Jens Espersen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fæstegårdmand/selvejer

Notater:

Jens Espersen nævnes første gang 1665 i en skiftesag efter salig Frands Nielsen, delefoged på Herningholm. Blandt akterne i sagen fremføres et regnskab over boets passiver og aktiver, og her hedder det: "Fremlagde Jens Espersen i Lundegaard en sin Regnskabsbog lydende paa Penge 46 Rdlr., folckens Løn". I et register samme år over restancer hos forskellige bønder under Herningholm oplyses det, at Jens Espersen i Lund skylder 7 rdlr. i indfæstning.

I 1665 er han således fæster på Lundegaard (gård nr. 2) i Lund, Gjellerup sogn ikke at forveksle med Lundgård (gård nr. 9). Gården, der senere bliver kendt som Krogården, er på det tidspunkt i Frantz og Peder Reenbergs eje1.

Den 16. oktober 1680 køber Jens Esperssen Lundegaard af brødrene Reenberg. Skødet, der er indført i Viborg landstings skøde- og panteprotokol nr. 20, fol. 127, lyder som følger:

Jeg underschrefne Jens Reenbeerg Courator udi Wiborg scolle kiendes og hermed vitterliggiør for alle at ieg paa mine kiære Brødres, nemlig Frantz og Peder Clausen Reenberg deris Vegne og videre Ratification hafver soldt og afhendet saa og fra dennem og deris Arfvinger ligesaa fuldkomment som de selv tilstede var, sælger, skiøder og afhænder til den erlige og aetbare mand Jens Espersen udi Gielderruplund hans Hustru og Arvinger en Gaard liggende udi Gelleruplund, Do Sogn, udi Hammerum Hrd., som dennem arfveligen efter deres kiære salige Forældre ere tilfalden, hvilken Gaard Christen Nielsen og Christen Jensen paaboer, skylder aarligen 3 Tdr. Rug, 1 Skriverskeppe Byg, 1 Harboepund Smør og 4 Sk. Spindepenge, beregnet til 4 Tdr. Htk. 4 Skp. og 2 Alb., hvilken forl. Gd. m. till. Agger, Eng, fischewand og fædrift samt Landgilde og Herlighed, Stedmaal og Søgefald, Ægt og Arbejde og anden Rettighed, visse og uvisse som der tilligger og af Arildstid tilligget haver med hvad Navn det og nævnes kan, saa og hvis Restance paa Gaarden indtil Dato kan restere, hvorpaa hannem er gifven en aparte Specification under min Haand, forbenævnte Jens Espersen hans Hustru og Arvinger skal hafve, nyde, bruge og beholde og sig saa nøttig at giøre som de self bedst veed og kan, med ald sin herlighed, Rendte og rette Tilligelse, och kiendes ieg paa mine Brødres Vegne for dem og deres Arvinger aldeles ingen ydermere Lod, Deel eller Rettighed at have til heller udi bem. Gaard eller nogen des Landgilde, Herlighed eller Rettighed nu efter denne Dag i nogen Maade, mens derfor at hafve oppebaaret af bem. Jens Espersen fuldkommen Betaling og Værd efter min Nøye og Villie saa og paa mine kiære Brødres Vegne tacker hannem for goed betalling udi alle Maader, hvorfor jeg derimod forpligter mig paa mine kiære Brødres og deres Arfvingers Vegne at fri hjemle og fuldkommeligen at tilstaa hannem og hans Arvinger bemeldte Gaard og Gods for hver Mands Tiltale, som derpaa kan tale eller prætendere og dersom saa sker, at bemeldte Gods heller dets Landgilde eller berettiget Herlighed ved nogen Lov, Dom eller Rettergang formedelst min eller mine kiære Brødres Vanhjemmels Skyld blev forne Jens Espersen eller hans Arvinger fravunden, da forpligter ieg mig paa mine kiære Brødres og deres Arvingers Vegne ved lige saa godt og beleiligt inden Sex Ugers Dag derefter det igien at vederlægge saa det skal blive hannem og hans Arvinger af mig paa mine kiære Brødres og deres og hans Arvingers Vegne holdet uden Skade og skadesløs udi alle Maader oc hafver ieg herforuden til ydermere Bekræftning Fuldmagt givet Niels Thomasen i Herning Bye paa min og mine kiære Brødres Vegne til hvad Ting Jens Espersen det begiærer forne Gaard oc Gods at skiøde til hannem og hans Arvinger efter Loven og Recessen, som det sig bør, og haver ieg til des Bekræftelse dette mit Bref med egen Haand indtil mine Kiære Brødres egen Underskriftelse og Stadfæstelse underskrefuet og mit Zignet hostrøgt og venligen ombedet den erlige agtbare og velfornemme Mand Christen Mouritsen Graae, Borger og Indvaarner udi Viborg, med mig til Vitterlighed at underskrive.

