Peder (Okkels) Erichsen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdfæster/selvejer
• Reference: 5,8
• Dåb: 11 apr. 1736, Rind Sogn

Notater:

Peder Eriksen Okkels var fæstegårdmand, senere selvejergårdmand i "Okkels". Han overtog fæstet efter sin stedfader, Jens Nielsen også kaldet Jens Ochels.

I en jordebog for "Lundenæs" 1772 nævnes Peder Erichsen som fæster i "Okkels" af hartkorn 3 tdr. 4 skp. 2 fjdk. 2 alb., og gården svarede på dette tidspunkt i landgilde 6 rigsdaler. Det var også på dette tidspunkt, at Lucas von Klippe købte gård og gods, og der hørte da til "Lundenæs" ca. 2400 tdr. hartkorn bøndergods mest i Bølling og Hammerum herreder.

Peder Eriksen Okkels har antagelig købt sin fæstegård til selveje af Lucas von Klippe, da han ikke nævnes i jordebogen for Lundenæs 1780, men det har ikke været muligt at finde, hvornår han blev selvejer.

Som gårdbeboer i Okkels bliver han kaldt Peder Ochels, blandt andet når præsten skriver hans børn ind i kirkebogen.

Den 13. Marts 1773 er Peder Erichsen fra Ochierd i Rind Sogn tilstede i Karlsmose, Sinding sogn ved skiftet efter sin kones bror, Jens Christensen. Der var intet at arve.

1798 afstår Peder Erichsen (Okkels) gården til sin søn Jens Christian Pedersen. Skødet er indført i Hammerum herreds skøde- og pantebog nr. 2, fol. 659:

Jeg underskrevne Peder Erichsen, Boende i Okkels, Rind Sogn, Hammerum herred, Ringkøbing amt giør hermed vitterlig, at ieg har solgt og afhændet, ligesom ieg og herved sælger, skiøder og aldeeles afhænder fra mig og mine arvinger til min kiære Søn Jens Christian Pedersen min hidtil eiende og paaboende gaard, Okkels kaldet, i bemeldte Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkiøbing amt, som staar for Hartkorn 3 Tdr. 4 Skp. 2 Fjdk. 2 Alb., Hvilken Gaard med Bygninger og Eiendomme, Herligheder og Rættigheder, ligesom ieg det selv har eiet, tilligemed den ham overleverede Besætning af levende og dødt, fra i Dag skal tilhøre bemeldte min Kiære Søn Jens Christian Pedersen og hans arvinger til ævindelig arv og Eiendom, og da han for denne Gaard har betalt mig den efter mundtlig Aftale belovede Kiøbesumma 200 Rdlr., skriver Toehundrede Rigsdaler, saa forbinder ieg mig og arvinger at frie og hiemle Kiøberen Jens Christian Pedersen den Gaard og Eiendom for hver mands loulige Krav og Tiltale, men dog forbindes Kiøberen og efterkommende Eiere af bemeldte Gaard at opfylde den med mig oprettede aftægts Kontrakt til rette Forfaldstiider i alle maader.

Det til Bekræftelse haver ieg ei allene selv underskrevet og forseglet denne min udgivne Skiøde, men endog ombedet undertegnede mænd med mig til Vitterlighed at underskrive.





Til Vitterlighed underskriver og forsegler: Niels Jensen Ellemholt. Christen Poulsen Fjederholt (Peders svigersøn).

At der ved dette Kiøb ingen skriftlig Kontract er oprettet, det bevidner med Kiøber og Sælgers underskrift.

Datum ut Supra

Som det fremgår af skødet, blev der i forbindelse med ejerskiftet oprettet en aftægtskontrakt:

1. Overlader ieg til min kiære Søn Jens Christian Pedersen min iboende Gaard og Eiendom tilligemed Besætning, som ieg i Dag har skiødet og Solgt ham, naar vi paa begge Sider finder for godt at udfløtte af Gaarden, da nyder ieg, Peder Erichsen og Hustrue vores Livstiid til Beboelse, den nuværende Huus her paa Okkels mark beliggende, bestaaende af 10 Fag, og hvad meere Bygning, som der bliver bygget, frie uden afgift i alle maader.
2. Det Aggermark, Som ligger med dette Huus, tilhører Huuset tilligemed, om meere bliver opbrudt der af Heeden, da drives det altsammen med Vogn, Ploug og Harve af Okkels Gaards Eiere uden nogen Betalling.
3. Den Engkrog, kaldet Nedergaard Krog, østen Gaarden skal og tilhøre bemelte Huus, men Gaardens Eiere hiemfører Høet deraf bemelte Huus uden Betalling.
4. Gaardens Eiere leverer aarlig i Tørvebierrings Tiiden 50 Læs Heedetørv, 6 Sneese Læs sat ved bemelte Huus uden nogen betaling.
5. Naar ieg og Hustrue vil beboe Huuset, da nyder vi af Gaardens Eiere, de 2de første aar, aarlig 2 Tdr. Rug og 4 Skp. Byg, men i Eftertiiden ikkuns aarlig 1 Td. Rug og 4 Skp. Byg tilligemed den Sæd, som den Tiid er i Huusets Eiendom. ligeledes aarlig leverer Gaardens Eiere mig og Hustrue 3 trauer Rughalm og 1 trane Byghalm og ligesaa i Aalestangstens Tiid 11/2 Lispund aal og 1 Lispund Flæsk.
6. Og naar ieg og Hustrue opflytter i bemelte Huus, da tager vi af Gaardens Besætning, nemlig een Koe af dem, som er i Gaarden, hvilket ieg finder for godt, og fiire Faar med deres Lam, hvilken Koe og Faar følger Gaardens Eieres Kreature, naar det er løs og vogtes af Gaardens Eiere uden Betalling.
7. Ligeledes naar ieg og Hustrue opflytter i bemelte Huus, medtager vi uden Betalling af Indboe, een iern Kakkelovn, tilligemed een god Sængested og dertil behøvende Sængeklæder samt 2de Kister og Skriin, nogle Stoele tillige med, hvad som ieg behøver af det, som er i Kiøkkenet og Bryggerset til fornøden Brug uden Betaling.
8. Gaardens Eiere møller vores Korn bestandig og naar forlanges alle Tiider kiører os til vores Kierke uden Betalling.
9. Dem stuuder, som er i Gaardens Fæedrift, maae ieg Peder Erichsen selvbierge, hvad som Kreaturerne ei fortærer.
10. Alt hvad ieg og Hustrue efterlader os, tilhører min kiære Søn, Jens Christian Pedersen, og hans arvinger, hvorimod hand besørger os een sømmelig Jordefærd.
Af den Kontrakt paa begge Sider af nu værende Eiere af Okkels gaard og efterkommende skal holdes og opfyldes i alle Deele, det bekræfter vi med vore Hænders underskrift.

Okkels den 26. october 1798.

Jens Christian Pedersen.

Til Vitterlighed underskriver og forseiler:

Niels Jensen Ellemholt.


Ved folketællingen 1801 bor Peder Erichsen og hans hustru i Ochels med deres ugifte søn Jens Christian Pedersen og Peders moster Maren Pedersdatter1 på 85 år. Herudover bor der 2 tjenestefolk. Peder er fortsat anført som husbond, uanset at gården nu juridisk set tilhører hans søn. Dette tyder på, at hans søn i praksis først overtager gården, da han få år senere gifter sig.

Den 9. december 1804 er Peder Ockels fadder, da hans ældste datters søn, Dines Jensen (Elmholt), bliver døbt i Rind kirke.

Den 27. september 1807 er han igen fadder, da hans barnebarn Sophie Jensdatter bliver døbt i Rind kirke.

Peder Erichsen (Ochels) dør 75 år gammel som aftægtsmand i Okkels den 16. april 1811. Begravelsen sker den 28. april.



1 Mosteren bærer således samme navn som hans mor. Mosteren er enke efter 2 ægteskaber og nyder ophold på gården (aftægt).

Peder blev gift med Sophie Christensdatter i 1766 i Sinding Kirke. Sophie (datter af Christen Nielsen Busk og Zidsel Bertelsdatter) blev født i 1738 i Karlsmose, Sinding Sogn; døde den 15 apr. 1819 i Okkelsgård, Rind Sogn; blev begravet den 23 apr. 1819 i Rind Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 02 mar. 1766, Okkels, Rind Sogn

Notater:

I kirkebogen for Rind sogn er den 2. marts 1766 indført følgende under dåb:

Peder Ochels datter, Maren. Gudmor Maren Ochels (barnets farmor). Faddere Jens Ochels (barnets stedfar) og søn Bendict i Stochildhoved, Jens Nielsens hustru i Fædderholt, Dorte Skophuus i Rind præstegaard.

Efterslægtstavle findes i slægtsbog, Jens Christian Dinesen, Dansk Slægtsforskning, 1971.

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Jensen. Niels blev født i Elmholt; døde i 1800. [Gruppeskema] [Familietavle]

Maren blev gift med Jens Dynesen den 26 feb. 1802. Jens (søn af Dynes Jensen og Cidsel (Kølbech) Jensdatter) blev født i 1776 i Hundkær, Snejbjerg sogn; døde den 23 maj 1863; blev begravet den 29 maj 1863. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 8
• Dåb: 11 okt. 1767, Rind Sogne

Notater:

Iflg. kirkebogen bliver Peder Ochels søn begravet på Rind kirkegård den 29. maj 1768. Barnets alder opgives til 38 uger.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer
• Reference: 8
• Dåb: 15 maj 1769, Rind Sogn

Notater:

Erik Pedersen er formentlig den Erik Overgaard, der henvises til i Erik Overgaards bog "Fjederholt - en landsby og dens udmarker". Ved det bryllup, der stod mellem hans brorsøn Dynes Jensen og Christiane Christiansdatter i 1831 angives han at have flere voksne sønner, hvoraf de 4 ældste var forriddere for vogntoget til brylluppet, der fandt sted i brudens hjem i Nørre Søbygaard, Søby.

Iflg. Nik Okkels blev han gårdmand på Overgaard i Øster Høgild og fik 4 sønner.

Erich blev gift med Mette Catrine Frandsdatter den 27 sep. 1798 i Rind Kirke. Mette blev født i 1783 i Øster Høgild, Rind Sogn; døde i 1845. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hosekræmmer & selvejer
• Reference: 8,10
• Dåb: 13 sep. 1772, Rind Sogn

Notater:

Jens Christian Pedersen bliver ved dåben båret af Janus kone i Øster Høgild. Fadderne er Jens Okkels (barnets stedfarfar) og datter, Peder Ørskov og hustru i Sunds samt Bertel Smeds svend.

