle i Herning med et Læs Korn til Formaling. Sønnen Karl lagde nok Mærke til, da han kørte hjemmefra, at Hestene var noget urolige, men han har nok ment, at Faderens Besindighed ville være i stand til at ordne den Sag. Det gik ogsaa altsammen godt nok til Mølle, men med en Ventetid der var de unge Heste blevet endnu mere urolige, og da det fra Møllen og til Hovedgaden gaar en del ned ad Bakke, tog Hestene Magten fra Kusken, og i Svinget ind paa Hovedgaden trak Hestene ham foran af Vognen, og samtidig slog den ene Hest bagud og ramte ham i Hovedet med Døden til Følge. Da Folk kom til aandede han svagt, men han døde umiddelbart efter.
Det gjorde et dybt Indtryk paa os alle, og maaske især paa mig, der i flere Aar havde færdedes med ham i Mark og i Stald, da Dødsbudskabet hen imod Aften blev os bragt. Ingen havde ventet, at Døden skulle komme til ham paa den Maade.

Det tragiske trafikuheld gav anledning til denne notits i Herning Folkeblad maj 1886.

Dødsulykke
Jens Okkels fra Birk blev i gaar Eftermiddag dræbt ved en Løbskkørsel. Han havde været til Mølle i Herning, og paa Hjemvejen fra Møllen og her ned til Byen løb Hestene løbsk ned ad Bakken, og den gamle Mand, der var 70 Aar gammel, blev kastet af Vognen og slæbt bag efter Hestene. Han blev herved saa lemlæstet, at Døden kort efterpaafulgte. Hestene løb over og ødelagde en Ligkiste og to Trækvogne, der stod ved Snedker Thomsens Ejendom, og løb til sidst fast i en Tørvestak.

1 Brevene er endnu bevarede. Ellen Olsen-Okkels har maskinskrevet en del af dem. Hele materialet var i 1997 opbevaret hos Bengt Tue Mønnike i Strandby.
2 Lund marked blev afholdt sidste gang i 1876.
3 Gift med Lars Martinus storesøster Zidsel Okkels Jensen.
4 Kjettel = kirtel
5 Uddannet lærer. Grundlægger af Hammerum højskole, Vejle amt Folkeblad og Herning Folkeblad. Rigsdagsmand.
Jens Jensen (Okkels) 1818 - 1886

Jens blev gift med Ane Jensdatter den 10 okt. 1845 i Gjellerup Sogn. Ane (datter af Jens (Lundgård) Christensen og Margrethe Pedersdatter) blev født den 05 aug. 1824 i Gjellerup Sogn; døde den 10 nov. 1896 i Vester-Birk. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Zidsel Okkels Jensen blev født den 05 okt. 1846 i Margrethelyst, Birk, Gjellerup Sogn; døde i 03.1932.
2. Jens Birk Jensen blev født den 04 dec. 1848 i Meldgård, Birk, Gjellerup Sogn; døde den 18 feb. 1912 i Meldgård, Birk, Gjellerup Sogn.
3. Jens Christian Okkels Jensen blev født den 10 feb. 1851 i Meldgård, Birk, Gjellerup Sogn; døde den 15 jun. 1875 i Meldgård, Birk, Gjellerup Sogn.
4. Lars Martinus Okkels Jensen blev født den 19 jan. 1854 i Meldgård, Birk, Gjellerup Sogn; døde den 24 sep. 1913 i København; blev begravet i Nyborg.
5. Peder Christian Jensen Okkels blev født den 27 mar. 1856 i Meldgård, Birk, Gjellerup Sogn; døde den 20 maj 1875 i Meldgård, Birk, Gjellerup Sogn.
6. Karl Jensen Okkels blev født den 13 feb. 1859 i Meldgård, Birk, Gjellerup Sogn; døde den 14 jul. 1930 i Herning Sygehus.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hosekræmmer & selvejer
• Reference: 8,10
• Dåb: 13 sep. 1772, Rind Sogn

Notater:

Jens Christian Pedersen bliver ved dåben båret af Janus kone i Øster Høgild. Fadderne er Jens Okkels (barnets stedfarfar) og datter, Peder Ørskov og hustru i Sunds samt Bertel Smeds svend.

Han overtager formelt Okkelsgård den 26. oktober 1798 efter sin far. Ved folketællingen 1801 er hans far dog stadig opført som husbond. Dette tyder på, at Jens Christian formentlig først reelt overtager gården, da han få år senere gifter sig. Okkels var på det tidspunkt en gård med vidtstrakte hede og mosearealer. Agermarken bestod af let sandjord; men den havde megen god eng, så gården på det tidspunkt vistnok var en af sognets bedste. Gården lå dengang helt nede ved engen, og havde en anderledes idyllisk beliggenhed end nu.

Foruden at drive sin gård er Jens Christian Pedersen tillige hosekræmmer. Han handler nemlig med uldtøj.

At strikke uldtøj (navnlig strømper) til salg var Hammerum herreds bedste indtægtskilde i de tider. Uldtøjet blev opkøbt af enkelte mænd omkring i sognene. Til disse mænd kunne beboerne gå hen og sælge deres uldtøj og få penge og kolonialvarer i stedet. Hosehandlere var sædvanligvis velhavende folk, og handlede tillige med de dengang mere sparsomme livsfornødenheder, som kaffe, sukker (kandis), tobak og krydderier. En gang hvert år kom de store hosekræmmere fra Sønderjylland og købte uldtøjet af hjemmekræmmerne. En sådan hosekræmmer købte gerne flere læs uldtøj sammen og lejede bønderne til at køre det enten til Kolding eller Foldingbro. I Kolding mødte der andre vogne, der så førte det videre syd på til Hamborg.

Jens Christian Pedersen kommer økonomisk set godt over de trange tider for landbruget og bliver - efter sigende - en mand med mønt på lommen. Han kan således i 1832 betale en stillingsmand for sin næstældste søn, så han slipper for at blive soldat. Prisen var 125 rdl., og sammenlignet med hvad en gård kostede på den tid, må det betegnes som en temmelig dyr omgang.

I 1830 dør hans kone, Zidsel Dynesdatter. Efter hendes død bliver der holdt skifte, og i følge skifteprotekollen 1828-32, fol. 205 oplyses det, at skifteretten den 10. september 1830 fik meddelelse fra gårdmand Jens Dinesen (Zidsels halvbror) af Elmholt i Rind sogn, at gårdmand Jens Chr. Pedersen af Okkels i Rind sogn hans kone Zidsel Dynesdatter var afgået ved døden.

Den 24. september 1830 var der skiftesamling i "Okkels", hvor herredsfogeden var til stede sammen med sognefogeden og vurderingsmænd m.v.:

Tilstede var enkemanden og sønnen Peder Jensen, der var fuldmyndig, og på datteren Sofies vegne var mødt hendes mand, Dynes Jensen(Søbye), L. Langelund, sønnen Dynes, 20 år, Lars, 17 år, Niels og Maren, begge 14 år, og en søn Jens Jensen, 11 år.

Som formynder og værge for de mindreårige var til stede gårdmand Jens Dynesen af Elmsholt, som var børnenes morbroder.

Derefter blev alt indboet registreret og vurderet. Gårdens besætning var 3 heste, 7 køer, 7 ungnød og stude, 27 får.