Datum Viborrig d. 16. Octobris Anno 1680.

Jens Espersen bliver dermed en af den tids få selvejer-bønder. I markbogen fra 1683 er gård nr. 2 noteret som hans "Self-ejer Godtz, som han intet andet giffuer aff videre end Skatten til Hans Kgl. Mayestät". Gårdens andel i byjorden er da opgjort til 38 tdr. 3 skp. og 1 alb. Men Jens bliver åbenbart et offer for de økonomisk vanskelige tider, for han må allerede 1689 sælge sit selveje tilbage til en af brødrene Reenbeerg (Viborg landstings skøde- og panteprotokol nr. 25, fol. 138):

Kiendes ieg mig underskrefne Jens Espersen boendis i Gjelleruplund at hafue solgt skiødt og afhendet, saasom ieg og hermed selger skiøder og afhænder fra mig og mine Arvinger til den hæderlige og høylærde Mand Mag. Jens Reenberg en Bundegaard, liggendes i Hammerum Herred, Gielderup sogn, Gielderuplund, som ieg self paaboer og skylder aarlig 3 Tdr. Rug, 1 Skriverskiep byg, 1 Harboepund Smør og 4 Sk. Spindepenge beregnet til 4 Tdr. Hartkorn 21/2 Skp. 2 Alb., hvilken forne gaard med tilliggende Ager Eng, fischevand og fædrift og ald anden Herlighed, som dertil af Arilds tid haver ligget, mellem Mag. Jens Reenberg og hans Arvinger skal have nyde bruge og beholde til Arf og Eie og kiendes ieg mig ingen mere Lod deel eller Rettighed dertil at hafue, men derfor at hafue oppebaaret fuldkommen Værd og Betaling efter min Villie og Nøye og lover ieg at frie hiemle og tilstaa bem. Mag. Jens Reenberg bem. Gaard og Gods for hver Mands Tiltale, og om noget deraf formedelst min Vanhjemmels Brøstfeldighed skulle blive hennem fravunden da lover ieg ligesaafuldt og vel beleiligt Gods hannem igien at skaffe inden 6 Ugers Dag saa det skal blive Mag. Jens Reenberg og hans Arvinger holdet uden Skade af mig og mine Arvinger, til Vitterlighed haver jeg dette med egen Haand bekræfted og venligen ombedet velvise og velfornemme Mand Jens Madsen Gandorf Raadmand udi Viborg samt Hans Pedersen Bødker med mig til Vitterlighed at underskrive.

Datum Viborg d. 12. Juli 1689.

Jens Espersen

egen Haand

Til Vitterlighed:

J. Gandorf

Herudover bliver Jens Espersen ejer af gården Lille Agerskov i Gjellerup sogn, som han arver efter sin far. Denne gård ønsker han i 1697 af afhænde. Afhændelse af jordegods foregår på de tider efter meget omstændelige regler. Forinden et salg kan finde sted, skal ejeren på 3 på hinanden følgende tingdage lovbyde gården til sine fædrene og mødrene frænder. Jens Espersen lovbyder således gården den 3. juli 1697 på Hammerums herredsting (Hammerum Herreds Justitsprotokol 1693-1700):

For retten fremkom Peder Christensen i Agerskov og på Jens Espensen i Gielderuplund hans Vegne beviste med tvende Kalds mænd, neml. Niels Jensen i Hammerum og Mads Pedersen s. sts., som hjemlede med Ed og med opragte Fingre efter Loven at di i Dag 8 Dage varselgav Esper Jensen i Vraa, Troels Jensen i Birch, Søren Jensen i Lund for Særbud paa hans Part Bondeskyld i Lille Agerskov som Lauers Christensen paaboer, her til Tinget i Dag, saavelsom i Dag 8 Dage og i Dag 14 Dage for Laugbudsvidne at forhverve og tage beschrefueen, Item samme Dag varselgav Søren Nielsen i Hammerum og Peder Jensen Smed i Gielderup som i samme Bondeskyld skal være interesseret, nock samme Dag varselgivet Delefoged til Lundenæs paa hans velbyrdige Herskabs Vegne Peder Jensen Høgild, Biøstrup om han paa paaschrefne Herskabs som Herlighedseyere til forskrefne Sted, hans Vegne dertil eller imod vil have at svare og lovbød forne Peder Christensen i Dag til første Ting forb. Bundeskyld til fædrene og mødrene Frænder efter Loven om nogen af dem dertil kunne finde Behag, kand de for Sølf og penge være det nærmest.