Han overtager formelt Okkelsgård den 26. oktober 1798 efter sin far. Ved folketællingen 1801 er hans far dog stadig opført som husbond. Dette tyder på, at Jens Christian formentlig først reelt overtager gården, da han få år senere gifter sig. Okkels var på det tidspunkt en gård med vidtstrakte hede og mosearealer. Agermarken bestod af let sandjord; men den havde megen god eng, så gården på det tidspunkt vistnok var en af sognets bedste. Gården lå dengang helt nede ved engen, og havde en anderledes idyllisk beliggenhed end nu.

Foruden at drive sin gård er Jens Christian Pedersen tillige hosekræmmer. Han handler nemlig med uldtøj.

At strikke uldtøj (navnlig strømper) til salg var Hammerum herreds bedste indtægtskilde i de tider. Uldtøjet blev opkøbt af enkelte mænd omkring i sognene. Til disse mænd kunne beboerne gå hen og sælge deres uldtøj og få penge og kolonialvarer i stedet. Hosehandlere var sædvanligvis velhavende folk, og handlede tillige med de dengang mere sparsomme livsfornødenheder, som kaffe, sukker (kandis), tobak og krydderier. En gang hvert år kom de store hosekræmmere fra Sønderjylland og købte uldtøjet af hjemmekræmmerne. En sådan hosekræmmer købte gerne flere læs uldtøj sammen og lejede bønderne til at køre det enten til Kolding eller Foldingbro. I Kolding mødte der andre vogne, der så førte det videre syd på til Hamborg.

Jens Christian Pedersen kommer økonomisk set godt over de trange tider for landbruget og bliver - efter sigende - en mand med mønt på lommen. Han kan således i 1832 betale en stillingsmand for sin næstældste søn, så han slipper for at blive soldat. Prisen var 125 rdl., og sammenlignet med hvad en gård kostede på den tid, må det betegnes som en temmelig dyr omgang.

I 1830 dør hans kone, Zidsel Dynesdatter. Efter hendes død bliver der holdt skifte, og i følge skifteprotekollen 1828-32, fol. 205 oplyses det, at skifteretten den 10. september 1830 fik meddelelse fra gårdmand Jens Dinesen (Zidsels halvbror) af Elmholt i Rind sogn, at gårdmand Jens Chr. Pedersen af Okkels i Rind sogn hans kone Zidsel Dynesdatter var afgået ved døden.

Den 24. september 1830 var der skiftesamling i "Okkels", hvor herredsfogeden var til stede sammen med sognefogeden og vurderingsmænd m.v.:

Tilstede var enkemanden og sønnen Peder Jensen, der var fuldmyndig, og på datteren Sofies vegne var mødt hendes mand, Dynes Jensen(Søbye), L. Langelund, sønnen Dynes, 20 år, Lars, 17 år, Niels og Maren, begge 14 år, og en søn Jens Jensen, 11 år.

Som formynder og værge for de mindreårige var til stede gårdmand Jens Dynesen af Elmsholt, som var børnenes morbroder.

Derefter blev alt indboet registreret og vurderet. Gårdens besætning var 3 heste, 7 køer, 7 ungnød og stude, 27 får.

Enkemanden fremlagde sit skøde på gården af 26/10 1802, som blev vurderet til 800 rdlr. heri indbefattet et på marken nybygget hus. Gårdens hartkorn var 3 tdr. 4 skp. 2 fjdk. 2 alb.

Foruden gården med indbo og besætning m.v. havde Jens Chr. Pedersen forskellige tilgodehavender, nogle med, andre uden obligation, bl.a. 750 rigsdaler tilgode hos svogeren Jens Kølbæk Dynesen, Over Amtrup.

Gården med besætning og løsøre blev vurderet til 1273 rdlr. og tilgodehavender med og uden pantebreve blev vurderet til 1630 rdlr. Når udgifter var fradraget, blev der til deling 2814 rdlr. 3 mark, og deraf tilkom halvdelen manden 1407 rdlr., og børnene ligeledes 1407 rdlr., som enkemanden dog ønskede at forhøje til 1800 rdlr., så hver af de fem sønner fik 300 rdlr. - Døtrene Sofie og Maren hver 150 rdlr.

Desuden skal datteren Maren have en sengs klæder, som søsteren Sofie før hende har fået = 30 rdlr. og fri bryllyp efter egnens skik = 20 rdlr.

Skifteretten bestemte, at den tillagte arv ikke skal betales, før de er fyldte 18 år imod, at faderen til den tid opdrager og underholder dem, hvorefter boet blev overdraget enkemanden.

Året efter Zidsels død gifter Jens sig 2. gang den 5. april 1831 i Rind med den 55 årige enke Maren Madsdatter fra Gammel Sig i Rind.

Den 6. oktober 1832 må Jens hente læge. Hans svigerdatter Christiane gift med Dynes Jensen i Fjederholt skal føde, og jordmoderen er hentet til gården fra Brande. Men da jordemoderen har undersøgt Christiane, erklærer hun, at man må have bud efter en læge, for det bliver en vanskelig fødsel. Det er imidlertid lettere sagt end gjort, for der er hverken læge i Brande eller i Herning! Om aftenen kører Jens derfor, alt hvad remmer og tøj kan holde, afsted til Ringkøbing efter en læge. 111/2 time efter er han tilbage med lægen, som hjælper barnet, Jens Christian Dinesen, til verden.

Jens Christian Pedersen af Okkels er den 3. juli 1834 værge for Sidsel (4 år) og Lars (2 år) samt for den ufødte Peder ved skiftet efter børnenes far, Jens Christians søn, Peder Jensen af Lundgaard i Gjellerup sogn.

Jens Christian Pedersen dør 64 år gammel den 28. februar 1836 i Okkels af plettyfus. Begravelsen sker den 7. marts. Tre uger forinden var hans datter, Maren (20 år), død af den samme sygdom. Året forinden var Marens tvillingebror, Niels, død 20 år gammel, og den ældste søn, Peder, døde af tæring (tuberkulose) i 1834. Skiftet efter Jens afholdes den 29. februar 1836:

Til stede var enken Maren Madsdatter med hendes lavværge Erik Pedersen af Øster Høgild og sønnen Dynes Jensen af Fjederholt, som er myndig, og den mindreårige søn Lars Jensen, der har gården, samt datteren Sofies mand, Dynes Jensen af Lille Langelund. For den umyndige søn Jens Jensen såvel som for afdøde søn Peder Jensens børn blev Dynes Jensen i Fjederholt formynder. Sønnen Niels Jensen var død den 2. november 1835 af sprinkler [plettyfus].

Gårdens besætning var 2 heste, 2 stude, 8 køer, 7 ungnød og stude, 30 får og 1 svin. Gården med dens hartkorn 3 tdr. 4 skp. 2 fjdk. 2 alb. med tiender efter skøde af 26. oktober 1802 og 8. august 1811 blev ansat til 800 rigsdaler. Der var de samme tilgodehavender, som da Zidsel Dynesdatter var død.

Den 7. marts 1836 er der atter skiftehandling, hvor det oplystes:

at der ingen børn var i ægteskabet med enken Maren Madsdatter, men arvingerne var den afdødes børn af første ægteskab: Dynes Jensen - Fjederholdt, Lars 23 år, Jens 17 år, 1 datter Sofie gift med Dynes Jensen - Lille Langelund og afdøde søn Peder Jensens børn: Lars 3 år, Peder 1 år og Sidsel 4 år.

Gården med løsøre og besætning blev ansat til 1430 rdlr. Der blev til deling mellem enken Maren Madsdatter og afdødes børn 1764 rdlr., hvoraf enkens boeslod var 882 rdlr. og børnenes ligeså. Enken ønskede, at afdøde Peder Jensens børn skal dele 300 rdlr., så hver af sønnerne Lars og Peder får 120 rdlr. og datteren Sidsel 60 rdlr.

Jens blev gift med Zidsel Dynesdatter den 11 okt. 1803 i Snejbjerg Kirke. Zidsel (datter af Dynes Jensen og Maren Jensdatter) blev født i 1777 i Hundkjær, Snejbjerg sogn; døde den 26 aug. 1830 i Okkels, Rind Sogn; blev begravet den 30 aug. 1830 i Rind Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Maren Madsdatter den 05 apr. 1831 i Rind Sogn. Maren blev født cirka 1776. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 8
• Dåb: 10 jan. 1780, Rind Sogn

Notater:

Blev gift med Christen Povelsen af Fjederholt Østergaard og fik 12 børn: Karen (1799), Poul (1800), Sophie (1802), Peder (1803), Karen (1804), Maren (1807), Ane (1808), Christen (1810), Ane (1811), Jens (1813), Kirsten (1820) og Anna (1825).

Zidsel blev gift med Christen Povelsen den 19 sep. 1798. Christen blev født cirka 1772 i Fjederholt Østergaard. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#225
• Dåb: 9.12.1804, Rind Sogn

Dines blev gift med Sofie Jensdatter den 03 jul. 1829 i Rind Sogn. Sofie (datter af Jens Christian (Okkels) Pedersen og Zidsel Dynesdatter) blev født i 1807 i Okkels; døde den 17 dec. 1890 i Damholt; blev begravet den 27 dec. 1890 i Rind Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sidsel blev gift med Anders Andersen den 24 maj 1836. Anders blev født cirka 1796 i Birk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#4390
• Dåb: 18 jul. 1802, Rind Kirke

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#4391
• Dåb: 14 aug. 1803, Rind Kirke

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#4392
• Dåb: 9.03.1806, Rind Kirke

Notater:

Ejer 1855 eng nr. 16 matr. nr. Koustrup 24.

Frans blev gift med Ane Marie Pedersdatter den 18 maj 1833. Ane blev født i 1811. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#4393
• Dåb: 6.06.1808, Rind Kirke

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand
• Reference: NIK99#215
• Dåb: 26 dec. 1810, Rind Kirke

Notater:

Gårdmand på Overgaard i Ø. Høgild og senere Lundgaard i Nørre Søby.

Peder blev gift med Ane Larsdatter den 13 nov. 1834 i Rind Sogn. Ane (datter af Lars Nielsen og Inger Christensdatter) blev født cirka 1805 i Nr. Søby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#4394
• Dåb: 23 mar. 1813, Øster Høgild, Rind Sogn

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand
• Reference: 10,13
• Dåb: 24 mar. 1805, Rind Sogn

Notater:

Bor først i hustruens arvegård Nørre-Søby, men mageskifter omkring 1833 med hendes halvbror, Niels Christensen, og får i stedet Lundgård i Gellerup sogn.

Peder Jensen dør 4 år efter sit bryllup af tæring (tuberkulose).

Peder blev gift med Ane Larsdatter den 06 mar. 1830 i Rind Sogn. Ane (datter af Lars Nielsen og Inger Christensdatter) blev født cirka 1805 i Nr. Søby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 10, NIK99#24
• Dåb: 27 sep. 1807, Rind Sogn

Notater:

Faddere ved Sofies dåb er Chr. Poulsens hustru Zidsel Pedersdatter (barnets faster) af Fjederholt, Peder Erichsen fra Okkels, Erich Pedersen (barnets farbror) fra Øster Høgild og Jens Dinesen (barnets morbror) fra Elmholt.