Enkemanden fremlagde sit skøde på gården af 26/10 1802, som blev vurderet til 800 rdlr. heri indbefattet et på marken nybygget hus. Gårdens hartkorn var 3 tdr. 4 skp. 2 fjdk. 2 alb.

Foruden gården med indbo og besætning m.v. havde Jens Chr. Pedersen forskellige tilgodehavender, nogle med, andre uden obligation, bl.a. 750 rigsdaler tilgode hos svogeren Jens Kølbæk Dynesen, Over Amtrup.

Gården med besætning og løsøre blev vurderet til 1273 rdlr. og tilgodehavender med og uden pantebreve blev vurderet til 1630 rdlr. Når udgifter var fradraget, blev der til deling 2814 rdlr. 3 mark, og deraf tilkom halvdelen manden 1407 rdlr., og børnene ligeledes 1407 rdlr., som enkemanden dog ønskede at forhøje til 1800 rdlr., så hver af de fem sønner fik 300 rdlr. - Døtrene Sofie og Maren hver 150 rdlr.

Desuden skal datteren Maren have en sengs klæder, som søsteren Sofie før hende har fået = 30 rdlr. og fri bryllyp efter egnens skik = 20 rdlr.

Skifteretten bestemte, at den tillagte arv ikke skal betales, før de er fyldte 18 år imod, at faderen til den tid opdrager og underholder dem, hvorefter boet blev overdraget enkemanden.

Året efter Zidsels død gifter Jens sig 2. gang den 5. april 1831 i Rind med den 55 årige enke Maren Madsdatter fra Gammel Sig i Rind.

Den 6. oktober 1832 må Jens hente læge. Hans svigerdatter Christiane gift med Dynes Jensen i Fjederholt skal føde, og jordmoderen er hentet til gården fra Brande. Men da jordemoderen har undersøgt Christiane, erklærer hun, at man må have bud efter en læge, for det bliver en vanskelig fødsel. Det er imidlertid lettere sagt end gjort, for der er hverken læge i Brande eller i Herning! Om aftenen kører Jens derfor, alt hvad remmer og tøj kan holde, afsted til Ringkøbing efter en læge. 111/2 time efter er han tilbage med lægen, som hjælper barnet, Jens Christian Dinesen, til verden.

Jens Christian Pedersen af Okkels er den 3. juli 1834 værge for Sidsel (4 år) og Lars (2 år) samt for den ufødte Peder ved skiftet efter børnenes far, Jens Christians søn, Peder Jensen af Lundgaard i Gjellerup sogn.

Jens Christian Pedersen dør 64 år gammel den 28. februar 1836 i Okkels af plettyfus. Begravelsen sker den 7. marts. Tre uger forinden var hans datter, Maren (20 år), død af den samme sygdom. Året forinden var Marens tvillingebror, Niels, død 20 år gammel, og den ældste søn, Peder, døde af tæring (tuberkulose) i 1834. Skiftet efter Jens afholdes den 29. februar 1836:

Til stede var enken Maren Madsdatter med hendes lavværge Erik Pedersen af Øster Høgild og sønnen Dynes Jensen af Fjederholt, som er myndig, og den mindreårige søn Lars Jensen, der har gården, samt datteren Sofies mand, Dynes Jensen af Lille Langelund. For den umyndige søn Jens Jensen såvel som for afdøde søn Peder Jensens børn blev Dynes Jensen i Fjederholt formynder. Sønnen Niels Jensen var død den 2. november 1835 af sprinkler [plettyfus].

Gårdens besætning var 2 heste, 2 stude, 8 køer, 7 ungnød og stude, 30 får og 1 svin. Gården med dens hartkorn 3 tdr. 4 skp. 2 fjdk. 2 alb. med tiender efter skøde af 26. oktober 1802 og 8. august 1811 blev ansat til 800 rigsdaler. Der var de samme tilgodehavender, som da Zidsel Dynesdatter var død.

Den 7. marts 1836 er der atter skiftehandling, hvor det oplystes:

at der ingen børn var i ægteskabet med enken Maren Madsdatter, men arvingerne var den afdødes børn af første ægteskab: Dynes Jensen - Fjederholdt, Lars 23 år, Jens 17 år, 1 datter Sofie gift med Dynes Jensen - Lille Langelund og afdøde søn Peder Jensens børn: Lars 3 år, Peder 1 år og Sidsel 4 år.

Gården med løsøre og besætning blev ansat til 1430 rdlr. Der blev til deling mellem enken Maren Madsdatter og afdødes børn 1764 rdlr., hvoraf enkens boeslod var 882 rdlr. og børnenes ligeså. Enken ønskede, at afdøde Peder Jensens børn skal dele 300 rdlr., så hver af sønnerne Lars og Peder får 120 rdlr. og datteren Sidsel 60 rdlr.

Jens blev gift med Zidsel Dynesdatter den 11 okt. 1803 i Snejbjerg Kirke. Zidsel (datter af Dynes Jensen og Maren Jensdatter) blev født i 1777 i Hundkjær, Snejbjerg sogn; døde den 26 aug. 1830 i Okkels, Rind Sogn; blev begravet den 30 aug. 1830 i Rind Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 10
• Dåb: 08 dec. 1777, Snejbjerg Sogn

Notater:

Faddere ved Zidsel's dåb er Jens Kølbech (barnets morfar) og søn Niels, Else Sørensdatter, Else Christensdatter og Jens Dynesens hustru (barnets farmor). Det fremgår ikke, hvem der bærer barnet.

Ved brylluppet med Jens Christian Pedersen er forloverne hendes far Dynes Jensen fra Snejbjerg og brudgommens bror, Erich Pedersen fra Høgild.

Zidsel Dynesdatter dør som 53-årig i Okkels.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdfæster/selvejer
• Reference: 5,8
• Dåb: 11 apr. 1736, Rind Sogn

Notater:

Peder Eriksen Okkels var fæstegårdmand, senere selvejergårdmand i "Okkels". Han overtog fæstet efter sin stedfader, Jens Nielsen også kaldet Jens Ochels.

I en jordebog for "Lundenæs" 1772 nævnes Peder Erichsen som fæster i "Okkels" af hartkorn 3 tdr. 4 skp. 2 fjdk. 2 alb., og gården svarede på dette tidspunkt i landgilde 6 rigsdaler. Det var også på dette tidspunkt, at Lucas von Klippe købte gård og gods, og der hørte da til "Lundenæs" ca. 2400 tdr. hartkorn bøndergods mest i Bølling og Hammerum herreder.

Peder Eriksen Okkels har antagelig købt sin fæstegård til selveje af Lucas von Klippe, da han ikke nævnes i jordebogen for Lundenæs 1780, men det har ikke været muligt at finde, hvornår han blev selvejer.

Som gårdbeboer i Okkels bliver han kaldt Peder Ochels, blandt andet når præsten skriver hans børn ind i kirkebogen.

Den 13. Marts 1773 er Peder Erichsen fra Ochierd i Rind Sogn tilstede i Karlsmose, Sinding sogn ved skiftet efter sin kones bror, Jens Christensen. Der var intet at arve.

