Ane Jensdatter

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 14,33
• Dåb: 05 aug. 1824, Hjemmet

Notater:

Ane Jensdatter er født 1824 i Birk som datter af gårdmand Jens Christensen og hustru Ellen Margrethe Pedersdatters eneste barn. Hun bliver hjemmedøbt den 5. august, og dåben konfirmeres i Rind kirke den 29. august 1824. Fadderne er kone Ane Olesdatter og pige Ane Marie Christensdatter af Lundgård, gårdmand Knud Uglbro og Jens Vestergård, Margrethe Christensdatter, Nørgård og Ane Kirstine Pedersdatter (barnets moster) alle fra Birk. Ifølge kirkebogen er hun navngivet Anna !

I Slægtsbogen fra 1953 har Okkels Birk skrevet følgende om sin bedstemoder:

I forbindelse med Giftermaalet overtog Ane Jensdatter og Jens Jensen Okkels Gaarden efter hendes Forældre. Det skulde der baade Mod og Kræfter til, og begge Dele havde de tilfulde. De havde i Huset hos sig Jens Christensen og husTru Margrethe samt hendes sindsyge Broder, og tillige maatte de svare Aftægt til Peder Rasmussen og Hustru Karen i Vester Birk; 2 Lispund Flæsk af Midterside og 31/2 Tdr. Rug. Om der var mere kendes ikke, mon nogen nu til Dags kunde ønske at gaa ind til saadanne Vilkaar.
Anes Forældre, Jens Christensen og Margrethe var to meget uensartede Naturer, og det kan vist med Sandhed siges, at Datteren Ane tog Arv efter dem begge. Samtidig med at hun havde gode Kræfter og havde et godt praktisk Haandelag, var hun i Grunden en meget religiøs Natur, ialtfald kom dette sidste meget frem på hendes ældre Dage. Hvis det kan siges om nogen Kvinde, at i hende forenedes det materielle og aandelige sig i skøn Harmoni, tror jeg nok at turde sige det om hende. Hun traadte fast og og sikkert paa Jorden, og hun havde stor Respekt for hver den, der virkede trofast i sit Kald. Og saa havde hun Ordensans og Plan over sit Arbejde. Det var hende meget om at gøre, at intet gik til Spilde. I den Henseende kunde hun ligefrem være nøjeregnende. Ud over dette travle og virksomme Liv, hun førte, og som optog hende stærkt til Hverdag, var Sindet altid optaget af det aandelige Livs Betydning for ret at leve
Det vil vist ikke være rigtig at henføre Jens Okkels og Ane til den grundvigianske Retning, jeg er tilbøjelig til at tro, at de knap var klar over, hvad det betød. Men de tilhørte heller ikke Indre Mission, selv om de maaske bedre forstod deres Maade at tale paa. Hun var ret og slet en troende kristen, for hvem det var meget om at gøre, at Vandringen her maatte slutte hos Gud i de evige Boliger. Hun vidste, hvad Synd og Naade var, og hvad det betød.
Jeg har lige nævnt, at Bedsteforældrene efter mit Kendskab, og den er da ikke helt ringe, især mit Kendskabt til Bedstemoder, ikke i bogstavelig forstand kunde betragtes som Grundtvigianere, men jeg vil gerne til Forstaaelse af hele deres aandelige Indstilling tilføje, at de dog havde saa meget forstaaelse af det grundtvigske kristelige og folkelige Livs Betydning, at de lod deres Børn komme paa Hammerum Højskole og derved kom under Paavirkning af Mænd som Thomas Nielsen og Rasmus Nielsen. Om jeg husker Ret, gjorde de i sin Tid deres til, at Thomas Nielsen blev Lærer i Birk Skole. Den mand, der fik afgørende Betydning for deres Søn, Jens Birks hele Livsførelse.
Lad mig i denne Forbindelse nævne et Træk til Forstaaelse af hele deres aandelige Indstilling og deres Væremaade over for den opvoksende Ungdom.
Som Repræsentant for Sparekassen i Herning besøgte jeg for en Del Aar sigden Gaardejer Chr. Vestergaard og Hustru i Døvling. To prægtige og meget gæstfrie Folk, som nu begge er døde. I Samtalens Løb fortalte Chr. Vestergaard, der kendte Jens Birk meget godt, at han i sine unge Dage havde været på Hammerum Højskole, men da Skolen ikke kunde afgive Plads til dem alle, var de fire unge Karle, der fik Ophold hos Ane og Jens Okkels, der dengang havde Fødegaarden i Birk. Saavidt jeg husker gjaldt Opholdet baade Kost og Logi.
"Nu bagefter forstaar jeg knap nok", fortalte Chr. Vestergaard, "hvordan de kunde overkomme at have os til Hverdag. Vi kunde til Tider være baade kaade og urolige, og sammen med Sønnerne i Gaarden kunde der nok blive Halløj, undertiden mere end godt var". "Men", føjede han til, "hvor havde din Bedstemoder en udmærket Maade at omgaas os paa, baade mild og myndig var hun i Stand til at at sætte os paa Plads allesammen". Til min stor Glæde havde Chr. Vestergaard ikke Lovord nok om det Hjem, han i sine unge Dage havde opholdt sig i. Han havde faaet et Indblik i et Hjems Hverdag, en Agtelse for en Kvindes Omgang og Omsorg for unge Karle, hvilket fulgte ham Livet igennem og paa hans Livs sidste Dage vedblivende havde stor Betydning for ham. Ja, Hverdagen har meget at betyde for os selv og for dem, vi daglig færdes imellem

Fra 1845 og til 1875, da de afstod Gaarden til deres ældste Søn Jens Birk, havde Ane og Jens Okkels deres Virke i den arvede Fødegaard. Men som Skik og Brug var, og under Hensyn til det ønskelige i, at Gaarden vedblivende kunde være i Slægtens Eje, afstod de den, for derefter at bygge en ny Gaard paa en Udmark i Vester Birk, og her havde de saa deres Hjem og Virke, indtil denne Gaard i 1883 blev overdraget til deres yngste Søn Karl Okkels. Ved siden af denne Gaard byggede de et lille Aftægtshus, hvor de henlevede deres sidste Dage, stadig følgende med i Sønnernes Arbejde og Virksomhed.

Det maa have været et stort Offer, de bragte, da de flyttede fra Slægtsgaarden i en forholdsvis ung Alder, for at give Plads for den unge Mand, der skulde føre Slægtsgaarden videre i Slægtens Arv og Eje. Man kan ikke andet faa Respekt for en saadan Handling, der tilmed bliver større derved, at de ikke agtede at lægge op, men flyttede til en Udmark for at berede Vejen for en yngre Søn. Det er muligt, at de dengang betragtede det som en Selvfølge, at de Ældre nærmest var forpligtede til at sørge for Børnene, naar de kommer til Skelsaar og Alder og ønskede at gifte sig, og det er tillige muligt, at de rent økonomisk fandt, at det var den bedste Vej frem. Det at laane Penge var ikke rigtig paa Mode dengang. Men trods alt dette har Grundsynspunktet sikkert været Slægtens fortsatte Forbliven ved den Gaard, som saa langt tilbage som nogen kunde huske var gaaet i Arv fra Slægt til Slægt.

Det var vist kun godt, om der var noget mere Pietet for den slags Anskuelser end Tilfældet er i vore Dage. Den Enkelte havde mere Forstaaelse af at maatte bringe Ofre for Helhedens Vel.