Hun gifter sig med sin fætter, Dynes Jensen (Elmholt) i Lille Langelund, Gjellerup sogn og kommer til at bo i Meld-Søby. Herefter bliver hendes mand kaldt Dynes Søby.

Sofie blev gift med Dines (Elmholt) Jensen den 03 jul. 1829 i Rind Sogn. Dines (søn af Jens Dynesen og Maren Pedersdatter) blev født i 1804 i Elmholt, Rind Sogn; døde den 26 feb. 1884 i Mellemsøbygård, Rind Sogn; blev begravet i 4.03.1884 i Rind Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand, sogneforstander
• Reference: 10
• Dåb: 20 maj 1810, Rind Sogn

Notater:

Dynes Jensen er formentlig den Dines Jensen, der henvises til i bogen "Søren Hampens Saga" af Benny Boysen udgivet i 1973. Af side 27 i denne bog fremgår det, at gårdmand Dines Jensen fra Fjederholt var forlover for enkekone Maren Nielsdatter, der giftede sig med den navnkundige Søren Hampen den 20.04.1849. Dynes Jensen har tilsyneladende også været parret behjælpelig derefter, jfr. side 28:

"Da brylluppet var overstået, skulle parret have et sted at bo, og det var måske Dines Jensen i Fjederholt, der hjalp dem til det, for kort tid efter findes parret boende i Slumstrup, som lå nord for åen, hvor Fjederholt lå syd for åen. Her lå på det tidspunkt 2 gårde og 3 huse, og de nygiftede lejede sig ind i det ene af husene; når der var gårde omkring, kunne Søren jo gå ud som daglejer, hvilket han også benyttede sig af i de kommende år."

Efter 7 års ægteskab, hvor Søren Hampen havde fået trang til brændevin og behandlet sin hustru alt andet end godt, døde Maren. Trods sit blakkede ry var Søren Hampen i stand til at finde sig en ny kone allerede 1/2 år derefter, og ved brylluppet med Mette Kirstine Christensdatter den 28.11.1856 optræder Dynes Jensen igen som forlover, denne gang for Søren Hampen. Brylluppet fandt sted under dramatiske omstændigheder, og også dette ægteskab blev af kort varighed, da Søren Hampen tilsyneladende var en sand mester i hustrumishandling.

At Okkels-familien har været knyttet til Søren Hampen støttes endvidere af bogens side 18, hvoraf det fremgår, at Laurs Jensen i Okkels havde 2 rbd. tilgode i boet efter Søren Hampens far, da han døde i 1836. Laurs Jensen er sandsynligvis bror til Dines Jensen, selv om SL53 staver navnet Lars Jensen.

At brødrene til Okkels Birks bedstefar, Jens Jens Okkels, således har omgivet sig med en af datidens store kjæltringe, er naturligvis ikke særligt flatterende.

Dynes blev gift med Christiane Christensdatter den 20 okt. 1831 i Rind Kirke. Christiane (datter af Christen (Fasterholt) Christensen og Inger Christensdatter) blev født den 21 dec. 1802 i Søby, Rind sogn; døde den 27 dec. 1894. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer
• Reference: 10,13, 56

Notater:

Lars Jensen (Okkels) arver fødegården, som ved matrikuleringen 1844 fik matr. nr. 1a med nyt hartkorn 2 tdr. 6 skp. 21/2 alb. 1857 sælger han gården til Jens Christian Møller og bliver dermed den sidste Okkels i Okkelsgård. Den 17. februar 1858 køber Lars istedet den gård i Birk, som Jens Stampe Lambæk senere bliver ejer af. Det drejer sig om afdøde Peder Jepsens ejendom matr. nr. 7 i Birk og Matr. nr. 31 i Gjellerup by ialt 1 td. 6 skp. 1 fjdk. og 11/2 alb. samt en part i Gjellerup sogns konge- og kirke-, korn- og kvægtiende. Købesummen er 5000 rigsdaler rigsmønt.

Ellen Olsen-Okkels (født 1917) beretter:

Så vidt jeg husker fra kortene (og halvfætter Sigurd fra Herning) stødte denne gårds jord op til Margrethelystjordene. Der var uopdyrket hede, som Lars Jensen (Okkels) gav sig til at dyrke op. For dette arbejde fik han Det kongelige Landhusholdningsselskabs sølvbæger. Efter hans død arvede hans nevø, Lars Martinus Okkels Jensen, dette bæger, som han senere har videregivet til sit barnebarn Lars Martinus Okkels.

Lars Jensen (Okkels) blev gift med sin kusine, Maren Jensen fra Over-Amtrup. Ægteskabet var barnløst, så det jordiske gods blev spredt blandt næste generation. Og der var noget at sprede. Lars Jensen (Okkels) var også strømpehandler. 1845 havde han købt 800 kg uld og havde et varelager på 800 par helstrømper, 400 par halvstrømper og 50 par vanter. Missionshuset Bethesda, der stadig ligger ved siden af rådhuset i Herning, er delvis opført for hans penge.

Okkels Birk skriver:

Som et smukt træk bør anføres, at Lars Okkels forærede Jens Birk (Okkels Birks far) 2.000 kr. grundet på Margrethes sygdom og børneflokken. Lars Okkels var en meget betydelig og oplyst mand. Han var én af de førende skikkelser inden for Indre Mission og var med til at bygge Missionshuset i Herning, hvortil han skænkede en betydelig gave.

Lars Jensen (Okkels) har fra før 1840 til 1845 en tjenestekarl, Laurits Lauritsen (født 1815 Gjellerup sogn og død 1898 Haunstrup hede, Snejbjerg sogn) som i 1829 og i 1834 havde tjent hos Lars's bror Dynes i Fjederholt. 25. marts 1845 gifter Laust sig med pige Birthe Katrine Pedersdatter (født 1816). Parrets 3. datter, der tidligt kommer i pleje hos Lars Jensen (Okkels), bliver opkaldt efter Okkels-gården og døbt Maren Okkels Lauritsen (født 28. januar 1850 i Holt, Rind sogn, død 16. november 1905 under et besøg i Kibæk). Plejedatteren gifter sig med Jens Christensen (Overgaard), og mellemnavnet Okkels bliver videregivet i deres efterslægt. Niels Okkels Folkjær hører til denne plejedatters efterslægt.

Parret tager endnu et barn i pleje, Ane Nielsen, født den 20/10 1856. Hun er datter af husmand Niels Jensen i Birk, Gjellerup sogn og hustru Karen Christensdatter. Hun kommer formentlig i pleje i 1866, hvor hun bliver forældreløs. Ved folketællingerne i 1870 og 1880 står hun opført som plejebarn. Ane giver ét af sine børn mellemnavnet Okkels, som bliver stamfar til Okkels Jensen slægten.

Lars blev gift med Maren Jensdatter den 21 okt. 1836 i Snejbjerg Kirke. Maren (datter af Jens (Kølbech) Dynesen og Maren (Medum) Madsdatter) blev født i 1813 i Over Amtrup, Snejbjerg Sogn; døde den 26 jul. 1880 i Herning By; blev begravet den 31 jul. 1880 i Herning Vestre Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 10,12
• Dåb: 26 dec. 1815

Notater:

Døde af som 21-årig af sprinkler (plettyfus).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 10,13
• Dåb: 26 dec. 1815

Notater:

Døde som 20-årig af en smitsom sygdom (plettyfus).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer
• Reference: 11,14
• Dåb: 14 nov. 1818, Hjemmet

Notater:

Jens Jensen Okkels blev hjemmedøbt d. 14. november, og dåben blev konfirmeret i kirken d. 26. november 1818. Faddere ved dåben var pige Ane Ceciliane Nielsdatter fra Elmholt, Dynes Amtrup (barnets morfar, Dynes Jensen) fra Snejbjerg, Erik Pedersen (barnets farbror) fra Øster Høgild, pigerne Sophie Erichsdatter fra Øster Høgild og Sofie Christiansdatter fra Fjederholt. Ifølge kirkebogen er han ikke navngivet Okkels.

I 1830 dør hans mor. Jens er da 12 år. Året efter gifter hans far sig igen, og Jens får en stedmor, Maren Madsdatter. Ved folketællingen i 1834 bor han forsat i sit barndomshjem, Okkelsgård.

Jens Jensen ungkarl af Okkels bliver gift i Gjellerup kirke den 10. oktober 1845 med Ane Jensdatter pige af Birk by. Forlovere ved brylluppet er P. Pedersen og L. Valter. Jens og Ane får 6 børn.

I 1846 får Jens Okkels skøde på sin svigerfar Jens Christensens gård Meldgård, senere kaldet Margretheslyst i Birk, Gjellerup sogn, Hammerum herred (matr.nr. 4 a,b). Skødet er indført i Hammerum herreds skøde- og pantebog nr. 14, fol. 840 og lyder i uddrag:

Underskrevne Jens Christensen gør herved vitterlig at have solgt og afhændet fra mig og øvrige arvinger til min svigersøn Jens Jensen Okkels følgende mig tilhørende ejendomme, beliggende i Birk by, Gellerup sogn.

a) Den mig ifølge Skøde af 17/6 1828, læst 16/8 1828 overdragne Gaard af Hartkorn 3 Tdr. 6 Skp. 2 5/6 Alb. af Ager og Eng, Skovskyld 1 Skp. 1 Fjdk. med påstående Bygninger og tilligende Jorder, alt med de Rettigheder og Byrder, saaledes som jeg deraf har været Ejer.
b) 1 Engparcel fra Lars Frandsens Gaard, Øster Birkholm kaldet, Hartkorn 2 Skp. 3 Fjdk. 2 11/32 Alb.
c) Foruden det foranførte Hartkorn følger i Købet Ind- og Udbo tillige med Besætning og Inventarium, saaledes som Køberen samme allerede har tiltraadt og taget i Brug og Besiddelse.
Da køberen Jens Jensen Okkels har tilfredsstillet mig for Købesummen 1775 Rdlr. Sølv, idet han har forpligtet sig til at svare de 275 Rdlr. Sølv, som indestaar i Gaarden, og for de øvrige 1000 Rdlr. givet mig fyldestgørende Sikkerhed, samt fremdeles ved Kontrakt af D.D. givet mig Betryggelse for den Aftægt, jeg og Hustru ved Gaardens Afstaaelse har betinget os, saa erklærer jeg desaarsag, at benævnte Ejendomme med Tilliggende ganske som jeg har været Ejer deraf nu rettelig skal tilhøre Jens Jensen Okkels med fuld Ejendomret fri og frelst fra hver Mands Tiltale under min og Arvingers Hjemmel efter Loven.