1798 afstår Peder Erichsen (Okkels) gården til sin søn Jens Christian Pedersen. Skødet er indført i Hammerum herreds skøde- og pantebog nr. 2, fol. 659:

Jeg underskrevne Peder Erichsen, Boende i Okkels, Rind Sogn, Hammerum herred, Ringkøbing amt giør hermed vitterlig, at ieg har solgt og afhændet, ligesom ieg og herved sælger, skiøder og aldeeles afhænder fra mig og mine arvinger til min kiære Søn Jens Christian Pedersen min hidtil eiende og paaboende gaard, Okkels kaldet, i bemeldte Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkiøbing amt, som staar for Hartkorn 3 Tdr. 4 Skp. 2 Fjdk. 2 Alb., Hvilken Gaard med Bygninger og Eiendomme, Herligheder og Rættigheder, ligesom ieg det selv har eiet, tilligemed den ham overleverede Besætning af levende og dødt, fra i Dag skal tilhøre bemeldte min Kiære Søn Jens Christian Pedersen og hans arvinger til ævindelig arv og Eiendom, og da han for denne Gaard har betalt mig den efter mundtlig Aftale belovede Kiøbesumma 200 Rdlr., skriver Toehundrede Rigsdaler, saa forbinder ieg mig og arvinger at frie og hiemle Kiøberen Jens Christian Pedersen den Gaard og Eiendom for hver mands loulige Krav og Tiltale, men dog forbindes Kiøberen og efterkommende Eiere af bemeldte Gaard at opfylde den med mig oprettede aftægts Kontrakt til rette Forfaldstiider i alle maader.

Det til Bekræftelse haver ieg ei allene selv underskrevet og forseglet denne min udgivne Skiøde, men endog ombedet undertegnede mænd med mig til Vitterlighed at underskrive.





Til Vitterlighed underskriver og forsegler: Niels Jensen Ellemholt. Christen Poulsen Fjederholt (Peders svigersøn).

At der ved dette Kiøb ingen skriftlig Kontract er oprettet, det bevidner med Kiøber og Sælgers underskrift.

Datum ut Supra

Som det fremgår af skødet, blev der i forbindelse med ejerskiftet oprettet en aftægtskontrakt:

1. Overlader ieg til min kiære Søn Jens Christian Pedersen min iboende Gaard og Eiendom tilligemed Besætning, som ieg i Dag har skiødet og Solgt ham, naar vi paa begge Sider finder for godt at udfløtte af Gaarden, da nyder ieg, Peder Erichsen og Hustrue vores Livstiid til Beboelse, den nuværende Huus her paa Okkels mark beliggende, bestaaende af 10 Fag, og hvad meere Bygning, som der bliver bygget, frie uden afgift i alle maader.
2. Det Aggermark, Som ligger med dette Huus, tilhører Huuset tilligemed, om meere bliver opbrudt der af Heeden, da drives det altsammen med Vogn, Ploug og Harve af Okkels Gaards Eiere uden nogen Betalling.
3. Den Engkrog, kaldet Nedergaard Krog, østen Gaarden skal og tilhøre bemelte Huus, men Gaardens Eiere hiemfører Høet deraf bemelte Huus uden Betalling.
4. Gaardens Eiere leverer aarlig i Tørvebierrings Tiiden 50 Læs Heedetørv, 6 Sneese Læs sat ved bemelte Huus uden nogen betaling.
5. Naar ieg og Hustrue vil beboe Huuset, da nyder vi af Gaardens Eiere, de 2de første aar, aarlig 2 Tdr. Rug og 4 Skp. Byg, men i Eftertiiden ikkuns aarlig 1 Td. Rug og 4 Skp. Byg tilligemed den Sæd, som den Tiid er i Huusets Eiendom. ligeledes aarlig leverer Gaardens Eiere mig og Hustrue 3 trauer Rughalm og 1 trane Byghalm og ligesaa i Aalestangstens Tiid 11/2 Lispund aal og 1 Lispund Flæsk.
6. Og naar ieg og Hustrue opflytter i bemelte Huus, da tager vi af Gaardens Besætning, nemlig een Koe af dem, som er i Gaarden, hvilket ieg finder for godt, og fiire Faar med deres Lam, hvilken Koe og Faar følger Gaardens Eieres Kreature, naar det er løs og vogtes af Gaardens Eiere uden Betalling.
7. Ligeledes naar ieg og Hustrue opflytter i bemelte Huus, medtager vi uden Betalling af Indboe, een iern Kakkelovn, tilligemed een god Sængested og dertil behøvende Sængeklæder samt 2de Kister og Skriin, nogle Stoele tillige med, hvad som ieg behøver af det, som er i Kiøkkenet og Bryggerset til fornøden Brug uden Betaling.
8. Gaardens Eiere møller vores Korn bestandig og naar forlanges alle Tiider kiører os til vores Kierke uden Betalling.
9. Dem stuuder, som er i Gaardens Fæedrift, maae ieg Peder Erichsen selvbierge, hvad som Kreaturerne ei fortærer.
10. Alt hvad ieg og Hustrue efterlader os, tilhører min kiære Søn, Jens Christian Pedersen, og hans arvinger, hvorimod hand besørger os een sømmelig Jordefærd.
Af den Kontrakt paa begge Sider af nu værende Eiere af Okkels gaard og efterkommende skal holdes og opfyldes i alle Deele, det bekræfter vi med vore Hænders underskrift.

Okkels den 26. october 1798.

Jens Christian Pedersen.

Til Vitterlighed underskriver og forseiler:

Niels Jensen Ellemholt.


Ved folketællingen 1801 bor Peder Erichsen og hans hustru i Ochels med deres ugifte søn Jens Christian Pedersen og Peders moster Maren Pedersdatter1 på 85 år. Herudover bor der 2 tjenestefolk. Peder er fortsat anført som husbond, uanset at gården nu juridisk set tilhører hans søn. Dette tyder på, at hans søn i praksis først overtager gården, da han få år senere gifter sig.

Den 9. december 1804 er Peder Ockels fadder, da hans ældste datters søn, Dines Jensen (Elmholt), bliver døbt i Rind kirke.

Den 27. september 1807 er han igen fadder, da hans barnebarn Sophie Jensdatter bliver døbt i Rind kirke.

Peder Erichsen (Ochels) dør 75 år gammel som aftægtsmand i Okkels den 16. april 1811. Begravelsen sker den 28. april.



1 Mosteren bærer således samme navn som hans mor. Mosteren er enke efter 2 ægteskaber og nyder ophold på gården (aftægt).

Peder blev gift med Sophie Christensdatter i 1766 i Sinding Kirke. Sophie (datter af Christen Nielsen Busk og Zidsel Bertelsdatter) blev født i 1738 i Karlsmose, Sinding Sogn; døde den 15 apr. 1819 i Okkelsgård, Rind Sogn; blev begravet den 23 apr. 1819 i Rind Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmandskone
• Reference: 8, NIK99#31
• Dåb: 07 jul. 1738, Sinding Sogn

Notater:

Sophie Christensdatter er født i Karlsmose, som ligger knap 2 km vest for Sinding by ca. 12 km nordvest for Herning.

Sammen med Peder Erichsen Okkels får hun 5 børn.

Den ældste søn dør tidligt. Ved folketællingen 1787 bor børnene Erich, Jens Christian og Zidsel endnu hjemme. Herudover er der en pige, Karen Pedersdatter (21 år), i huset.

Den 12. juni 1774 bliver Søren Slumstrups søn, Erich Christian, døbt. Sophie Ochels bærer barnet.