Som før nævnt havde de deres Virke i den nye Gaard indtil 1883, da deres yngste Søn Karl Okkels blev gift med Ane Kirstine Nielsen. Atter maatte de vige for de Unge, og der blev bygget et Aftægtshus øst for Gaarden med Facade ud til Landevejen. Den er forlængst nedrevet, men jeg ser den for mig endnu. Det var et lille hvidkalket Hus med smaa Stuer, men hyggeligt var der, og med den Ordensans, som Bedstmoder havde, var det set med Barneøjne et dejligt, omend lille Kongerige.

Deres samvær i aftægtshuset blev ikke af lang Varighed, idet Jens Okkels afgik ved Døden i 1886 ved et Ulykkestilfælde. Saa sad Bedstemoder alene tilbage i det lille Hus, hun, som havde arvet Fødegaarden i Birk og som havde været stærkt optaget af Dagens Gerning og Omsorg for de Gamle, der fulgte med Gaarden, og for de Børn, som hun efterhaanden fik. Egentlig passede hun ikke til at sidde hen i passiv Tilstand, og paa en Maade vedblev hun ogsaa at være aktiv, selv under de mindre Forhold, hun kom til at arbejde under. Hun passede sit Hus og sin lille Have, og for Blomster havde hun en medfødt Sans. For mig, som hun i fem Aar havde været Moder for, vedblev hun at være omsorgsfuld, og hun vilde gerne som en Moder følge mig paa mine Ungdoms Veje baade i Medgang og Modgang. Inderligt ønskede hun at se den, der skulde være min Ledsager Livet igennem. Det naaede hun ikke, men hun vilde sikkert have glædet sig med mig, om det havde formet sig saadan.

Det var ikke let at komme forbi det lille Hus uden at blive kaldt indenfor, hvis man ikke kunde tage det af sig selv. Og rigtig mange Lejlighedsbesøg er aflagt paa den Maade. Hun havde meget at spørge om i den Ensomhedstilværelse, hun førte, og der var mange Smaating, hun gerne vilde lægge en Gut på Sinde. Er det ikke altid Tilfældet, at de Ældre ligesom gerne vil bane Vejen for den opvoksende Slægt, saaledes at de Faldgruber, de selv har været udsat for, ikke skal være aabne for den kommende Slægt. Det er jo egentlig det, der ligger i de til Dels overhørige Formaningstaler, enhver Ungdom er udsat for at høre paa, og som maaske sjældent har den ønskede øjeblikkelige Virkning, men som saa ret ofte, naar en del Aar er rundet, alligevel kommer frem fra Underbevidstheden. Ja, god og omsorgsfuld blev hun ved at være, den gamle Bedstemoder, og det baade i Ord og Gerning. Var jeg til Herning i et eller andet Ærinde, saa kunde hun ikke godt tænke sig, at jeg gik hendes Hus forbi, og altid havde hun noget at give, et Stykke Brød, et Glas Øl eller hvad hun nu havde for Haanden, og det var noget, der rigtig passede til en ung Knøs. Naar jeg saa til Tider kunde fortælle hende om, hvordan jeg havde moret mig ved Festlige Lejligheder, hvor der dansedes, kunde hun med Ængstelse i Stemmen, men uden Bebrejdelse spørge, om jeg mente at kunde danse uden at synde. Naar jeg dertil uden Betænkning svarede Ja, kunde hun sige, det syntes hun ikke rigtig, hun kunde. Dansen maa sikkert for hende have formet sig paa en noget anden Maade, og maaske var det nærmest Markedsdans, hun tænkte paa, og som jeg ingen Kendskab havde til, og der var da ogsaa gaaet en Del Aar, fra hun var ung, og til jeg blev det.

Hun lagde gerne mærke til, paa hvilken Tid af Dagen de Mænd, hun kendte, kom hjem fra Marked, og de tidligst hjemkomne stod hos hende højt i Kurs.

Den 10. November 1896 - da jeg var 20 Aar gammel - døde hun stille og rolig i Troen paa, at han som har hjulpet hidindtil, han hjælper nok herefter. Et rigt og arbejdsomt Liv var afsluttet.
Inden jeg slutter Omtalen af disse mine Bedsteforældre, maa jeg have Lov at fremføre, at jeg er dem begge stor Tak skyldig, baade for Pleje og Opdragelse i fem Barneaar. Om de evnede at være det samme for mig, som Far og Mor vilde have været, ja, det ved jeg ikke, men at de gjorde det bedste for mig i saa Henseende, har jeg aldrig været i Tvivl om og er det heller ikke den Dag i Dag. Jeg har kun gode Barndomsminder fra dette Hjem, og mine tanker har ofte ført mig tilbage dertil.

De var begge jævne og hæderlige Bønderfolk. Han var meget økonomisk anlagt og nærmest stille og bramfri, men dog ikke uden Mening. Hun var mere fremtrædende hvad angik baade de materielle og aandelige Spørgsmaal. Men de udfyldte hinanden godt og levede i skøn Harmoni.

Det er vist ikke rigtigt at kalde Bedstemoder klog Kone i den Forstand, som det almindeligvis giver sig Udtryk, men alligevel var det noget hen i den Retning. Hun havde den, kunde det synes, overnaturlige Egenskab, at hun var i stand til at kurere Angreb af Ringorme selv i de allersværeste Tilfælde, hvilken den Tids Læger ikke var i Stand til. Jeg husker ikke saa faa Tilfælde, hvor hun kurerede Folk, der i længere Tid havde søgt Læge uden at blive hjulpet. Især mindes jeg en Dame fra Herning, der var saa medtaget af Ringorme paa det ene Haandled, at Armen var helt ubrugelig. Hun havde længe søgt Læge, men det var kun blevet værre. Nu søgte hun Hjælp hos Bedstemoder og blev ret hurtig rask.

Hvordan gik det saa til. Ganske simpelt og nemt. I Tørvekassen fandt Bedstemoder en Tørvebilling1, og med denne strøg hun paa det syge Sted (Ringormen) rundt og stadig rundt i Ringene. Hvor ofte kendes ikke, og samtidig mumlede hun en uhørlig Formular. Ved at gentage det nogle Gange, alt i forhold til Tilfældets Sværhedsgrad, blev paTienten altid rask. Var der flere smaa Ringorme, skulde hver enkel have sin Kur. Om det var Formularen eller Tørven, der betød mest, kendes ikke. Vi maa vist regne med, at det var begge Dele i Forening. En Kvinde kunde kun lære fra sig til en Mand og omvendt.

I et brev den 30. marts 1873 beretter Ane om sin sygdom til sin søn Lars Martinus Okkels Jensen (i uddrag):

Nu vil jeg lade dig se at jeg er bleven bedre da jeg kan skrive til dig. De sidste to dage er jeg blevet meget bedre. Nu håber jeg jo at komme fra det denne gang, og jeg er næsten vis på at påsken vil blive så skøn for os som den aldrig har været før; for efter sorg kan man jo bedst skønne på glæde; men lad os ikke glemme at takke ham som sårer og læger, ham som er død og opstanden for os.