Ingen af Jens Espersens slægtninge reagerede overfor lovbudet, og den 16. november samme år skøder han derfor sin gård til Just Andersen, forvalter på Herningsholm. Bondeskyld af gården er årligt 1 td. rug og 4 lispund smør.

Den 16. december 1702 er Jens Espersen indkaldt som vidne på Hammerums herredsting i en sag om stolestadernes tilhørsforhold i Gjellerup kirke. Jens Espersen aflægger vidnesbyrd om:

"at det er ham i sandhed vitterligt, at Knud Jacobsen og salig Claus Jacobsen i den tid, de boede i Bjødstrup gik [sad] de tilsammen i den stol, som Jens Lauritsen nu sig tilholder og staar udi. Og saalænge han kan mindes, er det ham bevidst, at i den tid Jacob Mortensen levede og boede i Bjødstrup, brugte han og deraf avlingen til begge Bjødstrup gaarde eftersom de har ham tilhørig, og søgte alene det stolesæde, som nu ommeldt er".

1704 står Jens Espersen fra Lund fadder da hans barnebarn Grauers Troelsen bliver døbt i Gjellerup kirke. Jens Espersen dør engang efter 1704.

1 De fleste agre i Gjelleruplund bliver ifølge markbogen af 1683 dyrket efter følgende skema: 1. år = byg, 2. år = rug, 3. år = rug, 4. år = boghvede. Derefter hviler ageren i 4 år.
I en slutbemærkning i markbogen oplyses det, at "Bønderne i Lund Bye lade maale udi Sindinggaards Mølle". Med datidens veje og køretøjer taget i betragtning har det været en lang og besværlig transport.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Troelsdatter. Kirsten blev født før 1635; døde efter ER 1688. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fæster/selvejer

Notater:

Troels Jensen og Mette Grauersdatter er tip4-oldeforældre til både Kirsten og Okkels Birk, idet deres datter Maren Troelsdatter er tip3-oldemor til Kirsten, og deres søn Grauers Troelsen er tip3-oldefar til Okkels.

Troels Jensen står i Herningholm's jordebog 1704 opført som fæster af Meldgård i Birk under Herningsholm gods, Gjellerup sogn. Han bliver imidlertid også selvejer, hvilket fremgår af et skifte i 1713. Heri står han opført som ejer af en halvgård i Lund, som fæstebonden Oluf Christensen (Laulund) (Se side Fejl! Bogmærke er ikke defineret) indtil da havde drevet. Der er formentlig tale om gård nr. 2 i Lund kaldet Lundegaard (senere Krogården), som han arver efter sin far i ca. 1690 og sælger til sin søn, Jens Troelsen, i 1719.

Den 11. december 1712 står Troels Jensen fadder da Anders Grauersens barn bliver døbt. 1718 er Troels Jensen i Birk, Jens Troelsen (hans ældste søn) og Jens Jensen (hans bror) til stede på skiftet efter Søren Jensen (hans bror). 1723 står Troels Jensen i Birck igen fadder i Gjellerup kirke.

Et familiesagn fortæller, at Troels Jensen er ud af en slægt, der ikke altid har været bønder; Der var en tid, da familien hørte til "godtfolk" og brugte slægtsnavnet "Lund". For mange århundreder siden slog kongen slægtens stamfar til ridder, som løn for tapper indsats mod fjenden sydfra. I lange tider herefter levede slægten i herlighed og glæde, ejede vidtstrakte jordegods i Sønderjylland, både på "Alsen", i Sundeved og i "Lante Holsten ved Flensborg". Slægtens ypperste mænd og kvinder udgjorde kongens omgivelser. Men så kom ulykken. Slægten havde i sin velmagt og overmod glemt, at vi alle skylder Gud lydighed. Til straf blev slægtens hovedmand efter kongens bud henrettet i København. Bødlen holdt hans afhuggede hoved frem og viste det for kongen på slottet og for folket på pladsen. Slægten mistede samtidig alt sit gods, og som forarmede flygtninge blev de splittet ad. En del vandrede med tiggerstav i hånd ad studevejen op i Nørrejylland. Her søgte de nyt hjem og bosatte sig blandt ubekendte, hvor det kunne falde. Fra neden af kæmpede de sig frem påny til lempelig velstand.