Sophie Christensdatter dør i 1819 som aftægtsenke i Okkelsgård, Rind sogn - 8 år efter sin mand. Ved sin død opgives hun at være 80 år gammel.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand
• Reference: 10

Notater:

Hans barnebarn Dynes Jensen (født 1810) fortæller, at han er opkaldt efter sin morfar, Dynes, som ifølge en overlevering selv er opkaldt efter Snejbjerg præst. I Vibergs præstehistorie nævnes præsten Dynes Jensen Hjersing som præst i Rind og Herning fra 1750-1763, og det er sikkert hans navn, der går igen hos slægten.

Dynes gifter sig i 1774 med Zidsel Jensdatter. Med hende får han 1776 en søn, Jens Dinesen. Zidsel overlever ikke fødslen, for allerede den 18. oktober 1776 trolover1 Dynes sig med sin første hustrus søster Maren Jensdatter. Den 4. november samme år bliver de gift. Dynes og Maren får 5 børn.

Han bliver gårdmand på Hundkjær i Amtrup, Snejbjerg sogn, hvorefter han også kaldes Dynes Hundkær. Hundkjær er en af de bedste mindre gårde i sognet; der mangler intet til Hundkjær. Der er både eng, klynemose, mergel osv. Ved reformationen tilfaldt Hundkjær kongen og kaldtes 1651 et kroneboel og i 1683 en halvgård (Ørnhoved). Da Dynes Jensen overtager gården omkring 1776 er den en selvejergård. Det fremgår af folketællingslisten2 fra 1787 for Snejbjerg sogn, at hele familien da bor på Hundkjær sammen med en tjenestepige, Else Christensdatter (32 år). Dynes beholder Hundkjær indtil den 1. juni 1793, hvor han sælger den til Lauge Nielsen (Fuglsang). Samme år køber han Vestergård i Over-Amtrup, som han ejer indtil 1815, hvor han afstår den til sin søn Jens (Kølbech) Dynesen fra sit 2. ægteskab. 1814 bliver Blidal udskilt fra Over-Amtrup fra Dynes Jensen til Jacob Mølbak.

Dynes Jensen bliver 81 år gammel. Han dør som aftægtsmand hos sin søn, Jens Dynesen i Vestergård i Over-Amtrup den 25. januar 1829, og begraves den 2. februar. Skiftet er indskrevet i Hammerum herreds skifteprotekol B79-339 fol. 63b, og lyder:

Samme dag [den 26. januar 1829] anmærkede skifteforvalteren at der var fremkommen skriftlig anmeldelse til Køntoiret fra gaardmand Jens Dynesen af Overamtrup i Snejbjerg sogn om at hans fader aftægtsmand Dynes Jensen ibid. igaar ved døden er afgaaet og efterlader sig følgende med den efterladende enke Maren Jensdatter sammenavlede Børn, nemlig 1. en søn Jens Dynesen, gaardmand i Elmholdt 2. en do Niels Dynesen Kjøbmand i Fridericia, 3 en do (anmelderen) 4. en datter Sidsel Dynesdatter, gift med gaardmand Jens Christian Pedersen i Okkels i Rind og 5. en do Ane Johanne Dynesdatter gift med gaardmand Christian Poulsen i Orneborg. Afdødes efterladenskaber, der alene tilfalder anmelderen, har denne under albud? af Eed forsikkret ikke kunde overstige z? 20 Rdl. sølv. Anmeldelsen blev fremlagt. Intet skifte.
1 Trolovelser kendes allerede i Middelalderen og var en ægteskabsstiftende handling. Efterhånden fik den kirkelige vielse dog større og større betydning, og ved ordinans af 19. juni 1582 bestemtes det, at et ægteskab skulle fuldbyrdes af præsten. Før den kirkelige vielse blev foretaget, skulle der dog finde trolovelse sted i overværelse af præsten og 5 andre personer. En sådan trolovelse var forpligtende for begge parter og kunne kun ophæves efter kongelig bevilling. Efter loven skulle præsterne "alvorligen forbyde de trolovede Personer at søge seng sammen, førend de i Kirken retteligen blive samlede", men blandt almuen overholdt man ikke denne lovbestemmelse, idet man bibeholdt den gamle opfattelse af trolovelsen som den egentlige ægteskabsstiftende handling.I året 1799 blev trolovelser helt afskaffet ved kongeligt reskript af 4. januar, men trolovelsesskikken fortsatte dog - uden at være ægteskabsstiftende - og blev i nyere tid afløst af forlovelsen.
Som et ydre tegn på trolovelse bar den trolovede - i hvert fald hvis det var en mere fornem person - en fingerring af guld, der blev anbragt på fjerde finger, "thi vise Mestre og Læger skriver, at der ganger en Aare fra Hjertet op til den fjerde finger".
2 Præstens efterskrift til folketællingslisten fra 1787 for Snejbjerg sogn: Formedelst Vidtløftighed har ej kunnet vedtegnes ved hver hans Næringsvej angaaende, men nu meldes, at mangfoldige Husfolk (ej at melde om Husarme, som ej kan forlade Bo og Ko) maa i denne dyre Tid nære sig med at betle, og dog udgør Almissekorn i begge mine Sogne 30 Td. korn. Husfolk og fattige kan ej faa at arbejde, da Beboerne nærer sig med de faste Tjenestefolk for Brødet at spare, og i denne Egn, hvor der bindes uldne Strømper, er Uldet formedelst Udførsel saa dyrt, at det er bevisligt, at for eet Pund Uld at arbejde i 3 Par smaa Strømper er ej udkommet uden 7 Skilling for at karte, spinde, tvinde, vinde og binde, to og blokke. - Drenge og Piger paa 16 Aar (især naar de præpareres til Confirmation og nogen Tid gaar fra Husfaderens Arbejde) maa nære sig med liden Løn, 2 Rdlr, eller maaske 4 Mark til det er Aarsag, at mangen én ved Forfattelse af Ekstraskats Mandtalslister søger at fortie dem, om de kan. I denne dyre Tid maa Saadanne lide meget. For Resten er den almindelige Næringsvej Avlingsdrift og strømpebinden.

Dynes blev gift med Maren Jensdatter den 04 nov. 1776 i Herning. Maren (datter af Jens (Kølbech) Knudsen og Ane Nielsdatter) blev født cirka 1752 i Holing, Herning Sogn; døde den 04 apr. 1835 i Over Amtrup, Snejbjerg Sogn; blev begravet den 11 apr. 1835 i Snejbjerg Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 10, NIK99#58

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fæstegårdmand
• Reference: 5

Notater:

Erik Eriksen bliver fæstegårdmand i gården "Okkels", Rind Sogn, Hammerum Herred, under hovedgården "Lundenæs". Det sker sandsynligvis i forbindelse med ægteskabet, idet hans kone er datter af den forrige fæster. Han bliver herefter kaldt ved gårdens navn, Erich Ochels.

Den 8. november 1744 er Erich Ochels fadder, da Peder Ochels' søn, Christian bliver døbt.

I Lundenæs Amts Matrikel 1688 nævnes gården "Slumstrup" i Rind Sogn med gammelt hartkorn 7 tdr. 1 skp. 1 fjdk. 1 alb., nyt hartkorn 7 tdr. 0 skp. 3 fjdk. 2 alb., og den hørte under hovedgården "Herningsholm" eller "Vig" i Herning Sogn., og fæsteren hed da Christen Christensen. I 1704 hed fæsteren i "Slumstrup" Poul Gjødesen. I 1735 hed fæsteren Chresten Poulsen, sandsynligvis en søn af Poul Gjødesen.