Skrevet i Herning, 8. Februar 1846

Jens Christensen

Læst i Hammerum Herreds Ting 8. April 1848.



1858 er Jens Okkels laugværge i skifteretten for Ane Marie Christensen, som er enke efter Peder Jepsen i Birk.

Jens Jensen Okkels afstod i året 1875 "Meldgaard" til sønnen Jens Birk Jensen.

Hans søn, Lars Martinus Okkels Jensen, går i perioden 1871-1874 på Jelling seminarium. Mens det står på, er der en livlig brevveksling1 mellem ham og hans forældre samt hans hjemmeboende brødre i Birk. Brevene, som omhandler stort og småt fra hjemmet og hjemegnen blandt andet familiens helbred og især mangel på samme, slutter ofte med en lille beskrivelse af særligt mændenes arbejde på gårdene. Faktisk er brevvekslingen så omfattende, at man får et ganske godt indblik i gårdmandslivet på den tid:

17. maj 1871:


9. oktober 1871:


4. september 1872:


September 1872:n byttede deres væk...


22. september 1872:


8. oktober 1872:


29. oktober 1872:


29. november 1872:


6. marts 1873:


24. marts 1873:e den sidste tid. Så har vi købt en kvie af Kresten Smedegård3 for 62 rd. - den skal kælve i maj.


30. marts 1873:


25. maj 1873:


14. juli 1873:r avlet mere kløver i år end nogensinde før: 21 læs...


29. august 1873:


1873:stbyen.


11. oktober 1873:


26. oktober 1873:
(Brev fra Ane Jensdatter til sin søn Lars Martinus Okkels Jensen)

23. november 1873:


24. april 1874:e klyner, og snart skal vi til at kaste ler. Senere skal der stryges sten...
(Brev fra Peder Christian Jensen Okkels til sin bror Lars Martinus Okkels Jensen)

15. juli 1874:


Der kommer til at gå mange breve og pakker frem og tilbage med posten (dagvognen). Fra Birk sender de smør, sulevarer og tøj - en gang imellem også andet. Fra Jelling går der tomme smørdunke og tøj retur. Der er ikke mange breve, hvori Jens ikke bedyrer sin søn Lars Martinus Okkels Jensen, at han ikke skal tage så tungt på det med eksamen. Og penge bliver sendt med opfordring til, at han bare skal sige til, så skal der komme flere. Og han må endelig ikke spare på middagsmaden. Brevene slutter altid med hilsener fra hele familien, men først og sidst fra forældrene. Ofte står der kærlig hilsen; men ligegyldigt hvad der har stået i forvejen, slutter brevet altid: Venskabeligst Jens Okkels.

Jens sender det første brev til Lars Martinus den 17. maj 1871:

Kære Søn! - Nu sætter jeg mig til at skrive nogle få linier til dig, og det bliver ikke meget, for jeg tænker med Guds hjælp, at hvis der falder ikke andet ind, så kommer din ældste bror ud til dig lørdag aften. Så kan I jo bedre tale sammen om nyt og gammelt.

Jeg har hørt af et brev fra dig at "de gamle" har taget eksamen, og så kan jeg vel tænke at det giver dig indtryk og tanker - men med måde .

Kære Søn! Du må ikke bryde dig for meget med den eksamen, for det er jo ingen hårdhed om man skulle gå et år længere.

Du skriver til din broder at skulle det gå dig således at du skulle falde, så kunne du ingen komme til. Men sådanne tanker må du ikke have. For sker det, må det jo være til gavn - på en anden måde, som man ikke kan se for sit blik. Du kan tro vi er lige glade ved dig - det må du ikke tænke andet.

I torsdag såede jeg det første af min sæd. Nu til slutning være du hilset fra din familie, men først og sidst fra dine forældre.

Venskabeligst Jens Okkels

Den 18. juni 1873 sender Jens igen brev til Jelling (i uddrag):

Du må spise middagsmad hver dag, ellers vil madlysten gå fra dig. Og ikke bekymre dig så meget - både jeg og din moder er forsikrede om at du læser med flid. Peder Christian har været lidt bedre - i går var det dog ringere igen, men der kom ikke blod som første gang. I dag kørte de til doktor, både ham og Jens Birk.

Hvad du skrev om pigen har jeg ikke noget at sige til - det overlader jeg alene til dig og Vorherre. Skulle jeg sige noget så er det det: Jeg synes du er så ung (19 år). Til slut takker jeg dig for de mange glade dage vi har levet sammen. Er det Guds vilje at vi skal leve, så venter jeg også at det vedvarer.

Den 15. juli 1874 bliver det kun til en kort besked:

Kjære Søn. Her sender jeg dig 25 rd. - Og jeg skal nok med guds hjælp hente Dig til den bestemte tid - og paa bestemte Sted - og Dag, og saa beder jeg vorherre være med Dig og ledsage og opholde Dig. Hilsen fra mig og Din Moder. Jens Okkels

I 1875 afstår Jens og Ane Meldgård til deres ældste søn, Jens Birk Jensen, der bliver gift det år. Herefter bygger de en ny gård på en udmark i Vester Birk. Denne gård overdrager de i 1883 til deres yngste søn Karl Okkels. Ved siden af bygger de et lille aftægshus - Birkelund, hvor de bor resten af deres liv.

Fra aftægtshuset, Birkelund, sender de følgende breve til Lars Martinus og Marie:

Birkelund den 30. marts 1884

Kjere Børren.
I kan troe Kjere Børren at vi var rigtig glade ved Eders Brev - endskjønt det er slemt for Marie at hun er Saa lit Rask - Men Saa skal man hobe til det bedste, at det bliver bedre Naar Sommeren Kommer - Din Moder er jo dog lit bedre end den anden Gang jeg skrev - disse Kjettel4 Knuder er jo dog Sunket men ikke aldeles gaaet, men vi haaber jo dog nu om vor Herre jo dog er os Saa Naadig og god - at hun kommer Sig denne Gang - jeg er glad hun har Jo dog syg og syslet (eller puslet) hele tidet og naar vi kan være nogenledes ved helsen, Saa har vi Jo got. Min Søstes Mand Dynes Søbyg (?) er død i Februar og jeg var derovre til Jordefær den 4. Marts - og nu er min Søster meget syg men hun kan maaske gjerne komme Sig igjen. Sidste Tisdag hafde Lars Jacobsen af Birk Bryllup med vor naarbos (eller morbrors) datter (Jens Simmonsen) hvilken var en stor Bryllup og Moder og jeg var ogsaa buden men vi blev hjemme men Karl og hans Kone og Jens Birk var der - og di var snart med over hele Birk. Hilsen fra Moder og mig til eder Bege Kjer Børren og hils din Svige Forældre og eders Smaa Drenge.

Jens Okkels

Fik du din høns got flytte med til fyen - skriv Snart.

-----------------

Birkelund den 17. August 84.
Kjere Børren.
Du skal have Tak Kjere Søn for din Brev du Skrev til Moder paa hindes fødsels Dag - og Hjertelig Tak Skal du havefor alt dette vi har haft sammen - Din Moder har været meget lit stærk i trefjerden Aard - men hun har jo da ikke Leget meget i Sengen end som almindelig - først begynte hindes Sygdom med at Kjetteler reste om hendes Hals og Saa fik hun noget raad for det Som og hjalp - og saa fik hun meget Smerte i Hindes Lemmer som vist nok var git især i Kallen på hindes Ben - Saa fik hun og noget for det Som hjalp - der efter begyndte det med nervegit mere i den venstre Arm og den højre Bend og fod - og det har hun jo nu haft et halv Aar - men hun er jo da lidt bedre - Nu i den siste Mane er hun ved Dogter hver Anden dag og bliver Læktreseer - og hun faar jo mixtur og piller hver dag og noget at smøre med - ellers har vi det got Karl og Kjestine omgaas os i Kjærlighed - Rug og Byg har vi inde eller samlet og havre har vi ikke høste ennu - Rug var god, men Byg og havre er meget smaat - Dine Søsken er jo dog nogenledes med helsen - endskjøn di er ikke stærk nogen af dem - I være hilset Kjere Børren og Hils eders Drenge fra Moder og mig.

Jens Okkels

Jens var ven med Thomas Nielsen5. Blandt andet sendte Jens sine børn på Hammerum højskole, som Thomas Nielsen havde oprettet.

Jens Jensen (Okkels) dør ved et ulykkestilfælde 68 år gammel den 24. maj 1886 som aftægtsmand i Birkelund, Vester Birk, Gjellerup sogn.

Jens Jensen Okkels
* 12. Novbr. 1818 † 24. Maj 1886
og Hustru
Ane Okkels
* 5. Aug. 1824 † 10 Novbr. 1896
Den 28. maj bliver han begravet på Gjellerup kirkegård ved siden af sin kone. På deres gravsted bliver rejst en sortgrå granitsten. På stenens polerede front står med indhuggede bogstaver:


Hans barnebarn, Jens Okkels Birk beretter følgende om ulykkestilfældet i SL53:

Jens Okkels afgik ved Døden i 1886 ved et Ulykkestilfælde. Det kan synes underligt, at en saa rolig og besindig Mand skulle finde Døden paa den Maade. Selv om han var blevet Aftægtsmand, havde han sin Færden paa Gaarden (Karls), hvor han hjalp til med det Arbejde, som laa bedst for ham, og det var i Almindelighed pasning af Kreaturer. Men den 24. Maj 1886 blev det bestemt, at han skulle køre til Mølle i Herning med et Læs Korn til Formaling. Sønnen Karl lagde nok Mærke til, da han kørte hjemmefra, at Hestene var noget urolige, men han har nok ment, at Faderens Besindighed ville være i stand til at ordne den Sag. Det gik ogsaa altsammen godt nok til Mølle, men med en Ventetid der var de unge Heste blevet endnu mere urolige, og da det fra Møllen og til Hovedgaden gaar en del ned ad Bakke, tog Hestene Magten fra Kusken, og i Svinget ind paa Hovedgaden trak Hestene ham foran af Vognen, og samtidig slog den ene Hest bagud og ramte ham i Hovedet med Døden til Følge. Da Folk kom til aandede han svagt, men han døde umiddelbart efter.
Det gjorde et dybt Indtryk paa os alle, og maaske især paa mig, der i flere Aar havde færdedes med ham i Mark og i Stald, da Dødsbudskabet hen imod Aften blev os bragt. Ingen havde ventet, at Døden skulle komme til ham paa den Maade.

Det tragiske trafikuheld gav anledning til denne notits i Herning Folkeblad maj 1886.