Der er ikke ført endeligt bevis for familiesagnets rigtighed, men flere indicier taler til fordel herfor:
der har eksisteret en adelig slægt Lund i Sønderjylland.
blandt 19 jyske adelsmænd, som 1316 svor troskabsed til kong Erik Menved, var der en der hed Troels Lund
navne på såvel gårde som personer går igen i både adelsslægt og bondeslægt.
en af den sønderjyske adelsslægts store mænd Marcus Lund til Tandsgaard på Als og senere til Holmegaard på Langeland lod sin kone myrde af Gregers Knudsen. I fællesskab gravede de liget ned under bryggersgulvet, men udåden blev opdaget, og den 28. juni 1613 blev Marcus Lund fradømt ære og liv og derefter halshugget på slotspladsen i København. Senere nævnes slægten ikke.
der er lighedspunkter mellem adelsslægtens våbenmærke (en hovedløs udspilet fugl med en stjerne på hovedets plads) og bondeslægtens bomærke (en stjerne over et kors eller et kryds).

Det har endnu ikke været muligt at påvise et slægtskab, men forudsat at familiesagnet er sandt, er en forbindelse med morderens nærmeste familie nok mest sandsynlig.

Troels Lund (nævnt 1316)






??






Jørgen Lund til Lundsgaard (nævnt 1438)






Marcus Lund til Lundsgaard






Henrik Lund til Lundsgaard






Marcus Lund til Lundsgaard, Stensgaard og Tandsgaard på Als
(før 1459 - før 1515)






Henrik Lund til Lundsgaard og Tanslet på Als
(før 1523 - før 1562) gift med Margrethe Lavridsdatter (Mylting)









Helrad Lund
gift med Jesper Jacobsen (Mylting) (født ca. 1540)

Marcus Lund til Holmegaard
(morder) (ca. 1540-1613)

Troels blev gift med Margrethe Grauersdatter cirka 1690. Margrethe (datter af Grafuers Poulsen) blev født cirka 1670 i Meldgård, Birk, Gjellerup Sogn; døde cirka 1713 i Lund, Gjellerup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Troels blev gift med Anne (Kølbeck) Madsdatter den 29 okt. 1713 i Gjellerup Kirke. Anne (datter af Madtz (Kølbeck) Pedersen) blev født før 1675 i Gjellerup Sogn; døde i 1726 i Lund, Gjellerup Sogn; blev begravet den 03 mar. 1726 i Gjellerup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#4644
• Dåb: 11 mar. 1688, Gjellerup Kirke

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#4500
• Dåb: 1710, Gjellerup Kirke

Jens blev gift med Margrethe Olufsdatter den 10 jun. 1714. Margrethe (datter af Oluf (Laulund) Christensen og Anne (Kølbeck) Madsdatter) blev født cirka 1695 i Lund; døde i 1754 i Lund; blev begravet den 18 dec. 1754 i Gjellerup Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#144

Notater:

Ifølge "Slægten fra Meldgaard i Frølund, Gjellerup Sogn" udarbejdet af Christian N. Hansen hedder hun i stedet Kirsten Troelsdatter, idet præsten har skrevet forkert i kirkebogen.

Karen blev gift med Niels (Nørgaard) Christensen i 1716. Niels blev født den 01 jan. 1685; døde i 1765 i Frølund. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#4499

Notater:

Nævnt som fadder i 1717 efter at hendes ældre søster er blevet gift.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fæstegårdmand
• Reference: 22
• Dåb: 07 sep. 1704, Gjellerup Kirke

Notater:

Ved dåben bæres Grauers af Dynnis Birck hans hustru, og fadderne var ? Pouelsen i Birck, Anders Grauersen (barnets morbror) samme sted, Jens Espersen (barnets farfar) fra Lund, Søren Jensens hustru i Lund og Troels Birck hans tjeneste pige.

Grauers bliver opkaldt efter sin morfar.Senere i livet bliver han kaldt Graves Birk.

Han bliver gift med søsteren til sin storebrors hustru, Kirsten Vollisdatter (Olufsdatter).

I 1730 bliver han gårdfæster af Meldgård i Birk. Samtidig bliver Meldgård delt, så der fremover er 2 fæstere i gården, der hver får tildelt hartkorn 5 tdr. 3 skp. 1 fjdk. 1 alb. Gården regnes herefter for 2 gårde. I den ene gård er Dynes Jørgensen fæster og i den anden Grauers Troelsen. 1751 nævnes de begge som fæstere af hver en gård med førnævnte hartkorn, og begge svarer 8 rdlr. i landgilde.

Efter at have levet som enkemand i 18 år, dør Grauers Troelsen 1784 i Birk. Ved dødsindførelsen i kirkebogen angives hans alder til 81 år. Han havde dog længe forinden afstået gården til sin datter.