Den 30. september 1731 blev Erik Nielsen gift med Zidsel Slumstrup, og han kaldtes fra den tid Erik Slumstrup, og han døde 1774 og blev begravet d. 23. januar og opgives at være 71 år gammel. Zidsel Slumstrup døde 1777, blev begravet d. 1. november og opgives at være 71 år gammel. Hun stammer antageligt fra gården "Slumstrup".

Gården "Okkels" nævnes ligeledes i Lundenæs Amts Matrikel 1688 som liggende i Rind Sogn, Hammerum Herred, med gammelt hartkorn 4 tdr. 4 skp., nyt hartkorn 3 tdr. 5 skp. 3 fjdk. 2 alb. og den hørte under hovedgården "Lundenæs" i Skjern Sogn. Fæsteren i 1688 hed Peder Jepsen. Hvornår den senere slægt, som kom til at bære navnet Okkels, er kommet til gårde, vides ikke.

Begge omtalte gårde "Slumstrup" og "Okkels" lå ved Fjederholt Å, og gården "Okkels" lå midtvejs mellem de 2 stationer, Kollund og Kølkær, østligst i Rind Sogn, men hvilken forbindelse der har været mellem de 2 nærliggende gårde er vanskeligt at udrede, da kirkebogen for Rind Sogn, Hammerum Herred, først begynder år 1723.

Gården "Okkels" hørte som omtalt under hovedgården "Lundenæs", indtil gården antagelig i 1770'erne blev købt til selveje af daværende fæster Peder Eriksen Okkels, søn af Erik Eriksen.

"Lundenæs" var oprindelig et kongeligt slot, der af kong Frederik d. III i 1661 blev solgt til Uffelin og arvinger med 1835 tdr. hartkorn bøndergods. Senere kom "Lundenæs" til slægten von Bülow og fik 1710 stamhusrettighed. Da det kneb slægten at klare de økonomiske vanskeligheder, blev stamhuset ophævet 1771, og gård og gods blev solgt til friherre Lucas von Klippe fra Holsten. Han kunde heller ikke klare økonomien og gik konkurs 1779, og "Lundenæs" med daværende gods, hvoraf Lucan von Klippe havde solgt en del, blev solgt til ejeren af "Lønborggård", N. Hansen, og tildels underlagt denne gård.

Grundet på den lange afstand fra Rind Sogn, hvor "Lundenæs" havde en del bøndergods, har der vel ikke været egentlig hoveri for gården "Okkels" udover, at de måske har kørt nogle læs træ fra skovene ved Silkeborg til "Lundenæs".

Uddrag af stadsarkivar Svend Aakjær's udledning af navnet Okkels:

"Stednavnet Okkels, der er navn på en gård i Rind Sogn, Hammerum Herred, hører ikke til de navne, der er overleveret i særlig gammel tid, og det er derfor vanskeligt at tolke det med fuld sikkerhed.

I matrikelen af 1688 er Okulsgaard navn på en gård på 22,1 td. land med 3,58 td. hartkorn. I en jordebog 1660 og i et skøde af 17. april 1661 skrives det Ochols, i to breve fra kancelliets brevbøger skrives det 4. februar 1579 Aakal, 10. april 1617 Aakals. Udtalen er Aa'kels med stød på kort, åben vokal. Det manglende s i 1579 må vel skyldes en fejl.

Der findes i nordiske stednavne et navneled ok "aag", der bruges om "Højdedrage, Aas" eller lignende.

Når ordet Hals oftere forekommer i forbindelse med ok og aas, skyldes det vel, at en af dets betydninger er "lavere Højde mellem to højere, smal Højde, forbindende Højde mellem to højere, eller mellem to Dale". I Okkels kunde der foreligge et ældre Okhals, så at stednavnet Okkels får ovennævnte betydning, men man kan også udlede en anden betydning af navnet Okkels.

Gården ligger lige ved, tidligere endda nærmere ved Fjederholt Å, og det kunne vel derfor tænkes, at første led var ordet Å. Professor Peter Skautrup har tænkt sig, at et mosedrag eller kær, der strækker sig tungeformet øst om gården nord på, kunne have været kaldt Kølsø eller Kølsig, og at sidste led af navnet Okkels kunne have været udledt heraf."

Erich blev gift med Maren (Ochels) Pedersdatter den 02 okt. 1735 i Rind Kirke. Maren (datter af Peder (Ochels) Jepsen og Ukendt navn) blev født cirka 1708 i Ochels, Rind Sogn; døde i 1788 i Ochels; blev begravet den 22 maj 1788 i Rind Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdfæsterkone
• Reference: 5

Notater:

Maren er født ca. 1708 i Ochels som datter af gårdfæster Peder (Ochels).

Hun giftes i 1735 med Erich Erichsen, med hvem hun får 6 børn.

Den 25. september 1742 bærer Erich Ochels hustru barnet ved Jens Hansens søn Michaels dåb.

I 1746 dør Erich og den 10. september 1747 er salig Erich Ochels enke fadder ved Peder Ochels datters dåb i Rind kirke.

I 1748 gifter hun sig 2. gang med Jens Nielsen (også kaldet Jens Ochels), med hvem hun får 1 barn.

December 1765 bor Maren og Jens Nielsen fortsat i Ochels, men den 2. marts 1766 er de tilsyneladende flyttet til Stochildhoved.

I 1779 bliver hun enke for 2. gang.

Hun er ikke fundet i Rind sogn i folketællingen 1787, men hun dør i 1788, hvor hendes alder da er opgivet til 80 år.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fæster og smed

Notater:

Christen blev gift første gang omkring 1725, og får 5 børn i dette ægteskab.

Før 1732 bliver Chresten fæster af gården Karlsmose i Sinding sogn. Han er tillige smed, hvorfor han bliver kaldt både Christen Smed og Christen Karlsmose. Karlsmose hørte under Sindinggård Gods, og dens hartkorn var ansat til 1 td. og 7 skæpper.

Hans hustru overlever ikke den sidste fødsel, og barnet dør også inden året er omme. I 1735 gifter Christen Karlsmose sig 2. gang med Cecil Bertelsdatter i Vildbjerg kirke. De får 7 børn.

1763 arver han 2 Rdl. og 2 Mk. efter en søstersøn, Niels Thomsen, der døde ugift som ladefoged på hovedgården Taarupgaard i Fjends herred, Viborg amt. Skiftet er insført i skifteprotokollen for Taarupgaard Gods, G200-3, fol. 11a-17b.

Christen Nielsen Busk dør ca. 17 juli 1772 i Karlsmose, og han bliver begravet den 23. juli fra Sinding kirke. Hans søn Jens Christensen Busk fra 2. ægteskab overtager herefter Karlsmose gård og smedie.