Dødsulykke
Jens Okkels fra Birk blev i gaar Eftermiddag dræbt ved en Løbskkørsel. Han havde været til Mølle i Herning, og paa Hjemvejen fra Møllen og her ned til Byen løb Hestene løbsk ned ad Bakken, og den gamle Mand, der var 70 Aar gammel, blev kastet af Vognen og slæbt bag efter Hestene. Han blev herved saa lemlæstet, at Døden kort efterpaafulgte. Hestene løb over og ødelagde en Ligkiste og to Trækvogne, der stod ved Snedker Thomsens Ejendom, og løb til sidst fast i en Tørvestak.

1 Brevene er endnu bevarede. Ellen Olsen-Okkels har maskinskrevet en del af dem. Hele materialet var i 1997 opbevaret hos Bengt Tue Mønnike i Strandby.
2 Lund marked blev afholdt sidste gang i 1876.
3 Gift med Lars Martinus storesøster Zidsel Okkels Jensen.
4 Kjettel = kirtel
5 Uddannet lærer. Grundlægger af Hammerum højskole, Vejle amt Folkeblad og Herning Folkeblad. Rigsdagsmand.
Jens Jensen (Okkels) 1818 - 1886

Jens blev gift med Ane Jensdatter den 10 okt. 1845 i Gjellerup Sogn. Ane (datter af Jens (Lundgård) Christensen og Margrethe Pedersdatter) blev født den 05 aug. 1824 i Gjellerup Sogn; døde den 10 nov. 1896 i Vester-Birk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 17 apr. 1836

Notater:

Faddere ved dåben var pigen Zidsel Marie Jensdatter, aftægtsmand Jens Dinesen af Elmholdt, karlen Lars Jensen fra Okkels og konen Maren Klemmensdatter af Ll. Langelund.

Jens blev gift med Birthe Sofie Jensdatter den 12 jul. 1857 i Rind. Birthe blev født den 01 aug. 1834 i Lind, Rind Sogn; døde den 30 jul. 1907 i Skibbild, Arnborg Sogn; blev begravet den 03 aug. 1907 i Kølkær. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 19 jan. 1849, Hjemmet

Notater:

Sidsels tilknytning til Okkels-familien er indtil videre ukendt.

Faddere ved Sidsels dåb var:





Hun blev konfirmeret den 12/4 1863 i Gjellerup Kirke.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 19 jan. 1849, Hjemmet

Notater:

Tvillingesøster til Sidsel Okkels Andersen

Faddere ved Christines dåb var:






Christines konfirmationsdato er ikke fundet, så hun døde muligvis tidligt.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#4396
• Dåb: 1.11.1840, Rind Kirke

Notater:

Konfirmeret 1855 i Rind Kirke.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 20 maj 1850

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#5278

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#5279

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#5280

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#5281

Ane blev gift med Peder Okkels Nielsen den 11 sep. 1873 i Gjellerup Kirke. Peder (søn af Niels (Søebye) Christensen og Mette Christensdatter) blev født den 23 jul. 1845 i Nr. Søby, Rind Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#5282

Erik blev gift med Sidsel Dinesen [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 13, NIK99#212
• Dåb: 26 sep. 1830, Rind Kirke

Zidsel blev gift med Peder Christian Nielsen den 12 nov. 1852 i Gjellerup Kirke. Peder (søn af Niels Christian (Nørgaard) Christensen og Anne Christensdatter) blev født den 13 jan. 1825 i Store Langelund, Gjellerup Sogn; døde den 25 dec. 1891 i Store Langelund, Gjellerup Sogn; blev begravet i 2.01.1892 i Gjellerup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kroejer i Hammerum
• Reference: 13, NIK99#213

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 13, NIK99#214
• Dåb: 16 jun. 1834, Gjellerup Kirke

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#218

Notater:

Forfatter til "Slægtoptegnelser & Minder", trykt i Hardsyssel Årbog 1925. I 1971 har Dansk Slægtforskning udgivet en slægtbog over Jens Chr. Dinesen.

Jens blev gift med Karen Pedersen [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lærer

Notater:

Var lærer i Vinding. Han levede stærkt med i det grundtvigianske menighedsliv på stedet og var flere gange på skole hos Kristen Kold.

Lars blev gift med Kirstine Geltzer [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Notater:

Blev som sin bror Jens Christian Dynesen gift med en datter fra Nørgaard i Kollund. Købte den østre af Skjærbækgårdene; den, der nu er overtaget og tilplantet af A/S Rind Plantage.

Niels blev gift med Ane Esmann Pedersen [Gruppeskema] [Familietavle]

Maren blev gift med Jens Jeppesen [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

I foråret 1868 var Inger i følge med trolovede Kristen Knudsen fra Møllegaarden i Lind, kørende med hestevogn til Silkeborg for at købe udstyr og andet til sit bryllup. På hjemvejen løb hestene løbsk ved Hørbylunde Bakke. Vognen væltede, og Inger blev kvalt under læsset.

Sidsel blev gift med Erik (Fjederholt) Nielsen [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: NIK99#483
• Dåb: 28 mar. 1850, Rind Sogn

Notater:

Var plejedatter hos Lars (Okkels) Jensen og hustru, Maren. Dette par var barnløse, men havde flere (2-3) plejebørn. Maren blev opkaldt efter gården og plejemoderen. Faddere ved dåben var bl.a. Maren Jensen (Jensdatter) og mand, gårdmand og sogneforstander Lars Jensen begge af Okkels.

Da hendes plejeforældre solgte gården Okkels i 1857, flyttede hun med til den nye gård i Birk, Gjellerup Sogn, hvorfra hun blev konfirmeret den 3/4 1864 i Sunds Kirke.

Hun nævnes som plejebarne af Lars Jensen Okkels i folketællingerne 1855, 1860 og 1870.

Maren døde den 16/11 1905 under et besøg hos datteren i Kibæk.

Maren blev gift med Jens (Overgaard) Kristensen den 19 mar. 1878 i Gjellerup Kirke. Jens (søn af Christen (Overgaard) Jensen og Mette Marie Christensdatter) blev født den 06 sep. 1843 i Ravnholt, Bording Sogn; døde den 23 aug. 1905 i Amtssygehuset, Herning; blev begravet den 28 aug. 1905 i Herning Vestre Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 21 okt. 1856, Hjemmet

Notater:

Fremstillet i Gjellerup Kirke den 26/12 1856. Konfirmeret i Gjellerup Kirke den 4/10 1870.

Anes mor dør, da hun er 7 år gammel og 3 år senere (i 1866) dør hendes far. Hun kommer derefter i pleje hos Lars (Okkels) Jensen (1813-1880). Ved folketællingen 1870 i Birk by står der således:






10 år senere - ved folketællingen i 1880 - bor hun stadig hos sine plejeforældre, der på det tidspunkt er flyttet til et hus i Herninggade i Herning.
Hendes plejeforældre døde begge senere på året i 1880, men Ane blev i Herning, til hun blev gift i 1884, og hvor begge forlovere var fra Herninggade.

Om hendes vielse er følgende indført i Herning kirkebog:






Det er nok muligt, at Andreas Jensen har været snedkersvend hos ovennævnte snedker Ole Nielsen, idet der i folketællingen 1901 står, at han ankom til Skjern i 1884 fra Herning, og at han således har startet sin egen forretning i Skjern lige før giftermålet med Ane, der også iflg. folketællingen i 1901 kom til Skjern i 1884 fra Herning.

Ane døde på befrielsesdagen i en alder af 88 år.

Ane blev gift med Andreas Jensen den 17 okt. 1884 i Herning Kirke. Andreas (søn af Jens Johansen og Christine Andersdatter) blev født den 07 apr. 1858 i Timring Sogn; blev døbt i Skjern; døde den 08 mar. 1932 i Skjern. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 14,124,162
• Dåb: 09 okt. 1846, Hjemmet

Notater:

I SL53 skriver Jens Okkels Birk følgende:

"Zidsel var den ældste af Børneflokken og eneste Pige. Kun 17 Aar gammel blev hun gift med Gaardejer Chresten Olling Nielsen, der ejede "Smedegaard" i Snejbjerg Sogn. I daglig Tale bar han navnet Smedegaard, og det Navn blev ogsaa hans Hustrus. I Alder var Ægteparret noget ulige, idet Chr. Smedegaard var 34 Aar, og hun 17 Aar gammel, da de blev gift i 1863. Det kan vist ikke siges, at Ægteskabet var mere end lykkeligt. Han var noget despotisk af Natur og selvraadende og i Forhold til hende en moden Mand, der ikke ønskede at give Afkald på nogle af sine Ungkarlerettigheder. Zidsel var meget dygtig og havde et godt Haandelag, der kom hende til Gode på den ret store Gaard.

Allerede 1882 døde hendes Mand, og et par Aar efter bygger Zidsel et Hus i Herning på den nordre Side af Hovedgaden udfor Fonnesbechsgade. Det Hus er nu nedrevet for at give Plads for et større.

I 50 Aar sad hun som Enke, og det kan vel siges, at hun saa godt som nogen fik Ensomhed og Prøvelser at kende. Hun døde 1932 og ligger begravet på Herning Kirkegaard, medens hendes Mand blev begravet i Snejbjerg. Det maa nævnes, at hun i de sidste Aar fik en kærlig Pleje af sin Datterdatter, Emilie Koch, hun var hende til stor Hjælp og Støtte."

Der var 3 børn i ægteskabet: Maren Smedegaard Nielsen (1864-1930), Ane Nielsen (1866-1934) og Niels Chr. Nielsen (1868-74).