Kære søn, jeg ved ikke om jeg skal fortælle dig om min sygdom - jo, lad mig så gøre det. Måske Jens har skrevet det, men det er jo også det samme. Så vil jeg begynde på det første: jeg fik en feber den 11. marts, og jeg havde da feber dagen til den 16. Vi var jo gået til alters denne dag - jeg længtes efter at få syndsforladelse. Jeg ved nok vi skal have det hver dag. Det er jo dog også værd hvis man kan tro at han selv siger det til os gennem sin tjener. Men og vi nyder så hans sande legeme og blod. Det var jo ikke hans vilje at jeg skulle nyde det den dag - men du kan tro at der har været mange spørgsmål hvorfor jeg ikke skulle nyde dette måltid.

Nu, så begynder jeg med min fortælling igen. Vi var kommen et stykke lidt nord for bækken, så blev jeg så dårlig, og så drejede vi om og ville hjem. Men den gang vi var kommet nord for bækken igen, så besvimede jeg første gang. Men jeg kom jo på benene igen, men der var en tid - den kan jeg ikke sige dig for jeg tro at min forløser ville tage min synd til sig, og jeg klamrede mig fast til hans tro. Det var det sidste jeg ved inden jeg næsten kom hjem. Så bar de mig på seng, og det første jeg bad om var at din fader ville læse denne salme: "Jesus, dine dybe vunder". Den stod i Kingos.

Jeg sagde at jeg havde fået det ret godt både søndag og mandag, men om tirsdagen da var jeg i sygelig (?) angst. Du kan tro at jeg savnede dig da de fem var hos mig, og du var borte fra mig. Men jeg bad for dig at Herren ville velsigne dig, og jeg håber at det er Herrens vilje at det sådan skal være at det er din gerning.

Nu vil jeg sige farvel og ønske Guds fred fra Din Moder.

Hendes søn Jens Christian Jensen Okkels giver følgende beretning om sygdomstilfældet (Brev til hans bror Lars Martinus Okkels jensen den 24. marts 1873):

Moder har været meget syg. I søndags for otte dage siden ville de til alters, og da det var så koldt, ville de gå. Da de kom til Niels Kristensens agre, blev mor dårlig, og de vendte om. Da de nåede Lars Dinesens agre, besvimede mor og kunne hverken gå eller tale. Heldigvis kom der folk til, der fik Lars Dinesen til at køre hende hjem. Hun vidste ikke af sig, førend hun kom hjem. Nu har mor det bedre, og vi må jo håbe, at hun bliver rask igen, men det er nok tvivlsomt, om hun bliver, som hun var.

I 1874 er Ane igen blevet syg: gigt- og gastensfeber2, og den 3. januar 1876 fortæller hendes søn Lars Martinus Okkels Jensen i et brev, at hans mor lå meget syg af gigtfeber, da han kom hjem fra juleferie i Højen. Alt tyder på, at hun mere eller mindre er plaget af disse sygdomme resten af sit liv.

På et tidspunkt fik fire unge karle, der gik på Hammerum højskole, ophold hos Ane og Jens på Meldgaard. En af disse var Chr.Vestergaard, som mener opholdet gjaldt både kost og logi. Nu bagefter forstår jeg knap nok, hvordan de kunne overkomme at have os til hverdag. Vi kunne til tider være både kåde og urolige, og sammen med sønnerne i gården kunne der nok blive halløj, undertiden mere end godt var. Men, føjede han til, hvor havde Ane Okkels en udmærket måde at omgås os på, både mild og myndig var hun istand til at sætte os på plads allesammen.

Efter at være flyttet ud i aftægtshuset, Birkelund sender Ane følgende breve - det første i ca. 1883 - til sin svigerdatter, Marie:

Kjerre Marie nu vilde jeg nok lade dig vide, hvorledes vi har det vi har det saa skjønd at det er for os som nygifte Folk i den lille Hus vi kan tale om os selv og alle vore Børren og ingen forstyrrer os og det er snar en Lykke for os for den Gang vi var ungje givte da var der meget at dreje os efter saa kommer man til at springe over noget som man ikke burde og derfor skal vor kjær Fader i Himmellen have saa mangen tak for at han har ladet os leve sammen for om jeg maa sige det saa kan vi nok sige at juleglæde er kommen i den hele hus men vi forestiller os ei andet en at Langfredag og vil komme naar vi engang skal skeles fra hverandre men måske der ikke bliver saa langt imellem os og jeg hober vi samles hos Gudfader med dem som man har kjer men det skal jo være afnaade alsammen, men kjere Marie jeg er meget ked af at du er saa lit rask men jeg tror nok at du skal komme dig for det var en nat at jeg saa at du kom fra Badehus [eller Brudehus] og du var saa rask og glad. Nu kan jeg ikke skrive mere dengang for min haand ryster.

Helsener fra Moder Ane Jens
-------------------
Kjere datter [svigerdatter] du og dine smaa drenger skal have saa mangen Tak for den lykkeønske til min fødselsdag for det gør saa got naar man ved det kommer fra en ærlig Hjerte, men du kan ikke tro saadan Skuffelse jeg fig jeg gik og bilte mig in at Lars Martinus kom hjem til min Fødselsdag for jeg mente ikke at du turde reise, men det gjorde mig saa meget at jeg gig ikke til fremme en uge for du kjender nok den sygdom den er slem jeg bliver toet med kol van paa min ryg hver morgen og det et got for mig for før jeg blev det var det som jeg lo i emmer3 og nu kan det nok gaa men om jeg kommer mig det siger Dogter at han ved ikke for jeg er for gammel at fo rask men kan det ikke hjælpe som han bruger (?) saa er det ingenting (?) det tror han ikke, nu kan jeg ikke skrive mer for nu blivver mine tanker saa vilde at jeg kan ikke samle noget i min hoved og i kan vel ikke læse det, ja kjere Søn du skal og have saa mangen tak for din ønske, men din fader har jo takke dig, lev vel det ønsker eders Moder, skriv snart.

Ane Jensdatter dør 72 år gammel den 10. november 1896 i aftægtshuset, Birkelund, Vester Birk, Gjellerup sogn.
1 tørvebilling = lille stykke tørv.
2 gastrisk feber = mavekatar.
3 lo i emmer = lå i gløder.

Ane blev gift med Jens (Okkels) Jensen den 10 okt. 1845 i Gjellerup Sogn. Jens (søn af Jens Christian (Okkels) Pedersen og Zidsel Dynesdatter) blev født den 13 nov. 1818 i Okkels, Rind Sogn; døde den 24 maj 1886 i Birk, Gjellerup Sogn; blev begravet i Gjellerup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Zidsel Okkels Jensen blev født den 05 okt. 1846 i Margrethelyst, Birk, Gjellerup Sogn; døde i 03.1932.
2. Jens Birk Jensen blev født den 04 dec. 1848 i Meldgård, Birk, Gjellerup Sogn; døde den 18 feb. 1912 i Meldgård, Birk, Gjellerup Sogn.
3. Jens Christian Okkels Jensen blev født den 10 feb. 1851 i Meldgård, Birk, Gjellerup Sogn; døde den 15 jun. 1875 i Meldgård, Birk, Gjellerup Sogn.
4. Lars Martinus Okkels Jensen blev født den 19 jan. 1854 i Meldgård, Birk, Gjellerup Sogn; døde den 24 sep. 1913 i København; blev begravet i Nyborg.
5. Peder Christian Jensen Okkels blev født den 27 mar. 1856 i Meldgård, Birk, Gjellerup Sogn; døde den 20 maj 1875 i Meldgård, Birk, Gjellerup Sogn.
6. Karl Jensen Okkels blev født den 13 feb. 1859 i Meldgård, Birk, Gjellerup Sogn; døde den 14 jul. 1930 i Herning Sygehus.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer
• Reference: 27,32
• Dåb: 11 aug. 1793