Skiftet efter Christen er indført i skifteprotekollen for Sindinggård Gods G430-1 fol. 174b, 175a+b. Det fremgår heraf, at der intet blev til arv og deling. Skiftet lyder som følger:

Skifte efter afgangne Christen Smed i Karlsmose. Anno 1772 den 17. aug. som er rette 30te dagen efter afgangne Christen Nielsen i Karlsmose og udi hans efterladte stervbo. Boet som førhen er registreret, for at vurdere samt skifte og dele imellem enken Zidsel Bertelsdatter, hendes børn og kreditorer, mødte skifteforvalteren Mads Lillelund til Sindinggård med 2de registrerings og vurderingsmænd, navnlig Mikkel Mikkelsen og Christen Christensen Kragsnap af Nybye i overværelse af enken med Laugværge Morten Pedersen af Sinding Mølle, samt af den afdødes myndige arvinger Henrich Christensen af Ørrevad paa egne og de umyndiges vegne, som født værge efter loven, for døtrene Anne Margrethe og Anne Christensdatter, den første 31 år og den sidste 21 år gammel, så og Niels Christensen fra Schodborg ved Ulfborg kirke, Christen Christensen af Lind by i Rind sogn, Jens Christensen i Karlsmose i Sinding sogn, Povel Bertelsen i Vinding sogn på sin hustru Karen Christensdatters vegne. Og blev i førbemeldtes overværelse vurderet og passeret som følger:


Rdl.
Mk.
Skl.
I salshuset i stuen



1 gl. fyrrebord 3 Mk., 1 liden fyrreskammel 4 Skl., to bænke ved bordet 6 Skl. er

3
10
1 gl. ege skrin med lås og nøgle 2 Mk. 8 Skl., 1 dito jernbunden med dito 2 Mk. er

4
8
1 viser1 med halv fouteral 1 Rdl., 1 gl. træstol 8 Skl. er
1

8
2 lyster? som er nagelfaste 4 Skl., 1 ? 4 Skl., 1 saltkar 2 Skl. er


10
en halv sengested fæsted til væggen 1 Mk. 8 Skl., derpå 1 gl. stribet olmerdugsdyne 3 Mk. 8 Skl. er

5

1 gl. blåstribet pude 8 Skl., 1 gråstribet dito 8 Skl. er

1

2 hølsklæder2 1 Mk. 4 Skl., 1 gråstribet dynevår 2 Mk. er

3
4




Den salige mands gangklæder



1 blå kjortel af 4-siel tøj 2 Rdl. 4 Skl., 1 brun klædesvest med metalknapper 20 Skl. er
2
1
8
1 brun vest af 4-siel tøj 1 Rdl., 1 læddervest 1 Mk., 1 gl. røstribet nattrøje 4 Mk. er
1
5

1 lædder dito 1 Mk. 8 Skl., 1 par gl. lædderbukser 2 Mk., 1 par forslidte dito 8 Skl. er

4

1 par gl. sko med spænder 1 Mk., 1 gl. hat 4 Skl., 1 hatteslag 1 Mk., 1 par blå strømper 12 Skl. er

3

1 par dito 10 Skl., 1 par gl. vanter 2 Skl., 1 gl. hørgarns og 1 blårgarns skjorte 24 Skl. er

2
4
1 par træsko 4 Skl., 1 øltønde 3 Mk., 1 fjerding 1 Mk. er

4
4
1 gl. egekar med 3 jernbånd 2 Mk. 8 skl., 1 halmselde 8 Skl., 1 standtønde 4 Skl. er

3
4
1 gl. stenkrukke 12 Skl., 1 trense 8 Skl., 1 kværn 12 Skl., 1 bære ? 2 Skl. er

2
2
1 gl. lygte og 1 gl. tragt 2 Skl., 1 rivejern 4 Skl., 1 fyrfad 12 Skl., 1 flødebøtte 4 Skl. er

1
6




I køkkenet



1 gl. egekar med jernbånd 8 Skl., 1 draugtønde 8 Skl. er

1

1 ballie 1 Mk., 1 strippe 6 Skl., 1 korn måde 1 Mk., 1 sold og 1 gl. drifttrug 10 Skl.

3

1 liden korn måde 8 Skl., 3 halmløb 10 Skl., 3 gl. stripper 12 Skl., 1 jernrist 8 Skl.

2
6
1 haandkværn 1 Rdl., 1 gl. kedel i grue 1 Rdl. 4 Mk. 12 Skl. er
2
4
12
1 gl. messingkedel 10 Skl., 1 ildklemme og 1 ildfork 14 Skl. er

1
8
3 røde fade 6 Skl., sorte gryder, sætter og potter 2 Mk. 8 Skl. er

2
14
1 gl. hampesæk til 1 tønde, 1 dito til 1/2 tønde

4

1 madkurv 4 Skl., 1 naur og sange? 12 Skl. er

1





Havendes kvæg



1 sortbroget ko, har fået 7 kalve
8


1 sort dito, uløbet, har fået 4 kalve
6
4

1 sortbroget kælveko
6
4

1 grå dito i 3 år, kælvende til kyndelmisse
6
4

5 får med lam á 5 Mk., 4 årings væddere á 4 Mk. er
6
5

2 ronvæddere 1 Rdl. 2 Mk., 5 får uden lam á 3 Mk. 8 Skl.
4
1
8
1 so svin 3 Rdl., 1 høkurv 2 Mk., 2 gl. river 8 Skl.
3
2
8
1 plejl 2 Skl., 1 jerngreb 12 Skl., 1 spade 1 Mk. 8 Skl.

2
6
1 trægreb og 1 fåre hække 8 Skl., 1 gl. hakkelseskiste uden kniv 12 Skl.

1
4
1 fjæl ved tørvestakken 12 Skl., 2 gl. bitræer og 2 bisværme, deraf halvdelen som tilhører boet
2


summa vurderingen
62
2
6

Derefter tilspurgte skifteforvalteren enken med laugværge, samt de tilstedeværende arvinger på egne og de umyndiges vegne, om de vidste videre inden- og udendøre, der kunne komme stervboet til nytte, hvortil de svarede "nej", undtagen smede redskaberne, hvilke de begærede måtte blive uvurderet imod at Jens Christensen forsyner enken med fornøden og fornøjelig ophold så længe hun lever.
Det samme tilstod Christen Christensen i Lind på hans broder Bertel Christensen i København hans vegne, de øvrige arvinger som er Jens Jensen i Sinckbeck i Flynder sogn, paa hans afdødes kones efterladte børns vegne, som ej havde noget derimod, som ses af hans egenhændige svar på indkaldelse til skiftet, saaledes lydende:

Dette er mig og forelagt og læst, af mig underskrevet, men som stervboet står vel udi stor besværinger, saa agter jeg ikke at søge nogen arvepart eller at møde til fastsatte tid og sted, tilstår
Jens Jensen Sinckbeck

og som intet mere befindes boet til indtægt, bliver dens besværing at tilføre som er først stedets besætning og brystfældighed.

Rdl.
Mk.
Skl.
Besætningen efter hans kongelige Majestæts allernådigste forordning á 1 td. hartkorn 1 bæst til 10 Rdl.
17


Brystfældighed paa salshuste, som er 8 fag ansat ialt for
4


Laden sønden i gården, som er 12 fag, dertil ansat til tag, tømmer og arbejdsløn
8


Fæehuset og hølade med videre østen i gården 19 fag, som er helt brystfældig, til sammes istandsættelse med tag, tømmer og arbejdsløn á fag 1 Rdl. er
19


Derefter fordrede enken hendes begravelses bekostning imod den
13
2

Og som intet mere befindes boet til udgift, bliver alene skiftets bekostning at tilføre, som er skifteforvalteren til skriverløn og salær er
4


vurderingsmændene hver 2 Mk. er

4

stemplet papir til skiftebrevet

3

Bliver så boets udgift den summa
66
3





Når boets indtægt mod dens udgift likvideres, befindes udgiften at overløbe indtægten

4
10

Siden ingen arv blev og de 2 umyndige børn navnlig Anne Margrethe og Anne Christensdatter ingen arv kunne nyde og de i nogle år havde været hjemme hos forældrene for liden eller ingen løn, saa lovede Jens Christesen at give hver af dem rede penge 6 Rdl. 4 Mk. med samme ret som om de var dem arveligen tilfalden, hvilke han til skifteforvalteren som overformynder næstkommende Snapsting 1773 udbetaler, at de deraf kan nyde rente. Så giver han dem og deres trolovelses og bryllups kost, når og om de samme forlanger, og desuden den yngste Anne Christensdatter en forsvarlig seng til 12 Rdl.
Og er saaledes denne skifte sluttet og tilendebragt, til bekræftelse under vores hænder. Actum stervboet ut supra.