Zidsel blev gift med Chresten Olling Nielsen den 24 nov. 1863 i Gjellerup Sogn. Chresten blev født den 12 aug. 1829; døde den 28 feb. 1882 i Snejbjerg Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer
• Reference: 14,46,131,264
• Dåb: 06 dec. 1848, Hjemmet

Notater:

Jens Birk Jensen blev hjemmedøbt d. 6. december 1848, og dåben blev konfirmeret i kirken d. 26. januar 1849. Faddere ved dåben var kone Margrethe Pedersdatter, Ane Mickelsdatter, gårdmand Peder Pallesen, gårdmand Niels Larsen og ungkarl Søren Pedersen, alle af Birk.
Han blev konfirmeret i 1863 i Gellerup Kirke og fik Karakteren mg i Kundskab og Opførsel.
Jens Birk Jensen var gårdejer i "Meldgaard", senere kaldet "Margrethelyst", i Birk, Gellerup Sogn. Han overtog gården efter sin fader i 1875.
Jens Birk Jensen fik den 2/11 1893 navneforandring til Jens Birk, og samtidig fik børnene også navnet Birk.
Okkels Birk skriver følgende om sin far (SL53 ff):
Ved Giftermaalet overtog Jens Birk og Hustru den arvede Fødegaard i Birk. Han var næstældste Barn, men ældste Søn af Jens Okkels og Hustru Ane Jensdatter.
Vi må regne med, at Barneaarene formede sig for ham som for saa mange andre på den Tid. Børnene i Landbohjem kom til at gøre Nytte, saa snart de kunde, og det Arbejde, de kom til at udføre, var fra tidlig Foraar til sen Efteraar især Pasning af Faar og Ungkreaturer, det meste af tiden i Løsdrift.
Jens Birk kom til at gaa i Birk Skole, men Læreren var efter hans eget Udsagn aldeles umulig. Men saa skete der det, at han det sidste halve Aar af sin Skoletid fik en ny Lærer, nemlig Thomas Nielsen, den senere saa bekendte Rigsdagsmand. Det blev for Jens Birk en hel Revolution på det Omraade. Som Mand vendte han stadig tilbage til, hvad det betød for ham, at Th. Nielsen kom til Birk Skole. Det gik ham til Marv og Ben, da Th. Nielsen udtalte: "Nu har jeg været i mange Skoler, men aldrig i saa død en Skole som denne". Var vi virkelig saa langt ude og saa langt tilbage for andre, tænkte Jens Birk. Kan der tales om Vækkelse, og det kan der vel nok, selv om det er i meget mindre Format, end der gives Udseende af, ja, da vil Betegnelsen Vækkelse være at henføre til Jens Birks Barneaar i Skolen. Selv om det kun var et halvt Aar, Jens Birk havde Th. Nielsen til Lærer, er det ikke for meget sagt, at den Paavirkning, han der kom under, blev afgørende for hele hans fremtidige Livsindstilling. Det blev en Omsindelse eller et Kald til at slaa Følge med Kvinder og Mænd, der ønskede at gaa i Grundtvigs Fodspor med Hensyn til det folkelige og kristelige Livssyn.
Da Thomas Nielsen havde saa stor betydning for Gellerup Sogn ja for hele Hammerum Herred og længere ud, tillader jeg mig at bringe nogle Data:
Thomas Nielsen blev født i Lem den 13. November 1838 og var af Bondeæt. 17 Aar gammel blev han uden nogen Foruddannelse antaget som Omgangslærer i Torsted. Senere Biskolelærer i Dejbjerg. 1857 kom han på Jelling Seminarium og blev straks paavirket af Forstander Svendsen. 1860 fik han Lærereksamen og blev derefter Lærer i Øster Bording v. Sil-keborg. Blev 1862 Redaktør af Silkeborg Avis, men da Embedet i Birk samme Aar blev ledigt, søgte han det og blev kaldet i Embedet. 12. Februar 1867 aabnede han Hammerum Højskole med 15 Elever og senere udvidedes Skolen med en Seminarieafdeling med 12 Elever. 1869 blev Rasmus Nielsen Hjælpelærer hos Th. Nielsen i Birk Skole. To Aar efter, 1871, overtog han Pladsen som Forstander for Hammerum Højskole, hvor
han virkede til 1879, da han blev valgt til Folketingsmand. Skolen nedlagdes 1884. 1877 oprettede Th. Nielsen Herning Realskole. Blev Medlem af Folketinget 1869, og 1881 tog han Afsked med Lærergerningen. 1869 Udgivelse af Herning Folkeblad. Thomas Nielsen blev valgt til Folketinget i Vejle 1867 og repræsenterede denne Kreds til 1887, da han blev Medlem af Landstinget. Han døde 1895. Meget satte han i Gang og meget fik han udrettet. Hvis baade han og Rasmus Nielsen havde holdt sig mere fra Politik og taget stærkere Del i Ungdomsarbejdet, som den oprettede Højskole i Hammerum var et Udtryk for, havde efter al Sandsynlighed været mere vundet for Egnen og for Gellerup Sogn. Højskolen havde sikkert været en Kendsgerning den Dag i Dag.

Ungdomstiden formede sig for Jens Birk som for saa mange andre på den Tid. Han arbejdede ved Landbruget og dygtiggjorde sig derved til den Stilling, han senere skulle indtage. En Vinter 1867/68 var han på Hammerum Højskole, og saa vidt jeg ved senere to korte Ophold paa Skolen med Rasmus Nielsen som Forstander. Der er ingen Tvivl om, at denn Mand havde stor Indflydelse paa hans Udvikling, og han blev da ogsaa ved at betragte Rs. Nielsen som sin Lærer og Mester.

Paa Sessionen blev han udskrevet til Ingeniørtropperne og kom dermed en Tur til København i 1871. For en Bondesøn, der ikke havde været hjemmefra før, var det noget uvant at komme til den store Stad og ind under Forhold, der var modsat de hjemlige. Han kom til at ligge på Sølvgades Kaserne, og det var næsten udelukkende Københavnere, han havnede imellem. Saavidt jeg har kunnet forstaa, klarede han Skærene godt, og han saa altid tilbage på Soldatertiden med godt Humør.

Han kom saa hjem igen til Forældrene, og der blev han. Arbejdet derhjemme optog ham, den livskraftige Mand. Blandt Arbejdsfællerne kom hans yngre Broder, Jens Kristian, til at staa i første Række. Saavidt jeg har kunnet forstaa, var han Godheden selv, og hans Temperament og hele Indstilling meget lig Faderens, medens Jens Birk nærmest maa henregnes til at ligne Moderen. Men nok er det, disse to noget nær jævnaldrende Søskende udfyldte hinanden godt og var meget nær knyttet til hinanden. Det var derfor et haardt Slag baade for Forældrene og Jens Birk, da Jens Kristian ret pludselig døde af Mavebetændelse den 15. Juni 1875. Aaret 1875 blev i det hele taget et svært Aar for Jens Okkels og Hustru Ane. En Søn blev gift og overtog Gaarden, og to Sønner døde. Peder Kristian, født den 27. Marts 1856, døde den 20. Maj 1875 (Tuberkulose). Jens Birk blev gift den 21. Maj, og Sønne Jens Kristian døde den 15. Juni s.A. Saadan former Livet sig: Medgang og Modgang. Naar Bedstemoder omtalte sine Sønners tidlige Død, bredte Stilheden sig over hende.

Det bør nævnes, at da Jens Birk overtog Gaarden, var dens Navn "Meldgaard". Men det Navn passede ikke Jens Birk. I Stedet for kaldte han den "Margrethelyst" efter sin Hustru.

Naar jeg som nu i dette Tilfælde lader Tankerne gaa tilbage og paa sønlig Vis gerne vil give en Beskrivelse og Karakteristik af disse mine for længst afdøde Forældre, kan det falde svært at skelne mellem det objektive og det subjektive, med andre Ord at finde frem til en korrekt Gengivelse af de virkelige Forhold og Tilstande uden altfor megen Tilsætning. Opgaven er vanskelig. Dog haaber og tror jeg, at Helhedsbilledet er helt rigtigt. Og det maa være Hovedsagen. Der er for mig ingen Tvivl om, at Jens Birk følte sit Ansvar fra Begyndelsen af, at det blev ham, der blev kaldet til at løfte Arven efter fordums Slægter. Han satte al sin Energi og Kraft ind paa at udbygge Gaardens drift og Ydeevne. Han kunde vel nok som ung Mand være noget haardhændet, men det forekommer mig, at de Krav, selv om de var store, han stillede til sine Medhjælpere, ialtfald ikke var større end dem, han stillede til sig selv. En Mand med Fremdrift skal i Følge hele hans Natur have noget udrettet. Ja meget.

Til Bedømmelse af de landbrugsfaglige Forhold fra 1875 til omkring Aar 1900, Jens Birks bedste Manddomsaar, maa vi erindre, at Tiderne var svære for Landbruget. Det var bogstaveligt talt Slid fra først til sidst at drive en Gaard. Det var, før Maskinerne til Lettelse af Arbejdet rigtig kom til at betyde noget, og det var svære Aar med Hensyn til de Priser, Landbrugets Varer betaltes med. Det er ret karakteristisk, at Jens Birk i de første Aar, for at skaffe Penge til Renter, Skatter og andre faste Udgifter, saa sig nødsaget til at lave Mursten. Havde det endda været til ham selv, kunde det nok lade sig høre paa den Tid, hvor man saa vidt muligt søgte at hjælpe sig selv med alt, hvad der var nødvendigt til Gaaardens Forsyning og Istandsættelse, men saaledes forholdt det sig ikke. Leret blev kørt hjem til Gaarden, æltet, haandstrøget og Stenene tørret for derefter at blive brændt i en Jordovn - og solgt til fremmede. Det var Slid og ikke nok med det, men et saadant Arbejde maatte nødvendigvis udføres ved Siden af, at Gaardens Drift blev passet. Vel var Driftsforholdene i Landbruget ikke saa intensive og fordrede ikke den Paapasselighed som nu, men vi kommer ikke udenom, at kun en Mand med stor Arbejdsmod og Energi tager en saadan Opgave op.

Hans egentlige Manddomsgerning som Landmand og det Arbejde, som optog ham mest, og som han i sine sidste Aar, om jeg tør bruge det Udtryk, var mest stolt af, var og blev Opdyrkning, Mergling og Kultivering af de til Gaarden hørende og indkøbte Arealer af Mose og tildels Eng. Den, som ikke på den tid har taget Del i et saadant Arbejde, har i øvrigt ingen Forudsætninger for at kunde forstaa, hvor krævende et saadant Arbejde var. Mosen var meget ujævn og knoldet tildels med gamle Tørvegrave (Pytgrave) og mange steder moradsagtig og saaledes meget vanskelig at færdes paa. Naar saa dertil kommer, at de Redskaber, der brugtes paa den Tid, var lidet egnede til at løse Opgaven, gjorde det Arbejdet endnu sværere. Og Mergelen, som nødvendigvis maatte paaføres, skulde med Heste og Studespand hentes fra en Mergelgrav tæt ved Gaarden. Men besværlighederne var til for at overvindes. Og det blev de. Kan man tale om Paradis paa Jord, ja saa blev de opdyrkede Arealer, især af Mose, men ogsaa af Eng, Jens Birks Paradis. Det blev den Plet paa Jord i hans lille Kongerige, hvor de synlige beviser for maalbevidst Arbejde kom til sin fulde Ret, og som senere Slægter vil kunne høste Udbytte af.

Her er vi ved Kernen af alt Arbejde, ogsaa det rent faglige, at det under alle Forhold kan maa blive udført paa en saadan Maade, at ikke alene vi selv kan høste Gavn og Glæde af vort Arbejde, men at det kan virke som noget af et Forbillede for senere Slægter. Det giver Mening i Tilværelsen. Det giver Slægtsfølelse. Ja, og det giver Mod til at leve Livet.