Notater:

Jens Christensen er født på Lundgaard i Gjellerup. Ved sin dåb, hvor han opkaldes efter sin farfar, bæres han af Anders Ollesens kone i Fjederholt. Fadderne er Olle Gravsen af Lundgård, Niels Jensen samme sted, Anders Ollesen (barnets morbror) fra Fjederholt, Trouls hans kone i Lundgård og Olle Gravsens datter samme sted. Livet igennem bliver han kaldt Jens Christensen (Lundgård) efter sit barndomshjem.
Jens bliver viet med Ellen Margrethe Pedersdatter den 18. oktober 1823 i Gjellerup sogn. De får kun et barn, Ane Jensdatter.
Han overtager Meldgård (senere kaldet Margrethelyst) efter sin svigerfar, Peder Rasmussen, og får skøde på gården den 17. juni 1828 mod at yde svigerforældrene aftægt.
Hans oldebarn, Jens Okkels Birk (1876-1952), fortæller om ham:
Jens Christensen var af Natur helt modsat sin Hustru Ellen Margrethe. Men netop derfor kan det være, de var lykkelige. Det er i hvert Fald ikke meddelt mig, at det modsatte var Tilfældet. Med Jens Christensen kom der en tiltrængt Kraft ind i Slægten. Af Skikkelse stor og kraftig og noget rubust af Natur, men vistnok ikke mere end den iboende Kraft skulde have Udløsning for. Der fortælles om ham, at da de vanskelige Aar kom med Statsbankerotten i 1814, blev han sat ud at tjene, fordi Forældrene ingen Penge havde at betale Skatterne med. Han kom til at tjene hos Amtmanden i Ringkøbing som 2den Karl. Amtmanden havde en Forkarl, som var noget selvbevidst og vigtig anlagt, og som ingen ret godt kunde lide. En Dag, da de var i Engen for at slå med Høle, kommer Forkarlen i Tanker om, at nu skal Andenkarlen rigtig pines, men Jens Christensen gik så haardt på, at han slog Forkarlen ud af skaar. Da de saa kommer hjem og om Aftenen er kommet til Sæde i Folkestuen, vil Forkarlen hævne sig og give ham Prygl, men der traf han sin Overmand, idet Jens Christensen stoppede Forkarlen under Bordet. Siden den tid havde de det godt sammen.
Også sine Sognefolk kunne Jens Christensen tæmme, hvis de rakte næsen for højt i vejret. En myndig mand.
Gården, kaldet Meldgaard, brændte den 7. maj 1839. Ogsaa dengang var der noget, der hed Hovedrengøring, og netop den Dag skiftede de Sengehalmen, og idet de bærer Halmen forbi Ildstedet ud i Svinestien, må der være fulgt nogle Gnister eller Gløder med. På det sted var det Ilden brød ud. Det var stærk Blæst, indtil Storm, og paa et Øjeblik var Gaarden omspændt af Flammer. Margrethe og hendes Halvsøster var nær indebrændt ved at redde Kreaturerne, og de fandt kun Udgangen ved at føle sig til rette og traf her på en Haspe i stalddøren. Så vidste de, hvor de var. Denne Haspe satte Jens Birk (Jens Christensens barnebarn) i Stalddøren, da han bygged Huset om.
Denne dag brændte 3 Gaarde, begge Meldgaarde og den ene Vestergaard samt 2 Huse. Gaardene lå så tæt sammen, at der knap kunde køres med en Gødningsvogn imellem dem. Det blev Anledningen til, at alle 3 Gaarde blev flyttet op på Marken, hvor de nu ligger i en passende Afstand. I min Drengetid og vistnok endnu kaldes Marken, hvor Gaardene lå før Branden, for "Gårdspladsen".
Det bemærkes, at den dag Gaarden brændte, gik Ægteparrets eneste Barn Ane Jensdatter (Okkels Birk's bedstemor) og harvede med en Hest og en Stud. Det var dengang.
I 1846 afstår han gården til sin svigersøn Jens Jensen Okkels.
Jens bliver enkemand i 1858.
Jens Christensen (Lundgård) dør 1868 - 75 år gammel - i Birk.

Jens blev gift med Margrethe Pedersdatter den 18 okt. 1823 i Gjellerup Sogn. Margrethe (datter af Peder Rasmussen og Kirsten Nielsdatter) blev født i 1797 i Meldgård i Birk, Gjellerup Sogn; døde den 19 apr. 1858 i Birk, Gjellerup Sogn; blev begravet den 29 apr. 1858 i Gjellerup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmandskone
• Reference: 32, NIK99#75
• Dåb: 17 dec. 1797, Gjellerup

Notater:

Margrethe er næstældste barn i en helsøskendeflok på 4 og opkaldt efter både sin farmor og mormor. Da hun er 6 år, dør hendes mor. Samme år gifter hendes far sig igen, og i dette ægteskab fødes 3 halvbrødre.

Konfirmeret 5. april 1812 i Gjellerup Kirke.

Margrethe bliver viet med Jens Christensen (Lundgård) den 18. oktober 1823 i Gjellerup, og den 5. august året efter får de deres eneste barn, Ane Jensdatter.

Ifølge folketællingen 18. februar 1834 bor Jens Christian Lundgård og hustru Ellen Margrethe Pedersdatter i Birk by sammen med deres 10 år gamle datter Ane, 4 tjenestefolk (22 - 31 år) samt Mette Jensdatter (81 år), der er på aftægt.

Hendes oldebarn, Jens Okkels Birk (1876-1952) fortæller følgende om hende i SL53:

"Saavidt jeg har kunnet forstaa, træffer vi her på en Kvinde, der var noget ud over det almindelige i at ofre sig for andre. Som Faderen var hun høj og tynd, og jeg tænker mig, at hun tillige var køn. Hun arvede i udpræget Grad sin Faders Religiøsitet. Hun var en meget god Kvinde, som besøgte syge og hjalp til ved Barnefødsler. Hun sang godt, og hun sang gerne, og det var hendes Lyst, når hun havde sagt God Nat til Folkene på Gaarden, da at sidde ved Bilæggerovnen og samtidig synge Salmer. Det er mig fortalt, at Margrethe arvede Gaarden, fordi hun havde en sindssyg Broder (halvbror), der ikke kunne passes af andre end hende.

Broderens sygdom skulle stamme fra, at han i sine helt unge Aar kom ud at tjene og i denne Tjeneste blev mishandlet og misrøgtet. Det var hendes Ønske, at han måtte dø før hende. Det skete, idet hun overlevede ham i 2 Aar. Hun døde af apopleksi (slagtilfælde) i 1858. Det kunde Jens Birk huske."

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand & strømpebinder
• Dåb: 03 okt. 1762, Gjellerup

Notater:

Ved dåben bæres Christen af Christen Kiærsgaards datter fra Lundgaard. Fadderne er Peder Andersen fra Aggerschou, Michel Knudsen i Lundgaard og Oluf Graversens hustru.

Christen bliver gårdmand og strømpebinder på Lundgaard i Gjellerup sogn.