Enken
Zidsel Bertilsdatter
Mikkel Mikkelsen
Laugværge
Morten Pedersen

Hendrich Smed
Povel Bertelsen
Jens Christensen

1 viser=ur
2 hølsklæde=sengetæppe.

Christen blev gift med Zidsel Bertelsdatter den 29 sep. 1735 i Vildbjerg Kirke. Zidsel (datter af Bertel (Junge) Nielsen og Anne Margrethe Pedersdatter) blev født i 1705 i Junge, Strade, Vinding Sogn; døde den 30 sep. 1787 i Karlsmose; blev begravet i Sinding Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 12 jul. 1705, Vinding Kirke

Notater:

Zidsel er født på gården Junge i Strade, Vinding sogn. Hun bliver døbt den 12. juli 1705 i Vinding kirke. Her bliver hun båret til dåben af sin mormor, Mette Nielsdatter Siig. Fadderne er blandt andet barnets morfar, Peder Knudsen Siig og Anne Poulsdatter af Siig.

Efter sin mands død i 1766 overtager hendes søn, Jens Christensen, Karlsmose. Som det fremgår af skiftet efter hendes mand, får Jens sin fars smedieredskaber mod at tage sig af sin mor. Sønnen dør 1773. I skiftet, som er indført i skifteprotokollen for Sindinggård Gods, G430-1, fol 181b-183a, står der blandt andet:

Enken paastod at Smedie Redskabet ey skulle vurderes men maa overlades hende til hendes ophold, efterdie dend var dertil destineret, og ved skifte efter hendes Sal. Mand dertil var hindes afdøde søn Jens Christensen overladt, fordie hand skulle opholde hende fornøyelig hvilken paastand samtlige nærværende arvinger hende tilstod efterdie der ved fornævnte Skifte effter deres fader samme til deres afdøde broder havde overladt paa Condition at han til fornøyelse skulde opholde deres Moder.

Ved folketællingen 1787 bor hun fortsat på Karlsmose. Nu er hun på aftægt hos sin datter, Anne Christensdatter og svigersøn, Jens Christensen, som har overtaget gård og smedie.
Smedeenke Zidsel Bertelsdatter i Karlsmose dør den 30. september 1787 i Karlsmose. Hun bliver begravet fra Sinding kirke.

Skiftet efter Zidsel er indført i skifteprotokollen for Sindinggård Gods G430-1 fol. 269b og 270a+b og lyder:

Anno 1787 den 1. okt. indfandt sig i stervboet efter afgangne Zidsel Bertelsdatter, som opholdt sig og døde hos sin svigersøn Jens Christensen i Karlsmose i Sinding sogn, på husbonden og skifteforvalteren Hr. Anders Speitzer til Sindinggård hans vegne, Jacob Sahl fra Sindinggård med 2de vitterlighedsmænd navnlig Thomas Jensen af Hauersnap og Christen Ovesen af Overbjerg, begge af Sinding sogn, hvor da var overværende den afdødes datter Anne Christensdatter tillige med sin mand bemeldte Jens Christensen i Karlsmose, og blev da i bemeldtes overværelse den afdødes efterladenskaber registreret som følger: 1 gammel stribet pude, 1 gammel hølsklæde, 1 dito stribet pude, 1 grå dynevår, 1 par gamle sorte hatte, 1 gammel rød skørt, 1 dito skørt, 1 gammel blå snørreliv,1 råd bunden trøje, 1 gammel sort trøje, 1 gammel dito skørt, 1 par gamle træsko, 1 gammel særk.
Og da tilstedeværende erklærede den afdøde ej mere var tilhørende, så blev forretningen opsat til 30 dagen den 30. oktober næstkommende [1787]. At således er tilgået og passeret tilstås med hændes underskrift. Datum ut supra.

På min hustrus vegne
Jens Christensen

Anno 1787 den 30. okt. som rette 30te dag efter afgangne Zidsel Bertelsdatter, som opholdt sig og døde hos sin svigersøn Jens Christensen i Karlsmose i Sinding sogn, indfandt sig, på husbonden og skifteforvalteren Hr. Anders Speitzer til Sindinggård hans vegne, Jacob Sahl fra bemeldte Sindinggård, som med sig havde 2de vitterligheds- og vurderingsmænd, navnlig Niels Nielsen af Søvndahl og Christen Ovesen af Overbjerg, begge af Sinding sogn, for at ville i deres overværelse holde en lovlig registrering og vurderingsforretning efter bemeldte afdøde til videre skifte og deling imellem hendes efterladte arvinger som blev anmeldt at være følgende: Nemlig 1 søn Christen Cristensen Busk boende i Lind by i Rind sogn, 1 søn Bertel Christensen Busk værende i København, hvilke begge sønner var myndige, og 1 datter navnlig Anne Margrethe Christensdatter i ægteskab med Peder Andersen i Røjen i Sunds sogn, samt 1 datter Sofie Christensdatter i ægteskab med Peder Erichsen Okkels i Rind sogn, 1 datter Anne Christensdatter i ægteskab med Jens Christensen i Karlsmose i SInding sogn, hvor da af arvingerne ved forretningen var tilstede bemeldte Jens Christensen i Karlsmose og blev i hans overværelse den afdødes efterladenskaber af bemeldte vurderingsmænd vurderet,og ellers forrettet som følger:


Rdl.
Mk.
Skl.
1 stribet olmerdugsdyne 8 Mk., 1 vadmels hølsklæde 1 Mk. er
1
3

1 gl. stribet pude 8 Skl., 1 hølsklæde 4 Skl., 1 stribet pude 4 Skl., 1 dynevår 4 Skl. er

1
4
1 par gamle sorte hatte 1 Skl., 1 gl. rød skørt 4 Skl., 1 dito do 6 Skl. er


11
1 gammel blå snørreliv 2 Skl., 1 rød bunden trøje 8 Skl., 1 gl. sort trøje 8 Skl.