Grauers blev gift med Kirsten Olufsdatter den 07 nov. 1723 i Gjellerup Kirke. Kirsten (datter af Oluf (Laulund) Christensen og Anne (Kølbeck) Madsdatter) blev født cirka 1697 i Lund, Gjellerup Sogn; døde i 1766 i Birk; blev begravet den 22 jan. 1766 i Gjellerup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#143
• Dåb: 02 okt. 1707, Gjellerup Kirke

Kirsten blev gift med Christen Jensen den 08 jun. 1732. Christen blev født cirka 1704 i Trælund; døde i 1775 i Vraa; blev begravet den 12 feb. 1775 i Gjellerup Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#4498
• Dåb: 1703, Gjellerup Kirke

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#4512
• Dåb: 23 dec. 1714, Gjellerup Kirke

Familie/Ægtefælle/Partner: Søren (Frølund) Jensen. Søren blev født i 1710 i Frølund, Gjellerup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 15 jan. 1724

Notater:

Bæres ved dåben af Jørgen Dynnissøns hustru. Fadderne er Anders Grauerssøn, Jørgen Dynissøn, Knud Dynissøn, Jens Nielsens hustru og Anders Grauersøns datter, alle i Birck.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 30 sep. 1725

Notater:

Bæres ved dåben af Niels Nørgaard's hustru. Fadderne var Niels Christensen i Frølund, Jens Troelsen i Lund, Knud Vraa, Jens Troelsens hustru og Anders Grauersens datter i Birck.

Han blev senere kaldt Troels Vaade. Han blev gift 1754 med Mette Pedersdatter fra Gullestrup (død 1776). Parret fik en ejendom i Vaade i Ikast og 1760 en søn, Graves Troelsen, som byggede Vesterholm. Troels var gift 2 gange.

Troels blev gift med Mette Pedersdatter i 1754. Mette blev født i Gullestrup; døde i 1776. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 19 okt. 1727

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Larsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Pedersdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 22
• Dåb: 19 feb. 1730, Gjellerup

Notater:

Margrethe bliver opkaldt efter sin farmor, der var død 4 år før hendes fødsel. Ved dåben bæres hun af Niels Laustsens hustru, og faddere var Knud Vraa, Peder Andersen i Birck, Peder Madsensdatter i Lund, Jørgen Birck hans hustru og Anders Grauersens hustru.

Margrethe er den ældste pige i en søskendeflok på 8.

Hun bliver gift første gang i 1765 med Chresten Jacobsen fra Birk, der dør allerede året efter kun 24 1/2 år gammel. Samme år gifter hun sig anden gang med Niels Christensen, med hvem hun får 3 børn.

Margrethe Graversdatter er fæster af Meldgård indtil 1769, hvor hendes mand Niels overtager fæstet.

Efter 1799 bor hun og Niels på aftægt hos deres datter og svigersøn, Peder Rasmussen.

Margrethe blev gift med Christen Jacobsen den 22 maj 1765. Christen blev født i 1742 i Birk; døde i 1766; blev begravet den 22 jan. 1766. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Niels Christensen den 11 okt. 1766 i Gjellerup. Niels (søn af Christen (Orneborg) Nielsen og Karen Andersdatter) blev født i 1739 i Holing, Herning Sogn; døde i 1820; blev begravet i Gjellerup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 02 feb. 1732

Notater:

Blev ved dåben båret af Jørgen ?'s hustru. Fadderne var Niels Laustsen i Shouhuuster?, Anders Grauersen i Birch, Jens Schol?'s hustru, Anders Michelsens hustru i Birck og Anders Grafuersens tienstepige i Birck.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 1739, Gjellerup Kirke

Familie/Ægtefælle/Partner: Christen (Vestergaard) Nielsen. Christen blev født i 1732 i Fastrup, Gjellerup Sogn; døde den 14 mar. 1816 i Gjellerup By; blev begravet den 24 mar. 1816 i Gjellerup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 1733, Hjemmet

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 1736, Hjemmet

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 1738, Hjemmet

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand
• Reference: 257
• Dåb: 01 okt. 1741, Gjellerup Kirke

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Jensdatter. Anne blev født i 1741. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand
• Dåb: 1746, Hjemmet

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand
• Reference: NIK99#527
• Dåb: 12 apr. 1751, Gjellerup Sogn

Christen blev gift med Kirsten Larsdatter i 6.07.1775 i Rind Sogn. Kirsten (datter af Las (Holling) Nielsen og Mette Nielsdatter) blev født i 1752 i Holing, Herning Sogn; døde den 25 jul. 1834 i Vraa, Gjellerup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]