Han trolover sig med den 8 år yngre Anne Olufsdatter i Fiederholt den 27. maj 1791, og den 11. august s.å. vies de.

Ved folketællingen 1801 bor Christen og hans hustru Anne på Lundgaard sammen med deres 3 børn (2 - 8 år), Chrestens mor Elle Andersdatter (70 år), der er på aftægt, og en 22 år gammel tjenestepige, Birgithe Madsdatter.

Niels Christensen og hustru Mette Christensen overtager Lundgaard efter Christen. Senere mageskifter de med Peder Jensen (Okkels) og får en gård i Nørre-Søby.

Ved folketællingen 1834 har Peder Jensen (Okkels) (side 3.49) overtaget Lundgård, hvor han bor med sin kone og to små børn samt aftægtsfolkene, Christen og Anne. Den 26. maj dør Peder Jensen, og den 3. juli 1834 skiftes der efter Peder Jensen af Lundgaard på skifteforvalterens kontor i Laulund. Af skiftet fremgår, at der til boets udgifter hører: "en ikke ubetydelig Aftægtes Svarelse til Christen Jensen og Hustru Ane Olesdatter for deres Livstid, hvoraf gaveposterne ere 3 tdr. Rug, 11/2 td Byg, 1/2 tønde Boghvede aarlig, fri Boepæl, Mælken af en Koe og Ildebrændsel, for hvilken hun (enken) fordrede ført til Udgivt 300 Rdl. Sølv".

Christen Jensen dør i 1849 på Lundgaard - ifølge kirkebogen af alderdom. Han blev 87 år.

Christen blev gift med Anne Olufsdatter den 11 aug. 1791 i Rind Kirke. Anne (datter af Oluf (Vestergaard) Bringelsen og Maren (Vestergaard) Andersdatter) blev født i 1770 i Fjederholt Vestergaard, Rind sogn; døde den 28 jul. 1847 i Lundgaard, Gjellerup Sogn; blev begravet den 03 aug. 1847 i Gjellerup Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 13 okt. 1770, Rind Kirke

Notater:

Er opkaldt efter sin mormor.

Ved folketællingen 1787 bor Anne og hendes søster, Johanne, hos deres ældste bror Anders, som da har overtaget Fjederholt.

1788 bliver hun konfirmeret i Rind Kirke.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer
• Reference: 31
• Dåb: 05 apr. 1765, Grædstrup Kirke

Notater:

Peder Rasmussen er født i Hovedschov, Grædstrup sogn, Tyrsting herred. Han bliver hjemmedøbt den 31. marts og dåben bliver konfirmeret i Grædstrup kirke den 9. april. Fadderne er Peder Nedenschovs hustru, Kirsten Pedersdatter i Buurgaarde, Margrethe Jensdatter, Niels Jensen af Hovedschov, Hans Hansen i Grædstrup og Jens Pedersen.

Mellem ca. 1774 og ca. 1783 bor familien i Hovedschov, Grædstrup herred.

Ved folketællingen 1. juli 1787 bor den da 22 årige Peder stadig hjemme ved sine forældre, som i mellemtiden er flyttet til Fuglris, Grædstrup sogn.

Peder Rasmussen af Folleriis, Grædstrup sogn, bliver gift i Gjellerup kirke den 8. juli 1795 med Kirsten Nielsdatter af Birck. Samtidig med brylluppet afstår hans svigerfar Niels Christensen Meldgaard til ham. Peder får dog først skøde på gården 1798. Skødet er indført i Hammerum herreds skøde- og pantebog nr. 2, fol. 225:

Jeg, underskrevne Niels Christensen af Birk gør herved vitterlig at jeg har solgt, skødet og afhændet fra mig og mine Arvinger til min kære Svigersøn Peder Rasmussen, min hidtil ejende og paaboende Gaard i bem. Birk, Gjellerup sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt af Hartkorn 3 Tdr. 6 Skp. 2 Fjdk. 2 5/6 Alb. tillige med Skovskyld 1 Skp. 1 Fjdk., hvilken Gaard med Bygninger og Ejendomme, Herligheder og Rettigheder, ligesom jeg selv den har ejet, fra i Dag skal tilhøre bem. Peder Rasmussen og Arvinger, da han for Gaarden har betalt mig den mundtlig aftalte Købesum 350 Rdlr, saa forbinder jeg mig og Arvinger at fri og hjemle Køberen den Gaard for hver Mands lovlige Krav og Tiltale.

Saa forbindes Køberen og efterkommende Ejere af Gaarden at opfylde den med mig oprettede Aftægtskontrakt af 1. Juni 1795 til rette Forfaldstider.

Birk den 2. Juni 1798

Niels Christensen

Det fremgår af folketællingen 1801, at Peder også ernærer sig som strømpebinder.

Peders første hustru dør i 1802 efter 4 barnefødsler og kun 7 års ægteskab. Samme år gifter Peder sig 2. gang med Margrethe Jensdatter, der dør 9 år senere. I dette ægteskab får han 3 sønner.

I skiftet efter Margrethe nævnes, at børnenes værge bliver deres mors stedfar Mikkel Nielsen i Svendlund. Af besætning var der 2 heste, 1 par stude, 5 køer og 8 ungnød, 20 får og 1 svin = 736 rdlr. Gårdens hartkorn var 4 tdr. 1 skp. 2 fjdk og 1 alb. = 1800 rdlr., hvorved der er taget hensyn til den betydelige aftægt, der påhvilte gården til den forrige ejer Niels Christensen efter tinglæst kontrakt af 1. juni 1795. Der blev til deling 1191 rdlr., hvoraf enkemanden fik halvdelen 595,5 rdlr. Peder Rasmussen erklærede, at hver af de 3 sønner skulle have 200 rdlr i mødrene arv, som han ville stille sikkerhed for. Han forbandt sig til at opdrage børnene og forsyne dem med føde.

Peder Rasmussen bliver gift 3. gang med Karen Jørgensdatter. I dette ægteskab får han ingen børn.

I 1828 afstår Peder gården til sin svigersøn Jens Christensen, som får skøde på gården den 17. juni 1828. Dette er indført i Hammerum herreds skøde- og pantebog nr. 8, fol. 33:

Underskrevne Peder Rasmussen, Selvejergårdmand i Birk By, Gjellerup sogn, gør vitterlig at have solgt og afhændet og herved skøder og overdrager fra mig og Arvinger til min Svigersøn Jens Christensen, Lundgaard og Arvinger følgende:

Den mig efter Skøde 12. Juni 1798 fra Niels Christensen tilhørende Gaard i Birk, Gellerup sogn, af hartkorn 3 Tdr. 6 Skp. 2 Fjdk. 2 5/6 Alb. Ager og Eng Skovskyld 1 Sk. 1 Fjdk. med paastaaende Bygninger og tilliggende jorder samt Herligheder, Rettigheder, Pligter og Byrder saaledes, som jeg selv har ejet det efter Skøde, læst den 28. Marts 1801 viser:

En Engparcel af Lars Frandsens Gaard i Birk, Hartkorn 2 Skp. 3 Fdk. 2 11/32 Alb. efter Skøde, læst den 29. November 1800, samt Tiender. Med Købet følger Ind- og Udbo samt Besætning og Inventarium, saaledes som Køberen det allerede har tiltraadt og taget i Brug og Besiddelse for Købesummen 500 Rbd. Sølv, og mod at nyde den Aftægt og Ophold af Gaarden som den oprettede Kontrakt udviser og hjemler mig og nuværende Hustru Karen Jørgensdatter vores Livstid m.m.