1
2
1 gl. skørt 1 Mk., 1 par gamle træsko 2 Skl., 1 gl. særk 8 Skl. er

1
10
indtægt summa
2
1
11


Og da ej mere forefandtes og tilstedeværende erklærede den afdødes stervboe ej mere at være tilhørende, så blev dens gæld at beregne.
Derpå angav Jens Christensen Karlsmose at have udlagt for den afdødes begravelse 8 Rdl.
Altsaa bliver stervboets gæld når dens indtægt er fradraget 5 Rdl. 4 Mk. 5 Skl. Hvornæst blev i skifteretten fremlgt et afkald udgivet at Peder Andersen i Røjen i Sunds sogn af dato 30. okt. 1787, ligeledes et afkald udgivet af Peder Erichsen Okkels i Rind sogn af dato 30. okt. 1787, så og et afkald udgivet af Christen Christensen Busk i Lind by af dato 30. okt. 1787 og endelig fremlagde Jens Christensen i Karlsmose i Sinding sogn en af ham udgiven af dato 30. okt. 1787, hvorhos han erklærede at ville fra sin medarving Bertel Christensen Busk i København fremskaffe lovformelig afkald, således at skifteforvalteren dermed kan være betrygget, og ville altså begære dette skifte i dag sluttet og tilendebragt. - Ifølge de fremlagte afkald og den af Jens Christensen Karlsmose gjorte declaration, at ville fra sin medarving Bertel Christensen Busk i København tilhændebringe skifteforvalteren så lovformelig afkald, at han dermed kan være betrygget. Så blev i følge deraf og med samtlige arvingers samtykke den afdødes efterladenskaber overleveret bemeldte Jens Karlsmose til betaling på sin fordring, hvorimod han erklærede sig uden videre krav at være fornøjet. Og blev dette skifte altsaa herved sluttet og tilendebragt. Saaledes at være tilgaaet og passeret tilstaas med hændes underskrift. Datum ut Supra.

På min hustrus vegne
Jens Christensen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand
• Reference: NIK99#59

Notater:

Jens Dynesen er først fæster af Petersgård i Tjørring by og sogn, Hammerum herred, men i 1773 køber han for 109 rdlr. 4 mk. gården til selveje fra hovedgården Lundenæs.

Hans kone dør i 1778, og af skiftet efter hende fremgår, at hun foruden enkemanden efterlader sig 6 voksne børn: Dynes (30 år) i Hundkjær, Jørgen (22 år), Jens (15 år), Maren (32 år), Kirstine (28 år) og Anna (18 år). Gårdens besætning består på det tidspunkt af 2 hopper, 6 køer, 11 får og 1 svin. Efter at boets udgift er fratrukket indtægten, bliver der 66 rdlr. til deling arvingerne imellem.

I 1778 bortskøder han Petersgård til sin næstældste søn Jørgen Jensen. Skødet for denne handel lyder:

Kiendes ieg underskrevne Jens Dynnisen, boende i Tiørring bye og Sogn, og hermed vitterlig giør at have med frie Villie og velberaad Hue solgt og afhændet, ligesom ieg herved sælger, skiøder og aldeeles afhænder fra mig og mine Arvinger til min kiære Søn Jørgen Jensen og hans Arvinger een mig tilhørende og nu paaboende Bondested, Petersgaaard kaldet, udi Tiørring bye, Tiørring Sogn, Hammerum Herred og Lundenes Amt beliggende, staar for Hartkorn nye Matrikul 1 Td. 7 Skp. 2 Fjdk. 2 Alb., hvilket fornævnte Sted med dessens Huuse og Bygning samt til- og underliggende Grund og Eiendom af Agger og Eng, Forte og Fællig, Fiskevand og Fæegang, Tørvegrøft of Lyngslet, vaadt og tørt, inden og uden Markeskiæl, som nu tilligger og af alders Tiid tillagt haver, ligesom ieg det selv eiet og beboet haver, og ligesom det mig efter ihændehavende Skiøde af Dato 20. Februar 1773 er solgt og skiødet, hvilken Skiøde tilligemed denne følger, aldeeles indtet i nogen Maade undtagen efter fornævnte Hartkorn, min kiære Søn, benævnte Jørgen Jensen, og hans Arvinger jo skal have, nyde, bruge og beholde til evindelig Arv og Eiendom, og giøre sig samme saa nøttig, som han eller de best veed, vil og kand, paa lovlige Maader, Siden ieg derfor har annammet nøiagtig fuldkommen Værd og god Betaling med 98 Rdlr., siger Halvfemsindtyve og otte Rigsdaler, thi kiendes ieg for mig og mine Arvinger ingen ydermeere Lod, Deel, Ræt eller Rættighed at have til eller udi fornte Stæd eller noget af dens tilliggende Grund og Eiendom paa forskrevne Maade, men bepligter mig og Arvinger af frie, frelse og hiemle bemelte min Søn og hans Arvinger forn.te Stæd med sin rætte tilhørende Grund og Eiendom, frie for hver Mands Tiltale, som derpaa med rætte tale kunde; Saa bemelte min Søn Jørgen Jensen og hans Arvinger af mig og mine Arvinger skal være og blive uden Tab og Skadeslidelse for ald den Vanhiemmel, som af dette Kiøb kand flyde og falde paa den Maade, Loven befaler. - Denne min udgivne Skiøde maae til Tinge læses protocolleres, naar og hvor forlanges, uden mig dertil at kalde. -
Til Stadsfæstelse haver ieg dette egenhændig underskreven og forseiglet og tienestl. ombedet nærværende 2de Mænd dette med mig til Vitterlighed ville underskrive og forseigle.

Datum Tiørring bye den 22. December Anno 1778.
Jens Dynnisen
Til Vittelighed efter Begiæring underskriver og Forseigler.
Jens Ahle. Peder Dahlgaard.

Jens blev gift med Johanne Nielsdatter i 1744. Johanne (datter af Ukendt navn) blev født cirka 1721 i Holing; døde i 1778; blev begravet den 16 mar. 1778 i Tjørring Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmandskone
• Reference: NIK99#60

Notater:

Iflg. PI43 er navnet Sidsel, men det er sikkert en fejl.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdfæster

Notater:

Han bliver gårdfæster af en gård i Holing, Herning sogn.

Jens gifter sig i 1742 med Zidsel Nielsdatter, som han får 3 børn sammen med. Zidsel dør i barselssengen og Jens gifter sig derefter med en søster til sin første hustru, Ane Nielsdatter.

Jens (Kølbech) Knudsen står i herregården Herningholms jordebøger fra 1771 og 1776, opført som fæster af en gård i Holing, stående for hartkorn 4 tdr. 4 skp. 1 fjdk. 1 alb., hvoraf han årligt skal svare i landgilde 1 td. 2 skp. 2 2/3 fjdk. rug, 1 td. 2 skp. 2 2/3 fjdk. byg samt 1 lispund 5 1/3 pund smør, og desuden forpligtes han til at yde en halv plove hoveriarbejde på herregården.

Jens blev gift med Ane Nielsdatter den 17 okt. 1749 i Herning. Ane (datter af Niels Jensen og Ukendt navn) blev født i 1727 i Gullestrup, Herning Sogn; døde i 1809 i Herning Sogn; blev begravet den 18 mar. 1809 i Herning Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdfæsterkone
• Dåb: 20 jul. 1727, Herning Sogn

Notater:

Ved folketællingen i 1787 bor Jens (73 år) og Ane (60 år) i Holing med 3 af børnene, Knud (33 år), Bergite (23 år) og AnnKirstin (17 år) samt en tjenestedreng, Jens Dynesen (11 år). Tjenestedrengen var Dynes Jensens søn fra hans 1. ægteskab med Zidsel Jensdatter.

Af folketællingen 1801 fremgår, at Ane er kommet på aftægt hos sin ældste søn Knud (Kølbech) Jensen og dennes hustru Maren Larsdatter i Holing, som formentlig har overtaget gården.