Den omtalte Opdyrkning gav til Resultat en større Høst, og dermed stilledes samtidig Krav til Udvidelse af Besætning. Jens Birk lod da i 1889 opføre en ny Kostald med Plads til flere Kreaturer og Svin. Selv om denne Kostald paa den Tid var ret god og rummelig, kan det vel nok siges, at han da manglede lidt Udsyn. Den burde ogsaa paa den Tid have været videre og med Fodergang. Men for os alle kommer der et Tidspunkt, hvor det glipper. 1891 lod han saa opføre Kørelade og Hestestald. En Kørelade var jo noget af en Revolution i Forhold til de gamle Lader, hvor Hø og Sæd blev puttert ind gennem Luger. I 1892 blev det gamle Stuehus moderniseret. Sandt at sige, trængte det ogsaa til det. Omtrent uforandret havde det huset sine Beboere fra 1839 til denne Tid. Aar og Ælde havde gjort sig gældende. Men Aarsagen var vel nok andre Tider og andre Skikke. Menneskenes Børn stillede større Krav til Komfort og almindelig Hyggelighed. Og dertil kom, at Jens Birk nu agtede at hjemføre en ung, smuk Pige som sin Brud. Saadan noget maa der tages Hensyn til, og det vilde Jens Birk meget gerne gøre.

Det siger sig selv, at hans første Hustreus Død i 1885 var et haardt Slag, selv om den var forbundet med hendes lange Sygdom. Han blev derved stillet over for større Opgaver, baade med Hensyn til Husførelse og Opdragelse af Børnene. Paa en Maade kan denne Periode betegenes som en gold Periode i Forhold til Fortid og Fremtid. Det maa dog ikke forstaas paa den Maade, at hans Virkelyst gik tabt, ej heller tabte han Interessen for Tidens politiske og aandelige Spørgsmaal. Tværtimod. Men jeg har en Følelse af, at de 7 Aar, han tilbragte som Enkemand, gav ham ikke saa lidt Ensomhedsfølelse. Hans Hustru Margrethe var hans Ungdomskærlighed. Hun var ham tillige en jævnaldrende og jævnbyrdig Ven og Kammerat. Nu et Minde, men et godt Minde. Han har sikkert mange Gange maattet sande, at en god Kvinde er god at have baade i Medgang og Modgang. Savnet af sin Hustru har han sikkert følt saa godt som nogen. Nu maatte han saa have fremmede til at styre Huset og tage sig af Børnene i syv lange Aar. Den første Husbestyrerinde var en Kvinde med det for os Børn herlige Navn Frederikke Theodora Emilie Dam. Hun var Sjællænder, og meget tydede paa, at hun var af jødisk Herkomst. Jeg er dog ikke sikker paa, at det passer, for efter en senere Oplysning var hun en Søster til Højskoleforstander Dam, Brøderup. Hun var lille af Vækst, ikke just køn, men meget god, ikke mindst mod Børnene. Hun var en udviklet Kvninde, som Jens Birk ofte havde Udbytte af at tale med. Efter 2 Aars Forløb rejste hun, det var Børnene meget kede af. Mærkeligt nok er der ingen, der ved, hvor hun rejste hen og fik sit Virke. Den næste Husbestyrerinde hed slet og ret Kathrine. Hun blev hos Jens Birk i 4 Aar,og jeg tror nok vi Børn syntes, det var fire Aar for meget. Hun var tør og kedelig, men meget sparsommelig anlagt. Og dette sidste var sikkert Grunden til at hun blev saa længe i Gaarden. Der var ikke meget at rutte med i disse Tider, og det kan vel siges, at gennemført Sparsommelighed var ganske nødvendigt. Det sidst Aar var der forskellige, som styrede Huset, og den sidste var en Enkekone fra Koldingegnen. Sofie hed hun. Hun var en lystig Dame, der ikke rigtig passede ind i Forholdene, men for Resten var hun ellers god nok "den glade Enke".

I de Aar her er Tale om, Jens Birks første og vel nok bedste Manddomsaar, gik de politiske Bølger højt, og Estrups provisoriske Love og hele den Politik, Højre førte, virkede æggende paa Venstre og de Mænd, der ved Fødsel og Opdragelse havde tilegnet sig det Syn paa det politiske Liv, som blev dem hjemlet i Grundloven af 1849. Jens Birk var helt og fuldt Venstremand, og det blev han ved at være. Han var født i Frihedsaaret 1848. Det nævnte han med Tilfredshed. Han oplevede 1864 som helt ung og kom til at sande, at man ikke bør være overmodig. Men den Uret, som blev paaført det danske Folk ved det estrupske Styre, var hans hele aandelige Indstilling saa meget imod, at han maatte slutte sig til de Mænd, som kække og modige modsatte sig en saadan Politik. Foruden Frede Bojsen, som han i Politik fandt var den rette mand paa den rette Plads, sympatiserede han med Mænd som Klaus Berntsen, N. Neergaard, Harald Holm m.fl. I det hele taget var det den Kerne i dansk Politik, der førte Navnet "Det forhandlede Venstre", han sluttede sig til, og som han delte Livssyn med. Berg var ikke hans Mand og langt mindre I.C.Christensen. Sidstnævntes Form for Politik tiltalte ham ikke, ej heller, da han stod som Fører for det store Reformparti. Jens Birk kom aldrig paa bølgelængde med denne i Politik saa stormægtige Mand. Den Nedsablingspolitik, han førte mod det forhandlede Venstre, for saa senere delvis at optage deres Politik, var Jens Birk inderligt imod. Han syntes ikke, det var ærlig og redelig Handlemaade. Dertil kom vel nok tillige, at Herningskredsen, hvor Rs. Nielsen, der tilhørte det forhandlede Venstre, sad inde med Kredsmandatet, blev stærkt bekæmpet af de saakaldte Bergianere i Alliance med Missionen uden dog trods store Anstrengelser ved de ofte afholdte Valg at kunne opnaa Mandatet.

Jeg har nævnt, at Jens Birk allerede i de unge Aar i religiøs og folkelig Retning blev stærkt paavirket af Th. Nielsen og Rs. Nielsen, og at han derfor senere sluttede sig til den Kreds af Kvinder og Mænd, der fandt Næring i det grundtvigske Livssyn, var for ham ganske naturligt, ja, ligefrem en Nødvendighed.

Det han var, var han fuldt og helt, og det var derfor en stor Tilfredsstillelse for ham at være blandt de Mænd, der satte sig i Spidsen for Dannelsen af Herning-Gellerup Valgmenighed, der blev til Virkelighed i 1904 med Pastor Terkelsen som Præst. Personlig satte han stor Pris paa Terkelsens Forkyndelse, men han ansaa ogsaa Valgmenighedens Dannelse som et Middel til at faa Samling paa de mange spredte Kredse i Hammerum Herred, der var optaget af det grundtvigske Syn. Og han fandt det gavnligt for den opvoksende Slægt, at de paa den Maade fik lettere Adgang til det Livssyn, han og mange var stærkt optaget af og levede med i. En af de Mænd, som alle Dage stod Jens Birk meget nær, var Sognefoged Marinus Pedersen, Hammerum, Broder til hans Hustru Margrethe. Det var ikke alene Slægtsbaandene, der bandt, men lige saa meget deres fælles Indstilling paa aandelige og politiske Spørgsmaal. Og dog kan man sige, at hvor enige de kunde være i Hovedsagen, ligesaa uenige kunde de være i mange af Detailspørgsmaalene, saa der var aldrig Mangel paa Emner til fri Diskussion. Marinus Pedersen, der var en meget velbegavet Bondemand, veltalende og egentlig havde store Evner som Taler, hvad Jens Birk nærmest manglede, kunde dog vanskeligt klare sig for ham paa to Mands Haand i en Debat. Men det var han ikke ene om. Jens Birk var en Debattør af Rang, og han havde en egen Evne til at føre en Samtale ind paa aktuelle Emner, om ikke paa anden Maade, saa ved at stille Sagen paa Spidsen, saa den æggede til Modsigelse. Ja, selv hans store Drenge diskuterede han med undertiden saa drastisk, at udenforstaaende kunde faa Færden af, at Far og Børn levede som Hund og Kat, hvilket langt fra var Tilfældet. Almindeligvis kan det siges, at Jens Birk havde let ved at underholde en Forsamling uden at lægge an paa at være underholdende. Det kom af sig selv, at der altid var noget at tale om: Religion, Politik, Samfundsforhold og meget andet.

Af Tillidshverv paa forskellige Omraader kan nævnes: Medlem af Hammerum Herreds Landboforenings Bestyrelse fra 1891 til 1912, da han trak sig tilbage en Maaned, før han døde. Medlem af Højskolehjemmets Bestyrelse fra 1896 til 1906, og Revisor forud i samme Forening fra 1891 til 1896. Medlem af Gellerup Sogneraad, og i en Periode dennes Kasserer. Taksationsmand i den Vest- og sønderjyske Kreditforening samt Jordboniteringsmand (Formand). Han var altid pligtopfyldende i sine offentlige Tillidshverv, og hans gode praktiske Forstand hjalp ham over mange teoretiske Vanskeligheder. Teori var ikke hans stærke Side, og han kunde derfor godt med nogen Skepsis omtale en Mand, der var mege teoretisk anlagt, især hvis han havde faaet Teorien i den gale Hals og kom for langt fra det, man kalder for god Praksis. Det gaar jo ofte saadan, at man med Fare for at køre i den ene Grøft kører i den anden. Den slagne Landevej er vanskelig at følge, og det nytter heller ikke altid at følge den, for saa bliver Livet altfor kedeligt, og der sker for lidt i denne Verden. Men det er kun godt, at de stillede Opgaver kan løses paa forskellige Maader, og løses ialtfald tilsyneladende lige godt. Derved kan alle faa en Opgave at løse.

Allerede da Jens Birk indgik sit andet ægteskab, havde en begyndende astma indfundet sig, og denne lidelse tiltog med årene og var meget generende for ham, ikke mindst ved udførelsen af legemligt arbejde. Han søgte på forskellig vis at bøde på sygdommens uheldige virkninger, og det endte med, da sygdommen forværrede sig, at han søgte helbredelse for sin sygdom i København, men uden held. Sygdommen var for langt fremskredet,og opholdet i København var ham en lidelse i åndelig forstand. Han længtes så meget efter de hjemlige forhold, at han nødvendigvis måtte rejse hjem. Her gik så nogle måneder, men så måtte den ellers så kraftige mand give op. Astmaen sammen med et svagt hjerte havde til følge, at døden kom den 18. Februar 1912.