Da Køberen Jens Christensen, Lundgaard har tilfredsstillet mig Købesummen og tilforpligtet sig at yde Aftægten, saa kender jeg herved for mig og Arvinger ingen videre Lod, Del, Ret eller Rettighed at have til den bortskødede Gaard, men vi forpligter os at hjemle Køberen det herved solgte paa lovlig Maade og at svare til Vanhjemmel.

Dette skøde maa læses til Tinge, naar for godt findes.

Birk i Gjellerup sogn, den 17. Juni 1828

P. Rasmussen


Som Aftægt skal Jens Christensen, Lundgaard, yde Peder Rasmussen og Hustru Karen Jørgensdatter aarlig 4 Tdr. Rug, 1 Lispund Flæsk og leveres uden Afkortning ved den enes Død.

Peder Rasmussen har Ret til at grave 15 Læs Skudtørv i Gaardens Mose, Knudsmose kaldet, og han har Ret til Slet og Græsning af Gaardens Lod i Skidenkær Eng og Brokjær Fælled, og der leveres ham 3 Læs Hø af Kringelvig.

Vi Peder Rasmussen og hustru har forbeholdt os som Ejendom til fri Besiddelse og Brug vor Livstid en mig efter Skøde, læst den 17. Marts 1821 tilhørende Stykke Hede, Vesterhede kaldet, Hartkorn 2 Fjdk. 2 21/32 Alb. udstykket fra Østergaard, Birk med paastaaende Bygninger og tilliggende Jorder. Alt Kørearbejde til Ejendommen besørger Køberen, men Gangarbejde er ham uvedkommende. Vedligeholdelsen af Husene ved Aftægtsejendommen paahviler Gaardens Ejer.

Der ydes aarlig af Gaardens Ejer til Peder Rasmussen 6 Potter Brændevin, 2 Potter til hver Højtid. Køberen og senere Ejere forpligtes til at besørge den længstlevendes Jordefærd paa sømmelig Maade efter Egnens Skik og Brug.

Peder Rasmussens Søn Niels (Pedersen - halvbror til Margrethe), der nu er 24 Aar og i Perioder er sindsyg, og for Tiden opholder sig hos Køberen, hans Svoger, forpligtes Køberen til, hvis hans Svaghed tiltager, og han ikke kan forsørge sig selv, paa passende fornuftig Maade at forsyne med anstændige Klæder og Underhold, saalænge han lever, imod at Gaardens Ejer kan afbenytte ham til Arbejde efter hans Kræfter og mod derfor i sin Tid at erholde hans Arvepart 80 Rdlr. Sølv, som indestaar i Gaarden, samt hæve Renterne heraf aarlig, saalænge Niels Pedersen paa nævnte Maade nyder Klæder og Underhold i Gaarden hos Køberen, der ogsaa i saa Tilfælde sørger for hans sømmelige Henfart.

Efter vor Død skal vor Aftægtsejendom med Bygninger og Jorder m.m. tilhøre Køberen eller Gaardens Ejer. Værdien heraf sættes til 100 Rbd. Sølv. Aftægten indbefattet.

Køberen er pligtig at svare de kongelige Skatter af nævnte Hedeparcel og Hartkorn.

Skulde den længstlevende efterlade sig umyndige Børn af sidste Ægteskab under 18 Aar bliver disse at overtage til Forsørgelse af Gaardens Ejer til de er fyldt 18 Aar, som en Byrde paa Gaarden imod den heri bestemte Vederlag efter vores Død.

Alt hvad vi Peder Rasmussen og Hustru Karen Jørgensdatter ved den sidstes Død efterlader os af Løsøre, Udbo og Besætning vedkommer ikke Køberen, men skal tilhøre disses i Ægteskabet avlede og efterlevende Børn til Deling efter Loven.

Aftægten skal sikres næst efter 275 Rdlr. med Prioritet i Gaarden. - Saaledes indgaaet af begge.

Gjellerup den 17 juni 1828

Jens Christensen

Peder Rasmussen dør i Birk 86 år gammel.

Okkels Birk skriver i SL53 bl.a.følgende om sin tip-oldefar:

Peder Rasmussen stammer fra Fuglris i Græstrup Sogn, ca. 1 Mil vest for Brædstrup. Jeg har været der engang, medens jeg var på Bjerregaard. Ikke nogen særlig frugtbar Egn. Jeg har ikke noget særligt Indtryk derfra, men vidste jo dengang heller ikke, at en af Fædrene var fra den Egn. Hvordan han kommer til Birk og bliver gift med Kirsten Nielsdatter kan synes en Gaade, og den opklares nok aldrig. Folk rejste jo ikke ret meget omkring på den Tid. Jens Birk [Okkels Birks far] kunde godt huske ham, men vel nærmest efter Omtale, da Peder Rasmussen døde i 1851 [3 år efter Jens Birks fødsel]. Jens Birk betegnede ham, saa vidt jeg husker, som en høj noget tynd Mand, men meget religiøs anlagt.

Det var Peder Rasmussen, der kom med den Egetræskiste, der paa et hængende Haar nær var blevet Bytte for Flammerne, da Gaarden brændte, men til al Held blev den reddet. I mange Aar stod den oppe paa Loftet til ingen Nytte, indtil Jens Birk en skønne Dag kom i Tanker om, at der maatte kunne blive et Skrivebord ud af den. Han fik en Tømrer, Mads Overgaard til at løse opgaven, og Jens Birk fik det længe ønskede Skrivebord.

Peder blev gift med Kirsten Nielsdatter den 08 jul. 1795 i Gjellerup Kirke. Kirsten (datter af Niels Christensen og Margrethe Graversdatter) blev født i 1769 i Meldgård, Birk Gjellerup Sogn; døde i 1802 i Gjellerup Sogn; blev begravet den 31 mar. 1802 i Gjellerup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmandskone
• Reference: 31, NIK99#106
• Dåb: 22 jan. 1769, Gjellerup Kirke

Notater:

Kirsten er født på Meldgård som datter af gårdfæster og senere selvejergårdmand Niels Christensen.

Ved dåben bliver hun båret af Niels Larsens hustru i Birch. Fadderne er Kield Hosekræmmer i Birch, Mads Schouhuus, Christen Simmelkiærs hustru samme sted, Andreas Huusdatter samme sted og Christen Vestergaards hustru i Giellerup. Kirsten, der er opkaldt efter sin mormor, har to søskende.

Konfirmeret 23. april 1786 i Gjellerup Kirke.

Ifølge folketællingen 1801 bor Kirsten og Peder i Birk sammen med deres 3 børn, to tjenestefolk og hendes far, Niels Christensen (60 år), som er på aftægt.

Kirsten Nielsdatter dør efter 7 års ægteskab - kun 33 år gammel - efter at hun har født sit 4. barn.

Vurdering af boet bliver afholdt den 18. maj 1802. Her oplyses, at der påhviler gården aftægt til afdødes far Niels Christensen. Vurderingen bliver ialt 1887 rdlr., og gælden er 382 rdlr. Der bliver herved 1498 rdlr. til deling, hvoraf enkemanden tilkommer 749 rdlr., sønnen Rasmus 299 rdlr. og 4 mark og hver af de 3 døtre 149 rdlr og 5 mark. Børnenes arvelodder bliver stående i gården, og der bliver udstedt pantebrev. Enkemanden får herefter overladt boet.

Skiftet afholdes den 12. august, og indføres i Ringkøbing amts skifteprotokol IX. fol. 44 nr. 12. Heri nævnes børnene: Ellen 6 år, Margrethe 4 år, Rasmus 2 år og Ane Kirstine 1/4 år. Formynder for børnene bliver deres morfar Niels Christensen og morbror Christen Meldgård, begge fra Birk.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand

Notater:

Gårdmand på Lundgård.

Jens blev gift med Elle Andersdatter den 08 dec. 1751 i Gjellerup Kirke. Elle (datter af Anders Pedersen og Mette Christensdatter) blev født i 1727 i Skovby, Gjellerup Sogn; døde den 05 sep. 1817 i Lundgård; blev begravet den 14 sep. 1817. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 02 jul. 1727

Notater:

Ved sin dåb bliver Elle båret af Peder Andersens datter i Lund, og fadderne er: Peder Andersen i Lund, Jens murermester på Wück, Christen Frølundsdatter, Poul Østergaards hustrue i Lund og Peder Madsensdatter i Lund.

Ved folketællingen i 1801 bor hun på aftægt hos sin søn - Chresten - på Lundgård.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand
• Reference: NIK99#86

Notater:

Oluf bliver gårdmand på Fjederholt Vestergaard i Rind sogn, hvor alle hans 8 børn fødes.

Oluf blev gift med Maren (Vestergaard) Andersdatter den 25 sep. 1761 i Rind Kirke. Maren (datter af Anders Knudsen og Anne Christensdatter) blev født i 1737 i Fjederholt Vestergaard, Rind sogn; døde i 1802 i Store Langelund, Gjellerup Sogn; blev begravet den 07 feb. 1802 i Gjellerup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#87
• Dåb: 05 dec. 1737, Rind

Notater:

Maren er født på Fjederholt Vestergaard i Rind sogn og bliver kaldt Maren Vestergaard. Hun har 10 søskende, hvoraf de 7 dør meget tidligt, samt 2 halvsøskende, som faderen fik uden for ægteskabet.

Deres førstefødte pige, Anne, bliver kun nogle få måneder gammel. Anders bliver kun 1 år og 8 måneder gammel, og også Christian dør tidligt. Desuden dør en søn, hvis navn ikke kendes 3 år gammel.

Ved folketællingen 1787 er Maren og Oluf aftægtsfolk på Fjederholt, Rind sogn hos deres søn Anders (24 år), som på det tidspunkt er ugift. De ugifte døttre, Johane Marie (20 år) og Anne (15 år), bor også hos Anders. I begyndelsen af 1790'erne flytter Anders til Gjellerup sogn. Anledningen er sandsynligvis, at han er blevet gift, i hvert fald får han her døbt en søn. De gamle aftægtsfolk flytter med.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand
• Reference: NIK99#110
• Dåb: 03 maj 1733, Grædstrup Kirke

Notater:

Rasmus Pedersen er født ca. 1730 - formentlig på Nedergård, Grædstrup sogn, Tyrsting herred.

Rasmus Pedersen af Nedergård forlover sig den 15. november 1761 med den 13 år yngre Ellen Rasmusdatter af Hovedschov. Forloverne er Jørgen Fuglriis og Mads Rasmussen i Fuglriis. Parret gifter sig den 17. marts i Grædstrup kirke. De får 8 børn.

Han bliver gårdmand på Hovedschov i Grædstrup sogn ca. 1761. Mellem 1780 og 1785 flytter familien, hvorefter han er gårdmand på Fuglris i samme sogn.

Ved folketællingen 1. juli 1787 opgives Rasmus alder til 56 år.

Ved folketællingen 1801 er han fortsat husbond på Fuglris. Hans alder opgives da til 72 år.

Aftægtsmand Rasmus Pedersen i Fuglritz dør som 80-årig i 1813.

Rasmus blev gift med Ellen Rasmusdatter den 17 mar. 1762 i Grædstrup Kirke. Ellen (datter af Rasmus Jensen og Maren Pedersdatter) blev født den 28 jun. 1740 i Hovedskov, Grædstrup Sogn; døde den 24 maj 1811 i Grædstrup Sogn; blev begravet den 30 maj 1811 i Grædstrup Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#119
• Dåb: 02 jul. 1740, Hovedskov, Grædstrup Sogn

Notater:

Faddere ved hendes dåb: Jens Pedersen i Hovedskov, Peder Andersen i Grædstrup, Jørgen Hansen i Fuglriis, Elle Pedersdatter i Boest i Nr. Snede Sogn og Anne Jensdatter i Hovedskov.

Af ægteparrets 8 børn dør de 2 tidligt.

Ved folketællingen 1. juli 1787 bor Rasmus (56 år og husbonde) og hans hustru Ellen Rasmusdatter (46 år) på Fuglris i Grædstrup sogn sammen med børnene Peder Rasmussen (22 år), Christen Rasmussen (13 år) , Maren Rasmusdatter (11 år) , Ellen [Elle Marie] Rasmusdatter (9 år), Johanne Rasmusdatter (6 år) og Niels Rasmussen (2 år). Desuden bor der tre tjenestefolk, Christian Pedersen (36 år), Sidsel Christensdatter (30 år) og Anne ? samt 2 gamle aftægtfolk, nemlig Ellens far, Rasmus Jensen (80 år) og dennes 3. hustru Anna Knudsdatter (69 år og gift 2.gang).

Ved folketællingen 1801 er Rasmus (72 år) fortsat opført som husbonde, og Ellens alder er opgivet til 62 år. Der bor nu kun 3 ugifte børn hjemme, nemlig Chresten Rasmussen (32 år) , Ellen Marie Rasmusdatter (24 år) og Johanne Rasmusdatter (21 år). Desuden bor der to tjenestefolk, Chresten Laursen (31 år) og Henrich Holgersen (19 år). De gamle aftægtsfolk nævnes ikke og er sandsynligvis døde siden folketællingen i 1787.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer
• Reference: 24
• Dåb: 29 dec. 1739, Rind

Notater:

Er født 1739 på Orneborg i Rind sogn. I 1766 bliver han gift i Gjellerup med enke Margrethe Graversdatter. Hun er 9 år ældre end ham og føder ham 3 børn. I 1769 overtager han fæstet af Meldgaard i Birk efter sin kone.

I jordebogen for Herningsholm 1769 nævnes Niels Christensens gård af hartkorn 5 tdr. 3 skp. 1 fjdk 1 alb. og den svarer i landgilde 8 rdlr, 1 snes æg og 4 kyllinger. Alle fæsterne i Birk havde desuden skovjord i fæste for 16 rdlr. årlig samt 1 agedag.

1790 og årene derefter er en skelsættende tid for Birk by's gård- og husmænd, idet byen den 24. september 1790 bliver udskiftet. Det betyder, at det gamle fællesskab med jorddyrkning og kvæghold ophører. Den gamle kollektive driftsform er uøkonomisk og uhensigtsmæssig og er en hindring for personligt initiativ, hvorfor gårdmændene hver for sig frikøber deres fæstegård fra herremanden på Herningsholm. Dette sker samme år, og hermed sættes en udvikling igang, som kun moderne tid kan sidestilles med.