Ved hans død skrev redaktør L. V. Bendixen følgende (formentlig i Herning Folkeblad):

Jens Birk 1849-1912
Atter er en af vor Egns kendteMænd afgået ved døden, nemlig Gårdejer Jens Birk, "Margrethelyst" i Birk, 63 år gammel. Døden indtrådte Natten til i Går efter længere Tids tiltagende Svaghed. Gennem en Aarrække havde Jens Birk lidt af en besværlig Asthma, der angreb Hjertet. Han led i de sidste år af en stærkt fremskridende Hjertesvækkelse, for hvilken han i sommer forgæves søgte Helbredelse på Dr. Med. Maaløes Klinik i København.
Jens Birk opvoksede i et godt Hjem og blev i en ung Alder Ejer af sin Fødegaard. Denne ligger nær ved Birk Skole, hvor i 1863 Th. Nielsen blev Lærer. Sin egentlige Skolegang fik Jens Birk altsaa ikke hos Th. Nielsen, men denne kom dog til gennem Aftenskole og på flere andre Maader at øve en stærk og afgørende Indflydelse paa den friske og modtagelige Yngling. Derfor nævnede Jens Birk altid Th. Nielsen som sin første Læremester.
Senere kom ogsaa andre til at give Jens Birk et aandeligt Præg, og blandt disse nævnede han Præster Tesch i Gellerup og Teilmann i Bering, ligesom han ogsaa stod Præsten Karl Rønne nær, da denne var Præst her i Egnen.
Alt som han personlig rodfæstedes i Kristendommens Sandhed og Liv, udvidedes hans aandelige Horisont, og med altid levende Sans var han med i alt, hvad der rørte sig i Tiden i Kirke og Skole, Folkeliv og Politik, staaende helt og urokkeligt paa den grundtvigste Anskuelse.
Som moden Mand gik han ind i det offentlige Liv og tog virksom Del i Arbejdet paa flere Omraader. Gentagne Gange havde han Sæde i Gellerup Sogneraad, beklædte flere Tillidshverv i sin Kommune, sad i en Aarrække i Bestyrelsen for Hammerum Herreds Landboforening. Hvor hans Stands- og Sognefæller satte ham, røgtede han de betroede Hverv med Ære. Og som han dygtigt fyldte sin Plads i den offentlige Liv, gjorde han det ikke mindre i sit lykkelige Hjem blandt sine Kære og sin Bedrift. Han var en af Foregangsmændene i sit Landbrug. Hans Hjem og hans Bedrift blev til et smukt Eksempel for mange.
Men stærkest var han altid optaget af det aandelige Arbejde, og med Glæde var han med i det. Hammerum Højskole var han med at faa rejst og ligesaa Hammerum Samlingshus. Ogsaa ved Oprettelsen af Herning Højskolehjem var Jens Birk virksom og i en Aarrække var han Medlem af Højskolehjemmets Bestyrelse.
Men intet Arbejde var hans varme Hjerte med i som i Dannelsen af Gellerup Valgmenighed. Han var med i det Udvalg, hvis Opgave det var at faa dannet Herning-Gellerup Valgmenighed, og at det lykkedes saa godt, som det gjorde, var han altid fuld af Tak og Glæde over.
Hvad Jens Birk var, var han altid fuldt og helt. Al Halvhed og Lunkenhed var ham saa inderligt imod. De uldne Standpunkter afskyede han. Med levende Interesse for det kirkelige og borgerlige Liv var han altid at finde på Frisindets og Fremskridtets Side og i Venstres Lejr. Sjælden blev Jens Birk varmere og sjælden flød hans Ord lettere, end naar Talen var om den aandelige og personlige Frihed. Thi det var ham saa klart, at Aanden virker kun i Frihed.
De, der stod ham nær og hørte til hans Vennekreds, vil altid mindes ham, naar han i større eller snævrere Kredse med Liv og Kraft førte sit Forsvar for gammel Kristentro, for Frihed og for det danske. Overfor Modstandere af hans anskuelse kunde Ordene undertiden falde hvasse, men selv Modstandere maatte bøje sig for den ærlige, personlige Overbevisning, der lagde Kraft i Stemmen og Glød i Øjet.

Vi, som har mistet en trofast og kær Veni Jens Birk, vil ofte savne ham baade i det private og offentlige Liv.
Og vi vil mindes ham som den, der altid var rede til at tage Haand med i et godt Arbejde for Folk og Menighed, mindes ham som den, der var uden Svig, altid aaben og ærlig i al sin Færd.
Ære være hans minde.

Han blev under stor deltagelse jordet på Gellerup Kirkegård den 12. Februar ved siden af sin første hustru Margrethe.

I hjemmet talte hans gode ven og svoger Marinus Pedersen, Hammerum. Han bragte en tak for, hvad Jens Birk havde været for vennelaget og valgmenigheden og mindede afdødes nærmeste og vennerne om at sige Gud og Faderen tak for alt i Jesu navn. Ligtoget til Gellerup Kirke bestod af 33 vogne og mange gående. I Kirken talte lærer Brøndlund om de gode minder om Jens Birk, og hvad han havde været for de mennesker, han levede iblandt både i og udenfor hjemmet.

Til slut talte valgmenighedspræst Terkelsen ud fra ordene i den 16. Davids Salme: "For mig faldt målesnorene på de liflige steder og en kostelig arv er henlagt til os i Himlene", hvilke ord han anvendte på sin afdøde ven, der selv havde vidnet, at han var et lykkeligt menneske.

Jens blev gift med Margrethe Pedersen den 21 maj 1875 i Gjellerup Kirke. Margrethe (datter af Peder Nielsen og Sidsel Pallesdatter) blev født den 22 okt. 1847 i Gjellerup Sogn; døde den 29 okt. 1885 i Gjellerup Sogn; blev begravet den 05 nov. 1885 i Gjellerup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Ellen Marie Andersen den 25 okt. 1892. Ellen (datter af Jens Plougsgaard Andersen og Bodil Marie Laursen) blev født den 14 apr. 1870 i Nysogn, Holmsland; døde den 31 aug. 1950 i Margrethelyst, Birk, Gjellerup Sogn; blev begravet den 06 sep. 1950 i Hammerum Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 14,140

Notater:

Døde som 24-årig af mavebetændelse.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Overlærer
• Reference: 14,141,212-220
• Dåb: 19 mar. 1854, Gjellerup Kirke

Notater:

Fra SL53 gengives et kort uddrag af den levnedsbeskrivelse, hans søn sognepræst Ansgar Okkels gav sin far:

"Lars Martinus blev dimitteret fra Jellinge Seminarium 1874 med Karakteren: meget duelig. 1874-75 havde han en privat skole i Herning. Var derefter Lærer ved Skaltrup Friskole, Nees Sogn (1875-78), ved Emborg Skole i Ry Sogn (1878-81), ved Øster Bording Skole i Balle Sogn (1881-83), ved Skrillinge Skole i Kauslunde Sogn (1883-93) og ved Nyborg Kommuneskole (1893-1913).

Den vestjydske Bondegaard slap ham aldrig. Trods Læreruddannelse og Omflytning til andre Egne bevarede hans Sprog flere vestjydske Betoninger og Udtryk, hele det vestjydske Sprogs Aand, men ogsaa han Karakter var præget af hans Oprindelse, han var et flittigt og energisk Arbejdsmenneske, nøjsom og sparsommelig, jævn og fordringsløs, maadeholden, behersket og nøgtern, stærk af Helbred og stærk af Sind. Han lignede vist nok mest sin Mor, i hvert Fald af Ydre.

Jeg tror ogsaa, man med fuld Ret og Sandhed kan sige, at han livet igennem bar Præg af det aandelige Liv, han mødte i sit Barndomshjem. Inderst inde bevarede han Bondens Livsindstilling og Bondens Vurdering af Folk og Forhold, ligesom ogsaa Vestjydens alvorlige, noget tunge Fromhed var Grundlaget under hans Livssyn og Trosliv."

Han blev gift i 1876 med Mariane Else Marie Jensen, med hvem han fik 11 børn: Signe, Johannes, Ansgar, Frede, Axel, Signe Marie, Asta, Sigurd, Agnes og Aage - alle med efternavnet Okkels.

Lars blev gift med Mariane Else Marie Jensen den 10 nov. 1876 i Højen Kirke. Mariane (datter af Rasmus August Jensen og Christiane Madsdatter) blev født den 16 jan. 1854 i Limskov Skole, Nørup Sogn; døde den 30 jan. 1920 i Nyborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 14,152

Notater:

Døde som 19-årig af tuberkulose.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Reference: 15,153,245-247
• Bopæl: Adresse:
  Birkelund, Vester Birk
  Herning, 7400

Notater:

I SL53 skriver Jens Okkels Birk bl.a. følgende:

"Karl Jensen Okkels var yngste Søn af Jens Jensen Okkels og Hustru Ane. Da disse flyttede fra Fødegaarden i Birk 1875 og byggede den nye Gaard i Vester Birk, flyttede Sønnen med, og stort set fik han sin Uddannelse hos Forældrende.

Han aftjente sin Værnepligt som Marinesoldat i København.

Hans Hustru, Ane Kirstine Nielsen, var ældste Datter af fabrikant Iver Nielsen og Hustru Kirstine Lindbjerg, Hammerum. De begyndte deres Virksomhed i den nye Gaard efter Giftermaalet i 1883.

I de første Aaar var det udelukkende Landbruget, Karl Okkels beskæftigede sig med. Senere arbejdede han en Del hos Svigerfaderen ved dennes Trikotagefabrik i Hammerum for endelig i de sidste Aar at oprette en lille Hjemmetrikotagefabrik - heri blev han godt bistaaet af sin Hustru.

Han førte derfor rent økonomisk en noget blandet Tilværelse, men det var tydeligt, at han i de sidste Leveaar alligevel var stærkest forankret i Landbruget. Han var ikke stærk politisk interesseret, men var dog afgjort Venstremand. I det religiøse tog han ikke afgjort Standpunkt, men fulgte nærmest sin Hustru i disse Spørgsmaal.

Karl Okkels døde den 14. Juli 1930. Han blev kørt ned af en Motorcyklist på Holtbjerg Bakke og døde Dagen Efter på Herning Sygehus.

Forud for Karl Okkels tragiske Død var der sket det, at han var indgaaet paa en Kautionsforpligtelse, der oversteg hans økonomiske Forhold. Og da denne Forpligtelse blev effektiv, maatte han derfor afstaa Gaarden til Banken som Panthaver. Da saa ingen af Børnene ved hans Død mente, under de tilbudte økonomiske Vilkaar at kunne fortsætte Gaardens drift, blev den solgt til fremmede, og dermed er dens Saga ude som Familiegaard. Det maa beklages. Men ud fra den Kendsgerning, at de økonomiske Forhold gjorde det vanskeligt for Børnene at overtage Gaarden, og da disse forud havde faste Stillinger, maa det ses under den Synsvinkel, at Muligheden for at bevare Gaarden i Slægtens Eje ikke var til stede."

Der var 7 børn i ægteskabet: Anna, Jens, Edvard, Kristine, Monika, Margrethe og Kristian - alle med efternavnet Okkels.

Karl blev gift med Ane Kirstine Nielsen den 08 maj 1883 i Gjellerup Kirke. Ane (datter af Iver Nielsen og Dorthe Kirstine Lindbjerg) blev født den 23 nov. 1860 i Hammerum, Gjellerup Sogn; døde den 07 mar. 1914 i Gjellerup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]