Den 15. juni 1790 køber Niels sin fæstegård til selveje. Skødet er indført i Hammerum herreds skøde- og pantebog nr. 1 fol. 56 og lyder som følger:


Jeg Holger Sehested til Herningsholm kender og herved tilstaar at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skøder og aldeles overdrager fra mig og Arvinger til velagte og velfornemme Niels Christensen af Birk, det mig tilhørende Sted i bem. Birk by, beliggende i Gjellerup Sogn, Hammerum Herred, Lundenæs Amt og Ribe Stift, som bem. Niels Christensen selv beboer og i Fæste haver, staaende for Hartkorn ny Landmaalings Matrikul 5 Tdr. 3 Skp. 1 Fjdk. 1 Alb. samt den sjette Part af de saa kaldede Birk Skovjorder med dertil hørende Hartkorn 1 Skp. 1 Fjdk., hvilket Sted med nævnte Skovjorder, Bygninger og Ejendomme af Ager og Eng, Hede, Mose, Fort og Fællig, vaadt og tørt inden og uden Markskel, Herlighed og Rettighed, alt i den Stand, som det nu er og befindes, intet i nogen Maade undtagen af hvad Navn nævnes kan, som nævnte Sted og dets Hartkorn med Rette tilligger og al deres Tid med Rette tillagt haver og nu med Rette tilligger bør, nævnte Niels Christensen og Arvinger maa eje og paa alle lovlige Maader bruge og beholde til evindelig Arv og Ejendom, saa jeg og Arvinger ingen ydermere Lod, Del, Ret eller Rettighed haver til bem. Sted eller dets Hartkorn i nogen Henseende, saasom jeg derfor haver erholdet den ved Kontrakt af 16. April 1789 aftalte og belovede Betaling med 650 Rdlr., desaarsag jeg for mig og Arvinger en for alle og alle eller nogen for een, fri, frelst og fuldkommeligen skøder og hjemler Niels Christensen og Arvinger forestaaende Kjøb for hver Mands Krav og Tiltale, som derpaa med Rette kunde tale eller gøre i nogen lovlig Henseende.

Køberen forbindes til at holde og opfylde de Krav som Forordningerne kræver angaaende Selvejere, og at han naar Rentekammeret finder for godt, besørger sine Jorder udskiftede af Fællesskabet, og derved i alle Henseender retter sig efter de kongelige Anordninger Udskiftningen betræffende.

Foranstaaende af mig udstedte Skøde maa læses til Tinge uden mig at varsle.

Herningsholm den 15. Juni 1790

H. Sehested.

C. Hedegaard

Læst udi Retten paa Hammerum Herreds Ting den 19. Juni 1790.

Til betaling af købesummen låner Niels Christensen 500 rdlr. af hr. Christensen i Kideris mølle mod første prioritet i gården i Birk med besætning af bæster og stude, køer, får og svin samt avlsredskaber og al indbo. Dateret den 16. juni 1790, men igen udslettet af protokollen den 10. april 1795.

Da gårdmændene i Birk har fået fod under eget bord, spekulerer de på, hvordan de på letteste måde kan forrente og afdrage den påtagne gæld. Da der er mange husmænd, der ligeledes ønsker jord, er en udparcellering af hede og overdrev til husmænd måske måden, hvorpå man tjener penge! Allerede året efter den 4. juni 1791 får selvejer Niels Christensen i Birk rentekammerets tilladelse til at afhænde 1,5 td. Htk., altså jordtilliggende til en mindre gård. Det er den første "gårdslagtning" eller udparcellering i Ringkøbing amt. Med denne udparcellering går det slag i slag med øvrige gårde i Birk. I løbet af 1790'erne får hele 5 af Birks 6 gårde udstykningstilladelse, hvorved der skabes arbejdspladser for lige så mange familier. Birk by får således vokseværk, og befolkningstallet stiger stærkt i byen, I 1787 bor der i Birk 7 familier, ialt 60 personer, men allerede i 1801 er der 81 personer i 16 familier. Heri afspejles klart det i 1787 eksisterende storfamilie-mønster til forskel fra et nyere kernefamilie-mønster.
I 1795 afstår Niels gården til sin svigersøn Peder Rasmussen, der dog først får skøde på gården 1798. I 1795 bliver der imidlertid oprettet en aftægtskontrakt, som indføres i Hammerum herreds skøde- og pantebog nr. 1 fol. 684:

Oprettet mellem mig Niels Christensen og min kære Svigersøn Peder Rasmussen, som nu har købt af mig min paaboende og tilhørende Gaard i Birk.

Jeg, Niels Christensen, afstaar til bem. min Svigersøn Peder Rasmussen min tilhørende Gaard i Birk, som han nu tiltræder og modtager med al dens Besætning af levende og dødt, som jeg ham nu foreviser og leverer, da jeg Niels Christensen forbeholder mig ved Fratrædelsen at tage noget Indbo af alle Slags baade Sengeklæder og Sengesteder m.v., som jeg og Hustru nødvendig behøver, ligesom fra Køkken og Bryggers. Derimod forskaffer Peder Rasmussen mig og Hustru fri og fornøden Stuehus i Gaarden samt giver os aarlig 4 Tdr. Rug 2 Tdr. Byg samt føder og græsser for os 1 Ko og 4 Faar forsvarlig. Jeg udtager selv Dyrerne af den i Gaarden værende Besætning.

Køberen leverer os fornøden Ildebrændsel og aarlig 1 Lispund Flæsk, som leveres os saalænge jeg Niels Christensen og hustru lever, af Køberen eller senere Ejere af Gaarden og naar en af os dør, nyder den længstlevende kun det halve af Kornet, men det øvrige fuldt ud.

Efter vores Død besørger Køberen eller senere Ejere vor Jordefærd uden Betaling efter Egnens Skik, og hvad vi efterlader os tilfalder Køberen.

At vi saaledes herom er enige bekræftes med vor Underskrift.

Birk den 1. Juni 1795

Peder Rasmussen.

1799 dør hans kone. Ifølge folketællingen 1801 bor han da på aftægt hos sin ældste datter, Kirsten, og svigersøn, Peder Rasmussen.

Niels blev gift med Margrethe Graversdatter den 11 okt. 1766 i Gjellerup. Margrethe (datter af Grauers Troelsen og Kirsten Olufsdatter) blev født i 1730 i Meldgård; døde i 1799; blev begravet den 14 apr. 1799 i Gjellerup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 22
• Dåb: 19 feb. 1730, Gjellerup

Notater:

Margrethe bliver opkaldt efter sin farmor, der var død 4 år før hendes fødsel. Ved dåben bæres hun af Niels Laustsens hustru, og faddere var Knud Vraa, Peder Andersen i Birck, Peder Madsensdatter i Lund, Jørgen Birck hans hustru og Anders Grauersens hustru.

Margrethe er den ældste pige i en søskendeflok på 8.

Hun bliver gift første gang i 1765 med Chresten Jacobsen fra Birk, der dør allerede året efter kun 24 1/2 år gammel. Samme år gifter hun sig anden gang med Niels Christensen, med hvem hun får 3 børn.

Margrethe Graversdatter er fæster af Meldgård indtil 1769, hvor hendes mand Niels overtager fæstet.

Efter 1799 bor hun og Niels på aftægt hos deres datter og svigersøn, Peder Rasmussen.